Indhold
På denne side finder du et klikbart, digitalt og dynamisk kort, der viser de lokale særegne kvaliteter ved lokalområdet samt de planlagte og aktuelle planer. Der er også en brugervejledning til kortet, information om kulturmiljøplaner, demografiske data om lokalbefolkningens størrelse, sammensætning og fordeling, udvalgte afsnit i kommuneplanen, som er særligt relevante for udviklingen af lokalområderne i Esbjerg kommune og en lokalområdebeskrivelse.
Aktuelle planer for dit lokalområde
Kortet nedenfor viser de nuværende planer for dit område, og hvordan forskellige områder vil blive eller bliver brugt. For eksempel betyder den røde farve, at der er eller er planlagt boliger for området. Herunder finder du en guide til at forstå farverne og ikonerne på kortet.
Arealanvendelse
Arealanvendelse handler om, hvad et bestemt område skal bruges til. Farverne på kortet viser disse forskellige formål, både nuværende og planlagte. Du kan se, hvad hver farve betyder i signaturforklaringen øverst til højre på kortet. Hvis du vil vide mere om et bestemt område, kan du klikke på det og derefter gå til linket "Retningslinjer med redegørelser", som indeholder detaljer om planerne for området. Du kan også klikke på linket "Kommuneplanens rammedel 2022-2034", som fortæller, hvad og hvor meget der kan bygges. Hvis der er en lokalplan for området, er det vigtigt at kigge i den, da den også bestemmer, hvordan området kan bruges. Du kan finde mere information om lokalplaner i afsnittet "Lokalplan" nedenfor.
Læs mere om arealanvendelse her
Ikoner
På kortet er der ikoner, der viser forskellige kommunale tilbud. Hvis du klikker på et ikon, kan du læse mere om, hvad det tilbud indeholder. Signaturforklaringen på kortet fortæller, hvad hvert ikon betyder. Hvis du vil have mere information om de generelle regler for et bestemt ikon, kan du klikke på linket "Læs mere om ikonerne her" og derefter vælge den sektor, du er interesseret i.
Lokalplan
En lokalplan er en detaljeret plan for, hvordan et specifikt område i kommunen skal udvikles og forbedres. Disse planer tager hensyn til den overordnede udvikling i by- og landområder, som er fastlagt i kommuneplanen. Hvis du vil se en lokalplan for et bestemt område, kan du klikke på det farvede område på kortet og derefter klikke på "Link til lokalplan" i boksen nedenfor. Hvis ikke der kommer et link til lokalplan frem, er det fordi, der ikke er en lokalplan for det område, du har valgt. Hvis der ikke er en lokalplan, er det kommuneplanen og bygningsreglementet, der er gældende. Hvis du har spørgsmål om byggemulighederne, kan du kontakte kommunen for yderligere oplysninger.
Læs mere om lokalplaner i Esbjerg kommune her
Levende lokalsamfund
Levende lokalsamfund skal sikre den lokale udvikling ved et samarbejde mellem lokalsamfundene og Esbjerg kommune. Udgangspunktet for den lokale udvikling er lokalområdebeskrivelser for alle lokalsamfund i kommunen. En lokalområdebeskrivelse omfatter en beskrivelse og et dynamisk kort over lokalområdet, der viser kommunens gældende samt fremtidige planer, lokalsamfundenes særegne kvaliteter, tilbud og faciliteter.
Læs mere om levende lokalsamfund her
Byroller
Byer i kommunen kategoriseres som Hovedby, Kommuneby, Lokalby, Landsby og Sammenhængende bebyggelse. Denne kategorisering er en måde at strukturere planlægningen for landsbyerne i kommunen på. Samtidig sikrer denne opdeling, at byrollerne er tydeligt defineret, og danner grundlag for planlægning og prioritering.
Kulturmiljøplaner
Et kulturmiljø er et geografisk afgrænset område, der beskriver kulturhistoriske sammenhænge i by og land. Det kan være kirker, byrum med høj værdi, fredede bygninger og meget mere. Esbjerg kommune har registreret 72 kulturmiljøer i hele kommunen. Kulturmiljøerne indgår som et redskab for byggesagsbehandling og lokalplanlægning generelt. Ved at følge nedenstående link, kan du få et overblik over alle kulturmiljøer i Esbjerg kommune og se, om dit eget lokalområde indeholder et eller flere kulturmiljøer.
Kulturmiljøer i Esbjerg kommune
Demografisk data
I demografiske data kan du finde information om alle hoved- og underområder i kommunen. Det kan inkludere ting som aldersfordeling og det samlede antal indbyggere i dit lokalområde. Et link er under udarbejdelse.
