Ifølge planloven skal kommuneplanen indeholde bestemmelser om detailhandel. Bestemmelserne betegnes ofte en detailhandelsplan og kan udformes enten som en selvstændig temaplan eller som en integreret del af kommuneplanen. Kommunerne kan selv sætte retningslinjer op for den lokale udvikling af detailhandelen, når der findes en detailhandelsplan for hele kommunen. Esbjerg Kommune har udarbejdet tre detailhandelsanalyser i henholdsvis 2009, 2012 og 2021, der, sammen med kommuneplanens retningslinjer og rammebestemmelser, udgør en detailhandelsplan for hele kommunen. Planen imødekommer planlovens bestemmelser for detailhandelsområdet om at:

• fremme et varieret butiksudbud i mindre og mellemstore byer samt i de enkelte bydele i de større byer.
• sikre, at arealer til butiksformål udlægges, hvor der er god tilgængelighed for alle trafikarter og så transportafstandene i forbindelse med indkøb er begrænsede.
• skabe gode rammer for velfungerende markeder med en effektiv butiksstruktur.

Analysen fra 2009 havde til formål at vurdere de udviklingsmæssige perspektiver for detailhandelen i Esbjerg Kommune, herunder at give forslag til en fremtidig centerstruktur i Esbjerg Kommune, at afgrænse kommunens tre bymidter samt at vurdere Esbjergs regionale status på detailhandelsområdet. Analysen havde kort sagt til formål at få placeret Esbjerg Kommunes detailhandel på landkortet og at identificere dens sammensætning, trusler og udviklingsmuligheder. Analysen fra 2012 gik et skridt tættere på de lokale forhold med en vurdering af bydels- og lokalcenterfunktionerne i kommunen, herunder hvilken rollefordeling der skal være mellem bymidter og lokal- og bydelscentre. Analysen fra 2021 opdaterer tematikker og statistikker fra de to forudgående analyser og bidrager herudover med en registrering af kundeorienterede servicefunktioner og af tomme butikslokaler. Alle stedsspecifikke data er i 2021-analysen registreret i GIS, hvilket gør det muligt at anvende dem direkte i forhold til kommuneplanens øvrige geografiske data.

Analyserne danner baggrund for udarbejdelse af plangrundlaget for detailhandelen i Esbjerg Kommune.

Centerstrukturen i Esbjerg kommune er opdelt i:

• en hovedby, hvor funktioner af regional betydning placeres,
• to kommunebyer, som kan tilbyde et godt dagligvareudbud, samt et bredt udbud af udvalgsvarer,
• et regionalt aflastningscenter, der primært er tiltænkt store udvalgsvarebutikker,
• bydelscentre, der skal betjene bydelen med dagligvarer og udvalgsvarer, og
• lokalcentre, der sørger for en god lokal forsyning især af dagligvarer.

Centerstrukturen er i overensstemmelse med byrollerne i kommunen.

Den rigtige beliggenhed vil få stadig større betydning fremover. Således vil nye butikker, butiksformer og andre kundeorienterede servicefunktioner generelt søge sammen med andre, hvor de kan udnytte den synergieffekt, en koncentration giver.

Centerstrukturen skal være med til at sikre, at der er en høj attraktionsværdi ved bosætning i alle områder i kommunen. De fremtidige arealudlæg skal således sikre, at forbrugerne i de enkelte områder i Esbjerg kommune bliver serviceret på det af centerstrukturen bestemte niveau. Målet er at opnå tilfredsstillende indkøbsforhold så tæt på bopælen som muligt.

I Esbjerg prioriteres bymidtens handel, men for stadig at kunne give en god betjening af byens bydele tillades samme størrelse dagligvarebutikker både i bymidter og i bydelscentre. Forskellen mellem butiksstørrelserne i bydels- og lokalcentre er mere markant, da butikssammensætningen i lokalcentrene nødvendigvis – grundet den lave samlede ramme – må være meget basal. Overordnet set skal fordelingen af centerområder gøre det muligt for Esbjergs borgere at foretage de daglige indkøb uden at bruge bilen.

Centerstruktur i og omkring Esbjerg by

Projekter i bydels- og lokalcentre skal balanceres i forhold til den samlede centerstruktur for fortsat at sikre, at bymidterne og aflastningscentret udgør de mest interessante indkøbssteder for forbrugerne i forhold til udvalgsvarehandel.

