Lustrup

Indhold

På denne side finder du et klikbart, digitalt og dynamisk kort, der viser de lokale særegne kvaliteter ved lokalområdet samt de planlagte og aktuelle planer. Der er også en brugervejledning til kortet, information om kulturmiljøplaner, demografiske data om lokalbefolkningens størrelse, sammensætning og fordeling, udvalgte afsnit i kommuneplanen, som er særligt relevante for udviklingen af lokalområderne i Esbjerg kommune og en lokalområdebeskrivelse.

Aktuelle planer for dit lokalområde

Kortet nedenfor viser de nuværende planer for dit område, og hvordan forskellige områder vil blive eller bliver brugt. For eksempel betyder den røde farve, at der er eller er planlagt boliger for området. Herunder finder du en guide til at forstå farverne og ikonerne på kortet.

Arealanvendelse

Arealanvendelse handler om, hvad et bestemt område skal bruges til. Farverne på kortet viser disse forskellige formål, både nuværende og planlagte. Du kan se, hvad hver farve betyder i signaturforklaringen øverst til højre på kortet. Hvis du vil vide mere om et bestemt område, kan du klikke på det og derefter gå til linket "Retningslinjer med redegørelser", som indeholder detaljer om planerne for området. Du kan også klikke på linket "Kommuneplanens rammedel 2022-2034", som fortæller, hvad og hvor meget der kan bygges. Hvis der er en lokalplan for området, er det vigtigt at kigge i den, da den også bestemmer, hvordan området kan bruges. Du kan finde mere information om lokalplaner i afsnittet "Lokalplan" nedenfor.

Læs mere om arealanvendelse her

Ikoner

På kortet er der ikoner, der viser forskellige kommunale tilbud. Hvis du klikker på et ikon, kan du læse mere om, hvad det tilbud indeholder. Signaturforklaringen på kortet fortæller, hvad hvert ikon betyder. Hvis du vil have mere information om de generelle regler for et bestemt ikon, kan du klikke på linket "Læs mere om ikonerne her" og derefter vælge den sektor, du er interesseret i.

Læs mere om ikonerne her

Lokalplan

En lokalplan er en detaljeret plan for, hvordan et specifikt område i kommunen skal udvikles og forbedres. Disse planer tager hensyn til den overordnede udvikling i by- og landområder, som er fastlagt i kommuneplanen. Hvis du vil se en lokalplan for et bestemt område, kan du klikke på det farvede område på kortet og derefter klikke på "Link til lokalplan" i boksen nedenfor. Hvis ikke der kommer et link til lokalplan frem, er det fordi, der ikke er en lokalplan for det område, du har valgt. Hvis der ikke er en lokalplan, er det kommuneplanen og bygningsreglementet, der er gældende. Hvis du har spørgsmål om byggemulighederne, kan du kontakte kommunen for yderligere oplysninger.

Læs mere om lokalplaner i Esbjerg kommune her

Kontakt kommunen her

Levende lokalsamfund

Levende lokalsamfund skal sikre den lokale udvikling ved et samarbejde mellem lokalsamfundene og Esbjerg kommune. Udgangspunktet for den lokale udvikling er lokalområdebeskrivelser for alle lokalsamfund i kommunen. En lokalområdebeskrivelse omfatter en beskrivelse og et dynamisk kort over lokalområdet, der viser kommunens gældende samt fremtidige planer, lokalsamfundenes særegne kvaliteter, tilbud og faciliteter.

Læs mere om levende lokalsamfund her

Byroller

Byer i kommunen kategoriseres som Hovedby, Kommuneby, Lokalby, Landsby og Sammenhængende bebyggelse. Denne kategorisering er en måde at strukturere planlægningen for landsbyerne i kommunen på. Samtidig sikrer denne opdeling, at byrollerne er tydeligt defineret, og danner grundlag for planlægning og prioritering.

Læs mere om Byroller her

Kulturmiljøplaner

Et kulturmiljø er et geografisk afgrænset område, der beskriver kulturhistoriske sammenhænge i by og land. Det kan være kirker, byrum med høj værdi, fredede bygninger og meget mere. Esbjerg kommune har registreret 72 kulturmiljøer i hele kommunen. Kulturmiljøerne indgår som et redskab for byggesagsbehandling og lokalplanlægning generelt. Ved at følge nedenstående link, kan du få et overblik over alle kulturmiljøer i Esbjerg kommune og se, om dit eget lokalområde indeholder et eller flere kulturmiljøer.

Kulturmiljøer i Esbjerg kommune

Demografisk data

I demografiske data kan du finde information om alle hoved- og underområder i kommunen. Det kan inkludere ting som aldersfordeling og det samlede antal indbyggere i dit lokalområde. Et link er under udarbejdelse.

