Prioritering skal ligge i forlængelse af klimatilpasningsplan fase 1, som efter lovkrav blev vedtaget i 2013. Formålet med fase 1, var at sikre, at der ikke planlægges byområder på arealer, som i fremtiden vil blive oversvømmet og at allerede planlagte områder ikke udnyttes til bebyggelse, før det ved foranstaltninger er sikret, at der ikke sker oversvømmelser. Der er et arbejde i gang omkring udarbejdelse af en klimatilpasningsplan, fase 2. Resultatet af dette arbejde forventes at fremgå i form af en kommuneplanlændring i løbet af den kommende planperiode.

Klimascenarier viser en fremtid med mere nedbør og stigende grundvand, det vil sige, en fremtid, hvor der er brug for at tage stilling til at håndtere og aflede større mængder vand.

Esbjerg Kommune er en kystkommune, hvor flere åer har sit udløb. Åerne afleder både vand fra Esbjerg Kommune og fra nabokommunerne. Der er behov for at skaffe mere viden om, hvilke områder, der især er, og vil blive, belastede af vand og i hvilken rækkefølge indsatser omkring styring af vand, rekreativ udnyttelse af vand og tilbageholdelse af vand skal prioriteres.

Når den nødvendige viden og prioriteringerne for indsatserne er på plads, er det muligt at vurdere den fremtidige planlægning i områderne, og hermed også fastlægge retningslinjer for dette.

De fremtidige byudviklingsområder er udpeget i kommuneplanens tids- og rækkefølgeplan og hovedstruktur. Det drejer sig om områder med tids- og rækkefølgebestemmelser og områder der er reserveret til byformål. Før ibrugtagning af områderne skal det påvises, at der ikke er risiko for oversvømmelse, eller at oversvømmelser kan afværges på en hensigtsmæssig måde.

De områder, hvor der er risiko for oversvømmelse, kaldes risikoområder. De endnu ikke udbyggede risikoområder er sædvanligvis ikke kloakerede. Kloakering eller andre hensigtsmæssige og forebyggende tiltag, kan være det, der skal til, for at modvirke oversvømmelse af områderne. Hvis det ikke er muligt at eliminere risikoen for oversvømmelse via hensigtsmæssige og forebyggende tiltag, skal udlæggene udtages af kommuneplanen.

Af hensyn til højvandsstanden bl.a. ved stormflod og kraftig vestenvind tillades byggeri ikke under terrænkote +4,5 m DVR 90.

Esbjerg Kommunes klimatilpasningskrav til planlægningen skal være lokalt tilpassede, men generelt prioritere en sikring af flere grønne områder, færre befæstede arealer samt en velovervejet håndtering af overfladevandet.

Den lokale tilpasning af klimatilpasningskravene skal gøre det muligt at finde de løsninger, som passer bedst i det givne udviklingsområde. Der skal arbejdes med helhedsorienterede løsninger, som inddrager både økonomi, miljø, natur. I de fleste tilfælde vil det eksempelvis være muligt at arbejde med lokal afledning af regnvand (LAR), mens der er steder med meget høj grundvandsstand, hvor det ikke kan lade sig gøre.

For at kunne prioritere indsatserne i de bebyggede områder, og vælge de rigtige løsninger til håndtering af eventuelle klimaudfordringer, skal den eksisterende risikokortlægning udbygges. Dette arbejde er igangsat og resultatet vil fremgå i form af en kommuneplanændring. Risikokortlægningen består af både oversvømmelseskort og værdikort.

Baggrundsrapporten Oversvømmelsesscenarier 2013 indeholder bygninger eller infrastruktur, med væsentlige samfundsmæssige og/eller kulturhistoriske værdier, der ligger i risikoområder. De væsentligste bygninger og infrastruktur skal sikres først.

Kystbeskyttelse kan kun foretages efter godkendelse fra Kystdirektoratet. Kystbeskyttelse udføres kun, hvor det er nødvendigt. Det vil sige, hvor der er risiko for menneskeliv, bebyggelse og infrastruktur som følge af havets nedbrydende virkning.

