Retningslinjer med redegørelser


Generelle forhold

ER. 1 Grøn EnergiMetropol

Der skal skabes de nødvendige planlægningsmæssige rammer for at styrke erhvervsprofilen bag Esbjerg som Grøn EnergiMetropol.

Ønsket om bæredygtig erhvervsudvikling kan medføre, at kravene til virksomhedernes miljøforhold kan række ud over miljølovens mindstekrav.

Grøn energi og grønne energierhverv er det tværgående tema bag Esbjergs erhvervsprofil som Grøn EnergiMetropol. Erhvervsprofilen understøttes af en stærk værdikæde af eksisterende virksomheder på energiområdet ligesom det stigende antal beskæftigede indenfor energi understreger specialiseringen af erhvervet i Esbjerg Kommune.

’Klima & Energi Netværk Esbjerg’ har til formål at være et vidensdelings- og læringsforum for virksomheder med fokus på grøn omstilling og bæredygtig vækst. Netværket har ligeledes et skarpt fokus på at optimere de enkelte virksomheder til at blive en del af værdikæden til kommende power-to-X løsninger og andre energiteknologiløsninger. Netværket er målrettet brancher som offshore vind, maritim industri, olie & gas, bioenergi, power-to-X teknologier, transport/logistik, produktion. Virksomheder, der har indgået klimapartnerskabsaftale med Esbjerg Kommune, har gratis adgang til netværket. Netværket faciliteres af Business Esbjerg i samarbejde med Esbjerg Kommune. 

Grøn EnergiMetropol skal styrkes yderligere, ved at udlægge de forskelligartede erhvervsområder som energierhvervene efterspørger.

Esbjerg Kommune kan stille krav om skærpede foranstaltninger udover miljølovens mindstekrav f.eks. i tilfælde, hvor der ønskes udlagt erhvervsområder til klima- og bæredygtige erhverv. Det kan f.eks. være skærpede krav til, at større dele af energiforbruget leveres fra vedvarende energi, at virksomhederne skal anvende intelligente energisystemer, at sikre sameksistens og hensyn til nabobebyggelser eller lignende.  

ER. 2 Arealbehov

Der udlægges erhvervsområder svarende til behovet i planperioden.

Den forventede efterspørgsel efter erhvervsområder er vurderet på grundlag af salget af erhvervsarealer i de seneste år, forventningerne til det fremtidige salg, samt byrådets overordnede strategi for erhvervsudviklingen i kommunen som den er udtrykt i Vision 2025.

I erhvervsområder langs motorvejen, kan der etableres virksomheder til den grønne omstilling, servervirksomheder og transporterhverv. Områderne reserveres til arealkrævende virksomheder i modsætning til området i Kjersing der rummer virksomheder med mindre arealbehov.

I erhvervsområderne i Kjersing og Kjersing Øst i Esbjerg, Bramming og Ribe kan der etableres almindelige erhvervsvirksomheder indenfor industri, håndværk, engroshandel, service og viden.

I erhvervsområderne kan der etableres mindre virksomheder indenfor industri, håndværk, service og viden.

Erhvervsområder i de mindre byer udlægges, som behovet opstår. Dette er typisk til betjening af en enkelt virksomhed. Såfremt der skulle opstå et ønske at udlægge flere områder i de mindre byer, skal dette ske på grundlag af en nærmere analyse af behovet for disse i forhold til den samlede erhvervsstruktur og lokalsamfundets fælles behov.

ER. 3 Nye erhvervsområder

Nye erhvervsområder skal som hovedregel planlægges i tilknytning til landsdelscentret Esbjerg og kommunebyerne Bramming og Ribe.

Nye erhvervsområder søges planlagt, hvor der er efterspørgsel, og hvor miljøpåvirkningerne giver færrest gener f.eks. i form af påvirkning af nuværende og fremtidige boligområder, rekreative områder, naturområder eller hvor planlægningen giver trafik eller mobilitetsproblemer.

ER. 4 Nybyggeri og renovering

Ved nybyggeri og renovering skal energibesparende foranstaltninger, miljørigtige materialer og bæredygtige tiltag søges fremmet.

Det skal gennem lokalplanlægningen sikres at nye erhvervsområder gives et udtryk og funktionalitet af høj kvalitet som relaterer sig til naboområderne og som giver mulighed for at områderne kan have en sekundær funktion som rekreative korridorer.

Ved at træffe mere bæredygtige valg, når der skal bygges nyt eller renoveres, skabes en by og en verden, der bliver sundere og bedre at opholde sig i. Ved at lave energibesparende foranstaltninger kan energiforbruget nedsættes, hvilket mindsker forureningen ved el- og varmeproduktionen. Ved at vælge miljørigtige materialer, f.eks. materialer, der har en lang levetid og er af uudtømmelige art, sikres det, at der også er ressourcer til fremtidige generationer.

Ved brug af god arkitektur samt hensigtsmæssig disponering af nye erhvervsområder skabes den hele by, hvor de enkelte områder har et hensigtsmæssigt samspil med naboområder og hvor Erhvervsområderne samtidig kan fungere som rekreative korridorer mellem natur og boligområder. Områderne får dermed en multifunktionalitet.

ER. 5 Område til erhverv og havn

Områder til erhverv og havn udlægges som:

  • Lettere erhvervsområde
  • Erhvervsområde
  • Havneområde

De udlagte områder planlægges overført til byzone og fremgår af kommuneplankortet.

Indenfor de enkelte områder er der underområder, der fremgår af kommuneplanrammerne.

