Staten kræver udarbejdelse af sammenhængende turistpolitiske overvejelser i kommunerne. Sammenhængen mellem de turistpolitiske mål og den fysiske planlægning udvikles i Esbjerg Kommunes sammenhængende turistpolitiske overvejelser Planlægning for turisme 2018-2022. Planlægningspapiret er vedlagt kommuneplanen som et særskilt bilag.

Planlægning for turisme er især fokuseret på statens krav om, at sammenhængende turistpolitiske overvejelser er en forudsætning for lokalisering af nye ferie- og fritidsanlæg i kystnærhedszonen samt at nye ferie- og fritidsanlæg og større udvidelser af eksisterende anlæg skal lokaliseres ved eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser og efter hovedprincipperne for planlægning i kystnærhedszonen. Disse krav sammenstilles med det behov og de udviklingsideer som turisterhvervet i Esbjerg Kommune har.

Esbjerg Kommune bidrager til Dansk Kyst- og Naturturisme arbejde med en udviklingsplan for Danmarks Vestkyst. Udviklingsplanen fungerer på tværs af kommune- og regionsgrænser og skal styrke kvaliteten af turismeproduktet på Vestkysten, understøtte investeringer i området og samtidig sikre Vestkystens naturressourcer. Fraværet af sommerhusområder, placeringen langs Vadehavet, den store andel af erhvervsturister samt storbyoplevelserne i Esbjerg adskiller Esbjerg Kommune fra alle de øvrige vestkystkommuner – Esbjerg Kommune har således sin helt egen og meget markante profil i dette samarbejde.

I Planlægning for turisme 2018-2022 tages der udgangspunkt i VisitDenmarks forretningsområder, hvor forretningsområderne kyst- og natur og business events begge er relevante. Disse to forretningsområder definerer kommuneplanens arbejde med turisme:

• Ribe og Vadehavets nationalpark og verdensarv tiltrækker turister med fokus på natur og kultur. Ribe har herudover en stor attraktionsværdi for endagsturister.
• I Esbjerg arbejdes der målrettet med erhvervs- og mødeturisme f.eks. i forhold til hotelkapacitet og byens atmosfære. Esbjerg kan med afsæt i byens atmosfære og shoppingmuligheder også tiltrække endagsturister fra sommerhusoplandet.

Denne sammenhæng er yderligere behandlet i Planlægning for turisme 2018-2022, der er vedlagt Kommuneplan 2018-2030 som bilag.

Alle fire vadehavskommuner har en overordnet interesse i at forbedre turisternes muligheder for at komme til området. Det gælder både ad vandre- og cykelstier, på vejnettet, via tog- eller busforbindelser samt med fly. For at fremme turismeudviklingen i Esbjerg Kommune er det væsentligt at få:

• udbygget bedre vejforbindelser til Tyskland
• forbedret den kollektive trafikbetjening nationalt til Esbjerg
• forbedret den kollektive trafikbetjening mellem Esbjerg og Billund Lufthavn
• forbedret den kollektive trafikbetjening regionalt mellem vadehavskommunerne
• udbygget opkoblingen til og standarden på regionale, nationale og internationale vandre- og cykelruter

En forbedring af forbindelserne, gerne i form af en jernbane med en jævn frekvens, mellem Esbjerg og Billund vil koble den internationale lufthavn sammen med Esbjerg by. Dette vil have en stor positiv betydning for udvikling af erhvervsturismen i Esbjerg.

Esbjerg Kommune danner sammen med Fanø, Varde og Tønder Kommuner Business Region Esbjerg. Ambitionen for Business Region Esbjerg er at skabe landets tredje vækstcenter og udvikle en af Europas mest attraktive feriedestinationer med en variation af oplevelsesmuligheder og enestående natur. Business-regionen skal være blandt Danmarks bedste til at sætte fælles retning for erhvervspolitikken og til at gennemføre indsatser på tværs til gavn for vækst og udvikling.

