Indhold
På denne side finder du et klikbart, digitalt og dynamisk kort, som viser lokale særegne kvaliteter og de aktuelle planer for lokalområdet. På siden finder du også en brugervejledning til kortet, kulturmiljøplaner, demografisk data, der beskriver lokalbefolkningens størrelse, sammensætning og fordeling, udvalgte afsnit i kommuneplan, der har særlig betydning for udviklingen af lokalområderne i Esbjerg kommune og en beskrivelse af lokalområdet.
Aktuelle planer for lokalområdet
Kortet ovenfor viser de aktuelle planer, der er planlagt for lokalområdet, og hvad arealerne skal anvendes til. Det kan for eksempel være røde områder, som betyder, at området er udlagt til boliger. Du finder en vejledning til at bruge kortet herunder. Vejledningen indeholder en forklaring af, hvad farverne samt ikonerne på kortet betyder.
Arealanvendelse
Arealanvendelse fortæller, hvad et område skal anvendes til. Hver farve på kortet henviser til områdets anvendelse, og viser gældende planer samt fremtidsplaner. Se hvad de farvede områder betyder i signaturforklaringen i øverste højre hjørne på kortet. Hvis du vil vide mere om et bestemt område, kan du klikke på det, og derefter vælge Retningslinjer med redegørelser, som er de overordnede planer for området. Du kan også vælge Kommuneplanens rammedel, som fortæller, hvad og hvor meget du må bygge.
Hvis der findes en lokalplan for området, er det dog vigtigt, at du orienterer dig i heri, da lokalplanen også er retningsgivende for, hvordan eller hvad, et areal må anvendes til. Læs mere i afsnittet ”Lokalplan” nedenfor.
Læs mere om arealanvendelse her
Ikoner
På kortet er der ikoner, som viser kommunale tilbud. Ved at klikke på et ikon kan du få oplysninger om, hvad det kommunale tilbud indeholder. Se hvad ikonet betyder i signaturforklaringen på kortet. Hvis du vil vide mere om de generelle bestemmelser for et bestemt ikon, kan du klikke på linket "Læs mere om ikonerne her" og derefter vælge en ønsket sektor.
Lokalplan
En lokalplan er en detaljeret plan for, hvordan et mindre område i kommunen skal udvikles og fornyes. Lokalplaner udarbejdes med udgangspunkt i kommuneplanen, som sætter retningen for den samlet udvikling i by- og landområder.
Du kan finde en eventuel lokalplan ved at trykke på et farvet område, og derefter trykke på Link til lokalplan i boksen nedenunder. Hvis du ønsker en nærmere afklaring om byggemuligheder, kan du kontakte kommunen.
Læs mere om lokalplaner i Esbjerg kommune her
Levende lokalsamfund
Levende lokalsamfund skal sikre den lokale udvikling ved et samarbejde mellem lokalsamfundene og Esbjerg kommune. Udgangspunktet for den lokale udvikling er lokalområdebeskrivelser for alle lokalsamfund i kommunen. En lokalområdebeskrivelse omfatter en beskrivelse og et dynamisk kort over lokalområdet, der viser kommunens gældende samt fremtidige planer, lokalsamfundenes særegne kvaliteter, tilbud og faciliteter.
Læs mere om levende lokalsamfund her
Byroller
Byroller er en inddeling af kommunens byer og inddeles i Hovedby, Kommuneby, Lokalby, Landsby og Sammenhængende bebyggelse. Inddelingen er en måde at arbejde med planlægning for landsbyer i kommunen på. Samtidig er inddelingen med til at sikre, at alle byroller i kommunen er klart defineret, og danner grundlag for planlægning og prioritering.
Kulturmiljøplaner
Et kulturmiljø er et geografisk afgrænset område, der beskriver kulturhistoriske sammenhænge i by og land. Det kan være kirker, byrum med høj værdi, fredede bygninger og meget mere. Esbjerg kommune har registreret 72 kulturmiljøer i hele kommunen. Kulturmiljøerne indgår som et redskab for byggesagsbehandling og lokalplanlægning generelt. Ved at følge nedenstående link, kan du få et overblik over alle kulturmiljøer i Esbjerg kommune og se, om dit eget lokalområde indeholder et eller flere kulturmiljøer.
Kulturmiljøer i Esbjerg kommune
Demografisk data
I det demografiske data kan du orientere dig om fakta for alle hoved- og underområder i kommunen. Det kan for eksempel være aldersfordeling eller samlet antal indbyggere i dit lokalområde. Link under udarbejdelse.