Detailhandelen styrkes bedst ved at følge kommunens centerstruktur.

Kommuneplanens generelle rammer fastlægger rummeligheden, i form af det totale bruttoetageareal og det samlede areal til nyetablering, for butikker i de forskellige centertyper som er indeholdt i centerstrukturen. Redegørelsen for bydelscentre og lokalcentre indeholder blandt andet en tabel, hvor hvert enkelt centerområde præsenteres med en opgørelse over eksisterende og planlagt bruttoetageareal, eksisterende restrummelighed og behov for nyt areal. Det er tabellerne i redegørelsen, som danner baggrund for fastlæggelsen af rummeligheden i de generelle rammer.

Den gode tilgængelighed og den begrænsede transportafstand til indkøb optræder som et ud af de tre formål for planlovens detailhandelslovgivning. Udover at det er mest hensigtsmæssigt at placere centerområderne, hvor der er en god tilgængelighed for både kollektiv og privat trafik, så lægger detailhandelen også selv stor vægt på en god synlighed.

Butikker indgår som en meget væsentlig faktor i bystrukturen, derfor bør det ved udlæg af arealer til butikker overvejes, hvordan det enkelte udbudspunkt kan styrkes bedst muligt. Planlægningen skal give mulighed for dynamik i detailhandelen ligesom det er vigtigt, at der udlægges arealer de steder, hvor detailhandelen vil efterspørge dem.

Centerstrukturen i Esbjerg Kommune skal sikre, at der er en god tilgængelighed til et godt udbud af dagligvarer i alle dele af kommunen samt at der er en relativ kort afstand til udbudspunkter med standardiserede udvalgsvarer. Større udbudspunkter med et stort, bredt og dybt udbud af udvalgsvarer ligger centralt. Det fremgår af Esbjerg Kommunes to detailhandelsundersøgelser at forbrugerne er mere villige til at køre længere efter det store udbud, til gengæld forventer de, at der ved disse store udbudspunkter er en god tilgængelighed og gode parkeringsmuligheder.

Erhverv i centerområder defineres i denne sammenhæng som alle de typer af private virksomheder, der tillades i centerområder. Der kan således både være tale om restauranter, liberale erhverv, dagligvarebutikker samt alle de øvrige erhvervsfunktioner som tillades i centerområder.

Opholdsarealer til erhverv i centerområder skal som udgangspunkt have en anvendelig størrelse og være velbeliggende både i forhold til virksomheden og omgivelserne. Med velbeliggende menes, at der skal være adgang direkte fra virksomheden til opholdsarealet, og at en del af opholdsarealet skal være solbeskinnet. Med anvendelig menes, at opholdsarealet skal kunne bruges til de formål, der er brug for i tilknytning til virksomheden. Opholdsarealer og adgangen til disse skal indrettes således, at de kan benyttes af personer med fysisk handicap.

Opholdsarealer kan være hævede gårdarealer, altaner eller tagterrasser, som er egnede til ophold. Opholdsarealer kan ikke udgøres af virksomhedens adgangsarealer, parkeringspladser samt de til parkeringspladsens nødvendige manøvrearealer.

Alle typer af anlægsprojekter i et lokalcenter kan påvirke muligheden for at anvende centerområdet til dets primære formål nemlig detailhandel. Ved anlægsprojekter i et lokalcenter skal der derfor udarbejdes en samlet disponering for hele arealets anvendelse.

En discountbutik har – alt efter områdets beliggenhed og afgrænsning – behov for op mod 6.000 m² for at kunne få plads til at etablere butik, parkeringsarealer og varelevering. De omkring 6.000 m² skal være placeret med god synlighed og tilgængelighed. Ved disponering af et lokalcenter skal der således reserveres op mod 6.000 m² til den detailhandelsmæssigt mest attraktive placering til butik.

I lokalcentre, hvor der ønskes mulighed for placering af to dagligvarebutikker, skal den samlede disponering af lokalcentret sikre, at etableringen af den første butik ikke udelukker en senere etablering af butik nummer to.