Business Region Esbjerg skal således initiere og sikre gennemførelse af initiativer, der kan være med til at fremme vækst og udvikling blandt andet på turismeområdet. I forhold til turismeområdet tager den fælles indsats udgangspunkt i Vadehavet, Vesterhavet samt møder, kurser og konferencer (erhvervsturisme).

I Esbjerg Kommunes Vækststrategi 2020 betones Esbjergs lederskab, positionering og dagsordensættende rolle. I tværkommunal turismesammenhæng udvikles denne rolle via samarbejdet med Business Region Esbjerg.

Verdensarv Vadehavet, Nationalpark Vadehavet, Kulturregion Vadehavet er tværkommunale vadehavsrelaterede turismeorienterede samarbejder som Esbjerg Kommune er engageret i. Med det mål at opnå den optimale effekt af Esbjerg Kommunes engagement i disse samarbejder skal der ske en gensidig koordinering af tiltag, der sættes i værk via disse samarbejder. Koordineringen skal inddrage de relevante dele af kommunernes forvaltninger samt Business Region Esbjerg.

Nationalparksekretariatet har gennem henholdsvis nationalparkbestyrelsen og nationalparkrådet en politisk forankring i Naturstyrelsen, Region Syddanmark samt i vadehavsområdets kommuner, museer og interesse- og erhvervsorganisationer. Der arbejdes løbende for at styrke og fremme forankringen af dette politiske ophæng i de enkelte forvaltninger. Dette sker bl.a. i tværgående samarbejdsfora om bevaring og om kommuneplanlægning. En gensidig koordinering af rollefordelingen mellem Esbjerg Kommune og Business Region Esbjerg i forhold til håndteringen af nationalparkarbejdet kan ske ved udarbejdelse af en strategi som det er sket i verdensarvssammenhæng.

Koordinationen af arbejdet om verdensarven sikres gennem Strategi for Vadehavet som Verdensarv 2016-2020. Strategien blev udarbejdet på initiativ af Nationalpark Vadehavet, Naturstyrelsen/SVANA Vadehavet, Sydvestjysk Udviklingsforum og de fire vadehavskommuner. Strategien er et direkte resultat af, at de fire initiativtagere har fået politisk mandat til at tage ansvar og initiativ i forhold til at:

• Forankre verdensarven lokalt og skabe ejerskab til UNESCOs udpegning
• Formidle potentialet i verdensarven
• Sikre en bæredygtig udvikling og høj kvalitet
• Forbinde det lokale samarbejde med samarbejdet mellem Tyskland, Holland og Danmark
• Bidrage til udviklingen af den fælles Trilaterale Verdensarvsstrategi
• Sikre indsigt i nye målgrupper

Der arbejdes med seks fokusområder: ejerskab; synliggørelse; bæredygtig udvikling og turisme; infrastruktur; organisering; dokumentation af værdiskabelse. I kommuneplansammenhæng er det især indsatserne under fokusområderne synliggørelse og infrastruktur, der har betydning, da man her ønsker at udvikle faciliteter og tilbud i de sårbare og beskyttede kystområder. Organiseringen i verdensarvens Strategiforum har ligeledes betydning, når dette forums beslutninger giver fysiske aftryk i området.

Kulturregion Vadehavet hviler på Kulturaftale Vadehavet. Kulturaftalen er en udviklingsaftale mellem kulturministeren og Kulturregion Vadehavet, hvor der er fokus på at:

• udfordre borgere og gæster med kulturoplevelser, der berører, konfronterer, forstyrrer og involverer
• styrke kvalitet og mangfoldighed i vadehavsområdets kulturliv
• styrke og udvikle en stærk, fælles, kulturel identitet i Kulturregion Vadehavet
• skabe og understøtte samarbejde og netværk på tværs af kommunerne

Kulturregionen består af de fire vadehavskommuner. Aftalen fokuserer på den betydning de særlige kultur- og naturhistoriske værdier, som findes i Vadehavsregionen, har for bevidstheden om den fælles identitet.