Med henblik på at sikre etableringsmuligheder for alle typer af erhvervsvirksomheder i Esbjerg Kommune, er områder til erhverv og havn udlagt med tre forskellige hovedanvendelser:

  • Lettere erhvervsområde
  • Erhvervsområde
  • Havneområde

Indenfor hver hovedanvendelse er der fastlagt flere sæt bestemmelser, der angiver de nærmere rammer for et områdes udnyttelse. Valget af rammebestemmelserne afspejler den udvikling, der ønskes i et givent område.

Ved udlæg af arealer i alle hovedanvendelse foretages der en afgrænsning af de omkringliggende arealer, hvor der ikke må etableres ny forureningsfølsom arealanvendelse. Det vil sige en afstandszonering efter virksomhedsklassifikation og støj. Virksomhedsklassifikation sker efter bestemmelserne i ’Håndbog om Miljø og Planlægning’.

Virksomhederne er i håndbogen opdelt i 7 miljøklasser, hvor klasse 1 er den mindst miljøbelastende, og klasse 7 er den mest miljøbelastende. Herudover er der en række virksomheder med særlige beliggenhedskrav, hvor afstanden til miljøfølsom anvendelse, såsom boliger, er mindst 500 meter.

Til de enkelte klasser har Esbjerg Kommune udarbejdet præcise støjintervaller samt afstandskrav til arealer med miljøfølsom anvendelse. Det medfører at det med kommuneplanen bliver muligt at sikre alle typer erhverv udfoldelsesmuligheder gennem isolinjer. Der er således udlagt isolinjer omkring alle erhvervsområder i henhold til afstandsangivelser i håndbogen. Udgangspunktet er, at afstanden skal give en rimelig sikkerhed for, at arealer med miljøfølsom anvendelse undgår miljøgener og at virksomhederne samtidig undgår at blive mødt med skærpede miljøkrav. For mange af virksomhedstyperne indenfor de enkelte klasser, er det som oftest støjen, der betinger afstanden til naboarealer. Her kan der benyttes kortere planlægningsafstand såfremt der er tale om arealer, der er mindre støjfølsomme end åben-lav boligbebyggelse eller der er tale om virksomheder der har investeret i støjdæmpende foranstaltninger, der medfører en lavere miljøklasse end angivet i vejledningen.

Industri- og håndværkserhverv skal placeres med hensyntagen til konsekvenserne for natur- og miljøfølsom anvendelse. Der skal især tages hensyn til boligområder, rekreative områder der ikke er at betragte som ’ingenmandsland’, sårbare naturområder og grundvandsinteresser.

Ud over de egentlige erhvervsområder er der forskellige muligheder for erhverv i centerområder.

Lettere erhvervsområde

ER. 6 Lettere erhverv

Lettere erhvervsområder kan, udover ved de større centerbyer, også udlægges i lokalbyer.

I lettere erhvervsområder gives mulighed for at etablere og drive erhverv med begrænsede miljømæssige gener svarende til klasse 1 -3 i ’Håndbog om Miljø og Planlægning’ (2004).

Lettere erhverv og lettere erhverv med bolig fremgår af kommuneplankortet.

Lettere erhvervsområder kan udlægges ved de større centerbyer og ved kommunens lokalbyer.

Lettere erhverv er erhverv, der ikke er mere miljøbelastende end at det kan lade sig gøre at placere tilknyttede kontorer i områderne uden gensidige gener. Der bør derfor gives mulighed for serviceerhverv, liberalt erhverv, kontorerhverv og servicefunktioner i tilknytning til industri- og håndværkserhverv i lettere erhvervsområder.

For lettere erhvervsområder er der fastlagt bestemmelser, der skal sikre, at de forskellige typer lettere erhverv placeres rigtigt. Der arbejdes med to hovedtyper af lettere erhverv, nemlig de erhverv som primært betjener lokalsamfundene og så de øvrige lettere erhvervsområder.

Lettere erhverv med bolig

Områder for erhverv, der primært betjener lokalsamfundene, er typisk udlagt som lettere erhverv med bolig. I disse områder kan der i særlige tilfælde tillades en bolig i tilknytning til erhverv. Tilladelsen forudsætter, at boligen ikke skærper miljøkravene til omgivelserne og dermed reducerer erhvervets udfoldelsesmuligheder.

Områder med lettere erhverv med bolig findes i dele af: Boldesager, Jerne, Stengårdsvej, Østerbyen, Gammelby, Indre by, Sædding, Gjesing, Guldager, Bryndum, Vester Nebel, Skads, Tjæreborg, Bramming, Vejrup, Gørding, St. Darum, Jernvedlund, Gredstedbro, Farup Kirkeby og Egebæk-Hviding.

Øvrige områder til lettere erhverv udlægges uden mulighed for at etablere boliger.

Håndværkserhverv

Håndværkserhverv defineres som virksomheder, der fremstiller og sælger varer og tjenesteydelser, der er fremstillet ved ét eller flere håndværk.

Begrebet håndværkserhverv vil typisk omhandle virksomheder indenfor bygge og anlæg som tømrer, murer, maler og vvs. Håndværkserhverv kan være enkeltmandsvirksomheder, men er, især indenfor bygge og anlæg, større virksomheder, der godt kan have en miljøpåvirkning på omgivelserne.

Når der er tale om små håndværkserhverv vil der ofte være tilknyttet en mindre butik, hvor virksomhedens produkter afsættes direkte til kunden. Det kan være små håndværkserhverv som møbelpolstrere, skomagere, skræddere eller forskellige typer af kunsthåndværkere.

