

FS. 1 Vandforsyning
Der skal sikres areal til og udviklingsmuligheder for vandværker
Der sikres mulighed for udbygning og drift af hovedvandledninger.
Hvor oplysninger er tilgængelige for kommunen, fremgår vandværker og hovedvandledninger af kommuneplankortet.
Et vandværk er et anlæg, hvori grundvand behandles ved vandrensning til rent vand, det vil sige vand, der tilfredsstiller kravene til kvaliteten af det vand, som ledes til forbrugeren. På kort er vist de private og offentlige vandværker, der er i kommunen. Størstedelen af vandværkerne er placeret i bymæssig bebyggelse og typisk i områder til tekniske anlæg.
Kommuneplankortet viser desuden de hovedvandledninger, som vandværkerne har fremsendt oplysninger om. Det er således ikke alle hovedvandledninger der er vist på kort. Formålet med at vise hovedledningerne er at undgå at bygge ovenpå en hovedledning idet en omlægning af en hovedledning vil være bekostelig.
FS. 2 Kollektiv varmeforsyningspligt
I udpegede områder gives der mulighed for kollektiv varmeforsyning.
Kollektiv varmeforsyning fremgår af kommuneplanens kort.
Kollektiv varmeforsyning betyder, at den enkelte husstand kobler sig på et fælles varmesystem. Det kan dels være forskellige former for fjernvarme og dels naturgas. Indenfor de på kommuneplankortet viste områder, er forsyningsselskaberne forpligtede til at forsyne de boliger, der måtte ønske dette. Forsyningspligt betyder, at et forsyningsselskab har pligt til at forsyne den enkelte ejendom. Forsyningen kan enten være med fjernvarme eller naturgas.
I nogle tilfælde kan der være tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning. Tilslutningspligt betyder, at forsyningsselskabet kan opkræve tilslutningsafgift til forsyningsnettet og en fast årlig afgift. Borgeren har dog ikke pligt til at aftage varme fra forsyningsnettet.
I enkelte tilfælde kan der være forblivelsespligt. Forblivelsespligt betyder, at der er nogle strengere forpligtelser for den enkelte boligejer i forhold til forsyningsselskabet.
FS. 3 Varmeforsyning
Der skal sikres areal til og udviklingsmuligheder for varmeværk.
Der sikres mulighed for udbygning og drift af fjernvarmeledninger.
Fjernvarmeledning og varmeværk fremgår af kommuneplankortet.
Der er fastlagt bindinger i form af områder til fjernvarmeledninger, hvor der har været tilgængelige data. Formålet med at vise hovedledningerne er, at undgå at bygge ovenpå en hovedledning, idet en omlægning af en hovedledning vil være bekostelig.
På kommuneplankortet er vist varmeværker, herunder affaldsforbrændingsanlæg, kraftvarmeværker, varmeværker samt spids- og reservelastcentraler. Kraftvarmeværker producerer både el og fjernvarme. Varmeværker producerer udelukkende fjernvarme. Spids- og reservelastcentraler er kun i funktion en gang imellem, når der er behov for det. Kommuneplankortet viser desuden de hovedforsyningsledninger som forsyningsselskaber har oplyst til kommunen. Det er således ikke alle varmeforsyningsledninger, der er vist på kort.
FS. 4 Højspændingskorridor
Der skal sikres areal til og udviklingsmuligheder for transformerstation.
Indenfor højspændingskorridor sikres udbygning og drift af elforsyningsnettet.
Højspændingskorridor fremgår af kommuneplankortet.
Transformerstationer er nødvendige for en tilstrækkelig og stabil elforsyning.
Transformerstationer transformerer elforsyningsnettets høje forsyningsspænding ned til en spænding, der kan anvendes af forbrugerne.
Transformerstationer i byzone er placeret i områder til tekniske anlæg. Disse transformerstationer er udlagt med en støjisolinje svarende til miljøklasse 4 med en bufferzone på 100 m. Transformerstationer i det åbne land, der ikke støjer mere end miljøklasse 4, er ikke udlagt med en egen anvendelse.
Højspændingsnettet bidrager til en tilstrækkelig og stabil forsyning af el.
I højspændingskorridorer fastlægges 200 m brede tracéer til fremføring af planlagte højspændingsforbindelser. Højspændingsforbindelser har en spænding på 400 kV og 150kV.