Udvalgte afsnit i kommuneplan 2022-2034

De udvalgte afsnit i kommuneplan 2022-2034 er udvalgte retningslinjer med redegørelser, der beskriver, hvad og hvordan arealer i Esbjerg kommune skal anvendes. De udvalgte afsnit er blevet identificeret som særlig værdifulde for udviklingen af lokalområderne i Esbjerg kommune.

Landskab - Byggeri i det åbne land

Kultur og fritid - Generelle bestemmelser

Bevaring - Værdifuldt kulturmiljø

Boligområde – Generelle forhold

Hvilket lokalråd hører mit lokalområde til

Klik på linket "Kort over lokalråd i Esbjerg kommune" for at se hvilket lokalråd dit lokalområde hører til. Husk at zoome ind for at se navnene på lokalrådene. Nedenfor er der også et link med kontaktoplysninger til lokalrådene.

Kort over lokalråd i Esbjerg kommune

Kontaktoplysninger på lokalråd i Esbjerg kommune

Hvilket lokalråd hører mit lokalområde til

Dit lokalområde hører til Ribe midt lokalråd. Geografisk dækker Ribe midt lokalråd Nørremarken/Klostermarken, Lundgårdsvej området (herunder Nørrelundparken og Jernkærvej) Tange kvarteret, Ribe bykerne og Lustrup-Damhus området. Du kan finde kontaktoplysninger på lokalrådet nedenfor.

Kontaktoplysninger på lokalråd i Esbjerg kommune

Kort over alle lokalråd i Esbjerg kommune


Lokalområdebeskrivelse

Lustrup

Lustrup ligger godt gemt væk ad små veje og bag mindre skovpartier. Byen er en rigtig landsby i den forstand, at her har alle huse kontakt til det omgivende åbne landskab. Husene ligger langs byens veje, hvorfra der ligeledes er tæt kontakt til de omkringliggende marker og mindre skovpartier. Et karakteristisk træk ved byen er, udover den tætte landskabskontakt, de meget grønne gaderum, hvor vejen snor sig med grønne rabatter mod de tilstødende ejendommes haver. Et udtryk som giver byen et roligt og stilfærdigt udtryk. Her færdes både bilister, cyklister og forgængere med gensidig hensyntagen til hinanden i det fælles rum, som vejene udgør.
Byens historie rækker langt tilbage i tiden, og er tæt knyttet til Lustrupholm, som tidligere var ejet af bispesædet i Ribe. Her kan man spore ejerskabet tilbage til 1233, hvor gården nævnes første gang. Lustrupholms nuværende hovedbygning stammer fra 1774. Den har siden været mølle, privatejet gård, mejeri og landbrugsskole. Lustrupholm huser i dag en produktionsskole samt Ribe Vikingecenter med rekonstruktioner fra og levendegørelse af vikingetiden. I dag har byen ca. 300 indbyggere, og er et meget attraktivt sted for familier at bosætte sig på grund af nærheden til både Ribe by, skole og ikke mindst naturen.

Historiske årstal og bygninger​

Lustrup Birk (amt) blev oprettet med kongelig konfirmation d. 5. november 1486, og fungerede som kirkeligt birk indtil reformationen, hvor det derefter overgik til kongeligt birk. Efter reformationen og frem til 1812 fungerede Lustrup som kongeligt birk. I 1812 blev Lustrup birk lagt sammen med Riberhus birk. I 1859 blev det oprettet som Ribe Herred. Efter den 2. slesvigske krig i 1864 indgik Ribe Herred i bytte med forskellige kongerigske enklaver. Ved genforeningen i 1920 blev alle de tidligere kongerigske enklaver danske igen.

I 1530 var der 11 gårde i Lustrup. Senere, i 1662 bestod Lustrup af 13 gårde. I 1683/88 af 11 gårde og fem gadehuse.

I 1858 blev der opført en skole, som blev udvidet 1898/1901 og nedlagt i 1938. I 1938 blev en ny skole opført og nedlagt 1971. I 1879 havde Lustrup en skole og to teglbrænderier. Der var 17 gårde og 21 huse i landsbyen. Senere, I 1899, angives to teglværker nordøst for byen, smedje på nuværende Lustrupvej 55. De to ældste gårde (bortset fra Lustrupholm) længst mod nord, Strengevej 17 og 21, stammer fra 1760 og 1777. En stor gruppe gårde stammer fra 1800-tallet, nogle fra omkring århundredeskiftet og andre fra 1917-1942. I 1945 lå der et forsamlingshus og skole på Strengevej. Det nuværende forsamlingshus er placeret på Lustrupvej 26.

Ribe Vikingecenter blev etableret i 1992 i forbindelse med Lustrupholm. Centret er et oplevelsescenter og frilandsmuseum, der beskæftiger sig med Danmarks vikingetid.

