Tekniske anlæg har for langt hovedpartens vedkommende infrastrukturelle funktioner, som opfylder helt nødvendige dagligdags behov for borgere, virksomheder og institutioner.

Derfor er det af samfundsmæssig interesse, at der er udlagt tilstrækkelige arealer til fremtidig anvendelse.

Område til tekniske anlæg er en ny arealanvendelse i kommuneplanen. I Kommuneplan 2018-30 er der tale om et statusbillede. De udlagte områder afspejler således eksisterende anlæg.

Dette statusbillede vil ved de kommende revisioner blive vurderet i forhold til et forventet fremtidigt behov med deraf følgende nye eller sløjfede områder til tekniske anlæg. Der kan eksempelvis være tale om at udtage eksisterende anlæg, der er blevet registreret i statusbilledet til Kommuneplan 2018-30, men som, ved en efterfølgende vurdering, viser sig ikke at behøve et arealudlæg.

Tekniske anlæg, som planlægges i byområder, skal, på grund af anlæggenes pladskrav, samt deres emissioner i form af støj, lugt eller lyssætning, som udgangspunkt placeres i byernes randområder. I byernes randområder vil færre mennesker været generet af emissionerne fra de tekniske anlæg.

Tekniske anlæg, som, efter en samlet afvejning af behov for tilgængelighed, forbindelse til tilhørende ledningsnet og genepåvirkning, planlægges i det åbne land, skal indpasses bedst muligt i landskabet.

Forsyningsanlæg opfylder vigtige samfundsmæssige behov for vand, varme, elektricitet, signaler til telefoni og internet, etc. og omfatter en bred vifte af anlæg: Varmeværker, kraftværker, vandværker, naturgasanlæg, højspændingsanlæg, transformeranlæg, solenergianlæg, kommunikationsanlæg, telemaster og lignende.

Anlæggene er meget forskellige i deres pladskrav og i forhold til deres fysiske udformning. Anlæggene spænder fra eksempelvis høje og langstrakte masteforløb over mindre vandværksbygninger og til forholdsvis lave, men horisontalt udstrakte solenergianlæg.

Forsyningsanlæg er karakteriserede ved, at de oftest er tilkoblet et distributionsnet, som sikrer forsyningen ud til forbrugerne. Dette kan stille krav til placering af anlæggene, fordi der ofte, af effektivitetshensyn, vil være et ønske om at minimere ledningsnettets længde. Disse hensyn skal ligeledes indgå i vurderingen, når der udlægges nye arealer til byudvikling. Oftest vil en placering tæt på de byområder, der skal forsynes via anlægget, være hensigtsmæssigt.

For de store kraftvarmeværker kan der, af hensyn til forsyning af brændsel, være behov for en havnenær placering.

For biogasanlæg vil en placering i jordbrugsområder være hensigtsmæssig af trafikale hensyn.

For kommunikationsanlæg er det vigtigt, at de placeres, så de kan betjene husstande og virksomheder. Placeringen skal sikre en god dækning i hele kommunen med internet og mobilforbindelser.

For højspændingsledninger vil der ofte være hensyn at tage i forhold til ledningsnettets udbredelse over store, tværkommunale og tværnationale, afstande.

Gener

Fra biogasanlæg kan der forekomme gener af lugt under driftsforstyrrelser.

Fra kraftvarmeværker og varmeværker kan der forekomme gener i form af emissioner af forurenende stoffer, men disse vil som regel forekomme i lang afstand fra anlæggene og på den måde ikke være udslagsgivende for placering af disse.

For de øvrige forsyningsanlæg vil oplevede gener hovedsageligt bestå i den visuelle påvirkning, som anlæggene kan medføre ved deres fremtræden i landskabet.

Kategorien omfatter deponeringsanlæg som affaldsanlæg, losseplads, genbrugsplads, fyldplads, renovations- og slamværk og lignende samt kontorer i tilknytning hertil.

Deponeringsanlæg, herunder affaldshåndteringsanlæg, opfylder vigtige samfundsmæssige behov for en hensigtsmæssig håndtering og bortskaffelse af affald.

Anlæggene er oftest meget pladskrævende og kan medføre støjgener ved håndtering og behandling af det tilførte affald. De kan i visse tilfælde være forbundet med lugtgener, og der kan, især ved ældre anlæg med deponering af organisk affald, være risiko for udsivning af perkolat og gasdannelse.

