Retningslinjen omhandler eksisterende forhold, radiokæderne, og nye etableringer, sendetracéerne. Kommunen inddrages ofte så sent i etableringen af nye sendetracéer, at det ikke er muligt at tage højde for disse nyetableringer i planlægningen. Der foreligger ingen samlet plan for etablering af nye sendetracéer.

Sendetracéer, radiokæder, vindmøller og andre høje projekter kan forstyrre hinanden. Derfor skal der inden opførelse af nye høje anlæg rettes henvendelse til Energistyrelsen, der administrerer frekvensregistret, hvor radiokæderne er opført.

Der skal i planlægningen tages hensyn således, at konflikter og forstyrrelser mellem anlæggene undgås.

Af hensyn til landskabet og naturen skal det åbne land så vidt muligt friholdes for masteanlæg. Nye master skal derfor, som hovedregel, opstilles i erhvervsområder. Desuden bør antallet af sendemaster og dermed den samlede påvirkning af naturen og landskabet, begrænses. Dette kan ske ved sambenyttelse af masteanlæg. Der stilles således krav om, at tilladelse til nye master, normalt følges af et krav om rådighedsret for andre brugere.

Eksisterende master bør derfor, så vidt muligt, anvendes, når der er behov for nye mastebårne sendeanlæg m.v. Alternativt kan sendeanlæg m.v. monteres på eksisterende høje bygninger, der egner sig til formålet.

Kun hvis ansøger kan godtgøre, at der ikke findes alternative muligheder, kan opstilling af nye masteanlæg m.v. i det åbne land accepteres. I givet fald skal områder udlagt til grønt danmarkskort samt beskyttede landskaber friholdes. Beskyttede landskaber er fællesbetegnelsen for værdifulde landskaber, uforstyrrede landskaber og større sammenhængende landskaber. Esbjerg Kommune udarbejder en arkitekturpolitik og en vejledning for byggeri og anlæg i det åbne land, der kan understøtte en god tilpasning af masteanlæg til beskyttede landskaber. Ved placeringen skal der endvidere tages hensyn til beflyvningen af alle offentlige flyvepladser og lufthavne.

Det vil normalt ikke være muligt at opnå tilladelse til opsætning af højere master, end de tekniske krav til enhver tid foreskriver.

Telekommunikationsanlæg er ikke markeret i kommuneplanens temakort, da radiokædeforbindelserne udbygges relativt ofte. Ved opførelse af vindmøller eller andre høje anlæg, der kan forstyrre forbindelserne mellem telekommunikationsanlæg, skal der forinden rettes henvendelse til Energistyrelsen, der administrerer frekvensregistret, hvor radiokæderne er opført.

Ved etablering af nye sendetracéer skal der tages hensyn til planlagte vindmølleområder.

Ved opsætning af sendemaster i det åbne land skal der tages hensyn til lufthavnens hindringsplan. Lufthavnens hindringsplan sikrer beflyvningen til lufthavnen, herunder højdebegrænsninger og indflyvningszoner.

Opsætning af sendemaster i kystnærhedszonen skal ske på en sådan måde, at det sikres, at masterne ikke fejlagtigt kan antages for at være sømærker.

Fjernelse af tekniske anlæg, når de ikke længere er i brug, skal medvirke til at friholde det åbne land for unødvendige byggerier.

For at undgå miljøkonflikter mellem en forureningsfølsom anvendelse som f.eks. boligområde og et biogasanlæg, skal der holdes en afstand på minimum 250 m mellem de to anvendelser.

Solenergianlæg skal altid søges placeret på bygninger, for at minimere arealforbruget og den samlede miljøpåvirkning. Solenergianlægget skal være foreneligt med bygningens arkitektur og udtryk og derfor stilles der også krav om, at eftermonterede solenergianlæg på skrå tagflader skal følge tagfladens hældning.  Esbjerg Kommunes ”Vejledning for Solceller og Solfangere” er altid udgangspunktet for dialogen med lodsejere om muligheden for at opsætte solenergianlæg på bygninger.  