Lustrups bystruktur og historiske træk

Når man ser på byens struktur kan byen overordnet set deles op i en ny og gammel landsby. Byen består af en blanding af nyere og ældre huse, som ligger relativt tæt langs to slyngede vejforløb Lustrupvej og Strengevej. Hvor de to veje krydser hinanden, ligger byens centrale punkt som en åben pladsdannelse i form af boldbane og legeplads. Her udspiller byens sociale liv sig primært. Pladsen omgives af byens gamle skole og forsamlingshus samt den tidligere købmandsbutik. Dens samlende virkning forstærkes af den relativt tætte bebyggelse, der er koncentreret omkring vejkrydset. Tætheden i bebyggelsen langs vejene bliver mindre, jo længere væk fra det centrale kryds man kommer. Ved grænsen til byen består den af fritliggende ejendomme, der ligger som en flydende overgang mellem landsby og landskab. Fælles for hele byen er den tætte kontakt til landskabet, som er en afgørende faktor for byens kvalitet. Alle ejendomme ligger direkte ud til det omgivende landskab. En enkelt undtagelse herfor er bofællesskabet, der lukker sig om sig selv i sin planløsning. 

Den ”gamle landsby-struktur”

Omkring de krydsende veje Lustrupvej og Strengevej strækker ”den gamle landsby-struktur” sig. Her ligger flere bevaringsværdige ældre huse side om side med nyere ejendomme. De ligger, i modsætning til ”den nye landsby-struktur”, næsten alle til vejen og danner et gaderum omkring det meget afdæmpede vejprofil. Her er ingen fortove eller kantsten, men grønne rabatter. Asfalten smyger sig i smalle bånd mellem husene kantet af de grønne rabatter. Det giver denne del af byen et roligt og stilfærdigt udtryk, som både er bevaringsværdigt og attråværdigt. På grund af den smalle vejprofil er det nødvendigt, at både bilister, cyklister og fodgængere færdes med gensidig hensyntagen til hinanden. Her er ikke brug for fartbump og andre chikaner, da vejenes profil uvilkårligt får bilisten til at lette på speederen.

Den ”nye landsby-struktur”

I løbet af de sidste år er der udstykket adskillige ny byggegrunde langs vejene ud af byen. Udstykningerne følger traditionen i byen med at lægge bebyggelsen langs vejene, så alle fortsat har den nære kontakt til det omgivende landskab. Grundene er 2.000-3.000 kvadratmeter store og ca. 70 meter dybe. Den store dybde på grundene, uden særlig stillingtagen i lokalplanerne til et byggefelt, har haft den for byen uheldige virkning, at de fleste har valgt at trække bebyggelsen tilbage på grunden. Herved er gaderummet blevet udflydende og uden samme fortættede karakter, som er karakteristisk for ”den gamle landsby-struktur”.

Byens bevaringsværdige hus

Byen rummer flere bevaringsværdige huse. Ved ankomsten fra nord mødes man af Strengevej 29 (1842), et stråtækt husmandssted, som fremstår som et flot og regelmæssigt hus, ligesom nr. 41 (1827), der er et velbevaret stuehus med halvvalmet tegltag.

Ribe Vikingecenter

Ribe vikingecenter ligger vest for byen, og er en af Ribe egnens store turistattraktioner i forbindelse med hovedgården Lustrupholm. Udstillingsområdet, med rekonstruktioner fra og levendegørelse af vikingetiden, er næsten lige så stort som Lustrup by. Det orienterer sig ud mod Roagervej og har ingen kontakt med byen hverken visuelt eller via direkte stiforbindelser.

Lustrupholm

Mod vest markeres ankomsten til landsbyen af den velbevarede gård, Lustrupholm, der ligger smukt placeret i landskabet med åen, som slynger sig tæt forbi gården. Igennem århundreder har biskoppen i Ribe haft en gård i Lustrup. Gården nævnes første gang i 1233. Lustrupholms nuværende hovedbygning er fredet, og stammer fra 1774. Den har siden været mølle, privatejet gård, mejeri og landbrugsskole. Lustrupholm huser i dag en produktionsskole samt Ribe Vikingecenter.

Midgårdsormen

Syd for byen ligger en tidligere fyldplads, der er planlagt som et udflugts- og aktivitetsområde for såvel borgere som for turister. Fyldpladsen er blevet dækket med jord, og der er i den forbindelse blevet formet en slyngende jordvold med form som Midgårdsormen. Slangekroppens snoninger danner forskellige rum i terrænet og kan benyttes til mange aktiviteter og leg. Det er Esbjerg kommunens håb, at Midgårdsormen med tiden kan udvikles til en ”udflugtslegeplads” for kommunens skoler og institutioner. Vikingecentret har ligeledes udtrykt ønske om at kunne bruge arealet til forskellige publikumsorienterede aktiviteter.