Indhold
På denne side finder du et klikbart, digitalt og dynamisk kort, der viser de lokale særegne kvaliteter ved lokalområdet samt de planlagte og aktuelle planer. Der er også en brugervejledning til kortet, information om kulturmiljøplaner, demografiske data om lokalbefolkningens størrelse, sammensætning og fordeling, udvalgte afsnit i kommuneplanen, som er særligt relevante for udviklingen af lokalområderne i Esbjerg kommune og en lokalområdebeskrivelse.
Aktuelle planer for dit lokalområde
Kortet nedenfor viser de nuværende planer for dit område, og hvordan forskellige områder vil blive eller bliver brugt. For eksempel betyder den røde farve, at der er eller er planlagt boliger for området. Herunder finder du en guide til at forstå farverne og ikonerne på kortet.
Arealanvendelse
Arealanvendelse handler om, hvad et bestemt område skal bruges til. Farverne på kortet viser disse forskellige formål, både nuværende og planlagte. Du kan se, hvad hver farve betyder i signaturforklaringen øverst til højre på kortet. Hvis du vil vide mere om et bestemt område, kan du klikke på det og derefter gå til linket "Retningslinjer med redegørelser", som indeholder detaljer om planerne for området. Du kan også klikke på linket "Kommuneplanens rammedel 2022-2034", som fortæller, hvad og hvor meget der kan bygges. Hvis der er en lokalplan for området, er det vigtigt at kigge i den, da den også bestemmer, hvordan området kan bruges. Du kan finde mere information om lokalplaner i afsnittet "Lokalplan" nedenfor.
Læs mere om arealanvendelse her
Ikoner
På kortet er der ikoner, der viser forskellige kommunale tilbud. Hvis du klikker på et ikon, kan du læse mere om, hvad det tilbud indeholder. Signaturforklaringen på kortet fortæller, hvad hvert ikon betyder. Hvis du vil have mere information om de generelle regler for et bestemt ikon, kan du klikke på linket "Læs mere om ikonerne her" og derefter vælge den sektor, du er interesseret i.
Lokalplan
En lokalplan er en detaljeret plan for, hvordan et specifikt område i kommunen skal udvikles og forbedres. Disse planer tager hensyn til den overordnede udvikling i by- og landområder, som er fastlagt i kommuneplanen. Hvis du vil se en lokalplan for et bestemt område, kan du klikke på det farvede område på kortet og derefter klikke på "Link til lokalplan" i boksen nedenfor. Hvis ikke der kommer et link til lokalplan frem, er det fordi, der ikke er en lokalplan for det område, du har valgt. Hvis der ikke er en lokalplan, er det kommuneplanen og bygningsreglementet, der er gældende. Hvis du har spørgsmål om byggemulighederne, kan du kontakte kommunen for yderligere oplysninger.
Læs mere om lokalplaner i Esbjerg kommune her
Levende lokalsamfund
Levende lokalsamfund skal sikre den lokale udvikling ved et samarbejde mellem lokalsamfundene og Esbjerg kommune. Udgangspunktet for den lokale udvikling er lokalområdebeskrivelser for alle lokalsamfund i kommunen. En lokalområdebeskrivelse omfatter en beskrivelse og et dynamisk kort over lokalområdet, der viser kommunens gældende samt fremtidige planer, lokalsamfundenes særegne kvaliteter, tilbud og faciliteter.
Læs mere om levende lokalsamfund her
Byroller
Byer i kommunen kategoriseres som Hovedby, Kommuneby, Lokalby, Landsby og Sammenhængende bebyggelse. Denne kategorisering er en måde at strukturere planlægningen for landsbyerne i kommunen på. Samtidig sikrer denne opdeling, at byrollerne er tydeligt defineret, og danner grundlag for planlægning og prioritering.
Kulturmiljøplaner
Et kulturmiljø er et geografisk afgrænset område, der beskriver kulturhistoriske sammenhænge i by og land. Det kan være kirker, byrum med høj værdi, fredede bygninger og meget mere. Esbjerg kommune har registreret 72 kulturmiljøer i hele kommunen. Kulturmiljøerne indgår som et redskab for byggesagsbehandling og lokalplanlægning generelt. Ved at følge nedenstående link, kan du få et overblik over alle kulturmiljøer i Esbjerg kommune og se, om dit eget lokalområde indeholder et eller flere kulturmiljøer.
Kulturmiljøer i Esbjerg kommune
Demografisk data
I demografiske data kan du finde information om alle hoved- og underområder i kommunen. Det kan inkludere ting som aldersfordeling og det samlede antal indbyggere i dit lokalområde. Et link er under udarbejdelse.