Udvalgte afsnit i kommuneplan 2022-2034
De udvalgte afsnit i kommuneplan 2022-2034 er udvalgte retningslinjer med redegørelser, der beskriver, hvad og hvordan arealer i Esbjerg kommune skal anvendes. De udvalgte afsnit er blevet identificeret som særlig værdifulde for udviklingen af lokalområderne i Esbjerg kommune.
Landskab - Byggeri i det åbne land
Kultur og fritid - Generelle bestemmelser
Bevaring - Værdifuldt kulturmiljø
Boligområde – Generelle forhold
Hvilket lokalråd hører mit lokalområde til
Klik på linket "Kort over lokalråd i Esbjerg kommune" for at se hvilket lokalråd dit lokalområde hører til. Husk at zoome ind for at se navnene på lokalrådene. Nedenfor er der også et link med kontaktoplysninger til lokalrådene.
Lokalområdebeskrivelse
Egebæk-Hviding
Egebæk-Hviding, beliggende ved Ribe-Tønder landevejen (rute 11) omkring 6 km syd for Ribe, er en dobbeltby med en unik historie og struktur. Byen er relativt ung og blev først etableret efter åbningen af Vedsted St./Bahnhof Hvidding den 15. november 1887. Trods den sene byudvikling har området været beboet siden oldtiden, hvilket ses ved den nærliggende jernalderbosættelse Dankirke, en betydningsfuld handelsplads frem til Ribes opkomst i 700-tallet.
Efter krigen i 1864 og Danmarks tab af Slesvig, Holsten og Lauenburg, blev området en international grænsezone. Denne historiske udvikling har påvirket Egebæk-Hvidings fremvækst, især efter anlæggelsen af en jernbane i 1881, der forbandt området med det danske jernbanenet.
Byens karakter er præget af sin dobbeltbystruktur, hvor Egebæk og Hviding hver har bevaret deres særpræg og funktioner, adskilt af en landskabskile. Egebæk-Hviding har udviklet sig som en boligby med en markant hovedvej, der løber gennem byen, og som også fungerer som et vigtigt mødested med butikker og dagligvarehandel.
Det tidligere hospital, nu en central del af byens identitet, og Lunden, et populært rekreativt område, udgør vigtige kulturhistoriske elementer. Byens fremtidige udvikling fokuserer på at bevare disse områder og sikre nye funktioner, der kan berige byens liv. Samtidig arbejder man på at fremme sammenhængen mellem bydelene gennem etablering af stier og fælles aktiviteter i kultur- og aktivitetscentret samt skolen.
Historie
Dobbeltbyen Egebæk-Hviding, beliggende ved Ribe-Tønder landevejen (rute 11) omkring 6 km syd for Ribe, er en relativt ung by. Indtil åbningen af Vedsted St./Bahnhof Hvidding den 15. november 1887 var området kun sparsomt bebygget på begge sider af grænsen. Trods dette har området været beboet siden oldtiden. Syd for V. Vedsted Vej, mellem Egebæk og Vester Vedsted, ligger Dankirke, en jernalderbosættelse, der eksisterede frem til Ribes opkomst i begyndelsen af 700-tallet. Det antages, at Dankirke har været en betydningsfuld handelsplads med internationale forbindelser. Området, hvor Dankirke lå, blev fredet i 1972 på grund af jernalderbebyggelsens unikke betydning for Danmarks historie og for fremtidig forskning.
Efter krigen i 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg til Preussen, som senere blev en del af det tyske kejserrige i 1871. Dette medførte, at grænsen, der tidligere var et internt skel i kongeriget, nu blev en international landegrænse, og nabosognene Hviding og Vester Vedsted kom til at ligge i hver sit land. I 1881 besluttede Tyskland at anlægge en jernbane fra Heide over Husum og Tønder til den danske grænse ved Hviding, hvilket naturligt førte til sammenkoblingen med det danske jernbanenet.
Driften af hospitalet krævede en langt større bemanding end driften af banegården, hvilket tydeligt afspejles i folketællingerne. I 1921 var der 229 indbyggere i Egebæk og Hviding. Dette tal steg til 485 indbyggere i 1925, hvoraf 268 var patienter og ansatte. I 1930 var der 523 indbyggere, hvoraf 290 var patienter og ansatte. Patienterne og en stor del af personalet boede på hospitalet, men den eksplosive befolkningstilvækst har også afspejlet sig i opførelsen af villaer langs Ribevej i 1920'erne og 1930'erne, stort set over for hospitalets område.
