Esbjerg Kommune skal, bl.a. gennem samarbejde med erhvervsliv og borgere, øge genanvendelsen og mindske forbrænding og deponering af affald i kommunen.
I princippet ønskes alt genanvendeligt affald sorteret og videresendt til genanvendelse. Det affald som i dag ikke kan genbruges, skal anvendes til energifremstilling eller deponeres.
Esbjerg Kommune skal gennem en sikker og velfungerende kloakforsyning reducere belastningen af naturen og vandmiljøet. Dette skal ske gennem øget nedsivning og skabelse af rekreativ merværdi i boligområderne, hvis muligt i dialog med borgerne.
Ved planlægning og drift af kommunale anlæg og ordninger, skal der sigtes mod bæredygtige og landskabsæstetiske løsninger, der medfører mindst mulig miljømæssig belastning under hensyn til arbejdsmiljømæssige forhold, tekniske løsninger og økonomi.