Med Ribe har Esbjerg Kommunen en af landets største attraktioner, men den fremgår ikke i VisitDenmarks opgørelser over Danmarks største attraktioner, da der ikke opkræves entré. Kun Tivoli, Dyrehavsbakken, Legoland og Zoo København kan præstere flere besøgende end Ribe.

Det er afgørende, at Ribes turistmæssige attraktionsværdi anerkendes og dermed opnår en passende prioritering. Der skal til stadighed arbejdes for en afstemt fysisk udvikling af middelalderkernen, der balancerer mellem hensynet til historien og erhvervslivets vækstmuligheder. Der arbejdes lokalt med udviklingen af det maritime Ribe. Balancen mellem bevaring og vækst berører også parkeringsmulighederne i Ribe, hvor der med indførelse af tidsbegrænsninger og p-licenser sigtes mod at få gader, pladser og strøg fri for parkerede biler.

Ribes bygningsmæssige høje bevaringsstatus, og det høje danske prisleje, sætter en forventning hos turisten om, også at møde en tilsvarende kvalitet i alle dele af en dansk attraktion som Ribe. Det gælder her også tilgængeligheden af og kvaliteten af de offentligt tilgængelige toiletfaciliteter.

Vadehavsområdet er Esbjerg Kommunes største natur- og kulturattraktion. Verdensarv Vadehavet og Nationalpark Vadehavet tilbyder platforme, der udgør eminente udstillingsvinduer for regionen med store turismemæssige potentialer.

En række både små og store turismeaktørers virksomheder er knyttet til Vadehavet som attraktion. De tre største formidlingscentre om Vadehavet i Esbjerg Kommune er Vadehavscentret i Vester Vedsted, Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg og Myrthue Natur, Kultur & Læring ved Esbjerg. Der arbejdes løbende med udviklings- og udbygningsplaner i disse formidlingscentre. De ligger alle meget nær kysten, hvorfor udvikling af de fysiske faciliteter skal ske i tråd med de sammenhængende turistpolitiske overvejelser, som findes i Planlægning for turisme 2018-2022. Der bliver her især lagt vægt på at skabe attraktioner som er så professionelle og unikke, at turister i hele Vadehavsområdet vil prioritere at besøge et eller flere af Esbjergs formidlingscentre i løbet af et ferieophold.

Mandø ligger helt omgivet af verdensarvsområdet og huser en af de største og mest sammensatte koncentrationer af ynglende engfugle og vandfugle i Danmark. En række parter med Den Danske Naturfond i spidsen, ønsker, gennem naturgenopretning og naturforbedringer at skabe bedre forhold for ynglende og trækkende fugle på Mandø. Det formulerede projekt skal, gennem jordfordeling, sikre og optimere naturindholdet på knap 2/3 af Mandø. Dette fugleparadis og naturområde forventes at komme til at tiltrække langt flere turister til Mandø i fremtiden.

Mandø er det bedste eksempel på, at Vadehavet rummer sårbare, men også helt unikke naturværdier, der kræver at det bærende element for arbejdet med den vadehavsorienterede turisme er ansvarlighed. I afvejningen af de initiativer, der sættes i værk, prioriteres beskyttelsen følgelig frem for benyttelsen. Det gælder eksempelvis ved anlæggelsen af stier og stisystemer, hvor det er væsentligt at være opmærksom på, at velplanlagte og velanlagte stier på den ene side bringer turisterne ud i de sårbare områder, men også, at de selvsamme stier på den anden side samler den turistmæssige belastning af de sårbare områder til nogle få strøg frem for at risikere en generel nedslidning af et større område.

Den konstante afvejning af interesser, som er et uadskilleligt element i ansvarlig turisme, sikrer at vadehavsområdet sammen med Ribe også i fremtiden udgør Esbjerg Kommunes største attraktion.