Branchetypen og virksomhedens størrelse har tilsammen stor betydning for virksomhedens miljøpåvirkning. I kommuneplanen tages der udgangspunkt i den sondring mellem forskellige kategorier af håndværkserhverv, der findes i Håndbog om Miljø og Planlægning. Sondringen bestemmer f.eks. hvilken afstand, der skal holdes til miljøfølsom arealanvendelse og til andre typer af erhverv for at undgå miljøkonflikter.

Engroshandel

Engroshandel defineres som handel mellem virksomheder for eksempel handel med råvarer mellem producent og fabrikant eller med færdigvarer mellem fabrikant og detailhandel.

Engroshandelen er en hjælp for de næringsdrivende – hvad enten det er detailhandel eller virksomheder – ved at holde lager og fremskaffe de varer, der forlanges, og til den tid, de skal bruges. Engroshandelen er herudover en støtte for industrien ved at kunne aftage store partier og videreformidle disse. Engroshandel kan fremstå som transporttungt erhverv.

Engroshandel sælger ikke eller sælger kun sekundært varer til private. Hvis en engrosvirksomhed har et mere end ubetydeligt salg til private, skal den behandles efter planlovens regler om planlægning til butiksformål.

ER. 7 Serviceerhverv, liberalt erhverv og kontorerhverv

I udpegede områder kan der etableres lettere erhverv i form af serviceerhverv, liberalt erhverv og kontorerhverv.

Serviceerhverv, liberalt erhverv og kontorerhverv fremgår af kommuneplankortet.

I boligområder kan der gives mulighed for serviceerhverv, liberalt erhverv og kontorerhverv, når disse underordner sig boligfunktionerne og i øvrigt ikke er til gene for beboerne i området. Muligheden vil typisk gives i de dele af et boligområde, der i forvejen er støjbelastede eller hvor det af andre grunde er mindre attraktivt at placere boliger.

Serviceerhverv, liberalt erhverv og kontorerhverv defineres som private erhverv, der ikke producerer varer, men tjenesteydelser indenfor brancher som: motion, forlystelse, skønhed, kultur, uddannelse, personaleformidling, IT, kommunikation, rådgivning, jura, finans og transport. Der kan være tale om enkeltmandsvirksomheder eller om virksomheder med ansatte.

Størstedelen af aktiviteten i serviceerhverv og liberalt erhverv fremtræder som kontorarbejde eller anden indendørs aktivitet. I de tilfælde, hvor disse aktiviteter samles i domicilbyggeri, er der tale om kontorerhverv. Den udendørs aktivitet ved denne type arbejdspladser består næsten udelukkende af parkering.

Serviceerhverv indenfor transportbranchen adskiller sig fra øvrige serviceerhverv ved, at den primære aktivitet på tankstationer, vaskehaller og hos taxavognmænd foregår udendørs eller væk fra den matrikel, hvor virksomheden har hjemme.

I offentlige institutioner som plejecentre, undervisningstilbud og lignende, kan der tillades serviceerhverv og liberale erhverv under forudsætning af, at disse varetager funktioner, der naturligt støtter op om driften af den offentlige institution. Det kan være erhverv som socialrådgivning, fitnesscentre og frisører.

Branchetypen og virksomhedens størrelse har tilsammen stor betydning for virksomhedens miljøpåvirkning. I kommuneplanen tages der udgangspunkt i den sondring mellem forskellige kategorier af erhverv, der findes i Håndbog om Miljø og Planlægning. Sondringen bestemmer f.eks. hvilken afstand, der skal holdes til miljøfølsom arealanvendelse og til andre typer af erhverv for at undgå miljøkonflikter.

Serviceerhverv, liberalt erhverv og kontorerhverv kan fremtræde som en mulig anvendelse i erhvervsområder, centerområder, boligområder og offentlige områder.

ER. 8 Lettere erhverv i offentlige områder

Sundhedserhverv, serviceerhverv og liberale erhverv, som naturligt understøtter funktioner af offentlige institutioner, kan tillades i offentlige områder.

I offentlige institutioner som plejecentre, undervisningstilbud og lignende, kan der tillades sundhedserhverv, serviceerhverv og liberale erhverv under forudsætning af, at disse varetager funktioner, der naturligt støtter op om driften af den offentlige institution ligesom virksomhedens tjenesteydelser skal være målrettet direkte til brugerne af det offentlige tilbud.

ER. 9 Lettere erhverv i boligområder

Der sikres mulighed for serviceerhverv og liberalt erhverv i en boligejendom.

Serviceerhverv og liberalt erhverv i en boligejendom er selvstændige enkeltmandsvirksomheder, der kan bedrives fra privatadressen, når følgende betingelser er opfyldt:

  • Boligen skal bebos af den ejer, der ønsker at etablere virksomheden.
  • Virksomheden må ikke have ansatte.
  • Virksomheden må ikke give anledning til støj, trafik eller andre gener, som overskrider det normale for et boligområde.
  • Parkering til kunder og egen husstand skal kunne etableres på egen grund.
  • Virksomheden skal være forenelig med områdets karakter af boligområde.

Branchetypen og virksomhedens størrelse har tilsammen betydning for virksomhedens miljøpåvirkning. I kommuneplanen tages der udgangspunkt i den sondring mellem forskellige kategorier af erhverv, der findes i Håndbog om Miljø og Planlægning. Sondringen bestemmer f.eks. hvilken afstand, der skal holdes til miljøfølsom arealanvendelse og til andre typer af erhverv for at undgå miljøkonflikter.

ER. 10 Lettere erhverv langs primærveje i lokalbyer og landsbyer

I lokalbyer og landsbyer kan der langs primærveje tillades lettere erhverv.