Tracéet til fremføring af planlagte højspændingsforbindelser er væsentligt bredere end selve ledningstracéet. Det skyldes, at tracéet tager forbehold for den sikkerhedszone, som vil følge med den endelige ledningsføring. Når ledningsføringen er endelig fastlagt, ophæves reservationerne og erstattes med sikkerhedszoner efter gældende bestemmelser. Det gælder dog altid at:
- Høje objekter som minimum bør placeres i en afstand svarende til objektets totalhøjde fra luftledninger, og at
- Høje, elektriskledende objekter ikke bør placeres nærmere end 50 meter fra respektafstanden til jordkabler, uden at der sikres foranstaltninger for beskyttelse mod spændingsstigning i jorden.
Arealer, der er omfattet af reservationerne, skal friholdes for:
- udlæg af areal til byformål m.v.,
- tilladelser til opførelse af boliger, institutioner eller erhverv, samt
- andre tiltag, som kan hindre etableringen af højspændingsforbindelserne.
400 kV-ledningsanlæg kan normalt fremføres som luftledninger. Det bør dog i særlige tilfælde overvejes at kabellægge 400 kV-ledningsanlæg i kortere stræk, f.eks. i forbindelse med indfødning til større byer, eller hvor luftledninger vil få væsentlige konsekvenser for nationale naturinteresser, og der ikke findes acceptable alternative ledningsføringer. Nye ledningsanlæg på 150 kV og derunder skal som hovedregel kabellægges.
Saneringer i det eksisterende højspændingsnet bør så vidt muligt foregå efter den saneringsplan, som er aftalt mellem transmissionsselskaberne og det tidligere Ribe Amt.
FS. 5 Naturgas
Der skal sikres areal til og udviklingsmuligheder for naturgasstation.
Indenfor tracé til naturgas sikres udbygning og drift af naturgasnettet.
Naturgasstation og tracéer til naturgas fremgår af kommuneplankortet.
Naturgasnettet bidrager til en tilstrækkelig og stabil forsyning af varme. Naturgasnettet består af et ledningsnet i flere niveauer. Naturgasstationer er placeret på nettets sammenslutninger for her at sikre trykregulering samt muligheden for at afspærre dele af nettet ved skader.
Der er fastlagt 200 m brede tracéer til fremføring af planlagte transmissionsledninger for naturgas samt 100 m brede tracéer til fremføring af planlagte fordelingsledninger for naturgas.
Tracéet til fremføring af planlagte transmissionsledninger er væsentligt bredere end selve anlægstracéet, der kun er på 40 m. Det skyldes, at tracéet tager forbehold for den sikkerhedszone, som vil følge med den endelige ledningsføring.
Når linjeføringen er endelig fastlagt, ophæves reservationerne og erstattes med sikkerhedszoner efter de gældende bestemmelser.
Der er reserveret arealer til naturgasledning i form af hovedtransmissions- og regionale fordelingsledninger samt fornødne måler- og regulatorstationer.
Arealer, der er omfattet af reservationerne, skal friholdes for:
- udlæg af areal til byformål m.v.,
- tilladelser til opførelse af boliger, institutioner eller erhverv samt
- andre tiltag, som kan hindre etableringen af transmissions- og fordelingsledningerne
Hvis ledningsejeren kan påvise, at der vil være væsentlig risiko i uheldssituationer, må der ikke opstilles vindmøller eller andre høje konstruktioner indenfor en afstand svarende til to gange bygningshøjden fra naturgasledninger.
Radiokæder og teleanlæg
FS. 6 Radiokæder
Indenfor eksisterende radiokæder skal der i planlægningen undersøges for eventuelle konflikter.
Ved planlægning og etablering af nye sendetracéer, skal der tages hensyn til planlagte vindmølleområder.
Retningslinjen omhandler eksisterende forhold, radiokæderne, og nye etableringer, sendetracéerne. Kommunen inddrages ofte så sent i etableringen af nye sendetracéer, at det ikke er muligt at tage højde for disse nyetableringer i planlægningen. Der foreligger ingen samlet plan for etablering af nye sendetracéer.
Sendetracéer, radiokæder, vindmøller og andre høje projekter kan forstyrre hinanden. Derfor skal der inden opførelse af nye høje anlæg rettes henvendelse til Energistyrelsen, der administrerer frekvensregistret, hvor radiokæderne er opført.
Der skal i planlægningen tages hensyn således, at konflikter og forstyrrelser mellem anlæggene undgås.
FS. 7 Placering af teleanlæg
Nye sendemaster m.v. skal fortrinsvis placeres i områder, der er udlagt til erhvervsformål. Kun hvis det kan godtgøres, at der ikke findes andre muligheder, kan en opstilling i det åbne land accepteres.
