Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) er afgrænset af Staten og er beliggende umiddelbart ved de almene vandværkers indvindingsboringer og har typisk en radius på 50-100 m. Indenfor BNBO skal arealerne friholdes for udlæg, der medfører øget fare for forurening af grundvandet.

Der kan i særlige tilfælde tillades arealudlæg, som udgør en øget fare for forurening, såfremt kommunen i en redegørelse for kommuneplanens forudsætninger, jævnfør planlovens §11 e, har redegjort for, at der er en særlig planlægningsmæssig begrundelse for placeringen, herunder at lokalisering udenfor de nævnte områder er undersøgt og ikke fundet mulig, og at faren for forurening af grundvandet kan forebygges.

Ved arealudlæg indenfor BNBO kan kommunen indføre restriktioner i lokal- og kommuneplanen, jævnfør bekendtgørelsens bilag 2.

Staten udpeger områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande udenfor OSD i bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer, og fastlægger retningslinjerne for planlægningen indenfor disse.

Indenfor OSD og indvindingsoplande udenfor OSD må der ikke planlægges for anvendelser eller etableres industrianlæg, der kan skade grundvandsdannelsen eller grundvandskvaliteten, hvis disse er omfattet af bilag 1 i bekendtgørelse om krav til byrådets fysiske planlægning indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger udenfor disse.

Der kan i særlige tilfælde tillades placering af ovennævnte virksomhedstyper såfremt kommunen har udarbejdet en grundvandsredegørelse, jævnfør planlovens § 11 e, og har redegjort for, at der er en særlig planlægningsmæssig begrundelse for placeringen, herunder at lokalisering udenfor de nævnte områder er undersøgt og ikke fundet mulig, og at faren for forurening af grundvandet kan forebygges.

Ved placering af sidstnævnte anlægstyper kan kommunen indføre restriktioner i lokal- og kommuneplanen jævnfør bekendtgørelsens bilag 2.

Staten udpeger Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande udenfor OSD i bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer og fastlægger retningslinjerne for planlægningen indenfor disse.

Indenfor OSD og indvindingsoplande udenfor OSD må der ikke planlægges for anvendelser eller etableres industrianlæg, der kan skade grundvandsdannelsen eller grundvandskvaliteten, hvis disse er omfattet af bilag 1 i bekendtgørelse om krav til byrådets fysiske planlægning indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger udenfor disse.

Der kan i særlige tilfælde tillades placering af ovennævnte virksomhedstyper såfremt kommunen har udarbejdet en grundvandsredegørelse, jævnfør planlovens § 11 e, og har redegjort for, at der er en særlig planlægningsmæssig begrundelse for placeringen, herunder at lokalisering udenfor de nævnte områder er undersøgt og ikke fundet mulig, og at faren for forurening af grundvandet kan forebygges.

Ved placering af sidstnævnte anlægstyper kan kommunen indføre restriktioner i lokal- og kommuneplanen jævnfør bekendtgørelsens bilag 2.

De udpegede lavbundsarealer er ofte kunstigt afvandede arealer, som tidligere var enge, moser eller lavvandede søer. Formålet med at beskytte arealerne mod byggeri og anlæg er, at der på et senere tidspunkt skal være mulighed for at genoprette den naturlige hydrologi i forbindelse med et vådområdeprojekt.

Der skelnes mellem lavbundsarealer, der er potentiel egnede til genopretning, og de øvrige lavbundsarealer. Væsentlige forudsætninger for udpegningen af lavbundsarealer som potentielt egnede er, at:

• Arealerne tidligere har haft et naturligt højt vandstandsniveau.
• Arealerne afvander til havområder, der er særligt følsomme overfor kvælstofudvaskning, og hvor der kan forventes en forbedring af miljøtilstanden ved en reduktion af kvælstofudledningen.
• Arealerne gennemstrømmes af vandløb med høj kvælstofindhold.
• Arealerne har hydrologiske og topografiske forhold, der fører til, at der kan dannes vådområder med højtliggende grundvandsspejl.
• Arealerne kan tilbageholde fosfor, så der ikke sker en nettofrigivelse af fosfor.
• En etablering af et vådområde vil medføre, at naturkvaliteten forøges.