Langs primærveje i lokalbyer og landsbyer skal det være muligt at etablere erhverv op til klasse 3, i henhold til bestemmelserne i ’Håndbog om Miljø og Planlægning’ (2004).

Erhvervsvirksomheden skal ligge helt op til vejen, så ud- og indkørsel foregår til vejen. Det er således en forudsætning for placeringen, at der kan tillades ud- og indkørsel til primærvejen. 

Hensigten med bestemmelsen er at understøtte fortsat erhvervsudvikling i lokalbyer og landsbyer. Når erhverv op til klasse 3, som håndværksprægede erhverv og visse serviceerhverv, liberale erhverv og kontorerhverv, placeres langs de, i disse byer mest støjbelastede veje, sikres de synlighed i lokalsamfundet samtidig med, at gener fra primærvejen samt fra trafik til og fra virksomheden ikke belaster mere følsomme områder i disse byer.

ER. 11 Fritids- og oplevelseserhverv

I udpegede områder kan der etableres fritids- og oplevelseserhverv.

Fritids- og oplevelseserhverv fremgår af kommuneplankortet.

Fritids- og oplevelseserhverv er serviceerhverv, der producerer tjenesteydelser med fokus på bevægelse, samvær og forlystelse f.eks. i form af fysisk træning, legemuligheder og/eller fællesskabsorienterede tilbud.

Fritids- og oplevelseserhverv skal overholde kommuneplanens krav om placering af fritidskulturelle tilbud. Placeringen kræver altid en konkret vurdering af støjforholdene især set i forhold til eventuelle støjfølsomme omgivelser. Bygninger og anlæg til fritids- og oplevelseserhverv kan placeres i offentlige områder, centerområder eller erhvervsområder. Større fritids- og idrætsanlæg udlægges som øvrige tekniske anlæg i områder til tekniske anlæg.

Fritids- og oplevelseserhverv understøtter Esbjerg Kommunes fokus på bosætning ved at tilføre det fritidskulturelle område nye attraktive muligheder. Udvikling af fritids- og oplevelseserhverv indgår ikke i kommunens sektorplanlægning på fritidsområdet, da denne beskæftiger sig med fritidskulturelle aktiviteter og tilbud i regi af det offentlige og foreningslivet.

ER. 12 Støv- og lugtgener i forhold til særligt pladskrævende varegrupper

I erhvervsområder med mulighed for særligt pladskrævende varegrupper, kan der ikke, uanset miljøklasse, etableres erhverv med udendørs støv- eller lugtfrembringende produktion eller oplag.

Særligt pladskrævende varegrupper er detailhandel, der kun forhandler pladskrævende varegrupper som f.eks. biler, tømmer eller campingvogne.

Erhverv med særligt pladskrævende varegrupper benytter typisk deres udendørs arealer som salgs- og udstillingsarealer, der er følgelig behov for at sikre disse arealer mod placering sammen med f.eks. støvende betonvarer eller lugtende fødevareproduktion og lakfabrikker.

Bestemmelsen giver således mulighed for gennem planlægning at forebygge umiddelbare og fremtidige konflikter i forhold til naboarealernes eksisterende og fremtidige anvendelse.

Erhvervsområde

ER. 13 Erhvervsområde

Erhvervsudviklingen sikres med udlæg af velbeliggende og tilstrækkelige erhvervsområder.

I erhvervsområder gives mulighed for at etablere og drive erhverv med miljøbelastning svarende til klasse 3-5 i ’Håndbog om Miljø og Planlægning’ (2004).

Erhvervsområde fremgår af kommuneplankortet.

Områder til erhverv har en bred vifte af anvendelsesmuligheder, der giver mulighed for håndværkserhverv, industrierhverv, serviceerhverv, liberalt erhverv, kontorerhverv og engroshandel. Der tillades erhverv i miljøklasserne 3-5, der dog ikke, uanset miljøklasse, må have udendørs støv- eller lugtfrembringende produktion eller oplag. De udlagte erhvervsområder skal sikre udviklingen af alle typer af erhverv i Esbjerg Kommune. For alle typer af erhvervsudvikling er det væsentligt, at der ikke etableres anvendelser, der skærper miljøkravene til de omgivende virksomheder. Derfor anvendes støjisolinjer som et vigtigt værktøj til at indrette og planlægge for områder til erhverv.

For at sikre erhvervets udfoldelsesmuligheder er boliger ikke tilladt i erhvervsområder. I de fleste tilfælde vil afstand mellem erhvervsområdet/den enkelte virksomhed og boligbebyggelse herudover vægte tungt i planlægningen. I bymæssig bebyggelse kan grønne områder, parkeringsarealer og lignende anvendes som ’ingenmandsland’ mellem erhvervsområder og boligområder. Områder med ’ingenmandsland’ betragtes følgelig ikke som støjfølsomme.  

ER. 14 Tungt erhverv

Erhvervsudviklingen sikres med udlæg af velbeliggende og tilstrækkelige områder til tungt erhverv.

I områder til tungt erhverv gives mulighed for at etablere og drive erhverv med miljøbelastning svarende til klasse 5-7 i ’Håndbog om Miljø og Planlægning’ (2004).

Områder til tungt erhverv giver udelukkende mulighed for industrierhverv og engroshandel. Mere specielle typer af erhverv som produktionserhverv, arealkrævende erhverv, virksomheder med særlige beliggenhedskrav og risikovirksomheder klassificeres alle med en så høj miljøklasse, at de også kun kan etableres i områder til tungt erhverv. Der gælder en række forskellige krav til disse specielle erhvervstyper, men helt generelt gælder det for tunge erhvervsområder, at der trods en eventuel blanding af forskellige erhvervstyper, ikke må etableres anvendelser, der skærper miljøkravene til de omkringliggende virksomheder. Når der tillades tilknyttede kontorfaciliteter, er der udelukkende tale om de kontorer, der måtte henhøre til driften af et erhverv i en tung erhvervsklasse. Tilladelsen til tilknyttede kontorfaciliteter tillader således ikke etablering af særskilte kontorerhverv.