Genbrugspladser skal placeres, så de er trafikalt tilgængelige for mange mennesker, som selv fragter genbrugeligt affald til pladserne i bil.

Affaldshåndteringsanlæg, og deponeringsanlæg i øvrigt, skal placeres, så de er trafikalt tilgængelige for større køretøjer, som indsamler affald hos private husstande og hos virksomheder og eventuelle omlastestationer.

Kategorien spildevandsanlæg omfatter renseanlæg og øvrige spildevandsanlæg som overløbsbassin, nedsivningsanlæg, pumpestationer og lignende.

Spildevandsanlæg opfylder vigtige samfundsmæssige behov for en hensigtsmæssig og hygiejnisk afledning af spildevand fra husstande, virksomheder og institutioner.

Spildevandsanlæg bør placeres i hensigtsmæssig afstand til det ledningsnet, der skal servicere husstande, virksomheder og institutioner.

Der kan ved driftsforstyrrelser forekomme lugtgener fra renseanlæg.

Pladskravet varierer efter hvilken type spildevandsanlæg, der er tale om. Et egentligt renseanlæg er forholdsvis pladskrævende, mens et forsinkelses- eller overløbsbassin tager mindre plads. Alt efter område og udformning kan forsinkelsesbassiner have en arealmæssig dobbeltfunktion som rekreativt indslag i området. En pumpestation tager som regel ganske lidt plads, men vil herudover som regel være placeret i forbindelse med et andet teknisk anlæg som f.eks. et overløbsbygværk.

Kategorien omfatter trafikanlæg til landbaseret trafik, som vej- og stianlæg, havneanlæg, jernbane og stationer, rangeranlæg, godsbaneterminal, lufthavn, trafikcenter, parkeringsareal og lignende.

Trafikanlæg er af stor samfundsmæssig vigtighed, fordi de sikrer menneskers mobilitet mellem hjem, arbejde og fritid og transport af varer og gods mellem producenter og aftagere.

Samtidig kan der være mange gener forbundet med trafikanlæg, såsom støj, partikler, lugt, risiko for trafikulykker og visuel påvirkning af byområder og landskaber.

For trafikanlæg er tilgængeligheden for brugerne altafgørende. Der er ingen grund til at etablere anlæggene, hvis de ikke bruges på grund af manglende tilgængelighed.

For både anlæg til kollektiv transport som busser og tog, samt parkeringsanlæg vil placeringen dermed ofte skulle være tæt på større boligkoncentrationer, bymidter, store arbejdspladser og servicefunktioner etc., selvom genepåvirkninger vil følge disse områder.

For lufthavne vil genepåvirkningerne i form af støj og risiko for ulykker dog være så betragtelige, at lufthavne skal placeres i god afstand fra bymæssig bebyggelse.

For anlæg til transport af varer og gods vil hensyn til videre distribution med andre typer i transportkæden ofte være afgørende.

Esbjerg Havn er ikke udlagt som teknisk anlæg. Havnen udgør en meget væsentlig del af erhvervsstrukturen i Esbjerg Kommune, både økonomisk og arealmæssigt og er derfor udlagt som erhvervsområde.

Kategorien andre tekniske anlæg omfatter anlæg over 2.500 m2, som motorsportsanlæg, street race bane, militært anlæg, skydebane, sportsanlæg, ridesportsanlæg m.v.

Andre tekniske anlæg kan for visse typer have stor samfundsmæssig betydning. Dette gælder især forsvarets anlæg. De øvrige anlæg i denne gruppe af tekniske anlæg har primært betydning for muligheden for at udøve fritids- og idrætsaktiviteter af mere arealkrævende og/eller støjende karakter.

Motorsportsanlæg, street race-baner og sportsanlæg tiltrækker typisk mange publikummer og kræver derfor god tilgængelighed i form af mulighed for såvel kollektiv transport som for gode adgangsforhold og parkering for privatbiler.

Gener fra andre tekniske anlæg er støj, lyssætning og trafik.

Boldbaner og lignende ved skoler betragtes ikke som tekniske anlæg, men alene som en del af opholdsarealerne ved skolen som offentlig institution.