Bramming Vestby
Bramming Vestbys område afgrænses mod syd af jernbanen, mod øst af Gabelsvej, og mod vest af Varde Hovedvej og Kirkebrovej. Området udgør i 2019 et areal på ca. 283 HA og med omkring 2.228 indbyggere og ca. 1.149 husstande.
Historisk baggrund
Størstedelen af Bramming Vestby blev først bebygget efter 1960, hvor parcelhusene for alvor blev populære. Før den tid var det kun området nærmest bymidten, der var bebygget, mens resten af området var landbrugsområde med vidtstrakte marker og spredte gårde.
Stedets ånd
I Bramming Vestby findes et af Brammings større og driftige erhvervsområder mod syd, mens der mod nord breder sig store dele af byens parcelhuskvarterer. Det er her mange af Brammings arbejdspladser ligger, men også her store dele af byens borgere bor.
Arealanvendelse
Størstedelen af Bramming Vestby er udlagt til henholdsvis erhverv i syd og boliger i nord. I dag er en stor del af området desuden aktivt landbrug, men området er planlagt til på sigt at overgå til boligområde. Desuden er der i forbindelse med boligområderne udlagt store grønne kiler.
Bystruktur
Området er overordnet opdelt i to områder – et erhvervsområde og et boligområde. Den ældste del af parcelhusområdet fortsætter midtbyens stjernebymønster med gader der stråler ud fra centrum og bebyggelse der ligger som ringe på tværs af gaderne. Ved Præstevej skifter bymønsteret og bliver mere retvinklet og rationelt langs Gabelsvej.
Erhvervsområdet indordner sig som sådant Brammings oprindelige stjernebymønster idet Vardevej, Storegade og jernbanen stråler kontinuerligt ud fra centrum af byen og erhvervsområdet ligger herimellem.
Arkitektur og facader
Arkitekturen er mangfoldig i området alt efter, hvilken periode bygningerne er bygget i og til hvilket formål. I de villakvarterer, der ligger tættest på bymidten, er bebyggelsen langs hovedgaderne hovedsageligt bygget før 1940, og stilen er enten historicistisk med fine detaljer eller Bedre Byggeskik. Senere, omkring 1960, er overskydende arealer mellem hovedgaderne fyld op med typiske parcelhuse.
Længere mod nord er parcelhuskvartererne langs Gabelsvej bygget i flere etaper omkring 1970, 1980 og 2000 og er i deres udformning klassiske for hver deres tidsperiode.
I erhvervsområdet, der er bygget over en længere periode mellem 1960 og 2000, er arkitekturen rationel og skalaen stor. Bebyggelsen bærer præg af at skulle opfylde helt specifikke og ofte pladskrævende behov i den pågældende virksomhed så som lager, kontor, værksted, bilforhandler osv. Udearealer benyttes primært til opbevaring eller parkering.
Pejlemærker
Bebyggelsen i Bramming vest er præget af lavt byggeri som parcelhuse og lagerbygninger og kun ganske få byggerier træder frem som pejlemærker. Bebyggelsen Godthåbsparken i den sydlige del af området træder frem som pejlemærke grundet omfanget og at bebyggelsen er i flere etager.
Bevaringsværdige sammenhænge
Der er flere bevaringsværdige sammenhænge i området. Særligt langs hovedvejene tættest på bymidten findes fine eksempler på Bedre Byggeskik samt huse med historicistiske træk.
Rekreative og grønne områder
Området er åbent i sin struktur, og mange steder er der kort vej ud i det åbne landskab. Samtidig er der, i tilknytning til boligerne, både mange mindre fælles opholdsarealer samt private haver. I den nordlige del af området ligger Kaj Lykke Golfklubs bane, en grøn bane i smuk natur hvor Bramming Å og Sneum Å mødes.
Erhvervsområdet fremstår grønt. Særligt langs Vardevej, som er en af de primære indfaldsveje til Bramming, er der plantet mange træer og buske, der bløder op for det ellers hårde udtryk. Man opfatter derfor ikke erhvervsområdet som stort og tungt, men som grønt og på sin vis imødekommende.
Trafik og infrastruktur
De primære trafikveje i Bramming Vestby er indfaldsvejene Vardevej og Storegade, forbindelsesvejen Gabelsvej samt omfartsvejen Kirkebrovej idet de benyttes af hele byen.
Den ældste del af området ligger i tæt forbindelse med midtbyen og Bramming station, hvor der går tog og bus til resten af kommunen og landet. De nyere parcelhuskvarterer har længere til midtbyen og de offentlige transporttilbud, men er til gengæld godt forbundet via cykel- og stiforbindelser, der gør det nemt at komme hurtigt ind til midtbyen.