Områder til tungt erhverv søges altid placeret med en bufferanvendelse som f.eks. områder til erhverv eller områder til lettere erhverv for at sikre en god afstand til boligmæssig bebyggelse.

For alle typer af erhvervsudvikling er det væsentligt, at der ikke etableres anvendelser, der skærper miljøkravene til de omgivende virksomheder. Derfor anvendes støjisolinjer som et vigtigt værktøj til at indrette og planlægge for områder til tungt erhverv.

For at sikre erhvervets udfoldelsesmuligheder er boliger ikke tilladt i områder til tungt erhverv. I de fleste tilfælde vil afstand mellem erhvervsområdet/den enkelte virksomhed og boligbebyggelse herudover vægte tungt i planlægningen. I bymæssig bebyggelse kan grønne områder, parkeringsarealer og lignende anvendes som ’ingenmandsland’ mellem erhvervsområder og boligområder. Områder med ’ingenmandsland’ betragtes følgelig ikke som støjfølsomme. 

De udlagte områder til tungt erhverv skal således sikre udviklingen af alle typer af erhverv. Størstedelen af områderne til tungt erhverv anvendes af industrierhverv.

Industrierhverv

Industrierhverv er fællesbetegnelsen for den del af samfundets vareproduktion, der sker uden for bygge og anlæg samt landbrugssektoren. Industrien vedrører råvareforædling og varefremstilling indenfor en lang række brancher som fødevarer, tekstil, plast, maskiner, beton, energi, metal, medicin, elektronik og møbler. På tværs af disse brancher er industrierhverv dog karakteriseret ved at være virksomheder, der masseproducerer helt eller delvist forarbejdede varer eller produkter.

Branchetypen og virksomhedens størrelse har tilsammen stor betydning for den enkelte virksomheds miljøpåvirkning i form af støj-, luft- eller lugtgener. I kommuneplanen tages der udgangspunkt i den sondring mellem forskellige kategorier af erhverv, der findes i Håndbog om Miljø og Planlægning. Sondringen bestemmer f.eks. hvilken afstand, der skal holdes til miljøfølsom arealanvendelse og til andre typer af industri for at undgå miljøkonflikter.

For at sikre, at der fortsat vil være plads til udvikling af industrierhverv, er der fastsat bestemmelser, som sikrer, at erhvervsområder ikke bebygges med erhverv, der bør placeres i lettere erhvervsområder. Det sker ved, at der i erhvervsområder er fastlagt bestemmelser om, at der ikke kan placeres erhverv, der i ’Håndbog om Miljø og Planlægning’ (2004) klassificeres lavere end klasse 5 ligesom der ikke må placeres erhverv, der skærper miljøkravene for de omgivende virksomheder.

ER. 15 Zonering af erhverv

Gennem zonering skal der sikres udfoldelsesmuligheder for erhverv med forskellig miljøbelastning og miljøklasse.

Virksomheder der kan udgøre en særlig forureningsrisiko for grundvandet, skal henvises til erhvervsområder, hvor der ikke er drikkevandsinteresser.

Zonering sikrer en opdeling af erhverv i grupper alt efter deres miljøbelastning og miljøklasse. En opdeling har helt generelt til formål at adskille forurenende fra mindre forurenende eller miljøfølsomme aktiviteter. En målrettet zonering af erhvervsområderne kan bidrage til at fremtidssikre erhvervenes udfoldelsesmuligheder i områderne samtidig med, at nabokonflikter i forhold til boliger undgås.

Generelt skal zonering sikre, at de mest miljøbelastende virksomheder ligger længst fra byen – at der således sker en aftrapning med de mindst miljøbelastende virksomheder tættest ved bymæssig bebyggelse.

Kernen i zoneringsplanlægningen handler om at sikre den mest velegnede placering til de enkelte virksomheders behov. Det gælder zonering af havnerelaterede erhverv, der skal have adgang til vand, og af arealer til virksomheder, i de tungere miljøklasser med særlig store arealbehov og behov for nærhed til væsentlig infrastruktur, som elnettet og adgang med tung trafik.

Zoneringsplanlægning udgør således en stabil og forudsigelig kommunal planlægning, der kan give den maksimale investeringssikkerhed for interesserede virksomheder.

På sigt vil zoneringsplanlægningen medføre, at det større sammenhængende erhvervsområde i Kjersing ændres fra i dag at indeholde en blanding af erhvervstyper, også ganske tunge erhvervstyper, til at rumme lettere erhverv – her gerne med erhverv, der facademæssigt kan bidrage til at gøre adgangen fra motorvejen til aflastningscentret Esbjerg Nord til en kønnere og mere harmonisk oplevelse.

ER. 16 Produktionserhverv

Der udpeges erhvervsområder, der er forbeholdt produktionserhverv.

I områder med produktionserhverv, eller indenfor konsekvensområderne af produktionserhvervene, må der ikke planlægges for miljøfølsom anvendelse medmindre området er udpeget som transformationsområde eller lugtbelastet areal.

Produktionserhverv defineres som virksomheder, der er omfattet af kravet om miljøgodkendelser eller om regelmæssige tilsyn som beskrevet i ’Vejledning om produktionsvirksomheder i kommune- og lokalplanlægningen’ (2017).

