Indhold
På denne side finder du et klikbart, digitalt og dynamisk kort, der viser de lokale særegne kvaliteter ved lokalområdet samt de planlagte og aktuelle planer. Der er også en brugervejledning til kortet, information om kulturmiljøplaner, demografiske data om lokalbefolkningens størrelse, sammensætning og fordeling, udvalgte afsnit i kommuneplanen, som er særligt relevante for udviklingen af lokalområderne i Esbjerg kommune og en lokalområdebeskrivelse.
Aktuelle planer for dit lokalområde
Kortet nedenfor viser de nuværende planer for dit område, og hvordan forskellige områder vil blive eller bliver brugt. For eksempel betyder den røde farve, at der er eller er planlagt boliger for området. Herunder finder du en guide til at forstå farverne og ikonerne på kortet.
Arealanvendelse
Arealanvendelse handler om, hvad et bestemt område skal bruges til. Farverne på kortet viser disse forskellige formål, både nuværende og planlagte. Du kan se, hvad hver farve betyder i signaturforklaringen øverst til højre på kortet. Hvis du vil vide mere om et bestemt område, kan du klikke på det og derefter gå til linket "Retningslinjer med redegørelser", som indeholder detaljer om planerne for området. Du kan også klikke på linket "Kommuneplanens rammedel 2022-2034", som fortæller, hvad og hvor meget der kan bygges. Hvis der er en lokalplan for området, er det vigtigt at kigge i den, da den også bestemmer, hvordan området kan bruges. Du kan finde mere information om lokalplaner i afsnittet "Lokalplan" nedenfor.
Læs mere om arealanvendelse her
Ikoner
På kortet er der ikoner, der viser forskellige kommunale tilbud. Hvis du klikker på et ikon, kan du læse mere om, hvad det tilbud indeholder. Signaturforklaringen på kortet fortæller, hvad hvert ikon betyder. Hvis du vil have mere information om de generelle regler for et bestemt ikon, kan du klikke på linket "Læs mere om ikonerne her" og derefter vælge den sektor, du er interesseret i.
Lokalplan
En lokalplan er en detaljeret plan for, hvordan et specifikt område i kommunen skal udvikles og forbedres. Disse planer tager hensyn til den overordnede udvikling i by- og landområder, som er fastlagt i kommuneplanen. Hvis du vil se en lokalplan for et bestemt område, kan du klikke på det farvede område på kortet og derefter klikke på "Link til lokalplan" i boksen nedenfor. Hvis ikke der kommer et link til lokalplan frem, er det fordi, der ikke er en lokalplan for det område, du har valgt. Hvis der ikke er en lokalplan, er det kommuneplanen og bygningsreglementet, der er gældende. Hvis du har spørgsmål om byggemulighederne, kan du kontakte kommunen for yderligere oplysninger.
Læs mere om lokalplaner i Esbjerg kommune her
Levende lokalsamfund
Levende lokalsamfund skal sikre den lokale udvikling ved et samarbejde mellem lokalsamfundene og Esbjerg kommune. Udgangspunktet for den lokale udvikling er lokalområdebeskrivelser for alle lokalsamfund i kommunen. En lokalområdebeskrivelse omfatter en beskrivelse og et dynamisk kort over lokalområdet, der viser kommunens gældende samt fremtidige planer, lokalsamfundenes særegne kvaliteter, tilbud og faciliteter.
Læs mere om levende lokalsamfund her
Byroller
Byer i kommunen kategoriseres som Hovedby, Kommuneby, Lokalby, Landsby og Sammenhængende bebyggelse. Denne kategorisering er en måde at strukturere planlægningen for landsbyerne i kommunen på. Samtidig sikrer denne opdeling, at byrollerne er tydeligt defineret, og danner grundlag for planlægning og prioritering.
Kulturmiljøplaner
Et kulturmiljø er et geografisk afgrænset område, der beskriver kulturhistoriske sammenhænge i by og land. Det kan være kirker, byrum med høj værdi, fredede bygninger og meget mere. Esbjerg kommune har registreret 72 kulturmiljøer i hele kommunen. Kulturmiljøerne indgår som et redskab for byggesagsbehandling og lokalplanlægning generelt. Ved at følge nedenstående link, kan du få et overblik over alle kulturmiljøer i Esbjerg kommune og se, om dit eget lokalområde indeholder et eller flere kulturmiljøer.