Ved planlægning for et supermarked eller en boksbutik med udvalgsvarer, skal der iagttages en række krav omkring disponeringen af arealerne tæt ved og omkring butikken:

• Dagligvarebutikken placeres så vidt muligt som randbebyggelse og/eller ud fra det samme bebyggelsesprincip som naboejendommene. Der tilstræbes således en placering, der følger naboejendommenes facadelinje. Ved placering af butikker som et hjørne i et kryds prioriteres en randbebyggelse.
• Arkitektonisk stræbes efter de bedst mulige materialer og en samlet udførelse, der tilpasses omgivelsernes volumen og byggeskik.
• Indkørslen til butikken/centerområdet placeres udenfor svingbaner til kryds. Det vil sige, at indkørsel kan ske uden konflikt med den trafik som foregår i krydset.
• Vareindlevering placeres længst muligt væk fra boliger og væk fra kundeparkering og kundestrømmen i øvrigt. Bakning og øvrig manøvrering af lastbiler skal foregå uden for offentlig vej og på arealer uden kunder.
• En del af parkeringspladserne udformes med en sikker adgang til butikken. Det vil sige, befæstede gangarealer med direkte og ubrudt adgang fra parkeringspladsen til butikken. Disse parkeringspladser kan med fordel etableres som familiepladser – det vil sige ekstra brede parkeringspladser. Tilsammen nedsætter disse to tiltag risikoen for at børn bliver kørt over.
• Foran butikkens indgang etableres et torveareal, der gør det muligt for kunderne at opholde sig uden at være i fare for at blive kørt ned eller være i vejen for biler.
• Parkeringspladser udformes med beplantning på en måde så det grønne indgår i parkeringsarealerne. Beplantningen kan både etableres som øer, som del af gangarealerne og som bælte mod vej. Kravet til beplantning er, at hvad der svarer til, hver ottende parkeringsplads er grøn.
• Parkeringspladser mod vej adskilles fra vejen ved hjælp af et beplantningsbælte. Et beplantningsbælte skal være mindst fire meter bredt.

Principper for disponering af butiksareal

Arealudlæg til nye butikker bør foretages så centralt og så koncentreret som muligt, så synergien og den særlige fortættede stemning fastholdes. Boligområdebutikker betragtes som enkeltstående butikker, der alene har til formål at være til lokalområdets forsyning. Planlægningen for boligområdebutikker er således baseret på det lokale kundegrundlag. En boligområdebutik kan udelukkende etableres i boligområder.

En enkeltstående butik er defineret som enkeltstående i den forstand, at den som udgangspunkt er placeret i god afstand til (helst cirka 500 m fra) andre eksisterende mindre butikker eller andre typer af centerområder, herunder områder til særligt pladskrævende varer. Enkeltstående butikker må således ikke etableres i tilknytning til andre butikker eller lokal-/bydelscentre.

En placering af boligområdebutikker har flere uønskede afledte effekter, her især i forhold til trafik, støj og skiltning. På denne baggrund er der valgt en restriktiv fortolkning af boligområdebutikkernes størrelse, for dermed så vidt muligt at undgå de uønskede afledte effekter.

Beliggenheden og afgrænsningen af bymidten tager udgangspunkt i tilstedeværelsen og koncentrationen af en række funktioner, herunder butikker, kulturtilbud, privat og offentlig service. Afgrænsningen og placeringen af Esbjergs bymidte fremgår af hovedstrukturens kort.

Esbjerg bymidte er det absolut største udbudspunkt i det sydvestlige Jylland. Udbudspunktet er veletableret og kan, med sine cirka 56.000 m² bruttoetageareal fordelt på mere end 150 butikker, tilbyde kunderne et bredt og dybt udvalg af varer.

Indre by i Esbjerg skal fremstå som et dynamisk og spændende midtpunkt for Esbjerg Kommune med en god tilgængelighed og et varieret bymiljø som det er attraktivt at færdes og leve i. Det fortættede centrum med stor koncentration af boliger og byfunktioner såsom butikker, restauranter, kulturinstitutioner mv. er i den sammenhæng afgørende. Storbyatmosfæren i Esbjerg understøttes ved hjælp at byens tre akser; Kongensgades handel, Torvegades kultur og Skolegades sociale liv. Der arbejdes generelt med høje etager for at give de bedste muligheder for forretningsudvikling i indre by.

Adgangen til hovedbyen er god for alle trafikarter. Esbjergs første supercykelsti løber på tværs af bymidten i Kirkegade og herfra ud til Esbjerg Nord i Gjesing. Land- og bybuslinjerne samt tog mødes i bymidten og de i forvejen gode parkeringsforhold er, med tagparkeringen på shoppingcenter Broen, blevet endnu bedre.