Af hensyn til landskabet og naturen skal det åbne land så vidt muligt friholdes for masteanlæg. Nye master skal derfor, som hovedregel, opstilles i erhvervsområder. Desuden bør antallet af sendemaster og dermed den samlede påvirkning af naturen og landskabet, begrænses. Dette kan ske ved sambenyttelse af masteanlæg. Der stilles således krav om, at tilladelse til nye master, normalt følges af et krav om rådighedsret for andre brugere.
Eksisterende master bør derfor, så vidt muligt, anvendes, når der er behov for nye mastebårne sendeanlæg m.v. Alternativt kan sendeanlæg m.v. monteres på eksisterende høje bygninger, der egner sig til formålet.
Kun hvis ansøger kan godtgøre, at der ikke findes alternative muligheder, kan opstilling af nye masteanlæg m.v. i det åbne land accepteres. I givet fald skal områder udlagt til grønt danmarkskort samt beskyttede landskaber friholdes. Beskyttede landskaber er fællesbetegnelsen for værdifulde landskaber, uforstyrrede landskaber og større sammenhængende landskaber. Esbjerg Kommune udarbejder en arkitekturpolitik og en vejledning for byggeri og anlæg i det åbne land, der kan understøtte en god tilpasning af masteanlæg til beskyttede landskaber. Ved placeringen skal der endvidere tages hensyn til beflyvningen af alle offentlige flyvepladser og lufthavne.
Det vil normalt ikke være muligt at opnå tilladelse til opsætning af højere master, end de tekniske krav til enhver tid foreskriver.
Telekommunikationsanlæg er ikke markeret i kommuneplanens temakort, da radiokædeforbindelserne udbygges relativt ofte. Ved opførelse af vindmøller eller andre høje anlæg, der kan forstyrre forbindelserne mellem telekommunikationsanlæg, skal der forinden rettes henvendelse til Energistyrelsen, der administrerer frekvensregistret, hvor radiokæderne er opført.
Ved etablering af nye sendetracéer skal der tages hensyn til planlagte vindmølleområder.
FS. 8 Placering af sendemaster i forhold til flyvning og sejlads
Ved placering af sendemaster indenfor lufthavnens højdegrænseplan og indenfor kystnærhedszonen skal henholdsvis Esbjerg Lufthavn og Søfartsstyrelsen forinden gives lejlighed til at udtale sig.
Ved opsætning af sendemaster i det åbne land skal der tages hensyn til lufthavnens hindringsplan. Lufthavnens hindringsplan sikrer beflyvningen til lufthavnen, herunder højdebegrænsninger og indflyvningszoner.
Opsætning af sendemaster i kystnærhedszonen skal ske på en sådan måde, at det sikres, at masterne ikke fejlagtigt kan antages for at være sømærker.
FS. 9 Fjernelse af sendemaster
Det skal sikres, at sendemaster m.v. fjernes uden udgift for det offentlige senest et år efter, at deres anvendelse til telekommunikationsformål er ophørt.
Fjernelse af tekniske anlæg, når de ikke længere er i brug, skal medvirke til at friholde det åbne land for unødvendige byggerier.
Biogasanlæg
FS. 10 Biogasanlæg
Der skal sikres areal til og udfoldelsesmuligheder for biogasanlæg.
Indenfor arealer udlagt til biogasanlæg kan der kun opføres og lokalplanlægges for biogasanlæg.
Biogasanlæg fremgår af kommuneplankortet.
I Esbjerg Kommune er der udlagt areal til to fælles biogasanlæg; Ribe Biogas og Korskro Biogasanlæg. Det ældste, Ribe Biogas, forventes i fremtiden udbygget.
Udlæg til yderligere fælles biogasanlæg skønnes på nuværende tidspunkt ikke at være nødvendigt, da de to eksisterende og planlagte anlæg kan dække det umiddelbare behov.
Hvis der skal ske yderligere udlæg til biogasanlæg, skal det ske efter en forudgående analyse, der kan belyse, hvor den optimale placering vil være.
FS. 11 Afstand til biogasanlæg
Der må, indenfor en afstand af 250 m fra større biogasanlæg og større komposteringsanlæg, ikke udlægges arealer til forureningsfølsom anvendelse.
For at undgå miljøkonflikter mellem en forureningsfølsom anvendelse som f.eks. boligområde og et biogasanlæg, skal der holdes en afstand på minimum 250 m mellem de to anvendelser.
Solenergianlæg
FS. 12 Solenergianlæg på bygninger
Solenergianlæg til forsyning af egen husstand eller virksomhed skal søges placeret på tagflader, såfremt det er foreneligt med bygningens arkitektoniske udtryk. Placeringen skal tage hensyn til påvirkningen af de i kommuneplanen fastlagte landskabsbindinger, kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger.
