Indhold
På denne side finder du et klikbart, digitalt og dynamisk kort, der viser de lokale særegne kvaliteter ved lokalområdet samt de planlagte og aktuelle planer. Der er også en brugervejledning til kortet, information om kulturmiljøplaner, demografiske data om lokalbefolkningens størrelse, sammensætning og fordeling, udvalgte afsnit i kommuneplanen, som er særligt relevante for udviklingen af lokalområderne i Esbjerg kommune og en lokalområdebeskrivelse.
Aktuelle planer for dit lokalområde
Kortet nedenfor viser de nuværende planer for dit område, og hvordan forskellige områder vil blive eller bliver brugt. For eksempel betyder den røde farve, at der er eller er planlagt boliger for området. Herunder finder du en guide til at forstå farverne og ikonerne på kortet.
Arealanvendelse
Arealanvendelse handler om, hvad et bestemt område skal bruges til. Farverne på kortet viser disse forskellige formål, både nuværende og planlagte. Du kan se, hvad hver farve betyder i signaturforklaringen øverst til højre på kortet. Hvis du vil vide mere om et bestemt område, kan du klikke på det og derefter gå til linket "Retningslinjer med redegørelser", som indeholder detaljer om planerne for området. Du kan også klikke på linket "Kommuneplanens rammedel 2022-2034", som fortæller, hvad og hvor meget der kan bygges. Hvis der er en lokalplan for området, er det vigtigt at kigge i den, da den også bestemmer, hvordan området kan bruges. Du kan finde mere information om lokalplaner i afsnittet "Lokalplan" nedenfor.
Læs mere om arealanvendelse her
Ikoner
På kortet er der ikoner, der viser forskellige kommunale tilbud. Hvis du klikker på et ikon, kan du læse mere om, hvad det tilbud indeholder. Signaturforklaringen på kortet fortæller, hvad hvert ikon betyder. Hvis du vil have mere information om de generelle regler for et bestemt ikon, kan du klikke på linket "Læs mere om ikonerne her" og derefter vælge den sektor, du er interesseret i.
Lokalplan
En lokalplan er en detaljeret plan for, hvordan et specifikt område i kommunen skal udvikles og forbedres. Disse planer tager hensyn til den overordnede udvikling i by- og landområder, som er fastlagt i kommuneplanen. Hvis du vil se en lokalplan for et bestemt område, kan du klikke på det farvede område på kortet og derefter klikke på "Link til lokalplan" i boksen nedenfor. Hvis ikke der kommer et link til lokalplan frem, er det fordi, der ikke er en lokalplan for det område, du har valgt. Hvis der ikke er en lokalplan, er det kommuneplanen og bygningsreglementet, der er gældende. Hvis du har spørgsmål om byggemulighederne, kan du kontakte kommunen for yderligere oplysninger.
Læs mere om lokalplaner i Esbjerg kommune her
Levende lokalsamfund
Levende lokalsamfund skal sikre den lokale udvikling ved et samarbejde mellem lokalsamfundene og Esbjerg kommune. Udgangspunktet for den lokale udvikling er lokalområdebeskrivelser for alle lokalsamfund i kommunen. En lokalområdebeskrivelse omfatter en beskrivelse og et dynamisk kort over lokalområdet, der viser kommunens gældende samt fremtidige planer, lokalsamfundenes særegne kvaliteter, tilbud og faciliteter.
Læs mere om levende lokalsamfund her
Byroller
Byer i kommunen kategoriseres som Hovedby, Kommuneby, Lokalby, Landsby og Sammenhængende bebyggelse. Denne kategorisering er en måde at strukturere planlægningen for landsbyerne i kommunen på. Samtidig sikrer denne opdeling, at byrollerne er tydeligt defineret, og danner grundlag for planlægning og prioritering.
