Grønne rekreative områder består af flere forskellige slags arealudlæg, mens grønt danmarkskort samler fire forskellige udpegninger.

Grønne rekreative områder

Grønne rekreative områder består af:

• Grønne rekreative områder
  Bynære skove, offentligt tilgængelige kvartersparker og pladser, bydelsparker og pladser samt byparker og pladser.
• Kolonihaver
• Nyttehaver og rekreative haver i klynger.
• Kirkegårde
  Begravelsespladser, der med deres grønne islæt også er steder for fordybelse og eftertanke.
• Campingpladser
  Typisk kystnære ferie og overnatningssteder med hytter, campingvogne og telte.

Grønt danmarkskort

Grønt danmarkskort samler fire forskellige udpegninger:

• Særligt værdifuld natur
  Eksisterende naturområder, der udgør et levested for vilde dyr og planter.
• Økologisk forbindelse
  Forbindelser, der sikrer dyr og planters mulighed for spredning mellem levesteder.
• Potentielt naturområde
  Områder, der på sigt kan udvikle sig til egentlige naturområder, og dermed blive levested for dyr og planter.
• Potentiel økologisk forbindelse
  Områder, der på sigt kan udvikle sig til en spredningskorridor for dyr og planter mellem levesteder.

De grønne kiler i byerne er hovedsageligt knyttet til vandløbene og er særligt kendetegnende for Esbjerg. Kilerne består af både grønne rekreative områder og grønt danmarkskort. Kilerne adskiller de enkelte bydele og giver, gennem offentlige arealer og stier/veje på privat jord, adgang til det åbne land.

Adgangen til rekreative oplevelser i kilerne vægtes højt. Kilernes omfang giver oplevelsen af uforstyrrethed, væk fra bebyggelse og trafik. Kilernes funktion er dermed i rekreativ forstand, til en vis grad, analog med det åbne lands.

Fremtidige grønne kiler skal lokaliseres ud fra behovet for grønne rekreative områder, samt hensyn til byernes struktur, natur, landskab og klimatilpasning. Kilernes og eventuelle tværgående grønne bånds omfang skal afspejle byernes eksisterende grønne strukturer og byernes størrelse. Således er det hensigtsmæssigt, at forlænge de større kiler og grønne bånd i Esbjerg og etablere nye af samme omfang.

Den videre adgang ud i det åbne land skal sikres gennem den kommunale planlægning så enhver byudvikling rummer mulighed for at komme fra eksisterende grønne områder og videre af stier/veje ud i det åbne land.

Udformningen af de grønne byrande skal understøtte de stedlige landskabelige og kulturhistoriske værdier. Randene skal ikke nødvendigvis bestå af tæt beplantning, men kan nogle steder være en mosaik af åbne grønne arealer og spredt bevoksning, hvor der rummes mulighed for ind- eller udsigt til/fra den bagvedliggende bebyggelse. Andre steder er det ikke hensigtsmæssigt med beplantning som afslutning på byen, f.eks. omkring Ribe. Her er det byens fremtoning i landskabet, der skal fremhæves og understreges. Der kan ligeledes være steder, hvor byen har en markant, flot og arkitektonisk afslutning, f.eks. steder, hvor bebyggelsen afslutter og understreger en bakke.

Gennem hensigtsmæssig udformning af de grønne byrande styrkes overgangene mellem by og land.

De grønne byrande kan have forskellig karakter og funktion

Offentlighedens adgang til det åbne land er flere steder under pres. Det er derfor væsentligt, at der etableres rekreative muligheder for kommunens borgere i de grønne byrande og videre ud i det åbne land.

De grønne by rande kan med fordel indtænkes som elementer i klimasikringen.

Der skal findes steder, hvor vandet kan løbe hen, når det regner meget. Disse steder skal placeres så de ikke er til gene for borgere og infrastruktur. Lavtliggende arealer skal derfor forbeholdes nedsivning, og skal være med til at sikre bebyggede områder mod oversvømmelse i forbindelse med ekstremhændelser. Disse områder er i reglen områder, der i dagligdagen bruges til andre formål, så som boldbaner eller pladser i byen.

I udvalgte områder skal der indpasses forsinkelsesbassiner naturligt i terræn. Disse områder kan eksempelvis udformes som søer i de grønne områder. Her vil vandstanden variere alt efter, hvor meget vand der er brug for at lede væk.

De grønne områder, herunder både grønne kiler, parker og pladser, skal gives en størrelse og funktion, så de kan rumme forsinkelsesbassiner og midlertidige regnvandsbassiner i forbindelse med ekstremhændelser i form af vandstandsstigninger og nedbør, således at oversvømmelser undgås.

