Alternativ A
Det er morgenmylder og børnene skal i børnehave og skole. Det er trygt at sende dem afsted og de lærer at færdes selv. Stien er deres og tydelig afmærkning sørger for at cykler og gående ikke rammer sammen. Efter skole og arbejde er det tid til sport og bevægelse. Afsted til hallen, så der kan komme sved på panden. En tur i skoven eller ud i den friske luft på boldbanerne omgivet af høje træer, der skaber læ og oplevelsen af at være i et grønt åndehul.
Hallen og skolen tænkes i fremtiden tættere sammen og er ikke to delte funktioner, men en samlet enhed, hvor der er rammer for bevægelse, aktiviteter, læring og fællesskab. Her er liv fra morgen til aften og altid nogen at hilse på.
Hovedankomsten til hallen rykkes om på sydsiden og der laves hyggekrog foran omklædningsrummene. Så er der måske rum for 3. halvlej eller en rolig krog til de større børn i frikvartererne. Arealerne mellem bygningerne indrettes, så de samler funktionerne i området. Brandvejen til skolen er fremad også hovedstien i ankomsten til hal og skole. Parkering vil blive trukket ud øst for skolestien, så stien friholdes til børn og voksne på cykel og til fods. Stien markeres tydeligt som børnesti.
Parkering og Kys’og’Kør sker ved hallen og ved børnehaven. Ofte kan man have både børn i skole og børnehave, og det kan lette trykket på vejene, at man ikke kører til to destinationer. Kys’og’kør markeres tydeligt, så der sikres en jævn afvikling.
Boldklubben får bedre mulighed for at udnytte boldbanernes kapacitet ved at de holdes samlet mod nord eller der alternativt placeres en pavillon til opbevaring af udstyr tæt på baner mod syd. Alternativt vil en udvidelse mod nord give mulighed for at opnå sammenhæng til den nye aktivitetsplads, og det giver mulighed for at hele det sydlige område kan friholdes til sammenhængende skovområde.
Hvor mange stjerner til planen:
Respondenter: 60 personer
Udvalgte input fra borgere:
• Dejligt med perspektiver om evt. ny hal og skole udbygning
• Måske kan vi holde på idrætsudøvere i bydelen
• Gerne flere steder til unge mennesker – også ikke sportslige
• Hold fast i alle klassetrin også når der kommer flere børn
• En fordel at hal 1 og 2 tænkes sammen – hertil fællesfaciliteter
• Der er tænkt på de mennesker der bor her. Dejligt.
• Ødelægger boldbaner med hal midt i det hele
• Kræver mere materiale til boldspil hvis noget skal i skur langt væk
• Mangler flere boldbaner og helst samlet
• Der er ikke brug for ny hal
• Husk at lave nye bålhytter hvis der udvides skole
• Kunne være godt med en legeplads til søskende når der ventes ved sport
side 34
side 35
Alternativ B
Alternativ placering af hal og baner
Her tænkes hallen sammen med en udbygning af skolens gymnastiksal og tilhørende omklædningsfaciliteter. Ny og gammel hal bliver en ’port’ ind til et aktivt område i hjertet af Sønderris.
Den grønne ring med boldbaner mod syd kan eventuelt rykkes mod nord for at give et mere sammenhængende boldspilsareal.
Øvrige forhold er som ved Alternativ A
Hvor mange stjerner til planen:
Respondenter: 65 personer
Udvalgte input fra borgere:
• Der er ikke flere fodboldbaner. Til gengæld hænger dem vi har mere sammen. Det vil betyde meget for sammenhængen til træningen for klubben.
• Super med flere fodboldbaner, masser af børn i området
• God ide med erstatningsskov
• Ser rigtig lovende ud
• Virker helt forkert at fjerne skov for at etablere boldbane midt i
• Synd at ødelægge skoven mod nord, ønsker at bevare den skov der er - det er fredfyldt
• Mangler sammenhængende idrætshal - Hal 1 og 2 bør ligge ved siden af hinanden
side 36
side 37