Solenergianlæg på skrå tagflader skal følge tagfladens hældning.
Indbliksgener og genskin hos naboer skal søges minimeret.
Ved lokalplanlægning for nybyggeri skal det undersøges, om solenergianlæg kan integreres i byggeriet.
Solenergianlæg skal altid søges placeret på bygninger, for at minimere arealforbruget og den samlede miljøpåvirkning. Solenergianlægget skal være foreneligt med bygningens arkitektur og udtryk og derfor stilles der også krav om, at eftermonterede solenergianlæg på skrå tagflader skal følge tagfladens hældning. Esbjerg Kommunes ”Vejledning for Solceller og Solfangere” er altid udgangspunktet for dialogen med lodsejere om muligheden for at opsætte solenergianlæg på bygninger.
For at undgå genskinsgener stilles der som udgangspunkt altid krav om, at solenergianlæg uanset type og placering skal antirefleksbehandles.
For at sikre, at der på sigt skabes tilstrækkeligt store flader med solenergianlæg til, at det kan gøre en forskel i den grønne omstilling, skal solenergianlæg søges indtænkt i forbindelse med nybyggeri. I forbindelse med lokalplanlægningen undersøges det, om solceller eller solfangere kan indgå som en del af et bæredygtigt byggeri. Ved at indtænke solenergianlægget fra starten, er det muligt at integrere anlægget i byggeriet, så det indgår som en naturlig del af helheden.
Solenergianlæg kan placeres, hvor de ikke har en væsentlig negativ påvirkning af henholdsvis værdifulde landskaber, værdifulde geologiske områder, større uforstyrrede landskaber, større sammenhængende landskaber og kulturmiljøer. Ved placering i umiddelbar nærhed af disse udpegninger, vil indvirkningen på områderne skulle vurderes i det tilfælde, hvor anlægget forudsætter enten ændret planlægning eller en tilladelse.
Ved opsætning på bevaringsværdige bygninger, bør der ligeledes laves en vurdering af anlæggets påvirkning af bygningen og dens udtryk.
FS. 13 Opsætning af solenergianlæg på terræn – valg af lokalitet
Hvor det ikke er muligt at placere solenergianlæg på tagflader, kan anlægget placeres på terræn. Placeringen skal ske på jævnt terræn og i tilknytning til eksisterende bebyggelse eller tekniske anlæg.
Hovedfærdselsårer skal friholdes for større solenergianlæg. Der skal desuden tages hensyn til lufttrafik og indflyvningsruter for lufthavne og flyvepladser.
Anlæg skal underordne sig områdets struktur og skala og skal etableres under hensyn til påvirkningen af nærmiljøet herunder grundvand, landskab, kulturmiljøer med videre.
For at minimere arealforbruget, skal det altid undersøges om energibehovet kan dækkes af et bygningsbaseret anlæg.
Solenergianlæg i det åbne land skal placeres på jævnt terræn, da anlæg placeret på skrånende terræn vil være synligt over større afstande og dermed give flere indbliksgener. For at minimere den samlede landskabelige påvirkning, skal solenergianlæg placeres i tilknytning til eksisterende bebyggelse eller større tekniske anlæg. Ved større tekniske anlæg forstås eksempelvis større landbrugsbyggerier, biogasanlæg eller transformatorstationer. Vindmølleområder er som udgangspunkt ikke egnede lokaliteter.
Mange mennesker oplever dagligt landskabet fra de store hovedfærdselsårer. For at sikre denne mulighed, skal hovedfærdselsårerne friholdes for større terrænbaserede solenergianlæg. Ved større solenergianlæg forstås her solenergianlæg større end en hektar. Med hovedfærdselsårer forstås her jernbaner, motorveje, hovedveje og landeveje af overordnet betydning. Undtagelsen er områder, hvor anlægget vil kunne afskærmes fuldstændig med beplantning. En fuldstændig afskærmning vil typisk kræve, at beplantningen har karakter af skovrejsning snare end læhegn. Det vil sige beplantningsbælter, der er mere end 20 meter brede jævnfør skovlovens definition af skov.
Eventuel planlægning for solenergianlæg nær Esbjerg Lufthavn skal ske i dialog med lufthavnen, så det sikres, at der ikke kan ske blænding af lufttrafikken.
Områdets nuværende skala og struktur sætter rammen for, hvor store terrænbaserede anlæg, der lokalt kan planlægges for. Anlæggene skal størrelsesmæssigt harmonere med områdets nuværende skala. Særligt omkring lokalbyer, landsbyer og sammenhængende bebyggelser i det åbne land er det vigtigt, at solenergianlæggene ikke bryder med nærområdets struktur. Kulturmiljøplanen og landskabskarakterkortlægningen kan her være nyttige værktøjer til vurdering af områdets struktur og skala.