Ved nye bolig- og erhvervsområder bør der vest for disse, udlægges arealer til lægivende bevoksninger, der kan mindske vindhastigheden, hæve luftfugtigheden samt regulere temperaturen og dermed skabe bedre byer at leve og opholde sig i.

Træer og grønne tage er med til at skabe et behageligere mikroklima i bymiljøerne. Eksempelvis kan træer og planter regulere temperaturen, så det bliver køligere i varme perioder og varmere i kolde perioder. Derudover kan træer og planter binde luftens støv og forurenende partikler og gasser så som CO2. Det grønne bidrager således til en renere luft i byerne.

I bymæssige bebyggelser skal der afsættes tilstrækkeligt med plads til, at træerne kan trives og dermed få en reel klimaforbedrende effekt.

For at et område opleves trygt og sikkert at færdes i, er der tre kategorier af tryghed, der bør være opfyldt, og som der altid bør tages højde for i planlægningen og projekteringen af offentligt tilgængelige grønne rekreative områder:

1) Den fysiske tryghed

Et grønt rekreativt område skal overholde gældende regler og retningslinjer for den fysiske fremtræden. Eksempelvis skal legepladsen være sikker, trappen skal have et gelænder, inventaret skal være i en ordentlig stand, og befæstningen skal være uden huller. Derudover skal der ikke være konkrete muligheder for, at overfaldsmænd kan gemme sig. Stier og lignende skal være dimensioneret efter den konkrete brug således, at cyklister, motionsløbere og den stille vandrer eksempelvis ikke kæmper om den samme smalle sti.

2) Den visuelt oplevede tryghed

For at et rekreativt område er, og opleves, visuelt trygt skal området være indbydende, velplejet, overskueligt og let at aflæse både i dag- og aftentimerne.

Den visuelle tryghed vil oftest kunne ændres, forbedres og styrkes gennem en ændring af stedets drifts- og plejemålsætninger, ligesom den visuelle utryghed kan forøges gennem en manglende opfølgning eller en dårlig drifts- og vedligeholdelsesstandard.

3) Den psykisk oplevede tryghed

At et grønt rekreativt område opleves psykisk trygt kan være meget individuelt, men stedet skal som udgangspunkt være let aflæseligt i både form og funktion. Brugeren skal ikke være bange for at færdes der, og de påtænkte brugere skal kunne færdes i området uden at skabe utryghed hinanden imellem.

Den psykiske tryghedsoplevelse er tit bundet op på det visuelle indtryk. Den psykiske tryghed kan være oplevelsen af, at der er for få mennesker i området – eller for mange i forhold til det forventelige ud fra lokalitetens beliggenhed og karakter. For den psykiske tryghed er det vigtigt, at brugeren eksempelvis har oplevelsen af, at der er hjælp at hente, hvis brugeren falder eller bliver overfaldet.

Sundhedsfremmende tiltag kan være tiltag, der styrker både den psykiske sundhed som den fysiske. De enkelte grønne områder skal indrettes derefter og kan, afhængig af områdets størrelse og indretning, ikke nødvendigvis indeholde alle funktioner idet nogle funktioner er mere pladskrævende/intensive end andre. Hvert byområde bør dog indeholde funktioner, der tilgodeser både den psykiske som den fysiske sundhed.

Sundhedsfremmende tiltag kan f.eks. være nye stiforløb, rydning af beplantning for sikring af særlige udsigter, MTB-baner og opstilling af træningsredskaber, nye legepladser, shelters/bålhytter, sansehaver og grønne områder med særlig ro for både støj og trafik.

Nedlæggelse af eksisterende grønne rekreative områder og grønne kiler i byen, kan kun komme på tale, når der er væsentlige samfundsmæssige hensyn, der begrunder ændringen, og andre anvendelige placeringer ikke kan lokaliseres.

I forbindelse med, en undtagelsesvis, inddragelse af et grønt rekreativt område, skal det vurderes hvorvidt den planlagte ændring vil påvirke de rekreative muligheder i nærområdet. Såfremt der er en væsentlig påvirkning, skal der, så vidt muligt, udlægges et erstatningsreal. Alternativt kan kvaliteten af et eksisterende grønt rekreativt område højnes.

Det er vigtigt for bevarelsen af de grønne rekreative områder og opfattelsen af deres uforstyrrethed, at områderne friholdes for bebyggelse, tekniske anlæg samt andre installationer, der ikke etableres til områdets drift. Byggeri til driften kan være friluftsfaciliteter i det åbne land og andre rekreative installationer som legepladser, bålhytter, shelters, fugletårne, MTB-baner og lignende.