Udvalgte afsnit i kommuneplan 2022-2034
De udvalgte afsnit i kommuneplan 2022-2034 er udvalgte retningslinjer med redegørelser, der beskriver, hvad og hvordan arealer i Esbjerg kommune skal anvendes. De udvalgte afsnit er blevet identificeret som særlig værdifulde for udviklingen af lokalområderne i Esbjerg kommune.
Landskab - Byggeri i det åbne land
Kultur og fritid - Generelle bestemmelser
Bevaring - Værdifuldt kulturmiljø
Boligområde – Generelle forhold
Hvilket lokalråd hører mit lokalområde til
Klik på linket "Kort over lokalråd i Esbjerg kommune" for at se hvilket lokalråd dit lokalområde hører til. Husk at zoome ind for at se navnene på lokalrådene. Nedenfor er der også et link med kontaktoplysninger til lokalrådene.
Lokalområdebeskrivelse
Roager by
Roager er en historisk landsby i det naturskønne sydvestlige Jylland, nævnt første gang i 1291 som Rotakær. Byen strækker sig langs Roagervej og består af tre primære bydele: Roager i nord, Lille Roager centralt og Roager Kirkeby i syd. Hver bydel har sin egen karakter og historie, fra ældre gårde og mølleområder i nord, Bedre Byggeskikshuse og villakvarterer i midten, til den historiske kirke og kro i syd.
Roager er kendt for sin unikke sammensætning af forskellige bebyggelser og tæt kontakt til det omkringliggende landskab. Grønne områder trækker naturen ind i byen, selvom moderne udvikling truer denne forbindelse. Fællesskabet i Roager er stærkt, med aktive foreninger og faciliteter som skole, hal, forsamlingshus og boldbaner, hvor beboerne mødes til sport, leg, kulturelle arrangementer og private sammenkomster.
Roager Kirke står som et monument over byens lange historie med sin unikke middelalderlige glasmosaikrude. Roager er en landsby, der værner om sin historie, værdsætter sit fællesskab og arbejder på at bevare sin særegne karakter i en moderne tid.
Historie
Roager blev første gang nævnt i 1291 under navnet Rotakær i dokumentet "Ribe Oldemor", som er en samling af dokumenter fra Ribe Stifts arkiv fra cirka 1230 til 1330. Disse dokumenter nævner blandt andet alle kirker i Ribe Stift. I Roager sogn ligger de gamle landsbyer Roager, Kirkeby, Vesterbæk og Øster Åbølling, som alle menes at være opstået i middelalderen. I løbet af det 20. århundrede er Roager og Kirkeby vokset sammen til en langstrakt landsby. I 1530 var der 28 gårde i sognet, fordelt på 11 i Roager, 7 i Kirkeby, 4 i Vesterbæk og 6 i Øster Åbølling.
Før 1864 var Roager en del af Hertugdømmet Slesvig, hvor det officielle sprog var tysk, og byen blev kaldt "Roagger" og i daglig tale "Raae". De fleste gårde var kongelige fæstegårde under Haderslevhus. I det 17. århundrede oplevede landsbyen mange krige og plyndringer. Efter nederlaget i 1864 blev byen, sammen med resten af Sønderjylland, en del af Tyskland. Fra 1864 til 1920 var Roager tysk, og byens nordlige grænse var både bygrænse og landegrænse. Grænsen gik ved landejendommen Rødekro, som fungerede som grænsekro, med en toldbygning på den modsatte side. Toldbygningen eksisterer ikke længere, men man kan stadig se aftrykket af bygningen, når marken er nypløjet. Den 10. februar 1920 blev Roager dansk igen med 96% opbakning fra befolkningen.
Jernbanen
Fra 1911 til 1937 havde Roager en jernbane, der løb fra Arnum til Skærbæk gennem Spandet, Spandetgård, Fjersted, Roager, Øster-Åbølling, Frifeldt, Ullemølle og Ulleruplund. Jernbanen blev oprindeligt anlagt til persontransport, men i 1920'erne blev den primært brugt til transport af mergel, som blev udvundet i og omkring Roager. I 1937 blev jernbanen nedlagt og erstattet af busser. Banen har ikke efterladt mange spor i Roager, men man kan ane dens forløb på historiske kort.
Markante bygninger i byen
Roager Kirke ligger overfor den gamle kro. Kirken blev bygget i slutningen af 1100-tallet og senere udvidet med sakristi, våbenhus og kirketårn. Den er bygget af tufsten, som også blev brugt til at bygge Ribe Domkirke. Tufstenen blev importeret fra Rhin-egnen og er karakteristisk for kirker i Ribe Stift. I Roager Kirke kan man se Danmarks eneste originale glasmosaik fra middelalderen, som stadig sidder på sin oprindelige plads. Mosaikken forestiller missionsbispen Willehadus (Villads), som blev Bremens første biskop kort før sin død i 789. De fleste landsbykirker havde lignende mosaikruder, men kun i Roager er en rude bevaret.