Begrebet produktionserhverv omfatter transport- og logistikvirksomheder samt produktionsvirksomheder indenfor et bredt spekter af brancher: fødevarer, medicin, foder, fisk, metal, plast, papir, råstofudvinding og energi.

Produktionserhverv har støj-, luft- eller lugtgener, men branchetypen og virksomhedens størrelse har tilsammen stor betydning for den enkelte virksomheds miljøpåvirkning. I kommuneplanen tages der udgangspunkt i den sondring mellem forskellige kategorier af produktionserhverv, der findes i Håndbog om Miljø og Planlægning. Sondringen bestemmer f.eks. hvilken afstand, der skal holdes til miljøfølsom arealanvendelse og til andre typer af produktionserhverv for at undgå miljøkonflikter.

For at sikre, at der fortsat vil være plads til disse typer erhverv er der fastsat bestemmelser, som sikrer, at arealer udlagt til produktionserhverv ikke bebygges med erhverv, der kan placeres i andre erhvervsområder. Det sker ved, at der i de fleste områder er fastlagt bestemmelser om, at der i disse områder ikke kan placeres erhverv, der i ’Håndbog om Miljø og Planlægning’ (2004) klassificeres lavere end klasse 5 ligesom der ikke må placeres erhverv, der skærper miljøkravene for de omgivende virksomheder.

Med kommuneplanens udpegning af områder forbeholdt produktionserhverv synliggøres områder, hvor det er særligt attraktivt for produktionserhverv med en vis miljøpåvirkning at etablere sig ligesom udpegningen kan sikre udfoldelsesmulighederne for eksisterende produktionserhverv.

Det kan være en udfordring at udpege områder forbeholdt til produktionserhverv indenfor eksisterende erhvervsområder, da de er udlagt og udviklet under tidligere lovgivning, der har givet mulighed for en bredere anvendelse af erhvervsområder. Generelt vil områder til tungt erhverv samt områder til virksomheder med særlige beliggenhedskrav dog være velegnede til formålet.

ER. 17 Lugtkonsekvenszone

Der kan udpeges områder til lugtkonsekvenszone fra produktionserhverv.

Indenfor konsekvensområder af produktionserhverv, må der ikke planlægges for miljøfølsom anvendelse, medmindre området er udpeget som transformationsområde.

Lugtkonsekvenszone fremgår af kommuneplankortet.

Der kan udpeges lugtkonsekvenszoner omkring erhvervsområder forbeholdt produktionserhverv. Ved udpegning af lugtkonsekvenszoner gøres der særligt opmærksom på, at der på arealer beliggende inden for konsekvensområdet kun må lokalplanlægges for følsom anvendelse, når der i lokalplanlægningen fastlægges bestemmelser, der sikrer den fremtidige anvendelse mod gener jævnfør planlovens §§ 15a og 15b.

Grundlaget for afgrænsning af lugtkonsekvenszoner kan f.eks. basere sig på:

  • konsekvensområder omkring udpegede virksomheder med særlige beliggenhedskrav,
  • tilsvarende eksisterende godkendte miljøforhold og gældende planlægning, eller
  • produktionsvirksomhedens ønske til udfoldelsesmuligheder.

I Esbjerg Kommune er der planlagt særskilt for ét område med lugtkonsekvenszone fra produktionserhverv. Planlægningen gælder en virksomhed ved Esbjerg Havn, der afkaster en lugtkonsekvenszone. Konsekvenszonen er beregnet ud fra de faktiske forhold.

Virksomheden er beliggende bynært i et område, der er under transformation med blandt andet byfortætning. I planloven er der givet mulighed for at udlægge transformationsområder indenfor konsekvenszoner så byudvikling i de tætteste dele af byen kan ske uden konsekvens for den enkelte produktionsvirksomhed.

ER. 18 Lugtbelastet areal

Indenfor lugtkonsekvenszoner fra produktionserhverv, kan der udlægges lugtbelastet areal.

Lugtbelastet areal fremgår af kommuneplankortet.

I planloven er der givet mulighed for at udlægge op til to lugtbelastede arealer indenfor lugtkonsekvenszoner fra produktionserhverv, i den fireårige planperiode.

Udpegningen af lugtbelastet areal giver mulighed for at planlægge for boliger i varigt lugtbelastede områder, hvis en række betingelser er opfyldt. Formålet med bestemmelsen om lugtbelastet areal er at byudvikling i de tætteste dele af byen kan ske uden konsekvens for den enkelte produktionsvirksomhed.

ER. 19 Virksomheder med særlige beliggenhedskrav

Der udpeges områder til virksomheder med særlige beliggenhedskrav.

Der skal ifølge loven udlægges områder til virksomheder, hvortil der af hensyn til forebyggelse af støj-, luft- eller lugtforurening må stilles særlige beliggenhedskrav. Begrebet ’virksomheder, der stiller særlige beliggenhedskrav’ skal ses i sammenhæng med Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. Udover særligt forurenende industrierhverv kan der være tale om særligt miljøbelastende tekniske anlæg.

Alt efter den enkelte virksomheds særlige miljøbelastning kan udpegningen af områder til virksomheder med særlige beliggenhedskrav ske på baggrund af støj-, luft-, spildevands- og grundvandsforhold.

Områder til virksomheder med særlige beliggenhedskrav udlægges med en konsekvenszone på 500 m og generelt i erhvervsområder med god afstand til boligbebyggelse.