Kulturmiljøer i Esbjerg kommune
Demografisk data
I demografiske data kan du finde information om alle hoved- og underområder i kommunen. Det kan inkludere ting som aldersfordeling og det samlede antal indbyggere i dit lokalområde. Et link er under udarbejdelse.
Udvalgte afsnit i kommuneplan 2022-2034
De udvalgte afsnit i kommuneplan 2022-2034 er udvalgte retningslinjer med redegørelser, der beskriver, hvad og hvordan arealer i Esbjerg kommune skal anvendes. De udvalgte afsnit er blevet identificeret som særlig værdifulde for udviklingen af lokalområderne i Esbjerg kommune.
Landskab - Byggeri i det åbne land
Kultur og fritid - Generelle bestemmelser
Bevaring - Værdifuldt kulturmiljø
Boligområde – Generelle forhold
Hvilket lokalråd hører mit lokalområde til
Klik på linket "Kort over lokalråd i Esbjerg kommune" for at se hvilket lokalråd dit lokalområde hører til. Husk at zoome ind for at se navnene på lokalrådene. Nedenfor er der også et link med kontaktoplysninger til lokalrådene.
Lokalområdebeskrivelse
Spandet by
Spandet er en landsby med en rig historie og var en del af hertugdømmet Slesvig, hvilket har præget dens udvikling markant. Fra sine tidligste dage som en samling gårde syd for kirken har Spandet udviklet sig gennem tre distinkte faser: først som et landbrugssamfund, derefter som en landsby med skole, forsamlingshus og kro langs Skolevænge, og endelig som en stationsby langs Stationsvej.
Historisk set var etableringen af jernbanen i 1910 en vigtig milepæl, der udvidede Spandet og skabte et nyt centrum med butikker og offentlige kontorer omkring den nye station. Desværre er både stationen og den tidligere brugsforening nu nedrevet, hvilket har fjernet vigtige historiske elementer fra byens identitet.
I dag er Spandet præget af en blanding af ældre gårde og nyere boliger fra forskellige årtier. Byen har tre centrummer: ved skolen, kirken og det tidligere stationsområde, hver med sin egen karakter og arkitektur. Det omkringliggende landskab, præget af moræner og hede, tilføjer en naturskøn ramme til byens grønne områder og rekreative faciliteter.
Historie
Spandet er en landsby med en særlig historie, da den engang var en del af hertugdømmet Slesvig. Dette skiller den ud fra andre landsbyer i Esbjerg Kommune. Byens udvikling er præget af to vigtige perioder: tiden under tysk herredømme (1864-1920) og udviklingen efter genforeningen i 1920.
En væsentlig del af Spandets historie er knyttet til stationsbyen, som blev etableret under tysk herredømme. En anden vigtig del er Arnumvej, som deler byen i to og blev udviklet som en del af infrastrukturen efter genforeningen. Vejen fra Stationsvej/Skolevænge til Toftlundvej blev færdigbygget omkring 1942.
Spandet blev nævnt første gang i 1323 under navnet Spandwith. I 1782 blev byens agrene udskiftet, og i 1802 blev fælled, hede og mose også udskiftet. De gamle kort viser, at landsbyen oprindeligt bestod af en samling gårde, der lå cirka 1 km syd for kirken omkring Gl. Spandetvej, Spandet Kærvej og Hølleskov.
Den ældste del af byen på dens nuværende placering ligger langs Skolevænge og består af nogle gårde og den tidligere kro, som lukkede i 1912. Ejendommen har dog beholdt navnet. På samme vej ligger Spandet Forsamlingshus fra 1909, som var en del af arbejdet for danskheden. Den gamle skole stammer fra 1839, og den nye skole fra 1943 blev nedlagt i 1989 og bruges nu til andre formål. Kirken og den tidligere herregård, Spandetgård, som nu er delt op i flere ejendomme, ligger ved Skolevænge og Arnumvej. Denne del af byen er placeret på en bakke med et stærkt terrænfald mod nord og har bevaret sit landsbypræg med god afstand mellem husene og marker helt ud til vejen.
Præsteboligen fra 1899 ligger bagved kirken ved Spandet Kirkevej. Huset ved Toftlundvej, lige overfor Skolevænget, har huset en officer i gendarmeriet og fortæller om landsbyens tid som en del af grænseegnen fra 1864-1920.