Terrænbaserede solenergianlæg kan kun placeres, hvor de ikke har en negativ påvirkning af henholdsvis værdifulde landskaber, værdifulde geologiske områder, større uforstyrrede landskaber, større sammenhængende landskaber og kulturmiljøer. Ved placering indenfor eller i umiddelbar nærhed af disse udpegninger, vil indvirkningen på områderne skulle vurderes. Landskabskarakterkortlægningen er udgangspunktet for en vurdering af det pågældende landskabs egnethed.
Solenergianlæg kan have en gavnlig effekt for klimaet og forlokale natur- og miljøforhold. Det gælder eksempelvis, hvor konventionelt drevet landbrugsjord tages ud af omdrift, og arealerne under solenergianlægget afgræsses uden brug af gødskning og pesticider. Nogle typer af anlæg forudsætter overfladebehandling eller afvaskning med midler, der mistænkes for at kunne påvirke grundvandskvaliteten. Dette skal belyses nærmere i forbindelse med detailplanlægningen, og der vil typisk ikke kunne planlægges for solenergianlæg inden for de boringsnære beskyttelsesområder.
FS. 14 Opsætning af solenergi anlæg på terræn – tilpasning til lokaliteten
Terrænbasserede solenergianlæg skal afskærmes med beplantning.
Højden på anlægget må ikke overstige højden på den naturligt forekommende vegetation i området.
Der skal ske antirefleksbehandling af anlægget, hvis der er fare for genskinsgener.
Anlægget skal opstilles, så det danner et let genkendeligt, geometrisk mønster.
Solenergianlæg skal uanset størrelse tilpasses de stedgivne forhold, hvorfor der kan stilles krav om udformning, omfang, placering og afskærmende beplantning.
Terrænbasserede anlæg skal afskærmes med beplantning for at mindske indbliksgener. Ved projektering af anlægget, er det derfor vigtigt at tage i betragtning, hvor høj en afskærmende beplantning må forventes at kunne blive på den givne lokalitet. Det er væsentligt for indpasningen, at solenergianlægget ikke er højere, end den i området naturligt forekommende vegetation.
Der vil ligeledes kunne stilles krav til antirefleksbehandling af anlægget, såfremt der er risiko for at omgivelserne vil blive påvirket af refleksioner.
Der stilles krav til anlæggets udformning for at sikre, at det opleves som en harmonisk helhed i landskabet og dermed minimerer forstyrrelsen af det omkringliggende miljø og eventuelle naboer.
FS. 15 Større solenergianlæg
Der skal sikres areal til og udfoldelsesmuligheder for solenergianlæg til lokal forsyning.
Lokalplanpligtige solenergianlæg skal planlægges i områder til tekniske anlæg.
Større solenergianlæg fremgår af kommuneplankortet.
Der kan planlægges for solenergianlæg, hvis det er til lokal forsyning. Det kan eksempelvis være anlæg til forsyning af en enkelt virksomhed eller til kollektiv forsyning i en landsby eller lokalby. Solenergianlæg vil typisk være lokalplanpligtige, hvis arealbehovet overstiger en hektar. Afhængigt af placeringen vil mindre anlæg, dog også kunne udgøre en væsentlig ændring i det bestående miljø og dermed udløse et krav om lokalplanpligt. Lokalplanpligtige anlæg skal planlægges i område til teknisk anlæg med en reservation til solenergianlæg.
Der er i øjeblikket et enkelt solenergianlæg til kollektiv energiforsyning i Esbjerg Kommune. Det er et solvarmeanlæg, som er etableret i tilknytning til Gørding Varmeværk.
Solenergi er en vedvarende energikilde, og solenergianlæg bidrager dermed positivt til den grønne omstilling.
FS. 16 Fjernelse af solenergianlæg
Det skal sikres, at solenergianlæg med tilhørende driftsbygninger, hegn med videre fjernes uden udgift for det offentlige senest et år efter, at dets anvendelse er ophørt.
Alle typer af solenergianlæg skal nedtages uden udgifter for det offentlige, såfremt de ikke har produceret energi inden for det seneste år. Dette skal ske for at undgå, at udtjente tekniske anlæg står og skæmmer i landskabet.
Vindmøller
FS. 17 Vindmølletyper
Vindmøller opdeles i henholdsvis små og store vindmølletyper.