Forsamlingshuset blev bygget i 1905 på andelsbasis og bruges stadig til mange forskellige aktiviteter som gymnastik, sanglege, foredrag, oplæsning, møder, fester og private sammenkomster. Oprindeligt var der to skoler i Roager: en ved kirken og en på Lundsmark mod nord. I 1954 blev den nyeste skole i Roager bygget, og den erstattede de to tidligere skoler. Spandet Skole blev senere slået sammen med Roager Skole. Begge skoler er nu nedlagt.
Nutidige faciliteter
Roager har mange faciliteter, herunder en idrætsforening, spejderforening, forsamlingshus, rideklub og en multihal. Byen ligger i det åbne landskab mellem de større byer Skærbæk (14 minutter væk) og Ribe (11 minutter væk).
Byens karakteristik
Roager ligger midt mellem Ribe og Skærbæk i et let bakket landskab langs Roagervej. Byen er en langstrakt vejklyngeby, som er opstået mellem de oprindelige landsbyer Roager og Kirkeby. Den mellemliggende bydel Lille Roager opstod omkring Skærbæk-Arnum jernbanen, og omkring 1970 kom parcelhusbebyggelsen øst for Lille Roager. Byens træk fra stationsbyen er blevet udvisket over tid, og i dag er der ikke mange spor af jernbanen tilbage i landskabet.
De tre bydele, Roager, Lille Roager og Roager Kirkeby, er næsten vokset sammen over tid. Dog er der stadig ubebyggede områder mellem dem, som gør opdelingerne tydelige, når man kører gennem byen. Grønne rabatter løber gennem byen på hver side af Roagervej. Roager er omgivet af levende hegn, hvilket gør den svær at opdage i landskabet. Syd for byen løber Kirkeby Bæk, som afgrænser byen mod syd.
Byen har et stærkt sammenhold, hvor folk kender hinanden godt, og der er et aktivt foreningsliv med mange frivillige ildsjæle. Især idrætsforeningen Kvik 70 spiller en stor rolle i byen med tilbud om gymnastik, fodbold, badminton, håndbold og svømning (i Ribe). Klubben arrangerer også koncerter og andre arrangementer. I Øster Åbølling syd for Roager ligger Roager Rideklub, og byen har en tradition for ringridning med et årligt stævne. FDF drives sammen med Spandet.
Roager opfattes som et trygt sted at bo, hvor landsbybeboerne lever deres liv i trygge rammer. Mange af byens beboere er landmænd fra oplandet, som er flyttet ind til byen.
Landskabsanalyse
Roager ligger i det let bølgende sydvestjyske landskab på Toftlund Bakkeø. Området omkring Roager er meget kalkholdigt, og i 1930'erne var det vigtigt for udvindingen af mergel. Nord for Roager er en stor efterladt mergelgrav blevet til søen 'Congo'. Landskabet omkring Roager stiger let fra Kirkeby Bæk op til Brugsen og den gamle mølle, hvorefter det falder igen mod nord. Levende hegn øst og vest for byen afgrænser og pakker byen ind i grønt, hvilket gør den svær at se fra det omkringliggende landskab.
Hegnene skaber en barriere til landskabet og åbner sig kun to steder: mellem Roager og Lille Roager samt mellem Lille Roager og Roager Kirkeby. Disse områder er vigtige for landsbyens kontakt til det omkringliggende landskab. Mod nord er bygrænsen uklar, og det er svært at fornemme, hvornår man ankommer til byen. Mod syd er byens grænse tydeligere ved Kirkeby Bæk, hvor kirken og dalens spor markerer overgangen til byen.
Landskabet omkring Roager består af store marker, som omkranser byen. Ved bækken og de steder, hvor marklandskabet når ind til byen, kan man opleve de store vidder. Langs dalstrøget ved bækken er der udsigt til græsenge og vindmøller i horisonten. Byen har to offentlige grønne områder: et ved den gamle skolegrund og boldbanerne, og et privat grønt anlæg syd for skolegrunden, som bruges af dele af lokalbefolkningen. Anlægget har en lille sø, en bro og større træer, hvilket giver det et parklignende udtryk.
Det kan være svært at bevæge sig ud i landskabet omkring Roager, så de fleste går langs landeveje og markveje. Ved krydset mellem Roagervej og Øster Åbølling Vej er der en fin udsigt til kirken, der ligger på et højdepunkt i landskabet. Kirkens betydning for landskabet understreges af, at alle omkringliggende huse er lave, og at kirken som den eneste bygning markerer byens position i landskabet.