Stationsbygningen med tilhørende tjenesteboliger og det senere hospitalskompleks med tilkomne bygninger udgør således hele forudsætningen for at forstå byens udvikling og den lokale identitet, der er præget af to lande, to sogne og to landsbyer. Tilsammen danner bygningskomplekset et unikt kulturmiljø, som bør bevares ved at tilføre nye funktioner. Det var forventeligt, at den todelte by efter genforeningen ville udvikle sig omkring bebyggelsen fra stationen/hospitalet fra 1887. Dette er også tilfældet med Hviding, som har udviklet sig i trekanten mellem Ribevej og Enderupvej, hvor et nyere parcelhuskvarter er opstået. Heldigvis forstyrrer denne udvikling ikke det oprindelige bymiljø omkring landevejen og stationen/hospitalet.
Egebæk har derimod udviklet sig mod Vester Vedsted langs Vester Vedsted Vej med udgangspunkt i skolen og kroen, der begge ligger nord for stationsbyen. I forhold til indbyggernes fornemmelse af tilhørsforhold og identitet skal man næppe undervurdere betydningen af det gamle sogneskel, som også har fungeret som herredsgrænse, grænse mellem kongeriget og hertugdømmerne, landegrænse og til sidst amtsgrænse.
Karakteristik
Egebæk-Hviding er karakteriseret ved en unik dobbeltbystruktur, hvor den historisk betingede opdeling stadig kan aflæses i byens fysiske udformning. Grænsegrøften fungerer som en landskabskile, der adskiller Egebæk, der vokser øst-vest, fra Hviding, der har en mere trekantet form. Byens to dele bindes sammen af hovedvejen, hospitalsområdet, kultur- og aktivitetscentret, samt Vadehavsskolen med tilhørende idrætsanlæg og legeplads.
Byen har også en organisatorisk og funktionel opdeling, der manifesterer sig gennem sogne- og skoledistriktsgrænser midt gennem byen. Denne opdeling eksisterer fortsat, med hver bydel knyttet til sin egen kirke, hvilket bidrager til en vedvarende identitet og struktur. I borgernes bevidsthed forbliver Egebæk-Hviding to separate byer, der deler nogle funktionelle tilbud og et nyt navn. Mange lokale bruger kun navnet på den bydel, de selv bor i, hvilket afspejler byens historiske spor i deres opfattelse af bystrukturen.
Byens videre udbygning er allerede igangsat med etableringen af kultur- og aktivitetscentret og den nyere skole fra 2001. Denne centrale placering mellem de to bydele skal fremme sammenhængen og styrke opfattelsen af én samlet by. Området mellem de to bydele øst for Egebækvej er udlagt til byudvikling i Esbjerg Kommunes Kommuneplan, mens området vest for Egebækvej er uegnet til byudvikling på grund af terrænets lavtliggende karakter.
Egebæk-Hviding er på mange måder en typisk mellemstor by. Den er primært en boligby med traditionelle parcelhusområder, hvor folk lever og bor omgivet af grønne hække og åbne himmelstrøg. Ligesom i andre mellemstore byer er der en løbende udskiftning af beboere, og børnefamilier bliver flere takket være den nyere skole og børnehaven.
Byen har en markant hovedvej, der deler den på langs. Langs hovedvejen findes byens detailhandel, herunder dagligvarebutikker og enkelte udvalgs- og servicebutikker. Detailhandlen har dog svært ved at tiltrække nye butikker og bevare de eksisterende.
Egebæk-Hviding er dog også helt unik. Dobbeltbystrukturen og den historiske opdeling mellem Danmark og Tyskland afspejler sig i byens struktur og borgernes opfattelse. Byens historie ses i bygninger som "Slottet" og gendarmhuset, der skiller sig ud fra de traditionelle villaer og parcelhuse. Selvom den tidligere grænseovergang er blevet udvisket over tid, er hospitalsområdet et tydeligt vidnesbyrd om byens historiske udvikling og fungerer som et bevaringsværdigt kulturmiljø. Det velbevarede hospitalskompleks langs hovedvejen er et markant område i byen.
Hospitalets lukning i 2014 gør det vigtigt for byens fremtidige udvikling, at der fastholdes aktiviteter i hospitalsområdet, der kan berige byens liv. Bevarelsen af det nærliggende rekreative område, Lunden, er også afgørende for byens kvaliteter som boligby.
Byens rum
Egebæk-Hviding er en udpræget boligby, hvor det bevaringsværdige miljø omkring hospitalet, byrummet langs hovedvejen, kultur- og aktivitetscentret samt de to nyere bydele er de vigtigste elementer, der binder byen sammen.