For at kystbeskyttelsen i fremtiden kan fungere bedst muligt i krydsfeltet mellem beskyttelse af menneskeskabte og natur- og landskabsmæssige værdier, skal den udføres optimeret, langsigtet og ud fra en helhedsbetragtning om, at der ikke skal anlægges mere end nødvendigt.

Kystbeskyttelse har fokus på helheder frem for enkeltproblematikker. Kystbeskyttelse af enkeltanlæg eller -bygninger, såkaldt individuel kystbeskyttelse, kan flytte problematikken længere ned ad kysten, hvor der måske ikke tidligere har været problemer. Det er derfor nødvendigt at foretage en helhedsvurdering af den samlede kyststrækning ved alle former for kystbeskyttelse.

Det er afgørende, at kystbeskyttelsen ud fra en samlet betragtning passer til det, den skal beskytte.

Nord for Esbjerg findes to typer kystbeskyttelse: diger og skræntfodsbeskyttelse.

Diger har til formål at sikre bagvedliggende arealer mod oversvømmelse:

• Hjerting Syd diget er bygget i 1994 og beskytter ådalen omkring Guldager Møllebæk mod oversvømmelse. Diget er cirka 620 m langt. I diget findes en afvandingssluse til Guldager Møllebæk.
• Fovrfeld diget beskytter Fovrfeld-kilden mod oversvømmelse. Diget er cirka 1.435 m langt. I diget findes en afvandingssluse til Fovrfeld bæk.

Skræntfodsbeskyttelse har til formål at sikre bagvedliggende skrænter mod erosion:

• Hjerting Nord er bygget i 1996 og lavet som en skræntfodsbeskyttelse, der beskytter cirka 650 m af klinten mod erosion.
• Sædding er bygget i 1990-1991 og lavet som en skræntfodsbeskyttelse, der beskytter cirka 3.362 m af klinten mod erosion.

Fremtiden vil byde på stigende vandmængder i vore vandløb. Vandoplandene til de vandløb, som har deres udløb i Vadehavet, strækker sig langt ind i Jylland. Den stigende vandmængde i vandløbene berører således de indlandskommuner, der grænser op til Esbjerg Kommune. Det er derfor vigtigt, at der etableres et samarbejde således, at de forventede stigninger og medfølgende problemer kan løses med en fælles indsats.

Kystbeskyttelsen er organiseret i de dertil oprettede dige- eller kystbeskyttelseslag (herefter digelagene). Digelagene varetager den daglige drift af og tilsyn med digerne og de dertil knyttede anlæg blandt andet sluserne. Kystdirektoratet er øverste ansvarlige myndighed for kystbeskyttelsen. To gange om året foretages der digesyn med kystdirektoratet, Esbjerg kommune og digelagene.

Digebeskyttelsen finansieres som udgangspunkt af dem, der beskyttes. De områder, der beskyttes, omregnes til og fordeles på parter. Dige- og kystbeskyttelseslagene opkræver bidrag for parterne hos de respektive lodsejere via ejendomsskatterne. Størrelsen på bidraget per part fastsættes af lagenes bestyrelser/generalforsamling.

For Ribe, Rejsby, Mandø og Tjæreborg digerne afholder Esbjerg Kommune lodsejerbidragene. Den praksis er for Ribe Diget indført i 1982 som en aftale mellem daværende Bramming og Ribe kommuner, samt Ribe Amt. Senere er bidraget for Tjæreborg diget blevet omfattet af en lignende ordning. Efter kommunalreformen i 2007, er ordningen blevet udvidet til også at omfatte Esbjerg Kommunes del af Rejsby diget, samt diget på Mandø.

For Hjerting Nord og Syd samt Sædding kystbeskyttelseslag opkræves fortsat lodsejerbidrag via partsfordelingen. Da Esbjerg Kommune er en betydelig lodsejer i alle tre lag, bidrager kommunen, som lodsejer, med henholdsvis 34 %, 24 % og 65 %. For Sædding Kystbeskyttelseslag er der dog ikke siden 1995 blevet opkrævet bidrag, da økonomien ikke nødvendiggør det.