Sønderris er en forstad til Esbjerg, som siden slutning af 1970’erne har vokset sig større, og der er fortsat godt gang i salget af byggegrunde. Både til lokale som flytter mellem boligområder og til borgere som flytter til området. Bydelen består overvejende af private ejerboliger. Langt størstedelen bor i et klassisk parcelhus og kun 20% bor i rækkehuse eller kædehuse, hvor en vis andel er almennyttige boliger. Der er siden 2010 solgt 148 byggegrunde og der udbydes i 2020 yderligere 30 byggegrunde.
Familiemønstre i samfundet generelt er under udvikling og det samme gælder alderen på borgerne i Sønderris. Ønsker til aktiviteter i nær-området ændrer sig med alderen og det samme gør måske ønskerne til boligen. Udfordringerne ved, at den mest udbredte boform i Sønderris er parcelhuset er, at der kun er en lille variation i boligtyper, og det gør det vanskeligt at blive boende i nærområdet som livets betingelser ændrer sig over tid. Det er et ønske i Sønderris at man kan bo her hele livet. Samtidig er det et ønske at kunne frigøre parcelhuse til nye unge familier, som har lyst til at være næste generation i bydelen.
Sønderris er kendetegnet ved at være en bydel, som er udviklet over en årrække, hvor boligområder er bygget på efter hinanden. De forskellige boligområder repræsenterer forskellige årtier og indbyggersammen-sætningen i de enkelte boligområder modsvarer i vid udstrækning dette.
Afhængig af hvilken Sønderris-generation man tilhører, kan der være forskellige måder at indgå i fællesskaber. Det kan være i det enkelte boligområde, det kan være på tværs af bydelen eller man kan indgå i fællesskaber der række ud over bydelen. Man kan være i Facebook-fællesskaber, man kan være strikkeklubben, man kan være i sports-klubben, i skolebestyrelsen eller noget helt femte…
Udfordringen er at Sønderris er fysisk opdelt mellem de første bolig-områder og de nye boligområder. At lære hinanden at kende på tværs af boligområder eller på tværs af generationer er heller ikke altid ligetil når man er nytilflyttet. Et godt lokalkendskab kan give tryghed i hverdagen, det kan fastholde borgere og kan samtidig bidrage til en fælles ansvar-lighed for bydelens videre udvikling.
Indbyggertal og udvikling
Der bor ca. 4170 borgere i Sønderris, og bydelen er i vækst. Siden 2011 er der kommet mere end 300 nye borgere til bydelen.
Aldersfordelingen i Sønderris skiller sig ud fra resten af kommunen ved, at der er særligt mange børn i sønderris, hvorimod d 20 til 29-årige er underrepræsenteret i bydelen.
side 8
side 9
Befolkningsprognose 2020-2030 for skoledistrikter i Esbjerg Kommune, Sønderrisskolen. Der er i prognosen taget højde for byggemodningsplan for 2019-2034 og dertil også byggemodningsprojekter der siden planen er fremrykket.
side 10
Sønderris byder på flere mødesteder i hverdagen, hvor man lige får hilst på. Det kan være i hallen, når der dyrkes sport, det kan være ved daginstitutionen, når der hentes børn, det kan være i dagligvarebutik- kerne, når hverdagens indkøb skal gøres, eller det kan være hen over hækken på en varm sommerdag.
Udfordringen er, at steder, hvor man mødes fordeler sig på mange og store arealer, og derfor kan der være en oplevelse af, at man ikke møder så mange. Enkelte steder møder man ofte hinanden, men her er der ikke lige en mulighed for at slå sig ned. Selvom man mødes om motion, er der måske ikke så oplagte rammer til ’tredje halvleg’, eller der er på gåturen måske ikke et sted til ophold.
I Sønderris er der nær adgang til grønne områder, beskyttet natur og fredskove. Mange vægter det grønne præg af byen højt, og det bidrager med en rolig og naturlig atmosfære til bydelen. Det er i høj grad en del af bydelens attraktivitet og tiltrækningskraft.
Med Fovrfeld Ådal lige øst for bydelen og med naturbånd, der forbinder vestover til kysten, er der rig mulighed for at bevæge sig ud i naturen.
Udfordringen er at adgangen til den omkringliggende natur ikke er så synlig, og samtidig har der over årene været forskellige tilgange til udvikling af grønne områder ved og mellem nye udstykninger af bolig- kvarterer. Nogle steder har man lagt brede grønne plæner mellem husene, andre steder har man lagt husene tæt for at få større fælles arealer, hvor flere kan mødes.
De grønne arealer er under pres fra både byudvikling og fritidsfunktioner i takt med at bydelen udvikler sig, og det har vakt en øget opmærksomhed på betydningen af de grønne områder.
Plan for Fovrfeldt Ådal
side 11
Sønderris har et veludbygget stinet og en god overordnet infrastruktur, som hægter de fleste boligkvarterer på et samlende system. Bydelen er infrastrukturelt godt placeret både i forhold til at komme ind til Esbjerg bymidte og kobler sig på den overordnede infrastruktur mod Varde, mod motorvejen og det øvrige opland af arbejdspladser og oplevelser. Hvad enten man er i bil eller på cykel er der en oplevelse af, at naturen og det grønne er helt tæt på. Børn, voksne og seniorer færdes hver dag på stierne med forskellige formål og på forskellige tidspunkter på dagen.
Udfordringen er, at det kan være tilfældigt om man møder en man kender, eller om man slet ikke ser nogen på turen idet stinettet er så veludbygget, at der ikke er en høj tæthed af mennesker, og der er ikke et tydeligt hierarki i forbindelsesvejene, som samler de bløde trafikanter. Det er både godt og skidt at stierne til cyklister og fodgængere er adskilte fra vejene, hvor bilerne kører. Det giver en høj trafiksikkerhed, at stierne er adskilte fra bilerne, men samtidig kan bilerne også øge tryghed for cyklister og gående i de mørke måneder af året, hvor tryghedsfølelsen på stierne måske er udfordret. Det gør at der også er utilsigtet færdsel af bløde trafikanter langs vejene.
Den oprindelige plan for udbygningen af Sønderris
side 12
side 13