Kulturmiljøplaner
Et kulturmiljø er et geografisk afgrænset område, der beskriver kulturhistoriske sammenhænge i by og land. Det kan være kirker, byrum med høj værdi, fredede bygninger og meget mere. Esbjerg kommune har registreret 72 kulturmiljøer i hele kommunen. Kulturmiljøerne indgår som et redskab for byggesagsbehandling og lokalplanlægning generelt. Ved at følge nedenstående link, kan du få et overblik over alle kulturmiljøer i Esbjerg kommune og se, om dit eget lokalområde indeholder et eller flere kulturmiljøer.
Kulturmiljøer i Esbjerg kommune
Demografisk data
I demografiske data kan du finde information om alle hoved- og underområder i kommunen. Det kan inkludere ting som aldersfordeling og det samlede antal indbyggere i dit lokalområde. Et link er under udarbejdelse.
Udvalgte afsnit i kommuneplan 2022-2034
De udvalgte afsnit i kommuneplan 2022-2034 er udvalgte retningslinjer med redegørelser, der beskriver, hvad og hvordan arealer i Esbjerg kommune skal anvendes. De udvalgte afsnit er blevet identificeret som særlig værdifulde for udviklingen af lokalområderne i Esbjerg kommune.
Landskab - Byggeri i det åbne land
Kultur og fritid - Generelle bestemmelser
Bevaring - Værdifuldt kulturmiljø
Boligområde – Generelle forhold
Hvilket lokalråd hører mit lokalområde til
Klik på linket "Kort over lokalråd i Esbjerg kommune" for at se hvilket lokalråd dit lokalområde hører til. Husk at zoome ind for at se navnene på lokalrådene. Nedenfor er der også et link med kontaktoplysninger til lokalrådene.
Lokalområdebeskrivelse
Mandø
Mandø by ligger 6,5 km ude i Vadehavet, omgivet af klitter og et beskyttende dige, hvilket skaber en helt unik beliggenhed og levevilkår for øens beboere. Stormflod er en konstant trussel, og adgangen til øen er kun mulig via Låningsvejen ved lavvande, hvilket skaber en isoleret, men samtidig charmerende tilværelse.
Øens natur er en skattekiste for besøgende. Ved lavvande kan man udforske de tørlagte vader og observere et rigt dyreliv bestående af fugle, sæler og muslinger. Byens vartegn, kirken mod syd og møllen mod nord, ligger bag klitterne og skaber en harmonisk indgang til landsbyen, som fremstår som en velbevaret kulturperle i Vadehavet. Byen er præget af smalle, ukantede veje, der snor sig gennem landskabet og skaber et landsbyagtigt vejnet.
Mandø er også kendt for sin sammenhængende grønne struktur, hvor et græstæppe danner en åben og imødekommende atmosfære. Beboerne og turisterne nyder de grønne områder, klitlandskabet mod vest og udsigten mod det opdyrkede marskland mod øst.
Øen har en rig bygningskultur med mange bevaringsværdige huse og en række historiske bygninger som Mandøhuset, der huser øens museum. Turismen blomstrer om sommeren, hvor op til 80.000 turister besøger øen for at opleve naturen og den kulturhistoriske arv.
Mandø er også certificeret som en Dark Sky Park, hvilket betyder, at øens naturlige mørke beskyttes, og stjernerne er det eneste lys om natten. Denne unikke mørkeoplevelse, sammen med øens dyreliv og naturskønne omgivelser, gør Mandø til et særligt sted både dag og nat.
Mandø byder på et enestående møde mellem kultur og natur, hvor isolation og fællesskab går hånd i hånd, og hvor hverdagens og naturens rytmer smelter sammen i et harmonisk hele.
Historie
Mandø bestod oprindeligt af to øer, som man kan se på et kort fra 1643. I middelalderen boede folk på den nordlige del af øen, Gl. Mandø. Den nævnes første gang i Kong Valdemars Jordebog fra 1241. Ifølge senere kilder havde øen sin egen kirke og fungerede som et sogn, hvor beboerne primært levede af landbrug, og senere også fiskeri.