Retningslinjerne for vindmøller knytter sig til den vindmølletype, der skal opsættes.
Vindenergi er en vedvarende energikilde, og vindmøller bidrager dermed positivt til den grønne omstilling.
Vindmøller opdeles i følgende typer:
- Små vindmøller dækker lovgivningsmæssigt over begreberne mikro- og minivindmøller samt husstandsvindmøller. I forhold til definition af de forskellige vindmølletyper har Miljøstyrelsen udarbejdet et vejledende notat med referencen j.nr. BLS-154-00001 revideret den 23. marts 2010.
- Mikrovindmøller er defineret som vindmøller med et rotorareal på under 1 m2, det vil sige, en rotordiameter på maksimalt 1,13 m.
- Minivindmøller er defineret som vindmøller med et rotorareal over 1 m2 og under 5 m2, det vil sige, en rotordiameter mellem 1,13 m og 2,52 m.
- Husstandsvindmøller er defineret som vindmøller med en navhøjde på maksimalt 18 m over terræn og en totalhøjde på maksimalt 25 m, samt en rotordiameter på maksimalt 18 m eller et rotorareal på mere end 5 m2.
- Store vindmøller er alle vindmøller over 25 m totalhøjde, eller vindmøller med en rotordiameter på mere end 18 m.
- Produktionsmøller er vindmøller, der opsættes som et vindkraftværk, det vil sige, et produktionsområde til strøm.
- Prototypemølle er den første, ikke seriefremstillede, vindmølle af en ny type.
- Serie 0-møller er den første, mindre produktionsserie af en ny vindmølletype.
- Forsøgsmøller er serie 0-møller eller vindmøller, der er prototypecertificeret eller ombygget til brug for forsøg i henhold til bekendtgørelse om teknisk godkendelsesordning for konstruktion, fremstilling, opstilling, vedligeholdelse og service af vindmøller.
Der udvikles løbende nye typer af vindmøller og vindturbiner. De kan have et forskelligartet udseende og anvendelse. Er der tale om en maskine, der omdanner vindenergi til mekanisk eller elektrisk energi, kategoriseres det som en vindmølle, og er dermed omfattet af kommuneplanens retningslinjer herfor.
Små vindmøller
FS. 18 Mini- og mikrovindmølle
Der kan opsættes mini- og mikromøller, hvis det kan godtgøres, at det ikke påvirker landskabelige, naturmæssige, rekreative, arkitektoniske eller kulturhistoriske værdier betydeligt.
Mini- og mikrovindmølle fremgår af kommuneplankortet.
Forudsætningen for, at der kan opsættes mini- og mikrovindmøller i et givent område er, at det ikke påvirker omgivelserne væsentligt. Når der søges om byggetilladelse eller landzonetilladelse skal den konkrete placering derfor vurderes i forhold til landskabelige, naturmæssige, rekreative, arkitektoniske og kulturhistoriske værdier uanset om det er i land- eller byzone.
Mini- og mikromøller kan ikke opsættes i boligområder, da risikoen for støj og skyggegener hos naboer er for store. Områder der i fremtiden skal rumme mulighed for mini- og mikromøller skal lokalplanlægges, således at disse gener mindskes.
Mini- og mikrovindmøller kan være svære at forene med landskabsbeskyttelsen indenfor kystnærhedszonen og de udpegede landskaber (de værdifulde landskaber, større sammenhængende landskaber og større uforstyrrede landskaber).
FS. 19 Opstilling af husstandsvindmøller
Der kan, udenfor vindmølleområder, gives mulighed for opsætning af enkeltstående husstandsvindmøller i umiddelbar tilknytning til fritliggende boliger i landzone.
Husstandsvindmøllen skal:
- være ejet af beboeren/beboerne i den fritliggende bolig i hvilken den er opstillet i tilknytning til.
- opstilles minimum fire gange vindmøllehøjden fra nærmeste nabobeboelse.
Husstandsvindmøller er små vindmøller, der alene forsyner en enkelt ejendom med elektricitet og/eller varme.
Husstandsvindmøller kan opstilles udenfor de udpegede vindmølleområder ved fritliggende ejendomme i umiddelbar tilknytning til ejendommens øvrige bygninger. I umiddelbar tilknytning tolkes som regel til en maksimalafstand mellem nærmest bygning på den ejendom, hvor der er givet tilladelse til opstilling af husstandsvindmøllen, og vindmøllen på cirka 20 m. Opstillingen forudsætter, at kommunen udarbejder en VVM-screening af sagen. Opstillingen forudsætter ligeledes en landzonetilladelse fra kommunen.
