Landskabskarakterområdernes unikke karakter skal understøttes og udvikles.
Esbjerg Kommune ønsker at bevare og styrke de mange rekreative værdier, der ligger i vores landskabs skønhed og storslåede udsigter.
Der skal også i fremtiden være områder, hvor det er muligt at opleve store sammenhængende og uforstyrrede landskaber uden væsentlige tekniske anlæg til at forstyrre blikket.
Esbjerg Kommune ønsker at bidrage til beskyttelsen af Vadehavet og vadehavskysten som unikt, geologisk landskab.
Esbjerg Kommune vil virke for, at de værdifulde geologiske områder bliver bevaret, f.eks. gennem naturlig påvirkning af kystklinter og naturlig udformning af åer.