Ribe Bykerne

Ribe bykerne omfatter hele middelalderbyen, Slotsbanken og Kurveholmskvarteret og strækker sig ud til og med marskcentret. Området udgør i 2019 et areal på ca. 152 HA og med omkring 2.187 indbyggere og ca. 1.727 husstande.

Historisk baggrund

Ribe bykernes ældste dele stammer fra byens grundlæggelse i år 705. I den middelalderlige bykerne er der for stores deles vedkommende planlagt og udstykket helt tilbage omkring år 1100.

arréerne mellem gaderne rummer en historisk bygningsmasse, der i alder og kvalitet er uden sidestykke i Danmark. Byen kan føre sin historie længere tilbage end noget andet bysamfund i Norden og afspejler arkitektoniske bygningstraditioner fra hele middelalderen. Byen er skabt af tilrejsende vikinger, munke og handlende i 800-tallet og handel har fra første færd været den væsentligste årsag til, at der blev lagt en by på stedet.

Slotsbanken og Kurveholmkvarteret er kommet til i starten af 1900tallet og marskcentret, som er den nyeste tilføjelse, er bygget i slutningen af 1900tallet.

Stedets ånd

Ribe bykerne er en af Esbjerg kommunes største turistattraktioner. Byen selv er skabt af tilrejsende vikinger, munke og handlende i 800-tallet.

Omkring torvet ved Domkirken kan man opleve middelalderlig stemning med brostensbelagte gader, slipper og bindingsværkshuse.

De krogede gader har i tusind år været rammen om et aktivt og levende bysamfund, og er det stadig. Bykernen har også et meget levende bymiljø med både boliger og erhverv.

Arealanvendelse

Størstedelen af Ribe bykerne er et centerområde med plads til blandede funktioner omgivet af boligområder i kanten, hvilket netop giver en levende by med mennesker på gaden igennem hele dagen.

Bystruktur

Ribe bykerne er karakteriseret ved smalle gadeforløb, der munder ud i større eller mindre pladser. Disse pladser og rum danner fikspunkter igennem bykernen og skaber variation i gadeforløbene. Ribe har været gejstligt magtcentrum i gennem flere århundreder. Det afspejler sig i bybilledet med bla. Domkirken, Klosterkirken, Ribe Katedralskole og de mange gejstliges pragtboliger som eksempelvis Tårnborg.

I bykernen ligger Slotsbanken og Kurveholmskvarteret som to nyere kvarterer, der bygger fint videre på middelalderbyens kvaliteter. Begge kvarterer er fra omkring 1900 og er dermed nyere bebyggelser i Ribe, men de bygger videre på middelalderbyens struktur og gode håndværk og slutter byens kant mod nordvest og sydvest.

Med de smalle gader og den tætte bebyggelse er bykernen i Ribe et mønster eksempel på en tæt og bæredygtig bydel, der samtidig er attraktiv og tryg at opholde sig i. Bykernens blandede funktioner gør det attraktivt at bevæge sig til fods eller på cykel, hvilket skaber liv i gaderne i løbet af hele dagen, og gaderne ligger derfor sjældent øde.  Dette, sammen med de åbne facader med indgange og vinduer til gaden, gør, at der er mange øjne på gaden, hvilket er med til at skabe en tryg oplevelse i bykernens gader.

Ribes bykerne udvides i de kommende år med et helt nyt byområde beliggende på Ribe Jernindustris tidligere grund. Byområdet skal bebygges med karréer og Ribehuse, der tilsammen skaber et netværk af gader, stræder og pladser, der tydeligt referere til den historiske bystruktur i Ribe.

Arkitektur og facader

Det er diversiteten og detaljeringsgraden i arkitekturen, de smalle gader, de sammenbyggede huse, de fine belægninger, den høje bebyggelsestæthed og det at livet stadig leves i byen, der gør oplevelsen af Ribe bykerne til noget helt specielt. Med små variationer indenfor en gennemgående arkitektonisk linje bl.a. i taghøjde, karnapper, døre og vinduer forandres forløbet gennem middelalderbyen. Man fornemmer livet, der er levet i byen gennem mange hundrede år, og man kan se livet, der leves bag de mange ruder, der vender ud til gaderne. Det er en levende by, ikke bare en turistattraktion.

