Indhold
På denne side finder du et klikbart, digitalt og dynamisk kort, der viser de lokale særegne kvaliteter ved lokalområdet samt de planlagte og aktuelle planer. Der er også en brugervejledning til kortet, information om kulturmiljøplaner, demografiske data om lokalbefolkningens størrelse, sammensætning og fordeling, udvalgte afsnit i kommuneplanen, som er særligt relevante for udviklingen af lokalområderne i Esbjerg kommune og en lokalområdebeskrivelse.
Aktuelle planer for dit lokalområde
Kortet nedenfor viser de nuværende planer for dit område, og hvordan forskellige områder vil blive eller bliver brugt. For eksempel betyder den røde farve, at der er eller er planlagt boliger for området. Herunder finder du en guide til at forstå farverne og ikonerne på kortet.
Arealanvendelse
Arealanvendelse handler om, hvad et bestemt område skal bruges til. Farverne på kortet viser disse forskellige formål, både nuværende og planlagte. Du kan se, hvad hver farve betyder i signaturforklaringen øverst til højre på kortet. Hvis du vil vide mere om et bestemt område, kan du klikke på det og derefter gå til linket "Retningslinjer med redegørelser", som indeholder detaljer om planerne for området. Du kan også klikke på linket "Kommuneplanens rammedel 2022-2034", som fortæller, hvad og hvor meget der kan bygges. Hvis der er en lokalplan for området, er det vigtigt at kigge i den, da den også bestemmer, hvordan området kan bruges. Du kan finde mere information om lokalplaner i afsnittet "Lokalplan" nedenfor.
Læs mere om arealanvendelse her
Ikoner
På kortet er der ikoner, der viser forskellige kommunale tilbud. Hvis du klikker på et ikon, kan du læse mere om, hvad det tilbud indeholder. Signaturforklaringen på kortet fortæller, hvad hvert ikon betyder. Hvis du vil have mere information om de generelle regler for et bestemt ikon, kan du klikke på linket "Læs mere om ikonerne her" og derefter vælge den sektor, du er interesseret i.
Lokalplan
En lokalplan er en detaljeret plan for, hvordan et specifikt område i kommunen skal udvikles og forbedres. Disse planer tager hensyn til den overordnede udvikling i by- og landområder, som er fastlagt i kommuneplanen. Hvis du vil se en lokalplan for et bestemt område, kan du klikke på det farvede område på kortet og derefter klikke på "Link til lokalplan" i boksen nedenfor. Hvis ikke der kommer et link til lokalplan frem, er det fordi, der ikke er en lokalplan for det område, du har valgt. Hvis der ikke er en lokalplan, er det kommuneplanen og bygningsreglementet, der er gældende. Hvis du har spørgsmål om byggemulighederne, kan du kontakte kommunen for yderligere oplysninger.
Læs mere om lokalplaner i Esbjerg kommune her
Levende lokalsamfund
Levende lokalsamfund skal sikre den lokale udvikling ved et samarbejde mellem lokalsamfundene og Esbjerg kommune. Udgangspunktet for den lokale udvikling er lokalområdebeskrivelser for alle lokalsamfund i kommunen. En lokalområdebeskrivelse omfatter en beskrivelse og et dynamisk kort over lokalområdet, der viser kommunens gældende samt fremtidige planer, lokalsamfundenes særegne kvaliteter, tilbud og faciliteter.
Læs mere om levende lokalsamfund her
Byroller
Byer i kommunen kategoriseres som Hovedby, Kommuneby, Lokalby, Landsby og Sammenhængende bebyggelse. Denne kategorisering er en måde at strukturere planlægningen for landsbyerne i kommunen på. Samtidig sikrer denne opdeling, at byrollerne er tydeligt defineret, og danner grundlag for planlægning og prioritering.
Kulturmiljøplaner
Et kulturmiljø er et geografisk afgrænset område, der beskriver kulturhistoriske sammenhænge i by og land. Det kan være kirker, byrum med høj værdi, fredede bygninger og meget mere. Esbjerg kommune har registreret 72 kulturmiljøer i hele kommunen. Kulturmiljøerne indgår som et redskab for byggesagsbehandling og lokalplanlægning generelt. Ved at følge nedenstående link, kan du få et overblik over alle kulturmiljøer i Esbjerg kommune og se, om dit eget lokalområde indeholder et eller flere kulturmiljøer.
Kulturmiljøer i Esbjerg kommune
Demografisk data
I demografiske data kan du finde information om alle hoved- og underområder i kommunen. Det kan inkludere ting som aldersfordeling og det samlede antal indbyggere i dit lokalområde. Et link er under udarbejdelse.