Husstandsvindmøller er underlagt samme støjkrav som øvrige vindmøller, herunder også pligt til dokumentation af støjpåvirkning. Kommunen vil ved en ansøgning vurdere om vindmøllen kan indpasses i det aktuelle landskab, og om opstillingen er i overensstemmelse med det øvrige plangrundlag.
Husstandsvindmøller kan være svære at forene med landskabsbeskyttelsen indenfor kystnærhedszonen, de udpegede landskaber samt indenfor det grønne danmarkskort.
FS. 20 Husstandsvindmøllens udseende
Husstandsvindmøller skal:
- have en totalhøjde på under 25 m,
- dreje med uret set forfra,
- enten have en tre-bladet rotor eller en vertikal-akse,
- enten opstilles på rørtårn eller gittertårn,
- være uden barduner,
- have tårn og vinger i ensfarvede grå nuancer, og
- have overflader, der er udført i ikke-reflekterende materialer.
For at husstandsvindmøller opleves harmoniske i landskabet, skal der være en ensartethed og sammenhæng til de væsentligt større store vindmøller. Det er derfor nødvendigt med krav til husstandsvindmøllernes udseende og udformning.
Store vindmøller
FS. 21 Krav til den enkelte vindmølle
Store vindmøller skal:
- have tre-bladet rotor,
- dreje med uret set forfra,
- have en ikke-dominerende nacelle i forhold til den øvrige konstruktion,
- have tårn og vinger i ensfarvede grå nuancer,
- have overflader, der er udført i ikke-reflekterende materialer, og
- opstilles på rørtårne.
For at den enkelte vindmølle opleves harmonisk er det vigtigt, at vindmøllerne opføres så de er så rolige som muligt i deres udtryk. Det er vigtigt for oplevelsen, at vindmøllerne ligner de vindmøller, som normalt optræder i landskabet. Retningslinjen gælder ikke for forsøgsmøller.
FS. 22 Vindmølleområde
I de udpegede vindmølleområder skal der sikres areal til vindmøller og dertil hørende tekniske installationer.
Der kan kun planlægges for, opstilles og udskiftes vindmøller med en totalhøjde over 25 m indenfor de områder, der er udpeget til vindmølleområder.
I vindmølleområder skal vindmøllerne være ensartede.
Vindmølleområde fremgår af kommuneplankortet.
Ved planlægning for opstilling af vindmøller, skal der tages omfattende hensyn til nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og jordbrugsmæssige interesser. Ved udskiftning af vindmøller skal der tages samme hensyn til omgivelserne som ved nyanlæg.
Ved udskiftning eller renovering af nacelle, udskiftning til anden vingetype, udskiftning/renovering af tårn, samt større renoveringer af vindmøllen, skal kommunen underrettes, og der skal tages stilling til om ændringen er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 2 pkt. 13.
Der er udlagt i alt seks vindmølleområder i kommuneplanen, hvoraf fem er helt eller delvist udnyttet. Hertil kommer ti områder, hvor der i dag er opstillet en eller flere vindmøller, men hvor det ikke vil være muligt, at opstille nye møller, når de gamle er udtjente.
I sommeren 2021 står der 53 møller med en samlet effekt på ca. 82 MW i Esbjerg Kommune.
Af nedenstående tabel fremgår det, hvilke rammeområder, der er udlagt til vindmøller, hvor mange møller, der forventes at kunne opstilles i de enkelte områder, og hvor høje de forventes at blive. Det forventede fremtidige antal møller og den forventede fremtidige totalhøjde er baseret på en vurdering af området størrelse, afstanden til beboelse og landskabets robusthed. I forbindelse med udarbejdelsen af en miljøkonsekvensrapport og en lokalplan for et konkret projekt, vil det blive klarlagt præcist, hvor mange møller det enkelte område kan rumme.
Navn |
Rammenummer |
Antal møller Nuværende/fremtidigt |
Totalhøjde (m) Nuværende/fremtidigt |
Guldager |
07-040-200 |
5/5 |
67/100 |
Esbjerg Havn |
01-100-121 01-100-151 01-100-161 01-100-251 |
-/3 |
-/100 |
Måde |
11-030-091 11-030-071 |
4/4 |
200/200 |
Krogsgård Mark |
11-030-160 12-030-130 |
3/3 |
67,5-69/100 |
Tjæreborg Enge |
12-030-100 12-030-101 |
8/6 |
97-100/130 |
Vilslev |
31-030-020 31-030-021 31-030-022 |
3/3 |
80/80 |
Ved opsætning af vindmøller i et udlagt vindmølleområde, vil der, i forbindelse med udarbejdelsen af miljøkonsekvensrapporten altid blive lavet visualiseringer, der viser sammenhængen mellem landskab, andre vindmøller og vindmøllernes indbyrdes placering.