For at undgå genskinsgener stilles der som udgangspunkt altid krav om, at solenergianlæg uanset type og placering skal antirefleksbehandles.

For at sikre, at der på sigt skabes tilstrækkeligt store flader med solenergianlæg til, at det kan gøre en forskel i den grønne omstilling, skal solenergianlæg søges indtænkt i forbindelse med nybyggeri. I forbindelse med lokalplanlægningen undersøges det, om solceller eller solfangere kan indgå som en del af et bæredygtigt byggeri. Ved at indtænke solenergianlægget fra starten, er det muligt at integrere anlægget i byggeriet, så det indgår som en naturlig del af helheden.

Solenergianlæg kan placeres, hvor de ikke har en væsentlig negativ påvirkning af henholdsvis værdifulde landskaber, værdifulde geologiske områder, større uforstyrrede landskaber, større sammenhængende landskaber og kulturmiljøer. Ved placering i umiddelbar nærhed af disse udpegninger, vil indvirkningen på områderne skulle vurderes i det tilfælde, hvor anlægget forudsætter enten ændret planlægning eller en tilladelse.

Ved opsætning på bevaringsværdige bygninger, bør der ligeledes laves en vurdering af anlæggets påvirkning af bygningen og dens udtryk.

For at minimere arealforbruget, skal det altid undersøges om energibehovet kan dækkes af et bygningsbaseret anlæg.

Solenergianlæg i det åbne land skal placeres på jævnt terræn, da anlæg placeret på skrånende terræn vil være synligt over større afstande og dermed give flere indbliksgener. For at minimere den samlede landskabelige påvirkning, skal solenergianlæg placeres i tilknytning til eksisterende bebyggelse eller større tekniske anlæg. Ved større tekniske anlæg forstås eksempelvis større landbrugsbyggerier, biogasanlæg eller transformatorstationer. Vindmølleområder er som udgangspunkt ikke egnede lokaliteter. 

Mange mennesker oplever dagligt landskabet fra de store hovedfærdselsårer. For at sikre denne mulighed, skal hovedfærdselsårerne friholdes for større terrænbaserede solenergianlæg. Ved større solenergianlæg forstås her solenergianlæg større end en hektar. Med hovedfærdselsårer forstås her jernbaner, motorveje, hovedveje og landeveje af overordnet betydning. Undtagelsen er områder, hvor anlægget vil kunne afskærmes fuldstændig med beplantning. En fuldstændig afskærmning vil typisk kræve, at beplantningen har karakter af skovrejsning snare end læhegn. Det vil sige beplantningsbælter, der er mere end 20 meter brede jævnfør skovlovens definition af skov.  

Eventuel planlægning for solenergianlæg nær Esbjerg Lufthavn skal ske i dialog med lufthavnen, så det sikres, at der ikke kan ske blænding af lufttrafikken. 

Områdets nuværende skala og struktur sætter rammen for, hvor store terrænbaserede anlæg, der lokalt kan planlægges for. Anlæggene skal størrelsesmæssigt harmonere med områdets nuværende skala. Særligt omkring lokalbyer, landsbyer og sammenhængende bebyggelser i det åbne land er det vigtigt, at solenergianlæggene ikke bryder med nærområdets struktur. Kulturmiljøplanen og landskabskarakterkortlægningen kan her være nyttige værktøjer til vurdering af områdets struktur og skala.

Terrænbaserede solenergianlæg kan kun placeres, hvor de ikke har en negativ påvirkning af henholdsvis værdifulde landskaber, værdifulde geologiske områder, større uforstyrrede landskaber, større sammenhængende landskaber og kulturmiljøer. Ved placering indenfor eller i umiddelbar nærhed af disse udpegninger, vil indvirkningen på områderne skulle vurderes. Landskabskarakterkortlægningen er udgangspunktet for en vurdering af det pågældende landskabs egnethed.