En stormflod i 1500-tallet ødelagde bebyggelsen, som derefter blev flyttet sydpå til det nuværende sted højt oppe i klitterne. Nogle af de overlevende flyttede til Sønderho på Fanø. Fiskeri blev nu vigtigere. I 1700-tallet begyndte mændene på Mandø, ligesom dem på Fanø og Rømø, at tage arbejde på sejlskibe, og søfart blev vigtig. Da søfarten igen aftog, blev landbrug og andre erhverv den primære levevej.
Siden 1700-tallet har man forsøgt at beskytte afgrøderne med små diger (toftediger og sommerdiger). Det første store havdige blev bygget i 1880'erne, og det nuværende havdige blev bygget i 1937. Efter dette har bebyggelsen også spredt sig nord for Ny Mandø.
I 1639 blev den nuværende kirke bygget, som afløste den gamle kirke på Gl. Mandø. I 1741 købte Mandøboerne deres ø af kongen. Øst for byen ligger de højest beliggende marker, som er beskyttet af et eget dige.
Karakteristik
Mandø by ligger 6,5 km ude i Vadehavet, beskyttet af klitter og et dige. Denne placering giver landsbyen unikke forhold. Stormflod er en konstant trussel, som beboerne altid er opmærksomme på. Øens skiftende natur gør Mandø sårbar. Adgangen til øen sker via Låningsvejen, som kun kan benyttes ved lavvande, hvilket skaber et isoleret liv.
Ved ebbe kan man udforske de tørlagte vader, hvor man kan se fugle, sæler og muslinger. Byen ligger bag klitterne, med kirken mod syd og møllen mod nord, som er Mandøs vartegn. Mandø by er en velbevaret kulturperle i Vadehavet. Vejsystemet forbinder landsbyen med græsnings- og opdyrkede områder. Der er smukke udsigter fra landsbyen mod øst til diget og mod vest til klitterne.
Sommerhusene er diskret placeret i landskabet. Udover kirken og møllen findes Mandøhuset, som rummer øens museum, Mandø Centret med lejrskole, overnatning, café og udstillinger. Der er også en lille brugs, en kro, en campingplads og Bed & Breakfast. Fra Mandø by kan man tage på sælsafari til Koresand, og mange vade-ture starter her.
Mandø har to liv: om sommeren med turister og resten af året med få fastboende og et stille liv. Uden de fastboende ville Mandø blive en tom kulisse. Mandø Fællesråd arbejder derfor på at udvikle øen som et levende helårssamfund. I april 2010 udgav fællesrådet en handlingsplan for udvikling og jobskabelse på Mandø. Der bor cirka 30 fastboende, og øens hovedindustrier er landbrug og turisme. De fleste huse i landsbyen er ejerboliger, som hovedsageligt bruges som ferieboliger. Transport til øen sker med private traktorbusser eller egen bil. Nogle vælger også at cykle over Låningsvejen.
Landskab
Mandø er en ø på cirka otte kvadratkilometer, som ligger smukt på en stor sandbanke i Vadehavet, omgivet af vader, der tørrer ud ved lavvande. Vadehavet er en nationalpark, kendt for sine store åbne vidder og den høje himmel, som kan opleves takket være de store områder med vader, marsk, hedeslette og klitter.
Landskabet i Vadehavet ændrer sig konstant med tidevandet, der fører sand og ler ind. Dette materiale bundfældes som slik på østsiden af øerne, mens sandet aflejres på de åbne vandflader. Omkring Mandø findes flere store sandbanker, som bliver tørre ved lavvande. En af disse er Koresand, som sjældent oversvømmes og derfor ikke har beplantning. Koresand kaldes Danmarks største ørken og er hjemsted for mange sæler.
Der er to veje til Mandø: Låningsvejen og Mandø Ebbevej, begge bygget på naturlige højdedrag i Vadehavet. Mandø Ebbevej er markeret med "riskoste" og ligger synlig ved både ebbe og flod. Låningsvejen har et grusspor og er omgivet af slikgårde, markeret med faskiner, som skaber et markant kulturspor i landskabet.