Byen er opdelt i to dele, Egebæk og Hviding, med en grøn landskabskile imellem sig. Denne opdeling gør, at de to dele opfattes som selvstændige enklaver med let genkendelige parcelhusområder. Hospitalsområdet udgør et særligt rum i byen med sine karakteristiske bygninger omgivet af grønne områder og beplantning, hvilket gør det til et unikt område med fine beplantningsmønstre og grønne oaser som Lunden.
Langs hovedvejen, der forbinder hospitalsområdet med de to boligområder, ses flere steder arkitektur med tysk indflydelse, hvilket vidner om byens historie. Hovedvejen er en vigtig forbindelse og fungerer som en rygrad gennem byen.
Byens centrale samlingssteder inkluderer kultur- og aktivitetscentret samt den lokale Dagli’Brugsen. Området omkring Dagli’Brugsen er byens formelle ansigt udadtil, hvor gennemkørende trafik møder og ser byen. Kultur- og aktivitetscentret ligger som et bindeled mellem de to bydele og tilbyder en række fritidsrelaterede funktioner. Det fungerer som byens baghave og er der, hvor byens liv udfolder sig.
Hospitalsområdet og Lunden Hospitalsområdet, som startede som gamle stationsbygninger, er et vigtigt område i Egebæk-Hviding. Disse bygninger, inklusive tjenesteboliger og det senere hospitalskompleks, er centrale for at forstå byens udvikling og identitet, som er præget af to lande, to sogne og to landsbyer. Samlet set fylder disse bygninger meget i både det fysiske bybillede og i borgernes identitetsfølelse.
Hovedvejen og Dagli’Brugsen Hovedvejen gennem Egebæk-Hviding strækker sig gennem hele byen og var engang dens livsnerve. Byen voksede op omkring hovedvejen og stationen, og butikkerne blev placeret her, hvilket gjorde hovedvejen til et centralt mødested. I dag er der kun få butikker samt den lokale brugs er tilbage. Mange af de tidligere butikker er nu ombyggede til boliger. Vestsiden af hovedvejen er tæt bebygget, mens østsiden domineres af hospitalsområdet og beplantning. Byens størrelse og karakter kan være svær at aflæse, men hospitalsmiljøet indikerer, at det er mere end en lille landsby.
Hospitalsområdet har en betydelig kulturhistorisk og arkitektonisk værdi. Den gamle grænsestation har en unik historie og består af velbevarede historicistiske rødstensbygninger og parklignende udearealer, der tilsammen danner et harmonisk og dominerende anlæg i byen. Dette område udgør en selvstændig bydel og ligger centralt ud mod Ribevej, delvist skjult bag beplantning. Indenfor området oplever man en stille oase med en rig historie.
Lunden, som ligger ved siden af hospitalsområdet, er et populært sted for gåture og hundeluftning. Det er et rekreativt område med små stier, der tilbyder ro og afbræk fra trafikken på Ribevej. Borgerne er meget opmærksomme på at bevare Lunden som et åndehul, uanset hvad der sker med hospitalsbygningerne i fremtiden.
Ved Dagli’Brugsen, som ligger langs hovedvejen, skaber udstillede varer og skilte et særligt område. Tæt ved ligger Hviding Kro og et pizzeria. Selvom området ikke har karakter af et torv eller plads, fungerer det som et vigtigt mødested i byen, på trods af dets beskedne æstetiske værdi.
Vadehavsskolen og kultur- og aktivitetscentret
Kultur- og aktivitetscentret, med sine tilhørende idrætsanlæg, ligger tæt på den relativt nye Vadehavsskole, der også har legepladser og et stort parkeringsområde. Området er planlagt med parkeringspladsen som ankomstområde, bygningerne som en afgrænsning, og sportsbanerne spredt syd og vest for bygningerne.
Området hjælper med at binde de to bydele sammen ved at udfylde mellemrummet mellem dem. Funktionelt er det et vigtigt mødested og samlingspunkt for byen. Fokus for bylivet flytter sig mere mod fritidslivet og de aktiviteter, der foregår her, hvilket gør aktivitetscentret til det nye centrum. Centret skiller sig ud fra hovedvejen ved at have andre funktioner. Det er ikke kommercielt på samme måde, og både arkitekturen og måden man opholder sig i det offentlige rum, er anderledes. Folk mødes her i dagligdagen, når børnene skal til fodbold, og når der skal holdes koncerter eller lokale foredrag om byens historie.