Med opstilling af de sidste to møller i Måde, er den samlede installerede effekt forøget med 16,8 MW i den forgangne planperiode.
I forhold til vindenergi går Esbjerg Kommunes fremtidige bidrag til den grønne omstilling på to ben; dels understøttes udbygningen med vindenergi gennem omfattende arealudlæg til blandt andet en vindmøllefabrik på Esbjerg Havn. Vindmøllefabrikken skal cementere Esbjerg Havns centrale rolle i forhold til offshore vindenergi. Dels udlægges der tilstrækkeligt store og egnede arealer til Power-to-X-virksomheder, der kan omdanne offshore-vindmøllestrøm til andre energiformer. Der udlægges derfor ikke nye vindmølleområder med Kommuneplan 2022-34.
FS. 23 Udskiftning af vindmøller, tekniske hensyn
I forbindelse med udskiftning af vindmøller i eksisterende vindmølleområder er der en lang række tekniske hensyn til andre tekniske installationer der skal varetages.
- Ledningsejere til naturgas og olietransmissionsledninger skal høres, hvis der planlægges for vindmøller under seks gange vindmøllehøjden fra en sådan ledning.
- Vindmøller bør placeres minimum en gange totalhøjden fra luftledningernes respektafstand.
- Vindmøller bør ikke placeres nærmere end 50 m fra et deklarationsareal omkring Energinet.dk’s el-kabelanlæg (jordkabler).
- Søfartsstyrelsen skal høres ved planlægning af vindmøller indenfor kystnærhedszonen.
- Indenfor en afstand af fem km fra forsvarets skyde- og øvelsesterræner, skal forsvaret høres ved opstilling af vindmøller.
- Esbjerg Lufthavn skal høres, såfremt vindmøller ønskes udskiftet i Esbjerg kommune. Vindmøller skal placeres med en afstand til overordnede statsveje og jernbaner, der svarer til minimum en gange møllens totalhøjde.
Af sikkerhedshensyn skal ejere af naturgas- og olietransmissionsledninger høres. Dette skyldes blandt andet risikoen for lynnedslag i vindmøllen, og havari af vindmøllen. Af samme grund bør vindmøllerne ikke placeres for tæt på luftledninger og større veje.
Da der kan ske skader på nærved liggende jordkabler ved lynnedslag i vindmøllen, bør møller ikke placeres nærmere end 50 m fra deklarationsarealet omkring kablet.
For at sikre en sikker afvikling af skibstrafikken er det vigtigt, at vindmøller ikke skygger for sømærker.
Det er ligeledes af sikkerhedsmæssige årsager, at forsvaret skal høres ved opstilling af vindmøller indenfor en afstand af fem km fra skyde- og øvelsesterræner.
Af sikkerhedsmæssige grunde skal vindmøller placeres med en afstand svarende til minimum en gange møllens totalhøjde fra statslige veje. For veje, hvor der er pålagt en byggelinje, fælder afstandskravet fra byggelinjen. For jernbaner gælder et afstandskrav på en gange møllens totalhøjde plus ti meter.
FS. 24 Forsøg med vindmøller
Der kan opstilles forsøgsvindmøller efter forudgående udarbejdelse af en miljøkonsekvensrapport. Vindmøllerne skal i videst muligt omfang ligne hinanden med hensyn til højde, navhøjde, rotordiameter og tårnets udformning.
For at give mulighed for at udvikle nye tekniske aspekter omkringvindmøller, er det nødvendigt med områder, hvor disse nye teknikker kan afprøves. Ofte vil disse nye teknikker give en mindre miljøpåvirkning f.eks. udvikling af nye tårntyper, der ikke er så transporttunge, brug af mindre lys til lysmarkering på vingerne, uden at gå på kompromis med flysikkerhed, eller nye vingetyper, der ikke støjer så meget som ældre typer.
Nedtagning af vindmøller
FS. 25 Nedtagning af vindmøller
Vindmøller, der ikke er registreret som strømproducerende indenfor et år, skal nedtages uden udgifter for det offentlige.
Alle typer af vindmøller skal nedtages uden udgifter for det offentlige, såfremt vindmøllen ikke har produceret strøm indenfor det seneste år. Dette skal ske for at undgå, at gamle udslidte møller står og skæmmer i landskabet. Tidligere har man estimeret vindmøllers levetid til 20-25 år. Nye vurderinger peger dog på, at vindmøller kan være rentable at drive i optil 50 år.