Esbjerg kan tilbyde et rigt udvalg af oplevelsesfaciliteter og -muligheder indenfor sport, kultur, shopping og natur, der primært henvender sig til kommunens borgere, men også til kommunens gæster. Et styrket offentligt – privat samarbejde i Esbjerg Erhvervsudvikling om at understøtte turismeaktørernes aktiviteter bedst muligt kan fremme det turistmæssige aspekt i de oplevelsesfaciliteter og -muligheder som tilbydes.

Sport

Esbjergs større idræts- og sportsanlæg kan året rundt tilbyde en bred variation af sportsbegivenheder præsenteret i professionelle rammer. Der er gode muligheder for, at såvel borgere som turister får egne idrætsoplevelser fra besøget i Esbjerg Kommune, via eksempelvis svømmehaller, skøjtebaner, gokart-baner og sportshaller.

Kultur

For kultur- og byturisten spiller museerne i Esbjerg Kommune en vigtig rolle. Det samme gør Ribes 1600-tals byrum og Esbjergs 1900-tals ditto. Bygningsarv og velbevarede kulturmiljøer er til daglig glæde for borgerne, men udgør også attraktive besøgsmål for byturisten. Esbjerg Kommune kan herudover byde på ualmindeligt meget musik og teater for både borgere og gæster i kommunen, der kan møde danske og internationale topnavne indenfor opera, teater, dans, musicals, kammermusik og rytmisk musik. Den elektroniske og eksperimenterende musik, det eksperimenterende teater, børneteatret og gadeteatret er også repræsenteret i udbuddet. Med over 500 arrangementer om året, herunder også kunstarrangementer som Blå Døre og containerkunst på havnen, har Esbjerg Kommune for alvor taget kulturen til sig og har gennem årene udviklet sig til Vestjyllands kulturelle højborg.

Shopping

Esbjerg By er regionens største udbudspunkt på detailhandelsområdet. 40 % af turisterne i sommerhusområderne besøger bymiljø og shopper på deres ferie. Ca. 25 % af detailhandlens omsætning udgøres af turister, hvorfor det er afgørende at sikre bymiljøernes synlighed og muligheder overfor målgruppen.

Natur

Esbjerg Kommune har gode faciliteter til golf og friluftsliv – det vil sige cykling, ridning, vandring og fiskeri. I stiplanlægningen har den endelige placering af stierne stor betydning for den enkelte turismeaktør ligesom det er væsentligt at tænke i sammenhængende stisystemer – også på tværs af kommunegrænser – for derved at kunne tilbyde turisten sammenhængende forløb med stor variation.

Der arbejdes for at disse friluftsfaciliteter til stadighed udvikles og at deres tilstedeværelse er synlig for såvel borgere som turister. Et væsentligt redskab er i denne forbindelse en god og professionel skiltning både til den enkelte oplevelse som til parkeringsmuligheder generelt. Det gælder såvel for turisten på landevejen som for turisten på Torvet i Esbjerg.

Autocampere er indrettet som selvforsynende enheder, der er uafhængige af eksterne faciliteter. Men i modsætning til ordinære campister, har autocampister ikke bil til rådighed, når først autocamperen er placeret. Der efterspørges derfor placeringer tæt på bymiljø med shoppingmuligheder og restauranter, havnemiljø med udsigt og stemning eller andre rekreative omgivelser med vandreruter, bademuligheder eller lignende.