Esbjergs opland har en geografisk begrænsning i form af Vesterhavet samt store områder med en lav befolkningstæthed. Motorvejen mellem Esbjerg og Kolding betyder både, at det er hurtigt at komme til Esbjerg, men også, at det er hurtigt at komme til Kolding. Esbjerg står dermed som udbudspunkt i direkte konkurrence med Kolding, hvorfor det er nødvendigt til stadighed at forbedre Esbjergs attraktivitet.

Udvalgsvareudbuddets størrelse og karakter er de forhold, der primært afgør et udbudspunkts attraktion overfor forbrugerne. Det er således vigtigt, at Esbjerg fortsat kan tilbyde forbrugerne de nyeste og mest interessante butiksformer. Der er mulighed for at placere meget store butikker i Esbjergs bymidte. Det er dog væsentligt, at også meget store butikker henvender sig til byens rum. Store butikker i bymidten kræver således gennemtænkte løsninger for at undgå store lukkede bygningsflader og tilsvarende store parkeringsarealer.

Attraktiviteten i udbudspunktet Esbjerg indre by er blevet betydeligt forøget med åbningen af shoppingcenter Broen, der tilføjer den overdækkede shoppingmulighed som indre by har savnet. Færdiggørelsen af Kongensgade-renoveringen og dermed opdateringen af byens vigtigste strøg ligesom de mange nye cafeer og spisesteder, der er kommet til, udgør ligeledes væsentlige bidrag til udbudspunktets attraktivitet.

Hovedcenter

Rammeanvendelsen Hovedcenter anvendes i de områder af Esbjergs bymidte, hvor der ønskes en bykarakter med storbyatmosfære indeholdende både boliger, butikker, kontorerhverv og andre byfaciliteter som eksempelvis restauranter, hoteller samt tilbud som eksempelvis museer og biblioteker.

Området indeholder således på én gang socialt liv, handel og kulturtilbud, hvilket relaterer sig direkte til de tre akser, der definerer Esbjergs indre by:

• handelsaksen i Kongensgade, hvor størstedelen af butikkerne i indre by ligger.
• kulturaksen i Torvegade med de centrale kulturelle elementer Musikhuset Esbjerg, Esbjerg Kunstmuseum, Byhistorisk Arkiv, Sydvestjyske Museer samt det nærliggende hovedbibliotek og Syddansk Musikkonservatorium.
• den sociale akse i Skolegade med caféer, værtshuse, spillesteder, restauranter og andre spisesteder.

Alle tre akser mødes omkring Torvet, der dermed bliver en helt central plads for Esbjergs byliv. Udbygningen med restauranter, udeservering og skøjtebane understreger den centrale rolle Torvet har for Esbjergs bymidte. Bredden i indre bys tilbud skal, sammen med det centrale boligudbud, sikre byliv også udenfor butikkernes åbningstid.

En række gader er på kommuneplanens hovedstrukturkort udpeget som værdifulde byrum. Disse værdifulde byrum binder bymidten sammen og en del er, i forbindelse med renoveringen af Kongensgade, blevet udstyret med nye muligheder for ophold og servering. Norgesgade skal også styrkes butiksmæssigt mellem Torvegade og Banegårdspladsen for at understøtte en opgradering af denne plads og forbindelsen til indre by. Oplevelsesmulighederne i indre by udvides ved at skabe passager gennem baggårde og gyder, men ophold og servering skal helst ske ud mod byrummet for herved at skabe synligt byliv.

I hovedcentret ønskes en tæt bebyggelse med en bymæssig fremtoning. Der ønskes således ikke ubebyggede grunde eller grunde udelukkende til parkering. Dette skal ses i sammenhæng med, at der samtidig ønskes en god tilgængelighed til bymidten og parkering tæt på butikkerne. Derfor skal der arbejdes for at bibeholde parkeringskapaciteten i indre by, men denne skal placeres i kælderniveau eller som parkeringshuse bag randbebyggelse, dette for at undgå at lukkede facader på parkeringshuse skal præge gademiljøet i stedet for butikker.

I hovedcentret tillades det at placere virksomheder i klasse 3, for herved at give mulighed for etablering af supermarkeder, håndværksprægede erhverv og visse serviceerhverv. Dagligvarebutikker som f.eks. discount- og supermarkeder er klassificeret i klasse 3. I hovedcentret tillades dagligvarebutikker på maksimalt 5.000 m².