Udvalgte afsnit i kommuneplan 2022-2034
De udvalgte afsnit i kommuneplan 2022-2034 er udvalgte retningslinjer med redegørelser, der beskriver, hvad og hvordan arealer i Esbjerg kommune skal anvendes. De udvalgte afsnit er blevet identificeret som særlig værdifulde for udviklingen af lokalområderne i Esbjerg kommune.
Landskab - Byggeri i det åbne land
Kultur og fritid - Generelle bestemmelser
Bevaring - Værdifuldt kulturmiljø
Boligområde – Generelle forhold
Hvilket lokalråd hører mit lokalområde til
Klik på linket "Kort over lokalråd i Esbjerg kommune" for at se hvilket lokalråd dit lokalområde hører til. Husk at zoome ind for at se navnene på lokalrådene. Nedenfor er der også et link med kontaktoplysninger til lokalrådene.
Lokalområdebeskrivelse
Nørre Farup by
Farup sogn er en sammensætning af landsbyer i det sydvestlige Jylland, herunder Kærbøl, Farup Kirkeby og Nørre Farup. Kærbøl og Farup Kirkeby er i dag vokset sammen, mens Nørre Farup forbliver adskilt. Sammen med Hillerup, Tanderup og Mejlby udgør disse landsbyer et historisk rigt område, kendetegnet ved bosættelse nær de frugtbare marskenge og undgåelse af oversvømmelser.
Kærbøl nævnes første gang i 1291 som Kiarbølling, hvilket betyder "bebyggelsen ved kæret", et område tæt på vådområder, som nu næsten er forsvundet. Farup Kirkeby udviklede sig omkring kirken og blev senere en del af Kærbøl. Nørre Farup, som navnet til trods ligger syd for Farup Kirkeby, har en historie præget af store gårde fra 11-1200-tallet. Området har været udsat for stormfloder, især den katastrofale flod i 1634, men er nu beskyttet af Ribediget, bygget i 1912.
Farup Kirke, bygget mellem 1175 og 1200, er kendt for sin unikke tufsten importeret fra Rhin-egnen. Kirken har gennemgået forskellige ændringer, herunder en forlængelse af kirkeskibet og opførelse af et tårn. Bygningen syd for kirken fungerede tidligere som kirkekro, men blev omdannet til missionshus i 1895.
I de seneste 50 år er Kærbøl og Farup Kirkeby blevet betragtet som en samlet by med væsentlige ændringer i vejforløb og bystruktur. Farup sogn er rigt på historie og kulturarv og præget af en vedvarende tilpasning til de naturlige omgivelser og klimatiske udfordringer.
Historie
Farup sogn er en unik samling af landsbyer i det sydvestlige Jylland, bestående af Kærbøl, Farup Kirkeby, og Nørre Farup. Kærbøl og Farup Kirkeby er nu vokset sammen, mens Nørre Farup forbliver adskilt. Sammen med Hillerup, Tanderup, og Mejlby udgør disse landsbyer en historisk spredt bebyggelse, præget af ønsket om at bo tæt på de frugtbare marskenge og samtidig undgå risikoen for oversvømmelser.
Kærbøl nævnes første gang i 1291 som Kiarbølling, hvilket betyder "bebyggelsen ved kæret". Det var en lokalitet tæt på vådområder, som i dag næsten er forsvundet, dog er en mindre sø stadig til stede. Farup Kirkeby blev oprindeligt kendt som Kirkeby og senere kaldt Farup Kirkeby. Det voksede omkring kirken og blev en del af Kærbøl i løbet af det 20. århundrede. Navnet Nørre Farup er lidt misvisende, da det ligger syd for Farup Kirkeby. Det relaterer sig til Sønder Farup syd for Ribe Å. Nørre Farup har en historie med store gårde fra 11-1200-tallet.
Området har været præget af stormfloder, specielt den ødelæggende flod i 1634, hvor mange liv gik tabt, og gårdspladser stod under flere meter vand. Ribediget, bygget i 1912, har siden beskyttet området.
Farup Kirke er en velbevaret tufstenskirke bygget mellem 1175-1200, karakteriseret af dens unikke tufsten importeret fra Rhin-egnen. Kirken har gennemgået forskellige ændringer, herunder forlængelse af kirkeskibet og opførelse af et tårn, der blev genopført i 1932 af arkitekt Axel Hansen. Bygningen syd for kirken fungerede tidligere som kirkekro, hvor folk kunne mødes og få forplejning før og efter kirkegang. I 1895 blev bygningen omdannet til missionshus af Indre Mission.
Kærbøl og Farup Kirkeby er blevet betragtet som en samlet by indenfor de seneste 50 år, med væsentlige ændringer i vejforløb, herunder udretning af veje og opførelse af nye veje som Kammerslusevej. Historiske funktioner som kro, smedje, telefonstation, skole, og mølle er i dag nedlagt, hvilket afspejler de forandringer, som området har gennemgået. Sammenlagt udgør Farup sogn et område rigt på historie og kulturarv, med en særlig arkitektonisk arv og en vedvarende tilpasning til de naturlige omgivelser og klimatiske udfordringer.