Mandø, omgivet af et dige, græsses af får og står som et markant element i Vadehavet. Mod vest beskytter klitlandskabet øen mod havet. Uden for digerne er landskabet præget af faskiner, bevoksede forland, vader og sandbanker. Inden for digerne ligger Mandø som en forsænket "landskabsskål", med sandklitter ved byen.
Byen ligger på den nederste del af klitterne og derfor højere end resten af øen, som består af opdyrket marskland med afvandingsgrøfter og bassiner. Det gamle dige, bydiget, skærer gennem øen og fremstår næsten som et naturligt element.
Beplantningen på Mandø er spredt og tåler både vand og vind, med planter som hjælme, pil, fyr, hybenroser, røn og sølvpoppel. Vadehavet er et rigt spisekammer med organiske stoffer, der nærer mange små organismer som orme, snegle og muslinger, hvilket gør området til et vigtigt habitat for fugle. Hvert forår og efterår kommer millioner af vade- og svømmefugle for at spise her.
Øen huser ræve, mosegrise, harer og rådyr. Sæler opholder sig ofte omkring øen, og får græsser på og omkring diget, mens køer græsser indenfor diget.
Det unikke ved Mandø by er dens placering i landskabet. Byen ligger mellem naturlige klitter mod vest og opdyrket marskland mod øst. Klitlandskabet strækker sig ind i landsbyen fra vest, mens afgræsningsmarker og dyrkede marker gør det samme fra øst. Hvor byen møder landet, fortsætter landskabet som en græsplæne, der løber gennem hele byen og er synlig overalt.
Græsplænen brydes kun af bygninger, beplantningsgrupper, træer og veje, der snor sig gennem byen. Der er ingen hække, der afskærmer områderne, hvilket skaber en åben og imødekommende atmosfære. Man kan se på tværs af landsbyen og ud i landskabet fra næsten alle steder, hvilket får besøgende til at føle sig velkomne og trygge.
Denne særlige karakter ved Mandø by er en “gave”, der bør bevares og styrkes i fremtiden.
Beskyttet natur
Hele Mandø og Vadehavet omkring er udpeget til internationalt naturbeskyttelsesområde og er omfattet af kystnærhedszonen. Hele randen langs kanten af diget og klitterne omkring Mandø ligger som strandeng og fl ere steder er der små arealer med mose , overdrev og eng. Disse naturtyper er sammen med vandløb og søer beskyttede i henhold til naturbeskyttelseslovens §3.
Infrastruktur
Veje og parkering
Mandøs vejnet tilpasser sig landsbyens karakter med smalle, kantløse asfaltveje, der snor sig gennem græsarealerne. Det er et godt eksempel på et vejnet, der passer til en landsby. Kun få steder mister det sin charme. Fra landsbyen fører grusveje mod øst og syd.
Stier
Der er kun en markant sti fra landsbyen til diget - Strandvejen ved redningshuset. Der er flere mindre stier gennem klitterne.
Grønne områder og rekreative områder
Mandø By er kendt for sit sammenhængende græstæppe, der dækker landsbyen. På dette græstæppe er der grupper af buske og enkelte træer, men kun få større bevoksninger. Klitlandskabet mod vest er meget markant med sit bølgende landskab, som man kan se fra mange steder i landsbyen. Det mest markante sted, hvor opdyrket mark møder landsbyen, er ved Æ Towt. Overfor dette område er der en grønning, som sammen danner en stor grønning i landsbyen med udsigt mod øst.
"Hjertet"
"Hjertet" er navnet på Mandø Bys naturlige centrum. Området inkluderer campingpladsen, traktorpladsen, Mandøhuset, Brugsen, legepladsen, Mandø Centret og det grønne område "trekanten" ved Strandvejen og redningsstationen. Det er her, alle turister kommer forbi.