Solenergianlæg kan have en gavnlig effekt for klimaet og forlokale natur- og miljøforhold. Det gælder eksempelvis, hvor konventionelt drevet landbrugsjord tages ud af omdrift, og arealerne under solenergianlægget afgræsses uden brug af gødskning og pesticider. Nogle typer af anlæg forudsætter overfladebehandling eller afvaskning med midler, der mistænkes for at kunne påvirke grundvandskvaliteten. Dette skal belyses nærmere i forbindelse med detailplanlægningen, og der vil typisk ikke kunne planlægges for solenergianlæg inden for de boringsnære beskyttelsesområder.

Solenergianlæg skal uanset størrelse tilpasses de stedgivne forhold, hvorfor der kan stilles krav om udformning, omfang, placering og afskærmende beplantning.

Terrænbasserede anlæg skal afskærmes med beplantning for at mindske indbliksgener. Ved projektering af anlægget, er det derfor vigtigt at tage i betragtning, hvor høj en afskærmende beplantning må forventes at kunne blive på den givne lokalitet. Det er væsentligt for indpasningen, at solenergianlægget ikke er højere, end den i området naturligt forekommende vegetation.  

Der vil ligeledes kunne stilles krav til antirefleksbehandling af anlægget, såfremt der er risiko for at omgivelserne vil blive påvirket af refleksioner.

Der stilles krav til anlæggets udformning for at sikre, at det opleves som en harmonisk helhed i landskabet og dermed minimerer forstyrrelsen af det omkringliggende miljø og eventuelle naboer.  

Alle typer af solenergianlæg skal nedtages uden udgifter for det offentlige, såfremt de ikke har produceret energi inden for det seneste år. Dette skal ske for at undgå, at udtjente tekniske anlæg står og skæmmer i landskabet.

Vindenergi er en vedvarende energikilde, og vindmøller bidrager dermed positivt til den grønne omstilling.

Vindmøller opdeles i følgende typer:

• Små vindmøller dækker lovgivningsmæssigt over begreberne mikro- og minivindmøller samt husstandsvindmøller. I forhold til definition af de forskellige vindmølletyper har Miljøstyrelsen udarbejdet et vejledende notat med referencen j.nr. BLS-154-00001 revideret den 23. marts 2010. 
  • Mikrovindmøller er defineret som vindmøller med et rotorareal på under 1 m², det vil sige, en rotordiameter på maksimalt 1,13 m.
  • Minivindmøller er defineret som vindmøller med et rotorareal over 1 m² og under 5 m², det vil sige, en rotordiameter mellem 1,13 m og 2,52 m.
  • Husstandsvindmøller er defineret som vindmøller med en navhøjde på maksimalt 18 m over terræn og en totalhøjde på maksimalt 25 m, samt en rotordiameter på maksimalt 18 m eller et rotorareal på mere end 5 m².
• Store vindmøller er alle vindmøller over 25 m totalhøjde, eller vindmøller med en rotordiameter på mere end 18 m.
  • Produktionsmøller er vindmøller, der opsættes som et vindkraftværk, det vil sige, et produktionsområde til strøm.
  • Prototypemølle er den første, ikke seriefremstillede, vindmølle af en ny type.
  • Serie 0-møller er den første, mindre produktionsserie af en ny vindmølletype.
  • Forsøgsmøller er serie 0-møller eller vindmøller, der er prototypecertificeret eller ombygget til brug for forsøg i henhold til bekendtgørelse om teknisk godkendelsesordning for konstruktion, fremstilling, opstilling, vedligeholdelse og service af vindmøller.

Der udvikles løbende nye typer af vindmøller og vindturbiner. De kan have et forskelligartet udseende og anvendelse. Er der tale om en maskine, der omdanner vindenergi til mekanisk eller elektrisk energi, kategoriseres det som en vindmølle, og er dermed omfattet af kommuneplanens retningslinjer herfor. 