I 1910 åbnede amtsbanestrækningen fra Gram til Skærbæk, hvilket skabte stationer i flere byer, herunder Spandet. Den nye station førte til en udbygning af byen langs Stationsvej, som udvidede den tidligere landsby til en stationsby med butikker, håndværkere og offentlige kontorer. Bygningen af amtsbanerne var også en del af Tysklands integration af lokalområderne, ofte med tysk jernbanepersonale. Desværre blev stationen og den tidligere brugsforening revet ned i 2011-2012 på grund af forfald, hvilket har fjernet en vigtig del af byens historie.
Sammenfattende kan Spandets udvikling ses i tre faser: først som en samling af gårde og huse syd for kirken ved Gl. Spandet Vej og Spandet Kærvej, dernæst langs Skolevænget med skole, forsamlingshus og kro, og endelig som stationsby langs Stationsvej med en mere bymæssig præg.
Karakteristik
Landsbyen Spandet ligger i Spandet Sogn. I Spandet findes både gamle og nyere gårde, boliger fra omkring 1920 og parcelhuse fra 1970’erne til i dag. Byens mange udbygningsperioder har skabt tre centrummer i byen: et ved skolen, et ved kirken og et ved Stationsvej.
Tidligere levede Spandet hovedsageligt af landbrug, men i dag er der kun få fuldtidslandbrug tilbage. Nu er der en række mindre erhvervsvirksomheder i landsbyen og dens opland. Nord for byen var der tidligere et teglværk, og der er to små søer som spor fra teglværket. Tæt på byen har der tidligere været udvundet mergel, hvilket har skabt nogle søer, blandt andet mod vest.
Spandet ligger i den sydvestlige del af Esbjerg Kommune, tæt på flere større byer i Sønderjylland. Der er omtrent samme afstand til Esbjerg, Kolding og Aabenraa, og byen ligger cirka 13 km fra Ribe og 5 km fra Arnum.
Langs Skolevænge ligger den nedlagte Spandet skole, som nu fungerer som lokalcenter med hobbyklub, legeklub og motionsrum. Syd for skolen er der et større grønt område med legeplads, grillhus og en tennisbane. Syd for Arnumvej ligger boldbanen. Overfor skolen ligger byens forsamlingshus med en fin sal og flotte vægmalerier.
Længere mod øst ligger Spandet Kirke centralt i byen, omgivet af store træer og en lille kirkelund. Bag kirken ligger den tidligere herregård Spandetgård. Midt på Stationsvej ligger et åbent område, hvor den tidligere stationsbygning og brugsforening lå. Begge bygninger blev nedrevet i 2011-2012.
Landskabsanalyse
Spandet ligger på grænsen mellem morænelandskabet fra den næstesidste istid og hedesletten. Den mest markante del af landskabet er Fårmandsbjerget, som med sine 58 meter skiller sig ud og er omgivet af skov og hede. Området er fredet.
Nord for Fårmandsbjerget findes skov- og hedearealet ved Gelsådalen og Stensbæk Plantage, som strækker sig langt mod nordøst. Omkring Spandet er der flere mindre skovområder, som alle er fredskove.
Landskabet omkring Spandet er præget af landbrug med levende hegn, der skærmer mod vinden. Disse hegn løber primært nord-syd, mens byen strækker sig øst-vest, hvilket giver en indramning af udsigten fra byen uden at blokere den. Dog gør hegnene det svært at få øje på byen, når man nærmer sig.
Der er få vandløb nord for byen og spredte engarealer omkring byen, hvoraf et ligger tæt syd for Dæmningen. Nord for byen ligger et skovområde med små søer, hvor der tidligere var et teglværk.
Sydvest for byen findes et lavere liggende område med små åer og grøfter samt både mindre og større skove. Inde i byen er der anlagt nogle bynære skove omkring Spandet Kirke, hvilket giver byen en grøn karakter. Der er også mange større træer i byen, som bidrager til dette grønne udtryk.
I byen er der mange steder, hvor man kan se ud over det omkringliggende landskab, især mellem husene og ved små markveje. Området nord for Spandet Kirke har dyrkningsarealer, der strækker sig helt ind i byen, hvilket understøtter landsbyens karakter.
De fleste rabatter i Spandet er grønne, hvilket giver byen en hyggelig landsbystemning, som ikke findes i større byer. Der er dog også nogle grusrabatter.
Syd for Spandet Kirke er der to mindre skovområder. Sammen med træerne foran kirken og beplantningen i de omkringliggende haver gør de det svært at se kirken, når man kommer fra øst. Den tætte beplantning mod øst betyder, at kirken bedst opleves fra vest fra Arnumvej eller Skolevænge.