Trinbrættet
Jernbanens betydning for byens udvikling er tydelig i bystrukturen, men funktionelt er det nu kun et trinbræt i stedet for en vigtig grænsestation. Trinbrættet ligger i den sydlige del af byen og er en lille afbrydelse i jernbanekorridoren. Det føles ikke som en del af byen, medmindre man skal med toget – det ligger afsides på en blind vej uden andre funktioner i nærheden. Alligevel er forbindelsen til omverdenen via toget vigtig for byen, da det gør Egebæk-Hviding til en attraktiv bosætningsby.
En Grøn By
Egebæk-Hviding ligger i et varieret landskab med hedesletten og Grænsegrøften mod vest, det åbne landbrugsland mod syd, og store plantageområder på højdedragene mod nord. Øst for byen løber jernbanen og et langt skovbælte langs hele byens længde. Landskabet er præget af åbne udsigter og en flad horisont.
I byens nordlige ende løber Vester Vedsted Bæk fra øst til vest og skaber en ny karakter i det beplantningsrige område. Der er få stiforbindelser til eller over bækken.
Landbrugslandet omkring byen har ikke stor rekreativ værdi, men der er nære rekreative muligheder i Vester Vedsted Bjergplantage nordvest for byen og Vadehavet mod vest.
Langs Grænsegrøften strækker et grønt område sig fra vest næsten til bymidten. Dette grønne område, inklusive de ubebyggede arealer øst for Egebækvej, adskiller de to bydele og fremhæver den historiske opdeling, mens skole og aktivitetscenter skaber sammenhæng.
Egebæk-Hviding er en boligby, hvor alle ejendomme har egen have, hvilket giver byen et frodigt udtryk med mange hække og træer. Byens langstrakte og smalle form gør, at de tilstødende naturområder synes større og bidrager til det grønne indtryk. De mest markante grønne områder er idrætsområdet mellem de to bydele og Lunden, et skovområde nord for hospitalet. Også hospitalsområdet med sine beplantningsmønstre og grønne flader er et grønt område i byen.
Byen afgrænses mod syd af flere mergelgrave og en større branddam. Mergelgravene øst for jernbanen er utilgængelige, da overkørslen er lukket, mens branddammen vest for Ribevej er indhegnet og uden adgang for byens borgere.
Egebæk-Hviding har tre strategisk placerede kvartersparker, to i syd og en i nord. Ved Rønnevej er tre parcelhusgrunde omdannet til en lille park med legeplads. Ved Toftevej er der et græsareal omkranset af trærækker og buske. Ved Egebækvej-Harevej støder parken op til skolens idrætsarealer og er omgivet af tæt beplantning
Veje
Byens trafikale struktur består af fire større veje: Ribevej, Vester Vedsted Vej, Enderupvej og Egebækvej. Ribevej er hovedvejen, der løber nord-syd og fungerer som byens rygsøjle, hvorfra trafikken fordeles via Vester Vedsted Vej og Enderupvej samt boligvejene. Ribevej har karakter af hovedvej med enkelte butikker og tættere bebyggelse. Vejen belastes af både lokal og tung gennemkørende trafik, og trods hastighedsdæmpende foranstaltninger er den svær at krydse. Borgerne ønsker bedre sikkerhed ved krydsning af Ribevej og parkering ved Dagli’Brugsen.
Vester Vedsted Vej forbinder byen med Vester Vedsted og er mere åben med boliger og plæner langs vejen. Enderupvej har ved byens indgang karakter af landevej med flotte udsigter, men mellem Egebækvej og Ribevej bliver vejen meget smal. Det inderste stykke af Enderupvej bruges ofte af skolebørn på vej til skolen. Egebækvej er den eneste adgangsvej til skolen og aktivitetscentret og har både cykel- og gangsti. Vejen benyttes af skole-, fritids- og bustrafik.
Der er større parkeringsarealer ved kultur- og aktivitetscentret og på hospitalsområdet samt parkeringslommer ved Dagli’Brugsen på Ribevej. Syd for byen er der en lille rasteplads med toilet og borde-bænke sæt.
Jernbanen
Jernbanen løber nord-syd langs byen og kan krydses i den nordlige ende ved Bjørnkærvej, mens en tidligere krydsning syd for mergelgravene er lukket.
Stier
Drivvejen, en del af et større netværk af historiske stier langs Nordsøen, følger stort set hovedvej 11 og danner en sløjfe gennem Egebæk-Hviding, hvilket bringer cyklende turister til og igennem byen. Der er enkelte andre stier. Vest for kultur- og aktivitetscentret findes ingen stier.