Mandøhuset
Dette er Mandøs bedst bevarede gamle hus, og det huser øens museum.
Brugsen
Mandø Brugs blev renoveret i 2019. Facaderne blev delvist tilbageført til den oprindelige stil fra 1919, og tilbygningen fra 1965 blev ændret, så den harmonerer bedre med den gamle bygning. Alle vinduer blev udskiftet til de oprindelige småsprossede vinduer, og yderdørene blev erstattet med kopier af de originale Mandø-døre. Østgavlen blev genskabt med støbejernsvinduer, gavlluge med skodder og hejseværk. Bølgeeternittaget blev udskiftet med vingetegl, skorstene blev genopsat, og vareindleveringen blev ændret til en stil, der matcher den oprindelige bygning. Den nyere tilbygning blev beklædt med sortmalet træ, og bølgeeternittaget blev erstattet med tagpap.
Strandvej og området ved redningsstationen
Området er et klitlandskab med borde og bænke. Det er her, de fleste turister går til Vadehavet eller spiser deres medbragte mad.
Bygningskultur
Bebyggelsen på Mandø er præget af bygninger fra forskellige tidsperioder, som ofte er blevet moderniseret med nutidige materialer. Flere bygninger er dog godt bevaret og repræsenterer deres tids byggeskik. Eksempler inkluderer Mandøhuset og redningsstationen, der blev istandsat i 2006. Kirken, opført i 1639 og restaureret i 1727, er en langhusbygning af hvidpudset tegl med et våbenhus fra 1728 mod vest. Kirken er omgivet af en hvidpudset mur og fremstår som et fint element i landsbyen, især mod syd. En stubmølle fra begyndelsen af 1800-tallet blev erstattet af den nuværende Mandø Mølle, en hollandsk vindmølle, der fungerer som et smukt vartegn for øen. De ældste huse er enkle øst-vest vendte bygninger med bolig og stald under samme tag. Landbrugets stigende betydning førte til behovet for avlsbygninger, der blev bygget vinkelret på de eksisterende huse. Nybygninger fra omkring 1900 er traditionelt udført, mens nyere byggeri har et mere individuelt præg. Mange huse er bevaringsværdige og bidrager til et særligt miljø. Sommerhusene er fint integreret i klitterne og gemmer sig godt.
Turisme
Mandø besøges årligt af cirka 80.000 turister, hvoraf de fleste er endagsturister. På en god sommerdag kan der være 200-300 endagsturister, hvor mange transporteres til og fra øen med traktorbusser. Turismen er næsten udelukkende baseret på naturoplevelser og kulturhistoriske besøg, som museet, kirken og Mandø Mølle.
Dark Sky Park Mandø
Mandø er et af de mørkeste steder i Danmark, og mørket beskyttes, så stjernerne er det eneste lys om natten. Mandø blev certificeret som Dark Sky Park i marts 2024. Mørket er en del af Mandøs DNA, omtalt som buldermørke. Vadehavsområdet, hvor Mandø ligger, er et af verdens mørkeste områder. Traditionelt var Mandøboerne søfolk, der var væk i månedsvis og kun hjemme om vinteren.
Da der ikke er en fast vej til Mandø, har der aldrig været gadelamper på Låningsvejen fra fastlandet til øen. Først i 1890 fik øen en telefon, og i 1952 kom de første gadelamper, da øen fik et elværk. Nu er der 25 gadelamper med reduceret lysstyrke for at bevare mørket. Gadelamperne slukkes om natten. Mandøboerne og kommunen har forpligtet sig til at udskifte alle udendørs lamper til Dark Sky-venlige lamper senest i 2033. På Mandø kan man også se unikke himmelfænomener om dagen, som lysende sølvskyer ved solnedgang og smukke solnedgange. Vadehavet, dyrelivet, landsbyen, markerne, vejen over havbunden og digerne er også oplevelser værd.