Østerbyen

Østerbyen er afgrænset mod nord af jernbanen og mod vest, øst og syd af henholdsvis Ringen, motorvejen og Darumvej. Området udgør et areal på ca. 317 HA og der er omkring 7.660 indbyggere og ca. 3.860 husstande.

Historisk baggrund

Den vestlige del af Østerbyen startede oprindeligt som et kolonihaveområde. I 1915 anlagdes hele tre haveforeninger i området mellem Ringen, Storegade og Ingemanns Allé. Haverne var i starten i langt de fleste tilfælde udelukkende nyttehaver, men efterhånden som havefolket kom til at eje den jord de havde haven på, fik de også ret til at bebygge parcellen. Det medførte i starten mindre have- og lysthuse, men allerede omkring 1920 begyndte murede villaer og helårshuse af træ at skyde op. Efterhånden overgik den vestlige del af Østerbyen fra haveforeninger til det grønne havehuskvarter, som vi ser i dag.

Den østlige del af Østerbyen har ikke en fortid som kolonihaveområde idet der, med baggrund i byplanen fra 1949, blev vedtaget et forbud mod flere haveudstykninger mod øst. Bebyggelsen i denne del af bydelen er derfor præget af planlagte sammenhængende bebyggelser af både parcelhuse og almene etagebyggerier.

Finnebyen ligge i et værdifuldt kulturmiljø, de 50 finske træhuse blev bygget i årene 1945-50. Husene ligger på række og med samme vinkel i forhold til vejen og udgør en homogen bebyggelsesstruktur med to forskellige hustyper.

Stedets ånd

I Østerbyen finder man mange forskellige typer af boliger samlet i et grønt miljø med brede og børnevenlige boligveje.

Arealanvendelse

Størstedelen af Østerbyen er udlagt til boligområde. Langs Storegade ligger der et større centerområde, derudover ligger der to mindre lokale centerområder med butikker. Enkelte områder er udlagt til offentlige institutioner og grønne områder. I den østlige del af Østerbyen er der udlagt mindre områder til erhverv. Slutteligt er enkelte områder bevarede som kolonihaveområder.

Bystruktur

Østerbyen afgrænses i nord og syd klart af henholdsvis jernbanen og Darumvej. Indenfor disse rammer kan bydelen overordnet opdeles i to områder – den vestlige og den østlige del.

Den vestlige del af bydelen bærer præg af oprindeligt at have været planlagt som kolonihaver. Bebyggelsen er meget blandet, men den oprindelige udstykningsplan for kolonihaveparcellerne kan stadig i dag aflæses i bydelens vejstruktur. Området har desuden stadig en meget åben og grøn karakter.

Den østligste del af bydelen bærer mere præg af planlagte sammenhængende bebyggelser bygget fra slutningen af 1940’erne og frem. Bebyggelserne er primært mindre parcelhusbebyggelser og almene etagebyggerier. Området opfattes som en række internt velfungerende enklaver.

Arkitektur og facader

Som følge af opstarten som kolonihaveområde er den østlige del af området blevet bebygget over en lang periode, og arkitekturen i området er derfor meget blandet. Her er både arkitekttegnede huse fra 20’erne, Bedre Byggeskik huse, 50’er typehuse og nyere parcelhuse. Der er en stor diversitet af velfungerende boliger.

Den store blanding af forskellige byggestile er med til at give området sjæl, man kan aflæse den historiske udvikling, og bebyggelsens diversitet opvejer den mere monotone vejstruktur med brede og ofte langstrakte boligveje.

I den østlige del af området er bebyggelsen grupperet i mindre sammenhænge med ensartet arkitektur. Her er mindre områder planlagt og derefter bebygget i løbet af få år. Her findes fine eksempler på efterkrigsårenes småhusarkitektur.

 

Pejlemærker

Størstedelen af Østerbyen består af en til halvanden etages parcelhuse samt etageboliger i to-tre etager. Enkelte bebyggelser danner større pejlemærker i området i kraft af deres størrelse, arkitektur og placering så som Rørkjær Skole Urban og Grundvigskirken, samt etagebebyggelsen på Præstebakken, der med sin højde kan ses i stort set hele kvarteret.

Bevaringsværdige sammenhænge

Der er flere isolerede bevaringsværdige sammenhænge i Østerbyen, særligt fra tiden lige efter anden verdenskrig. Finnebyen, parcelhusene Brorsonsvej, Teglværkshusene, og Prebo husene er f.eks. fine eksempler på mindre og tætte parcelhusbebyggelser, som er attraktive og fungerer rigtig godt.

Rekreative og grønne områder

Østerbyen har to større grønne områder Lergravsparken og den grønne kile, der starter ved Paradissøerne. Paradissøerne ligger lige uden for Østerbyens grænse i forlængelse af den grønne kile mod syd. Både søen i Lergravsparken og Paradissøerne er levn fra den tidligere teglværksproduktion i området. I dag danner områderne to grønne oaser i det tætte boligområde, hvor man synes at komme helt væk fra byen. I den nordvestlige del af området ligger den gamle remise som er ombygget til Skaterpark - GAME Streetmekka, et spændende opholdssted for de unge beboere i Esbjerg kommune.

At den vestlige del af bydelen ikke oprindeligt var planlagt som boligområde gør, at området i dag ikke har ret mange mindre kvartersparker, opholdslommer eller legepladser, som kan fungere som uformelle mødesteder beboerne imellem. 

I den mere planlagte østlige del af bydelen er der til gengæld et fint net af kvartersparker og andre uformelle mødesteder med mulighed for leg, sport og afslapning. Skibhøj Stadion danner en fin ramme for idrætsfællesskabet.

Trafik og infrastruktur

De mest trafikerede veje i Østerbyen er de gennemgående veje Storegade og Jernevej, som forbinder til resten af byen. Internt benyttes primært Ringen, Skolebakken, Baggesens Allé og Darumvej.

Området er godt forbundet til det kollektive transportsystem med flere busruter kørende igennem området plus en planlagt jernbanestation i den nordlige del af Østerbyen.