I særlige tilfælde kan det være nødvendigt at etablere byggeri til andet end områdets drift. Byggeriet kunne være pumpehuse for drikkevandsforsyning, omformere m.m. Byggeriet skal gennem placering, arkitektur og materiale/farvevalg tilpasses området bedst muligt

Ved byudvikling i bolig-, erhvervs-, center- og offentlige områder skal grønne rekreative områder og grønne enkeltelementer, så vidt muligt, indtænkes i planlægningen for det enkelte område.

Grønne rekreative områder og grønne enkeltelementer er væsentlige for byernes udtryk, rekreation og det lokale klima, hvilket bidrager til attraktive bosætningsmuligheder og forøget livskvalitet.

Etablering, bevarelse og udbygning af grønne rekreative områder og grønne enkeltelementer er derfor vigtig. Særligt i Esbjerg Midtby, hvor der er en begrænset mængde grønne rekreative områder og hvor den største byfortætning sker. Der bør derfor, både i den overordnede planlægning samt i planlægningen for enkeltprojekter, indtænkes nye kvarterspladser, mindre grønne rekreative områder og grønne enkeltelementer.

Oversigt over Esbjerg midtbys parker og pladser

Ved byfortætning sker der ofte en transformation af større dele af et byrum. Dette kan blandt andet have konsekvens for de grønne områder og for grønne enkeltelementer. Det er derfor hensigtsmæssigt at prioritere nye grønne arealer og enkeltelementer som supplement eller erstatning for nedlagte grønne områder eller enkeltelementer.

Når der ved byfortætning skal lokaliseres muligheder for begrønning, kan forarealer, facader, tagflader og de nærmeste byrum inddrages i planlægningen. Herigennem opnås arkitektoniske helheder og differentierede bybilleder.

Undtaget for bestemmelserne er Ribes bykerne, idet middelalderbyen historisk ikke har haft gadetræer, men bagvedliggende gårdrum, anlæg og pladser kan begrønnes.

Begrønning betragtes som det overordnede begreb for etablering af grønne arealer og grønne enkeltelementer.

Formålet med grønt danmarkskort er at skabe større og bedre naturområder, der hænger bedre sammen, så vilde dyr og planter i højere grad kan sprede sig. En gradvis etablering af et netværk af naturområder indenfor udpegningen af grønt danmarkskort skal sikre, at vores mest værdifulde natur ikke ligger som isolerede øer i omgivelser af intensive marker, motorveje og andre tekniske anlæg.

Naturforvaltningen skal målrettes områder, hvor den gør størst nytte. En omkostningseffektiv indsats for biodiversiteten vægter beskyttelsen af den eksisterende værdifulde natur først. Det vil sige, at projekter i første omgang bør rettes mod naturarealer med et højt indhold af følsomme, truede eller sjældne arter. Først når der er sikret en god tilstand af den eksisterende natur, bør indsatsen rettes mod at skabe ny natur på for eksempel intensivt drevet landbrugsjord. Ved indsatser på landbrugsjord bør indsatsen målrettes arealer med et højt potentiale, såsom lavbundsarealer, eller arealer, hvor eksempelvis nyetablerede vandhuller vil kunne fungere som trædesten for arter i sådanne intensivt udnyttede landskaber.

Udpegningen til grønt danmarkskort skal medvirke til at sikre, at områderne friholdes for byggeri og anlæg, der er uforenelige med de naturmæssige og landskabelige interesser og som kan forhindre, at området senere kan udvikle sig til egentlig natur. Indenfor grønt danmarkskort kan der derfor ikke forventes tilladelse til byggeri, anlæg og andre projekter, der ikke er forenelige med naturbeskyttelsesinteresserne.

Udpegningen af grønt danmarkskort er ikke til hinder for, at lovligt etablerede jordbrug kan fortsætte, og at der kan opføres byggeri, der er nødvendigt for driften af en jordbrugsejendom. Ligeledes kan der etableres byggeri, der er nødvendigt for driften af det pågældende område.

Vindmøller kan placeres indenfor grønt danmarkskort såfremt væsentlige funktionelle og planlægningsmæssige interesser taler for.

Naturen skal i højere grad være tilgængelig for borgerne. Adgang til naturen er en forudsætning for et aktivt friluftsliv og for gode naturoplevelser både for lokale og turister.

I de enkelte lokalsamfund er muligheden for at komme ud og opleve naturen og landskabet et vigtigt aktiv, der kan være med til at understøtte bosætningen i området. Adgang til naturen er ligeledes væsentlig for forståelsen for vores fælles naturværdier og vigtigheden af at passe på dem.

Adgangen til de udpegede skal derfor søges opretholdt og forbedret blandt andet gennem planlægning for rekreative stier i samarbejde med lokale lodsejere.

I forbindelse med naturgenopretningsprojekter, skovrejsning og lignende skal den offentlige adgang søges styrket under hensyntagen til naturbeskyttelsesinteresserne.