Omkring skolen findes et større grønt område, som sammen med boldbanerne syd for Arnumvej udgør byens grønne rekreative arealer.
Byens områder og rum
Spandet er et samfund, der bærer præg af sin udvikling gennem mange tidsperioder. Byen består af en blanding af forskellige typer bygninger, men det hele bindes sammen af grønne rabatter og sammenhængende byrum, som giver gode udsigter til landskabet. Den varierede arkitektur gør, at byen ikke domineres af én bestemt tidsperiode, hvilket skaber en harmonisk atmosfære.
Byen har tre forskellige centre: ét ved skolen og forsamlingshuset, ét ved kirken, og et tredje hvor Brugsen og stationen tidligere lå. Hvert center har sin egen karakter og identitet.
Der findes en række bevaringsværdige bygninger i Spandet, især i 'stationsbyen' og i de ældre kvarterer mod nordvest, hvor Skolevænge møder Toftlundvej.
Områder i Spandet
De oprindelige gårde: Syd for byen ligger de eksisterende gårde samlet omkring Gl. Spandetvej og Hølleskovvej. Området markeres af diger og trægrupper, som definerer 'byen' i landskabet. Gårdene ligger spredt ud langs vejene og skaber en følelse af rummelighed, men ikke en typisk byfølelse.
Parcelhuse fra 70'erne: Når man kommer ind i Spandet fra Toftlundvej, møder man først dette kvarter med huse fra 1970'erne. Dette er det eneste større område i byen med parcelhuse og består af cirka 20 mindre grunde.
Stationsbyen: Længere mod nord langs Stationsvej ligger boliger fra omkring 1910, som blev opført i forbindelse med jernbanens ankomst til byen. Boligerne er generelt velbevarede. Bydelen har mistet noget af sin oprindelige helhed efter nedlæggelsen af stationen.
Parcelhuse ved Dæmningen: Vest for stationsbyen strækker en række parcelhuse sig langs Dæmningen, hvoraf det ældste sandsynligvis fungerede som arbejderbolig til jernbanen omkring 1910. Disse huse har haver på begge sider af vejen, hvilket giver gaderummet en særlig atmosfære.
Erhvervsområdet: Nord for Dæmningen ligger et område med mindre virksomheder og en større gård, hvor nogle bygninger stammer fra stationstiden. Dette område fremstår som byens mere tilbagetrukne del.
Parcelhuse langs Arnumvej: Nord for erhvervsområdet ligger en række parcelhuse af nyere dato. Bebyggelsen ligger kun på sydsiden af vejen, hvilket betyder, at landskabet omkring byen stadig er synligt.
Parcelhuse fra 90'erne: Øst for stationsbyen ligger et lille kvarter ved Møllevænget, opført i 1990'erne.
Kirken og gårdene: Omkring Spandet Kirke ligger et område præget af kirken og ældre gårde, herunder Spandet Gård, der tidligere fungerede som herregård. I den sydlige del af området ligger også den gamle præstegård med et spir på taget. Dette område udstråler byens ældste del og integrerer landbrugslandskabet i byen.
Skolevænge: Langs Skolevænge ligger skolen og forsamlingshuset, efterfulgt af et mindre kvarter med nyere parcelhuse og ældre bebyggelse, hvor Skolevænge møder Toftlundvej. Området er varieret med forskellige tidsperioder, der fletter sig ind i hinanden.
Spandet Kirke: Spandet Kirke er bygget af tufsten ligesom flere andre kirker i området. Kirken er omgivet af store træer, som markerer dens tilstedeværelse på Arnumvej. Kirken er svær at se fra øst på grund af omkringliggende beplantning og private haver, men fra vest opleves den tydeligere, da læhegnene er mindre dominerende.
Parkeringspladsen ved kirken er diskret placeret på Spandet Kirkevej og omgivet af et lille læhegn, hvilket integrerer den elegant i byrummet uden at virke forstyrrende.
Byens infrastruktur
Spandet ligger ved Toftlund Vej, den største vej i området, og er også tilgængelig via Arnumvej, der løber gennem byen syd for kirken. Byen betjenes desuden af mindre lokale veje, som snor sig mellem husene og landskabet. Disse veje mødes ved den gamle station og danner et centrum i byen.
Der er ingen afmærkede stier i byen eller det omkringliggende landskab, men der findes en lille rundtur ved Fårmandsbjerget og en sti ud i landskabet ved teglsøen. Der er heller ingen fortove i byen, og rabatterne er primært grønne eller dækket af grus.