De øvrige lavbundsarealer, der er omfattet af kommuneplanens retningslinjer, vil kunne udvikle sig til værdifulde naturområder. Derfor er det vigtigt, at de så vidt muligt friholdes fra byggeri og anlæg, som vil kunne hindre, at de på et tidspunkt kan overgå til værdifuld natur, f.eks. i forbindelse med et naturgenopretningsprojekt.

I tilfælde af, at det ikke er muligt at undgå at placere bygninger eller anlæg på lavbundsarealer, må der tages hensyn til arealerne gennem udformningen af byggeriet eller anlægget, eksempelvis ved terrænregulering. Målet er at sikre, at et byggeri eller anlæg, som kun berører en mindre del af et lavbundsareal, ikke hindrer en eventuel fremtidig genskabelse af den oprindelige natur på den resterende del af arealet, eller at en grundvandssænkning ikke skader de naturmæssige interesser på et langt større areal end det, som anlægget umiddelbart beslaglægger.

Bygninger, anlæg, markveje mv., der er nødvendige for landbrugs- og skovdriften er ikke omfattet af retningslinjerne, og vil derfor fortsat kunne etableres på lavbundsarealer, hvis det i øvrigt er foreneligt med den lovgivning, der regulerer det åbne land.

Vådområdeprojekter med forskelligt formål

Der skelnes mellem N-, P- og C-vådområder. N-vådområdeprojekter skal forbedre tilstanden i Vadehavet ved at mindske udvaskningen af kvælstof. C-vådområder har til hovedformål at reducere udledningen af CO2, og det primære sigte er her klima frem for vandmiljø. Projekter i hoved- og delvandoplande med et kvælstofreduktionsbehov prioriteres dog højt af hensyn til projekternes N-fjernelse. P-vådområder udlægges i oplandet til søer med fosforreduktionsbehov.

I forbindelse med indgåelse af landbrugspakken i december 2015 har Staten og Kommunernes Landsforening indgået en aftale om rammerne for anlæg af kvælstof- og fosforvådområder for perioden 2017-2021. Der er afsat et mål for hele Vadehavsoplandet for så vidt angår antal ton N og P, der skal fjernes. Projekterne har ophæng i vandområdeplanen. Projekterne anlægges af kommunerne eller i enkelte tilfælde af Naturstyrelsen og altid efter frivillig aftale med lodsejeren.

C-lavbundsområderne er udpeget af Staten med det primære formål at tilbageholde mest muligt CO2 af klimamæssige årsager. Det sker ved at hæve vandstanden og genskabe naturlig hydrologi. Såvel kommunen som Staten kan søge at gennemføre projektet.

Lavbundskortet består dels af de områder, som Ribe Amt udpegede som lavbundsarealer samt de områder, som Staten har udpeget som mulige C-vådområder. C-vådområderne er kategoriseret som potentielt egnet til genopretning.

Som udgangspunkt skal alle målsatte vandløb opfylde miljømålet for god økologisk tilstand samt have en god kemisk tilstand. Kunstige og stærkt modificerede vandløb skal som hovedregel have en god kemisk tilstand og et godt økologisk potentiale.

Miljømålene for vandløbenes økologiske tilstand bestemmes ud fra kvalitetselementerne smådyrsfauna, fisk og planter.

Alle de tre kvalitetselementers individuelle økologiske tilstand skal opfylde miljømålet for at vandområdets samlede økologiske tilstand opfylder miljømålet.

Indsatserne fremgår af bekendtgørelsen om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter med bilag og med eventuelle senere ændringer.

De specifikke indsatser, der er beskrevet i vandområdeplanerne, skal udføres af kommunerne. Det drejer sig om genslyngning af vandløb, hævning eller udskiftning af vandløbsbunden med grusmateriale, plantning af træer langs vandløb for at skabe skygge i vandløbet og dermed øge den fysiske variation. Endvidere kan der blive tale om anlæg af okkerbassiner til udfældning af okker, der selv i mindre koncentrationer er skadelige for fiskeyngel- og æg. I høje koncentrationer kan okker kvæle voksne fisk ved at jernet udfældes på fiskenes gæller.

