Esbjerg kommune er myndighed for vandforsyning, varmeforsyning samt fordelings- og distributionsnettet for naturgas. Staten er myndighed for el-transmissionsnettet.
Forsyningsområdet er af stor betydning for alle borgere i Esbjerg Kommune og er meget vigtigt i forhold til Esbjerg kommunes arbejde med klima og bæredygtighed.
Overgangen til grønnere energiformer skal understøttes gennem reservationer til blandt andet biogasanlæg og solenergianlæg, såvel som forsøgsvindmøller.
Der skelnes mellem små og store vindmøller. Små vindmøller kan opsættes i relation til virksomheder eller private boliger, mens store vindmøller kun kan opstilles indenfor udpegede vindmølleområder og på baggrund af en samlet vindmølleplanlægning.