Udover den lovpligtige udpegning af områder til de stærkt forurenende virksomheder henregner Esbjerg Kommune også transporttunge serviceerhverv og havnerelaterede erhverv som virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Ikke fordi de som udgangspunkt udgør en særlig miljøbelastning for deres omgivelser, men fordi begge disse erhvervstyper har særlige krav til deres omgivelser.

ER. 20 Transporttungt serviceerhverv

Områder til transporttungt serviceerhverv udlægges kun i tilknytning til overordnet trafikinfrastruktur.

Transporttungt serviceerhverv betragtes som virksomheder med særlige beliggenhedskrav.

Transporttungt serviceerhverv kan omfatte engroshandel, distributionserhverv, vognmandsvirksomheder, tankstationer og vaskehaller til lastbiler, garageanlæg, redningsstationer og lignende serviceerhverv, hvor der kan være aktiviteter hele døgnet rundt. Til- og frakørselsforhold til områder med transporttungt serviceerhverv skal være dimensioneret til lastbiler.

Udpegning af områder til transporttungt serviceerhverv kan i henhold til planloven ske langs blandt andet motorveje, det vil sige i områder, hvor der er god adgang til det overordnede vejnet. Andre erhverv, hvor motorvejsnærhed ikke er nødvendig, må ikke tage plads og skæmme arealerne langs motorvejene.

Branchetypen og virksomhedens størrelse har tilsammen stor betydning for virksomhedens miljøpåvirkning. I kommuneplanen tages der udgangspunkt i den sondring mellem forskellige kategorier af erhverv, der findes i Håndbog om Miljø og Planlægning. Sondringen bestemmer f.eks. hvilken afstand, der skal holdes til miljøfølsom arealanvendelse og til andre typer af erhverv for at undgå miljøkonflikter.

Det transporttunge serviceerhvervs behov for en placering ved hovedfærdselsårer, hvilket primært vil sige langs motorvejen, betyder, at erhvervet betragtes som et erhverv med særlige beliggenhedskrav.

ER. 21 Arealkrævende erhverv

Der udpeges områder til arealkrævende erhverv.

Muligheden for at udlægge arealkrævende erhverv har meget stor betydning for udviklingen af Esbjerg som Nordeuropas digitale knudepunkt samt for Esbjerg Kommunes grønne omstilling.

Grundlæggende er der tale om to helt forskellige typer af arealkrævende erhverv.

Servervirksomheder og andre typer af IT-infrastrukturvirksomheder er interesserede i området fordi store internationale kabelprojekter dels bringer store mængder af strøm ind gennem området og dels fordi Esbjerg-området er den første landfaste mulighed i Nordeuropa for at koble sig op på de nye transatlantiske fiberoptiske kabler fra USA. Virksomhederne efterspørger især placeringer så tæt på de store kabelføringer som muligt – det vil sige i et strøg mellem Esbjerg Havn og nord på mod Endrup. Da der samtidig er tale om arealmæssigt meget krævende virksomheder, sprænger de skalaen for almindelige udlæg af erhvervsarealer og kan ikke indpasses i Esbjerg Kommunes nuværende erhvervsområder.

Samtidig med disse udlæg til et kommende tyngdepunkt i Esbjergs erhvervsprofil er Esbjerg Kommune i gang med en stor grøn omstilling af energi- og varmeforsyningen til kommunens borgere og virksomheder. De nye forsyningsvirksomheder er arealkrævende erhverv, hvor en kystnær eller havnenær placering er afgørende for driften af anlæggene.

ER. 22 Risikoerhverv

Der skal sikres areal til og udfoldelsesmuligheder for risikoerhverv.

Risikoerhverv fremgår af kommuneplankortet.

Virksomheder, der arbejder med eller opbevarer farlige stoffer på grund af sundhedsfare, fysiske farer eller miljøfare og af en vis mængde, er, som risikovirksomhed, omfattet af Risikobekendtgørelsen.

Nye risikovirksomheder kan placeres i områder udlagt til risikoerhverv, og i de erhvervsområder, der er udlagt til erhverv med særlige beliggenhedskrav svarende til klasse 6-7 i ’Håndbog og Miljø og Planlægning’ (2004).

Eksisterende risikovirksomheder sikres udfoldelsesmuligheder ved udlægning af zoner omkring virksomheden.

Lokalisering af nye risikovirksomheder skal foretages på baggrund af en konkret vurdering af virksomhedens sikkerhedsniveau.

ER. 23 Isolinje for risikoerhverv

Der må ikke udlægges nye områder til miljøfølsom anvendelse indenfor risikoisolinjen.

ISO risikoerhverv fremgår af kommuneplankortet.

Der fastlægges en risiko-isolinje på minimum 500 m omkring områder til risikoerhverv. Dette sikrer, at der ikke udlægges nye områder til miljøfølsom anvendelse indenfor risiko-isolinjen.

Hvor der indenfor risiko-isolinjen i forvejen er miljøfølsom anvendelse, vil afstanden til området til risikoerhverv være kortere og fremtidige virksomheder vil her derfor skulle opfylde strengere krav.

ER. 24 Risikoerhverv i det åbne land

Risikoerhverv kan kun placeres i det åbne land såfremt risikoerhvervet af sikkerhedsmæssige eller logistiske hensyn ikke kan placeres i et erhvervsområde.

Fyrværkerilagre og andre lignende risikoerhverv etableres i det åbne land og i den krævede afstand fra boligområder og anden følsom arealanvendelse.

Biogasanlæg, raffinaderier og lignende risikoerhverv kan af logistiske hensyn placeres i det åbne land og i den krævede afstand fra boligområder og anden følsom arealanvendelse.