Karakteristik
Farup og Nørre Farup er vadehavsbyer beliggende på geestranden ud til marsklandskabet. Omkring Farup og Nørre Farup findes mindre bysamfund som Hillerup, samlingen af husmandsbrug ved Tanderup og den typiske marsklandsby Mejlby. I Farup og Nørre Farup finder man et stærkt sammenhold og masser af gåpåmod, hvilket blandt andet ses i udviklingen af den nedlagte skole. Byens beboere samles især omkring deres fælles interesse for gymnastikken, der er byens nerve og tilmed tiltrækker folk fra omegnen. Farup er opstået ved en fortætning af gårde samlet omkring vejene i landsbyerne Farup Kirkeby og Kærbøl. I udbygningen af byerne er en række mindre grønninger forblevet ubebyggede, og disse præger i dag bybilledet. Farup er blevet kraftigt udbygget med parcelhuse primært omkring 1960-70. Bybilledet viser i dag en blanding af parcelhuse og landbrugsejendomme. Farup er præget af nærheden til Ribe og derfor en landsby, hvor der fortsat bygges nye parcelhuse. Byens grønninger bruges primært til dyrkning og dyrehold. Kirkelunden bag kirken er byens eneste skovområde.
I Farup ligger sognets kirke, forsamlingshuset, den nedlagte skole og de fleste af områdets erhvervsvirksomheder. Skolen blev lukket i 2009 og anvendes i dag til gymnastik, ungdomsklub og andre aktiviteter. Der arbejdes hårdt på at få bygget en multihal i sammenhæng med den nedlagte skole og sportsarealerne. I midten af byen ligger en nedlagt købmandsgård og ved bustoppestedet på Kærbølvej ligger den gamle brugs, der ligeledes er lukket. Der er i dag ingen indkøbsmuligheder i byen. Byens erhvervsliv centrerer sig omkring Logitrans, som ofte stiller medarbejderhal til rådighed for gymnastikopvisning, badminton og andre aktiviteter samt yder økonomisk støtte til byens initiativer. Farup ligger 5 km fra Ribe bymidte, hvilket har været afgørende for begrænsning af byens servicefunktioner.
Nørre Farup er opbygget som en klassisk forteklyngeby. Dette betyder, at byen tidligt har udviklet sig omkring et mindre græsareal, Dette indre græsareal er bevaret gennem tiderne og er i dag med til at give byen sin historie og grønne karakter. Kun få boliger bærer præg af vadehavsområdets lokale arkitektur, som er karakteriseret ved arkengab, karnapper og grundmurede facader. Mange af de oprindelige gårde og boliger er forsvundet eller uheldigt renoveret, og der er kun få karakteristiske bebyggelser tilbage. Byens størrelse er næsten uændret siden 1900-tallet, da den ikke har undergået den samme udbygning med parcelhuse som Farup. De udvidelser, der er sket i byen, er primært sket i form af tilbygninger til de eksisterende gårde samt i form af aftægtsboliger.
Landskabskarakter
Byerne Farup og Nørre Farup ligger midt imellem to landskabstyper. Mod nord- og sydøst strækker den let bølgede hedeslette sig med levende hegn, mens mod sydvest findes det flade åbne marsklandskab, som strækker sig ud til diget langs Vadehavet og er udpeget til Nationalpark Vadehavet. Byerne ligger på overgangen mellem disse landskaber, kun omkranset af få markhegn og de hække, der ligger omkring bebyggelserne.
Terrænet stiger let mod nordøst, men er generelt præget af det flade landskab. Nørre Farup ligger på en naturlig forhøjning i landskabet, som især opleves, når man kommer til byen fra vest. Desuden ligger Farup Kirke på en lille top, der er med til at markere kirken i landskabet.
Når man ankommer til Farup fra øst, ses der en del levende hegn i landbrugslandskabet omkring byen. Disse hegn gør, at man ikke bemærker byen, når man kommer fra øst. Den modsatte situation er gældende fra vest, hvor der kun er få levende hegn i landskabet og et godt kig til byen. De levende hegn mod vest er primært koncentreret omkring bebyggelse som skærm for vinden. For at fastholde og understrege forskellen mellem hedesletten og marsken, er det vigtigt, at vestsiden holdes forholdsvis fri for levende hegn.
Kontakten til det omkringliggende landskab er ikke særlig udtalt inde fra byerne. Derimod er byerne bygget op omkring indre grønninger i byerne. Dette er et særkende for begge byer, skønt baggrunden for grønningerne er forskellig. I Farup har koblingen af byerne Farup Kirkeby og Kærbøl medført en række grønninger, som en rest i byerne, der er blevet friholdt for bebyggelse. Fra grønningerne er der nogle steder kig til landskabet mod vest. I Nørre Farup har forten, en indre grønning, været der fra byens oprindelse, og ny bebyggelse har orienteret sig omkring forten. Nørre Farup har en klar afgrænsning til marsken mod vest. Det er ligeledes på vestsiden af byen, at det lange kig ud over marsken opleves.