Havnecenter

Havnecenter indeholder Dokkenområdet. I dette område ønskes, grundet havnemiljøets støjpåvirkning, ingen boliger, derimod ønskes funktioner som liberalt erhverv, hotel og kursus og konferencefaciliteter, offentlige institutioner, butikker, parkeringshuse, håndværkserhverv mv. Det vil sige, funktioner som ikke vil medføre reducerede aktivitetsmuligheder på de tilstødende havnearealer, herunder Dokkens kajarealer, der alle er udlagt til havneerhverv. I Dokkens centerområde må der ikke tillades virksomheder som i Håndbog om Miljø og Planlægning er klassificeret højere end klasse 3.

Sikkerhedsafspærringerne af størstedelen af Esbjergs havneområder har gjort det vanskeligt for borgerne at opretholde fornemmelsen af at bo i en havneby med Danmarks største havneareal. Fortsættelsen af havneaktiviteterne ved Dokkens kajer er derfor vigtig, fordi de vil give en helt konkret oplevelse af at være tæt på havnen og vil styrke den oplevede identitet af Esbjerg som en havneby. Dokhavnen spiller i den sammenhæng en vigtig rolle, da den er Esbjergs arnested og som sådan har en væsentlig kulturhistorisk og identitetsskabende betydning for byen.

Landgangen udgør en niveaufri krydsning af Toldbodvej i form af en kombineret gang- og cykelbro, der skaber en sikker forbindelse mellem havnecentret og resten af bymidten. Den ønskede hotel-, konference-, og restaurationsaktivitet i havnecentret giver, sammen med det store område, der er udlagt til parkering, Dokkenområdet en facadefunktion i forhold til Esbjerg by. Faciliteterne i Havnecentret understøtter således bymidten og vice versa.

Serviceområder

Serviceområder består af karreerne langs havnegrænsen mellem hovedcentret og havnen. Serviceområder indeholder funktioner til at betjene bymidtens handelsmæssige, kulturelle og sociale funktioner her primært i form af parkeringsarealer og parkeringshuse. Serviceområder kan herudover indeholde liberale erhverv, sundhedserhverv, offentlige institutioner, håndværkserhverv mv. Serviceområder fungerer samtidigt som en bufferzone mellem hovedcentret og havnen, det vil sige, mellem miljøfølsom og miljøbelastende anvendelse, og der gives derfor mulighed for virksomheder i klasse 4 i områderne.

Beliggenheden og afgrænsningen af bymidten tager udgangspunkt i tilstedeværelsen og koncentrationen af en række funktioner, herunder butikker, kulturtilbud, privat og offentlig service. Afgrænsningen og placeringen af Ribes bymidte fremgår af hovedstrukturens kort.

Ribes bymidte er, med sine cirka 28.000 m² bruttoetageareal til detailhandel og cirka 70 butikker, det primære indkøbssted for forbrugerne i den sydlige del af kommunen. Herudover har Ribe som udbudspunkt betydning for forbrugerne i den nordlige del af Tønder kommune samt i den vestlige del af Haderslev kommune.

For at Ribe fortsat kan spille en vigtig rolle som udbudspunkt, skal bymidten tildeles areal til både udvalgsvarer og dagligvarer. Ribes bymidte skal fortsat kunne tilbyde et alsidigt og godt udvalgsvareudbud ligesom bymidten skal styrkes som et yndet turistmål. Oplevelser i forbindelse med shopping, et aktivt bymiljø med skiftende aktiviteter, en central placering af fritidskulturelle tilbud og et spændende og aktiverende bymiljø medvirker alt sammen til at øge opholdstiden i byrummet. Netop i Ribes middelalderlige bykerne er byrumsoplevelsen af meget stor betydning. Her færdes, på alle tider af året, mange gæster, som gerne skulle tage hjem med en så god oplevelse, at de fortæller om den derhjemme.

Det vil være naturligt, at en eventuel yderligere udvidelse af Ribes bymidte sker i den nordlige del af bymidten ud mod Marsk Centret. Herved understøttes Marsk Centrets betydning for Ribe by både som udbudspunkt, men også som en mulighed for at kunne bevare middelalderbyen Ribe intakt.