Pejlemærker

Særligt fire byrum skiller sig ud ved deres størrelse og tilknytning i bystrukturen. Det er Domkirkepladsen, Skt. Catharinæ plads, Skibbroen og Odins Plads. Disse ligger alle i det der kaldes ”den historiske trekant” mellem Nørreport, stationen og Domkirken.

Domkirken danner med sin placering midt i middelalderbyen et pejlemærke, der er let at orientere sig efter i det meste af midtbyen, og gør det enkelt at finde vej i bymidten, da stort set alle gader ”stråler” ud fra Domkirken. At Domkirken er centrum understreges ydermere af gadernes og bebyggelseshøjdens lette stigning ind mod Domkirkepladsen.

Pladsen omkring Domkirken fungerer som byens centrum og er et aktivt byrum med caféer, udeservering og butikker. Den store plads iscenesætter Domkirken som byens midtpunkt og samtidig giver pladsen mulighed for afholdelse af større arrangementer. Pladsen fungerer trafikmæssig som et delt område, hvor bilerne siver over pladsen på de gåendes præmisser

Sankt Catharinæ Klosteret er et andet markant element i bybilledet, med klosterkirken og den store grønne klosterhave, der danner en grøn offentlig oase midt i byen. Pladsen foran kirken fungerer som trafikrum, men den iscenesætter samtidigt kirkebygningen som noget særligt i den ellers tætte bykerne.

Skibbroen ligger ned til Ribe Å ved porten ind til middelalderbyen og fungerer som en solbeskinnet rekreativ plads, hvor der er plads til at tage et hvil og nyde livet, der strømmer forbi til lands og til vands.

Ribe bykerne har en meget velbevaret middelalderbystruktur og kun et sted er der lavet et moderne gadegennembrud. Dette ender i Odins plads ved stationsbygningen som danner det fjerde markante rum i byen.

Bevaringsværdige sammenhænge

Hele Ribe bykerne er i sig selv en bevaringsværdig sammenhæng, og det er derfor bykernens helhed, der skal bevares. Desuden er store dele af bykernens bygninger fredede eller vurderet bevaringsværdige. Middelalderbyens gader og pladser er som et samlet hele udpeget som værdifulde byrum, der ønskes fastholdt og forbedret.

I kulturmiljøudpegningen er der et træk, der er særlig karakteristisk og bevaringsværdigt ved Ribe bykerne, som er byens skarpe afgrænsning mod landskabet.

Rekreative og grønne områder

Ribe ligger på et lokalt højdedrag på en smeltevandsslette, både Ribe og Tved å løber gennem bykernen og danner et stemningsskabende og rekreativt element. Historien om Ribe bys udvikling er tæt knyttet til udnyttelsen af åsystemet, og mange steder i bybilledet findes der relationer til åen. Langs åen er der flere rekreative lommer med siddepladser af forskellig art, der opfordrer til en pause eller et lille hvil.

Særligt Ribe Å gennemskærer markant byen ved dammene og hvor åens forgreninger samles igen ligger Ribes rekreative grønne hjerte, Vedels Anlæg og Krügers Anlæg.

Et andet karakteristisk træk, især i middelalderbyen, er de grønne gårdrum, der virker som oaser i den ellers tæt bebyggede bykerne.

Trafik og infrastruktur

De mange funktioner indenfor kort afstand gør det attraktivt at bevæge sig til fods eller på cykel i forbindelse med dagligdagens gøremål, og brugen af biler i bykernen mindskes derfor.

Det nye centerområde ved Moltkes Allé er, med dets placering tæt på middelalderbyen, med til at mindske brugen af biler for bykernens borgere. Med forbindelsen ’den røde tråd’ mellem bykernen og centerområdet er det mulig at færdes sikkert til fods eller på cykel hele vejen, men den store skala på veje, skilte og bygninger indbyder ikke til ophold i længere tid.

Den kollektive trafik i bykernen er begrænset til en enkelt busrute, der betjener den nyere del af området fra stationen og ud mod Nørremarken. I middelalderbyen er der ingen offentlig transport.

Fra Ribe station kører der både tog og regionalbusser til de større byer både i og udenfor kommunen.