Struktur
Roager er en sammensat landsby med en række forskelligartede bebyggelser. Byens struktur er centreret omkring Roagervej, som fungerer som byens primære adgangsvej og samlepunkt. Byen er generelt lukket ud mod landskabet og knytter sig til Roagervej snarere end til det omkringliggende landskab. Dog findes der nogle steder i byen, hvor der opstår en kontakt til landskabet gennem mellemrum mellem bebyggelserne.
Bydelene
Bydelene i Roager er udlagt som perler på en snor langs Roagervej, hver med sin egen karakteristik og historie. De tre primære bydele er adskilt af grønne mellemrum, som giver byens struktur en særlig dynamik.
- Roager: Længst mod nord ligger bydelen Roager, sandsynligvis opstået samtidig med andelsbevægelsen i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet. Denne bydel er karakteriseret ved en samling af gårde orienteret omkring den gamle mølle. Nogle få nyere bebyggelser findes også i denne del af byen.
- Lille Roager: I midten ligger Lille Roager, som oprindeligt opstod omkring jernbanen og stationen. Langs Roagervej findes Bedre Byggeskikshuse fra omkring 1930’erne. Villakvarterer fra 1970’erne og 2000’erne kobler sig på Lille Roager mod henholdsvis vest og øst. Stationens tilstedeværelse vidner om byens tidligere status som stationsby. Hallen, forsamlingshuset, boldbanerne og klubhuset er også placeret i denne del af byen.
- Roager Kirkeby: Mod syd ligger Roager Kirkeby, som samler sig omkring kirken og kroen. Det er sandsynligvis her, byen først opstod, med kirken og de ældre gårde, som ligger langs bækken.
Mellemrum og landskabskontakt
Mellem de tre bydele findes der to grønne mellemrum, som fungerer som byens kontaktpunkter til landskabet. Mellemrummene trækker landskabet ind til byen og giver udsyn til det omkringliggende område. Disse mellemrum er begyndt at blive udvisket af levende hegn og boligudstykninger, hvilket mindsker byens visuelle kontakt til landskabet. Mellemrummet mellem Roager og Lille Roager er forholdsvis stort, mens mellemrummet mellem Lille Roager og Roager Kirkeby er mindre men indeholder grønninger, der trækker dyrkningslandskabet ind i byen.
Skoleområdet
Området omkring den gamle skole er et vigtigt omdrejningspunkt i byen, især efter opførelsen af den nye hal i 2008. Skolen, bygget i 1948 og udbygget af flere omgange, lukkede i august 2011 og er nu nedrenoveret. Overfor skolegrunden, børnehaven og hallen ligger idrætspladsen med Kvik70’s klubhus og forsamlingshuset. Boldbanerne er kendt som kommunens bedste og bruges til mange aktiviteter som byfester, fodboldkampe, festivaler og markeder. Den aktive forening Kvik70 spiller en stor rolle i byens liv.
Roager kirke
Roager Kirke, beliggende i den sydlige del af byen, er omkranset af bebyggelse på tre sider. Syd for kirken ligger Kirkeby Bæk i en ådal, hvilket får kirken til at fremstå markant i landskabet. Fra de åbne områder mod syd og vest er kirken et synligt pejlemærke, mens den fra nord er skjult bag høj bevoksning.
Det grønne element
Roager fremstår som en grøn by med grønne rabatter langs Roagervej og haver tæt ud mod vejen, hvilket giver byen et grønt præg. Dog er der i bydelen Roager flere rabatter, der er udlagt med grus. Ved den gamle skolegrund findes en grøn bræmme af beplantning og et mindre grønt område ved hallen.
Infrastruktur
Roagervej er den primære vej gennem byen, ofte belastet af store landbrugsmaskiner. Der er hverken fortov eller cykelsti gennem byen, hvilket gør det vanskeligt for bløde trafikanter at færdes sikkert. Roagervej binder byen sammen, men fungerer også som en barriere, der skærer byen over i to. Bevægelse på tværs af Roagervej sker dog uden de store problemer.
Stiforbindelser
Der er få stier i byen. Kirkestien mod vest er næsten nedlagt, mens forbindelsen fra den gamle skolegrund til Roagervej bruges hyppigt. Gå- og løbeture foregår på markveje og mindre asfalterede veje.
Roager er en by med en rig historie, varieret bebyggelse og en struktur, der binder byen sammen langs Roagervej. Byens udvikling og fremtid afhænger af bevaring og forbedring af forbindelserne til landskabet og opretholdelsen af et aktivt og sammenhængende lokalsamfund.