Der findes to typer autocamperpladser:

• Parkeringsarealer til overnatning for autocampere. Pladserne oprettes som parkeringsarealer til overnatning for f.eks. autocampere. Vejmyndigheden / vejbestyrelsen kan med samtykke fra politiet fastsætte lokale bestemmelser om, hvor og i hvilket omfang der kan parkeres, f.eks. med autocampere. Sådanne pladser er ikke campingpladser og skal ikke godkendes efter Campingreglementet og der må følgelig kun overnattes, men ikke camperes på pladserne. Det betragtes som campering, når f.eks. autocamperen kiles op, når markisen rulles ud eller når der sættes borde og stole ud.
• Campingplads for autocamper (også kaldet stellplads). Her tillades campering og der tilbydes et varieret udvalg af faciliteter som f.eks.:
  
  • Plan kørefast belægning.
  • Affaldscontainer.
  • Info-tavle.
  • Dæmpet belysning.
  • Toilet eller bad.
  • Mulighed for at tømme tanke (gråt og sort spildevand) og for at fylde vandtanke, eventuelt anvisning til egnet sted i nærheden.
  • Strømtilslutning.
  • Trådløst internet.
  • Parkeringsautomat og/eller bom.

Campingreglementet indeholder et krav om, at byrådet kun kan meddele udlejningstilladelse til campingpladser med en kapacitet på mindst 100 campingenheder. Det har til formål at forhindre en tilfældig spredning af små campingpladser rundt omkring i landskabet. Men et udlæg af bymæssige arealer til autocamperpladser med færre end 100 enheder er muligt, hvis kommunens sammenhængende turistpolitiske overvejelser danner grundlag for udpegning af sådanne arealer i kommuneplanen.

Campingreglementet giver herudover mulighed for at etablere private lejlighedspladser hos private lodsejere. Denne type pladser er ikke i spil i Esbjerg Kommunes arbejde med etablering af campingpladser for autocampere, da det er for småt, for spredt og netop blot er lejlighedspladser.

Autocampister kommunikerer flittigt over nettet for at finde de gode autocamperpladser og fravælge de dårlige. Segmentet er et attraktivt vækstmarked med et højt døgnforbrug.

Feriefaciliteter defineres som campingpladser, autocamperpladser eller feriecentre. Etablering og udvidelse af eksisterende feriefaciliteter kan kun ske som følge af sammenhængende turistpolitiske overvejelser og kræver en række tilladelser/dispensationer. En tilladelse kan kun meddeles, hvis det vurderes at anlægget har helt underordnet betydning i forhold til nationale samt internationale planlægnings- og naturinteresser.

Der arbejdes efter hovedprincipperne for planlægning i kystnærhedszonen, hvor nye ferie- og fritidsanlæg skal indpasses i kystlandskabet, så de indgår i et samspil med eksisterende anlæg og ikke virker dominerende i forhold til de eksisterende forhold. Lokaliseringen skal ske ud fra hovedprincipperne om bagved og i tilknytning til eksisterende bebyggelse. Nyanlæg må ikke lokaliseres som enkeltanlæg, der opsplitter ubebyggede kyststrækninger. Byrådet må kun planlægge for nye arealer til byzone og planlægge for arealer i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. En sådan begrundelse vil skulle optræde i de sammenhængende turistpolitiske overvejelser i Esbjerg Kommunes Planlægning for turisme.

Feriefaciliteter defineres som campingpladser, autocamperpladser eller feriecentre. Udenfor kystnærhedszonen og de naturbeskyttede områder, vil der som følge af de sammenhængende turistpolitiske overvejelser kunne udlægges areal til nyetablering eller udvidelse af feriefaciliteter i tilknytning til Esbjerg, Ribe eller Bramming, når der tages hensyn til de nationale og regionale interesser i det åbne land. Nationale og regionale interesser er især landbrug, råstoffer, natur, landskab, kulturarv og miljø. Disse hensyn skal ligeledes tilgodeses ved afgrænsning og afskærmning af eksisterende faciliteter.

Landskabs-, kulturarvs- og miljømæssigt vil det herudover være væsentligt, at nyanlæg eller udvidelser af feriefaciliteter tilpasses størrelsesmæssigt til det nærliggende bysamfund eller større ferie/fritidsanlæg.

Etablering eller udvidelse af en feriefacilitet kan være lokalplanpligtigt, ligesom det kan kræve en kommuneplanændring.