Udvalgte afsnit i kommuneplan 2022-2034
De udvalgte afsnit i kommuneplan 2022-2034 er udvalgte retningslinjer med redegørelser, der tager udgangspunkt i, hvad og hvordan arealer i Esbjerg kommune skal anvendes. De udvalgte afsnit er vurderet at være særlige værdifulde for udviklingen af lokalområderne i Esbjerg kommune.
Landskab - Byggeri i det åbne land
Kultur og fritid - Generelle bestemmelser
Ribe bykerne
Ribe bykerne omfatter hele middelalderbyen, Slotsbanken og Kurveholmskvarteret og strækker sig ud til og med marskcentret. Området udgør i 2019 et areal på ca. 152 HA og med omkring 2.187 indbyggere og ca. 1.727 husstande.
Historisk baggrund
Ribe bykernes ældste dele stammer fra byens grundlæggelse i år 705. I den middelalderlige bykerne er der for stores deles vedkommende planlagt og udstykket helt tilbage omkring år 1100.
arréerne mellem gaderne rummer en historisk bygningsmasse, der i alder og kvalitet er uden sidestykke i Danmark. Byen kan føre sin historie længere tilbage end noget andet bysamfund i Norden og afspejler arkitektoniske bygningstraditioner fra hele middelalderen. Byen er skabt af tilrejsende vikinger, munke og handlende i 800-tallet og handel har fra første færd været den væsentligste årsag til, at der blev lagt en by på stedet.
Slotsbanken og Kurveholmkvarteret er kommet til i starten af 1900tallet og marskcentret, som er den nyeste tilføjelse, er bygget i slutningen af 1900tallet.
Stedets ånd
Ribe bykerne er en af Esbjerg kommunes største turistattraktioner. Byen selv er skabt af tilrejsende vikinger, munke og handlende i 800-tallet.
Omkring torvet ved Domkirken kan man opleve middelalderlig stemning med brostensbelagte gader, slipper og bindingsværkshuse.
De krogede gader har i tusind år været rammen om et aktivt og levende bysamfund, og er det stadig. Bykernen har også et meget levende bymiljø med både boliger og erhverv.
Arealanvendelse
Størstedelen af Ribe bykerne er et centerområde med plads til blandede funktioner omgivet af boligområder i kanten, hvilket netop giver en levende by med mennesker på gaden igennem hele dagen.
Bystruktur
Ribe bykerne er karakteriseret ved smalle gadeforløb, der munder ud i større eller mindre pladser. Disse pladser og rum danner fikspunkter igennem bykernen og skaber variation i gadeforløbene. Ribe har været gejstligt magtcentrum i gennem flere århundreder. Det afspejler sig i bybilledet med bla. Domkirken, Klosterkirken, Ribe Katedralskole og de mange gejstliges pragtboliger som eksempelvis Tårnborg.
I bykernen ligger Slotsbanken og Kurveholmskvarteret som to nyere kvarterer, der bygger fint videre på middelalderbyens kvaliteter. Begge kvarterer er fra omkring 1900 og er dermed nyere bebyggelser i Ribe, men de bygger videre på middelalderbyens struktur og gode håndværk og slutter byens kant mod nordvest og sydvest.
Med de smalle gader og den tætte bebyggelse er bykernen i Ribe et mønster eksempel på en tæt og bæredygtig bydel, der samtidig er attraktiv og tryg at opholde sig i. Bykernens blandede funktioner gør det attraktivt at bevæge sig til fods eller på cykel, hvilket skaber liv i gaderne i løbet af hele dagen, og gaderne ligger derfor sjældent øde. Dette, sammen med de åbne facader med indgange og vinduer til gaden, gør, at der er mange øjne på gaden, hvilket er med til at skabe en tryg oplevelse i bykernens gader.
Ribes bykerne udvides i de kommende år med et helt nyt byområde beliggende på Ribe Jernindustris tidligere grund. Byområdet skal bebygges med karréer og Ribehuse, der tilsammen skaber et netværk af gader, stræder og pladser, der tydeligt referere til den historiske bystruktur i Ribe.
Arkitektur og facader
Det er diversiteten og detaljeringsgraden i arkitekturen, de smalle gader, de sammenbyggede huse, de fine belægninger, den høje bebyggelsestæthed og det at livet stadig leves i byen, der gør oplevelsen af Ribe bykerne til noget helt specielt. Med små variationer indenfor en gennemgående arkitektonisk linje bl.a. i taghøjde, karnapper, døre og vinduer forandres forløbet gennem middelalderbyen. Man fornemmer livet, der er levet i byen gennem mange hundrede år, og man kan se livet, der leves bag de mange ruder, der vender ud til gaderne. Det er en levende by, ikke bare en turistattraktion.