Trafikmæssigt er adgangen til den nordlige del af bykernen lettest med bil, mens middelalderbykernen har restriktive regler for bilkørsel og parkering. Ribes station og busterminal har en god placering i forhold til adgangen til Ribes bymidte. Flere stisystemer udgår fra Ribe og der arbejdes løbende med at udbygge stisystemer i og omkring byen for at lette færdslen for cyklister og fodgængere.

Ribes bymidte er præget af en stor forskellighed, med plads og rummelighed til store parkeringspladser, supermarkeder og konceptbutikker i den nordlige ende, og et latinerkvarter, bestående af smalle krogede gyder med mange små butikker og restauranter og stort set ingen plads til andet end gående og cyklende trafik, i middelalderbykernen. For at kunne rumme denne forskellighed er bymidten delt i to rammeanvendelser.

Hovedcenter

Rammeanvendelsen med hovedcenter dækker den nordlige del af bykernen og har de samme bestemmelser som hovedcenter i resten af kommunen. Her er der således som udgangspunkt mulighed for at etablere dagligvarebutikker på op til 5.000 m² og udvalgsvarebutikker på 2.000 m². Det er dog væsentligt at være opmærksom på Ribes helt særlige kvaliteter ved udbygning med store butikker. Der vil således være store hensyn at tage i forhold til især ind- og udkig til Ribes middelalderbykerne, til Ribes samlede bymiljø, skala og almindelige bygningsvolumen.

I hovedcentret tillades det at placere virksomheder i klasse 3, for herved at give mulighed for etablering af supermarkeder, håndværkserhverv og visse serviceerhverv. Dagligvarebutikker som f.eks. discount- og supermarkeder er klassificeret i klasse 3.

Hovedcenter med små butikker

Ribes middelalderbykerne er unik, her især i forhold til det bevaringsmæssige aspekt, hvorfor der i rammeanvendelsen hovedcenter med små butikker er taget særligt hensyn til dette med en række særlige bestemmelser. Det gælder butiksstørrelsen, for både udvalgs- og dagligvarebutikker, der med sine maksimalt 500 m² skal passe til den lille skala og de små gader. Det gælder ligeledes de ret brede muligheder for erhverv af enhver art, så længe de kan passes ind i den gamle bys specielle miljø. Her er det f.eks. væsentligt, at butikkerne prioriteres i forhusenes stueetage frem for eksempelvis engroshandel eller liberale erhverv.

Beliggenheden og afgrænsningen af bymidten tager udgangspunkt i tilstedeværelsen og koncentrationen af en række funktioner, herunder butikker, kulturtilbud, privat og offentlig service. Afgrænsningen og placeringen af Brammings bymidte fremgår af hovedstrukturens kort.

Bramming bymidte betjener, med sine cirka 9.000 m² bruttoetageareal lokalområdet omkring Bramming. Bramming skal kunne tilbyde et godt dagligvareudbud samt et bredt udbud af udvalgsvarer til borgerne i Bramming og Gørding. Bymidten skal følgelig tildeles areal til både dagligvare- og udvalgsvarehandel.

Bramming har på nuværende tidspunkt et acceptabelt udbud af både dagligvarer og udvalgsvarer, men der skal arbejdes for en koncentration af bymidten. Især omkring gågaden Nørregade bør der arbejdes for at udnytte tomme butikslokaler og gøre døde facader mere levende. Opdateringen af bymiljøet i Bramming bymidte, med blandt andet ny belægning, styrker Bramming bymidtes rolle som det mest betydende indkøbssted for forbrugerne i lokalområdet omkring Bramming. En forskønnelse og fortætning af bymidten kan således, sammen med et aktivt bymiljø med skiftende aktiviteter og en central placering af fritidskulturelle tilbud, give indkøbsoplevelser og sikre et bredt udbud af muligheder og tilbud i bymidten. Dette vil tilsammen give en længere opholdstid i byrummet for kunderne.

Brammings bymidte er let tilgængelig med bil, bus og tog. Der er velbeliggende parkeringspladser og station og busterminal ligger i gangafstand fra bymidten. Stisystemerne i Bramming er godt udbyggede og muliggør en sikker færdsel på cykel imellem byens bydele og bymidten.

I hovedcentret tillades det at placere virksomheder i klasse 3, for herved at give mulighed for etablering af supermarkeder, håndværkserhverv og visse serviceerhverv. Dagligvarebutikker som f.eks. discount- og supermarkeder er klassificeret i klasse 3.