Listen over de udpegede vandløb kan ændre sig, idet der i løbet af 2017 nedsættes et Vandråd for oplandet til Vadehavet, som skal rådgive byrådene i Vadehavsoplandet om hvilke småvandløb og kunstigt eller stærkt modificerede vandløb der eventuelt kan tages ud af vandområdeplanen. Herefter indstiller byrådene til Ministeren, hvorvidt der skal ændres på listen. Der forventes herefter at blive vedtaget en ny bekendtgørelse med bilag med udgangen af 2018, og når dette er sket, vil de på dette tidspunkt udpegede vandløb ligeledes fremgå af

Esbjerg Kommune huser udløbet af tre af Sydjyllands store vandløb; Ribe Å systemet, Kongeåen og Sneum Å. Alle tre vandløb modtager store mængder vand fra nabokommunerne. De huser alle store naturkvaliteter bl.a. en bestand af laks, snæbel og forskellige lampretter, foruden de insekter, pattedyr og plantesamfund, der er tilknyttet vand og fugtige arealer.

Herudover anvendes de store vandløb rekreativt til fiskeri, sejlads eller bare færdsel til fods langs vandløbene.

Hertil kommer en række mellemstore og mindre vandløb.

Vandløbene fungerer ved at lede overskydende vand fra landbrugsarealer, byer og veje til Vadehavet, men er også levested for en række dyr, planter og insekter.

Esbjerg Kommune har cirka 830 km vandløb, hvoraf de cirka 100 km er lagt i rør. 489 km er pr. 1. februar 2017 målsat i vandområdeplanen.

En stor del af vandløbene og de tilstødende arealer er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3, som beskytter mod ændring i tilstanden bortset fra den almindelige vedligeholdelse, der foretages regelmæssigt.

I Esbjerg Kommune er 764 km vandløb § 3-beskyttede. De store vandløb er endvidere udpegede som natura 2000-områder efter habitatbekendtgørelsen.

Der kan ikke foretages ændringer i beskyttede vandløbs tilstand uden en dispensation fra naturbeskyttelsesloven og en tilladelse efter vandløbsloven. Endvidere skal restaurerings- og regulereringsarbejder i vandløb som minimum screenes efter VVM-bekendtgørelsen.

De større søer i Esbjerg Kommune har et stort naturindhold og er også til glæde for mange mennesker, som bruger dem i rekreativ sammenhæng. Derfor er det vigtigt, at der værnes om søerne og at deres naturtilstand optimeres, hvor det er muligt.

En del af de gamle klæggrave langs digerne mod Vadehavet fungerer som yngle- og opvækstområde for vadefugle og vil derfor, på grund af næringsstoftilførsel fra fuglene, få svært ved at nå deres målsætning.

Der er ikke specifikke indsatser i nogen af søerne, men det skal undersøges om der er basis for et fosforvådområdeprojekt i såvel Munke Sø ved Ribe som i Marbæk Sø, vest.

Kystvandene ved Esbjerg Kommune er en del af det grænseoverskridende Vadehav, som er af stor naturmæssige betydning på lokalt såvel som internationalt plan, og som samtidig udgør en stor rekreativ og kulturel værdi for Esbjerg Kommunes borgere. Disse værdier er derfor vigtige at værne om.

Alle vandområderne er omfattet af vandområdeplaner, som fastsætter målsætninger for tilstanden i vandområderne. Herudover fastsætter lovgivning rammerne for en lang række aktiviteters påvirkning af vandområderne.

Kystvande anvendes til en lang række formål:

• Til sportsaktiviteter for den enkelte såvel som for større grupper.
• Til rekreative arrangementer, formidling, turisme mv.
• Som aftagere af spildevand fra erhverv og husholdninger.
• Som modtagere af afstrømmet regnvand fra befæstede arealer.
• Til ind- og udskibning af varer ved havnen.
• Til persontransport.
• Som arbejdsplads for offshore-industrien.
• Til kajanlæg for erhvervs- og fritidsfartøjer.

Disse formål, og flere til, har alle en potentiel påvirkning såvel som nytte af vandområderne. Esbjerg Kommune søger at opnå en passende balance imellem disse formål, for at tilgodese de forskellige interesser, men samtidig beskytte Vadehavets natur- og herlighedsværdier.

Nye aktiviteter tilknyttes så vidt muligt de eksisterende havneområder, herunder det nye aktivitetsområde ved Esbjerg Strand, for at undgå forstyrrelser af dyrelivet, forringelse af vandkvaliteten og andre påvirkninger af kystvandene.

Uanset aktiviteternes placering, vurderes og tilpasses de for at undgå væsentlige påvirkninger. Det gælder både kemiske påvirkninger fra udledning til fysiske påvirkninger fra støj, udgravninger, sejlads med videre.