Pejlemærker
Særligt fire byrum skiller sig ud ved deres størrelse og tilknytning i bystrukturen. Det er Domkirkepladsen, Skt. Catharinæ plads, Skibbroen og Odins Plads. Disse ligger alle i det der kaldes ”den historiske trekant” mellem Nørreport, stationen og Domkirken.
Domkirken danner med sin placering midt i middelalderbyen et pejlemærke, der er let at orientere sig efter i det meste af midtbyen, og gør det enkelt at finde vej i bymidten, da stort set alle gader ”stråler” ud fra Domkirken. At Domkirken er centrum understreges ydermere af gadernes og bebyggelseshøjdens lette stigning ind mod Domkirkepladsen.
Pladsen omkring Domkirken fungerer som byens centrum og er et aktivt byrum med caféer, udeservering og butikker. Den store plads iscenesætter Domkirken som byens midtpunkt og samtidig giver pladsen mulighed for afholdelse af større arrangementer. Pladsen fungerer trafikmæssig som et delt område, hvor bilerne siver over pladsen på de gåendes præmisser
Sankt Catharinæ Klosteret er et andet markant element i bybilledet, med klosterkirken og den store grønne klosterhave, der danner en grøn offentlig oase midt i byen. Pladsen foran kirken fungerer som trafikrum, men den iscenesætter samtidigt kirkebygningen som noget særligt i den ellers tætte bykerne.
Skibbroen ligger ned til Ribe Å ved porten ind til middelalderbyen og fungerer som en solbeskinnet rekreativ plads, hvor der er plads til at tage et hvil og nyde livet, der strømmer forbi til lands og til vands.
Ribe bykerne har en meget velbevaret middelalderbystruktur og kun et sted er der lavet et moderne gadegennembrud. Dette ender i Odins plads ved stationsbygningen som danner det fjerde markante rum i byen.
Bevaringsværdige sammenhænge
Hele Ribe bykerne er i sig selv en bevaringsværdig sammenhæng, og det er derfor bykernens helhed, der skal bevares. Desuden er store dele af bykernens bygninger fredede eller vurderet bevaringsværdige. Middelalderbyens gader og pladser er som et samlet hele udpeget som værdifulde byrum, der ønskes fastholdt og forbedret.
I kulturmiljøudpegningen er der et træk, der er særlig karakteristisk og bevaringsværdigt ved Ribe bykerne, som er byens skarpe afgrænsning mod landskabet.
Rekreative og grønne områder
Ribe ligger på et lokalt højdedrag på en smeltevandsslette, både Ribe og Tved å løber gennem bykernen og danner et stemningsskabende og rekreativt element. Historien om Ribe bys udvikling er tæt knyttet til udnyttelsen af åsystemet, og mange steder i bybilledet findes der relationer til åen. Langs åen er der flere rekreative lommer med siddepladser af forskellig art, der opfordrer til en pause eller et lille hvil.
Særligt Ribe Å gennemskærer markant byen ved dammene og hvor åens forgreninger samles igen ligger Ribes rekreative grønne hjerte, Vedels Anlæg og Krügers Anlæg.
Et andet karakteristisk træk, især i middelalderbyen, er de grønne gårdrum, der virker som oaser i den ellers tæt bebyggede bykerne.
Trafik og infrastruktur
De mange funktioner indenfor kort afstand gør det attraktivt at bevæge sig til fods eller på cykel i forbindelse med dagligdagens gøremål, og brugen af biler i bykernen mindskes derfor.
Det nye centerområde ved Moltkes Allé er, med dets placering tæt på middelalderbyen, med til at mindske brugen af biler for bykernens borgere. Med forbindelsen ’den røde tråd’ mellem bykernen og centerområdet er det mulig at færdes sikkert til fods eller på cykel hele vejen, men den store skala på veje, skilte og bygninger indbyder ikke til ophold i længere tid.
Den kollektive trafik i bykernen er begrænset til en enkelt busrute, der betjener den nyere del af området fra stationen og ud mod Nørremarken. I middelalderbyen er der ingen offentlig transport.
Fra Ribe station kører der både tog og regionalbusser til de større byer både i og udenfor kommunen.