Husstandsvindmøller er små vindmøller, der alene forsyner en enkelt ejendom med elektricitet og/eller varme.

Husstandsvindmøller kan opstilles udenfor de udpegede vindmølleområder ved fritliggende ejendomme i umiddelbar tilknytning til ejendommens øvrige bygninger. I umiddelbar tilknytning tolkes som regel til en maksimalafstand mellem nærmest bygning på den ejendom, hvor der er givet tilladelse til opstilling af husstandsvindmøllen, og vindmøllen på cirka 20 m. Opstillingen forudsætter, at kommunen udarbejder en VVM-screening af sagen. Opstillingen forudsætter ligeledes en landzonetilladelse fra kommunen.

Husstandsvindmøller er underlagt samme støjkrav som øvrige vindmøller, herunder også pligt til dokumentation af støjpåvirkning. Kommunen vil ved en ansøgning vurdere om vindmøllen kan indpasses i det aktuelle landskab, og om opstillingen er i overensstemmelse med det øvrige plangrundlag.

Husstandsvindmøller kan være svære at forene med landskabsbeskyttelsen indenfor kystnærhedszonen, de udpegede landskaber samt indenfor det grønne danmarkskort.

For at husstandsvindmøller opleves harmoniske i landskabet, skal der være en ensartethed og sammenhæng til de væsentligt større store vindmøller. Det er derfor nødvendigt med krav til husstandsvindmøllernes udseende og udformning.

For at den enkelte vindmølle opleves harmonisk er det vigtigt, at vindmøllerne opføres så de er så rolige som muligt i deres udtryk. Det er vigtigt for oplevelsen, at vindmøllerne ligner de vindmøller, som normalt optræder i landskabet. Retningslinjen gælder ikke for forsøgsmøller.

Af sikkerhedshensyn skal ejere af naturgas- og olietransmissionsledninger høres. Dette skyldes blandt andet risikoen for lynnedslag i vindmøllen, og havari af vindmøllen. Af samme grund bør vindmøllerne ikke placeres for tæt på luftledninger og større veje.

Da der kan ske skader på nærved liggende jordkabler ved lynnedslag i vindmøllen, bør møller ikke placeres nærmere end 50 m fra deklarationsarealet omkring kablet.

For at sikre en sikker afvikling af skibstrafikken er det vigtigt, at vindmøller ikke skygger for sømærker.

Det er ligeledes af sikkerhedsmæssige årsager, at forsvaret skal høres ved opstilling af vindmøller indenfor en afstand af fem km fra skyde- og øvelsesterræner.

Af sikkerhedsmæssige grunde skal vindmøller placeres med en afstand svarende til minimum en gange møllens totalhøjde fra statslige veje. For veje, hvor der er pålagt en byggelinje, fælder afstandskravet fra byggelinjen. For jernbaner gælder et afstandskrav på en gange møllens totalhøjde plus ti meter.

For at give mulighed for at udvikle nye tekniske aspekter omkringvindmøller, er det nødvendigt med områder, hvor disse nye teknikker kan afprøves. Ofte vil disse nye teknikker give en mindre miljøpåvirkning f.eks. udvikling af nye tårntyper, der ikke er så transporttunge, brug af mindre lys til lysmarkering på vingerne, uden at gå på kompromis med flysikkerhed, eller nye vingetyper, der ikke støjer så meget som ældre typer.

Alle typer af vindmøller skal nedtages uden udgifter for det offentlige, såfremt vindmøllen ikke har produceret strøm indenfor det seneste år. Dette skal ske for at undgå, at gamle udslidte møller står og skæmmer i landskabet. Tidligere har man estimeret vindmøllers levetid til 20-25 år. Nye vurderinger peger dog på, at vindmøller kan være rentable at drive i optil 50 år.