Omkring landsbyerne er der ganske få skovelementer. Der er en lille skov i tilknytning til kirken, Kirkelunden. Udover disse skovområder består træbeplantningen af levende hegn i det åbne landskab. Ved den nedlagte skole i Farup er der udlagt et grønt areal til boldbaner. De øvrige grønninger fungerer som dyrkningslandskab og har ingen rekreative funktioner. Udenom Farup ligger der nogle få mindre søer og en enkelt større, Vestersø, samt en række beskyttede vandløb. Vestersø, som egentlig er en mose, er en attraktion i lokalbefolkningen og mulig attraktion for turister, da der her kan opleves sort sol.
Beskyttet natur
Vest for Farup og Nørre Farup er der et stort internationalt naturbeskyttelsesområde, der også er udnævnt til Nationalpark Vadehavet. Omkring byerne er der en række mindre vandløb og søer, der alle er beskyttet af naturbeskyttelsesloven - §3 områder.
Bystruktur
Farup og Nørre Farup består af en blanding af gamle gårde, husmandssteder og aftægtsboliger. Farup har desuden et område med parcelhusbebyggelse. Byerne har grønne rabatter langs vejene, hvilket giver dem en grøn karakter. Strukturen i byerne inkluderer grønninger i midten, men de har begrænset kontakt til det omkringliggende landskab.
Når man ankommer til Farup fra øst, kommer man først til Kærbøl, som ligger langs nordsiden af Kærbølvej. Bebyggelsen her består primært af ældre husmandssteder og få mindre gårde. Kærbøl strækker sig mod vest og slutter kort før Kammerslusevej. Den gamle brugs og kro ligger også i Kærbøl.
Cirka midt på Kærbølvej ligger centrum for landsbyens aktiviteter, hvor den gamle skole og boldbanerne befinder sig. Farup Kirkeby, beliggende nord for Kærbøl, fremstår som en haveby med grønne rabatter og private haver. Bebyggelsen i Farup Kirkeby består primært af parcelhuse fra 1960'erne, nogle af de oprindelige gårde, kirken samt kirkehuset (tidligere kro og senere missionshus) og forsamlingshuset. I tilknytning til Farup Kirkeby ligger byens største virksomhed, Logitrans, som bidrager til lokalområdet med arbejdspladser, halfaciliteter og støtte til byernes projekter.
Et nyt kvarter, Præstegårdstoften, er et nyudstykket boligområde, som er etableret over de seneste år. Området viderefører landsbykarakteren med grønne rabatter og haver. Da udstykningen ligger på byens bagside, bemærkes den ikke, når man bevæger sig gennem byen. Området ved den nedlagte skole bærer præg af, at skolen lukkede for nylig. Bag skolen ligger den gamle landsbyskole, og der er planer om at bygge en multihal som en del af skolen. En lokalarbejdsgruppe samarbejder med kommunen om ombygningen, hvor en del af skolen foreslås nedrevet og erstattet af en multisal for bedre forhold til gymnastik og andre fritidsaktiviteter. Skolen ligger i nær tilknytning til boldbanerne, som fungerer som et mødested i byen. Syd for boldbanerne findes en grusplads, der fungerer som busstoppested og parkeringsplads.
Kirken ligger i udkanten af Farup og afgrænser byen mod nord. Bag kirken ligger Kirkelunden, et rekreativt område anlagt af menighedsrådet og byens beboere for cirka 20 år siden. Beplantningen omkring kirken er tæt og skærmer for udsigten til kirken.
Nørre Farup ligger mod syd og orienterer sig omkring grønningen i midten af byen. Byen har grønne rabatter og har en mere entydig landsbykarakter end Kærbøl og Farup Kirkeby mod nord. Bebyggelsen består primært af større gårde, tidligere aftægtsboliger og husmandssteder.
Byerne har en grøn struktur med grønninger, der dyrkes eller afgræsses. Boldbanerne benyttes jævnligt, mens Kirkelunden sjældent bruges af beboerne. Langs Kirkelundens nordside er en bro, som krydser Gammel Å, der lokalt kaldes 'Red River' på grund af det høje indhold af okker i vandet. Der er få stier i området; en gammel kirke- og skolesti forbinder Nørre Farup med Farup, men den er meget nedslidt. I Kirkelunden er der en rekreativ sti, der danner en rundtur. Cykelstien mod Ribe er meget brugt og et stort aktiv for byens beboere, da der er mange daglige gøremål i Ribe.