Placering foretages på baggrund af en konkret vurdering af virksomhedens sikkerhedsniveau.

ER. 25 Administrationszone for risikovirksomhed

Der er fastlagt bindinger i form af en administrationszone for risikovirksomhed.

Administrationszone for risikovirksomhed fremgår af kommuneplankortet.

Der fastlægges en administrationszone omkring eksisterende risikovirksomhed for at sikre, at risikovirksomheden ikke hindres af følsom anvendelse i området.

Indenfor 500 meter fra en risikovirksomhed kan der, på baggrund af en konkret vurdering af virksomhedens sikkerhedsniveau, planlægges for:

  • Områder hvor der samles mange mennesker, herunder f.eks. offentlige arealer, rekreative områder, særlig interessante eller følsomme områder, erhverv, større veje og andre transportanlæg, boligområder, serviceerhverv, liberale erhverv, kontorerhverv samt områder, der er svære at evakuere.
  • Bygninger hvor der samles mange mennesker, herunder f.eks. offentlige bygninger, hoteller, plejehjem, dagtilbud, forsamlingslokaler, undervisningslokaler og butikker, samt bygninger som er svære at evakuere.

Hvis der sker ændringer indenfor administrationszonen, skal planmyndigheden foretage en forudgående høring af risikomyndighederne.

ER. 26 Planlægningszone for risikovirksomhed

Der er fastlagt bindinger i form af planlægningszone for risikovirksomhed.

Planlægningszone for risikovirksomhed fremgår af kommuneplankortet.

Der fastlægges en planlægningszone omkring eksisterende risikovirksomhed for at sikre, at risikovirksomheden ikke hindres af følsom anvendelse i området.

Indenfor planlægningszonen må der ikke planlægges for:

  • institutioner med svært evakuerbare personer (f.eks. hospitaler) og
  • institutioner, der indgår i det offentlige beredskab (brand- og politistationer).

Indenfor planlægningszonen kan der på baggrund af en konkret vurdering af virksomhedens sikkerhedsniveau, planlægges for:

  • Områder hvor der samles mange mennesker, herunder f.eks. offentlige arealer, rekreative områder, særlig interessante eller følsomme områder, erhverv, større veje og andre transportanlæg, boligområder, serviceerhverv, liberale erhverv, kontorerhverv samt områder, der er svære at evakuere.
  • Bygninger hvor der samles mange mennesker, herunder f.eks. offentlige bygninger, hoteller, plejehjem, dagtilbud, forsamlingslokaler, undervisningslokaler og butikker, samt bygninger som er svære at evakuere.

Hvis der sker ændringer indenfor planlægningszonen, så skal planmyndigheden foretage en forudgående høring af risikomyndighederne.

ER. 27 Sikkerhedszone for risikovirksomhed

Der er fastlagt bindinger i form af sikkerhedszone for risikovirksomhed.

Sikkerhedszone for risikovirksomhed fremgår af kommuneplankortet.

Beskyttelseslinjens formål er at sikre vandløb som værdifulde landskabselementer og som levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyreliv. Den gælder for vandløb, der er registreret med en beskyttelseslinje i henhold til tidligere lovgivning.

Indenfor områder, omfattet af en åbeskyttelseslinje, er der generelt forbud mod at:

  • placere bebyggelse (bygninger, skure, campingvogne, master med videre).
  • foretage ændringer i terrænet.
  • foretage beplantning og lignende.

Beskyttelseslinjen regnes fra vandløbets øverste kant.

Havneområde

ER. 28 Havneområde - Esbjerg Havn

Der sikres muligheder for at udvikle Esbjerg Havn som dynamo for den grønne omstilling.

Esbjerg Havns position som trafikalt knudepunkt og centrum for Nordsøens offshore-aktiviteter understøttes.

Havneområde fremgår af kommuneplankortet. 

Hele Esbjerg Havn, herunder også de sejlbare arealer, er udlagt som havneområde. Havneområdet skal anvendes til havneorienterede erhverv og havneområdet friholdes fra aktiviteter uden relation til havnen og havet, eller fra miljøfølsomme anvendelser, der forhindrer eller vanskeliggør erhvervsaktiviteterne på havnen.

Esbjerg Havn er Danmarks port mod vest med Danmarks arealmæssigt største havn. Havnen er centrum for Nordsøens offshore-aktiviteter og virksomheder og aktiviteter, der relaterer sig til den grønne omstilling.

Med sigte på at udvikle Esbjerg Havn som dynamo for det regionale erhvervsliv, og som arbejdsplads for regionens arbejdstagere, vil Esbjerg Byråd arbejde for at søtransport, blandt andet på baggrund af EU’s anbefalinger af omlægninger af bil- og togtransport til skibstransport, prioriteres på den nationale dagsorden for transport og infrastruktur. Og ikke mindst, at koblingen af det nationale transportknudepunkt i Esbjerg med den nationale transportstruktur styrkes og fremmes.

For at udnytte Esbjerg Havns potentiale for godshåndtering fuldt ud, er det væsentligt at elektrificeringen af den øst-vestgående jernbaneforbindelse føres direkte til en veludbygget og tilstrækkeligt stor godsbaneterminal på Esbjergs Østhavn.

Esbjerg er en stor udskibningshavn med kompetencer inden for container og ro-ro området til England samt andre europæiske havne. Herunder: Göteborg, Rotterdam, Antwerpen, Immingham, Bilbao, Valencia, Palermo, Alexandria og Limassol.

Esbjerg Havns energi- og offshore-aktiviteter understøttes og fremmes ved hjælp af:

  • ovennævnte infrastrukturtiltag.
  • en sikring af gode udviklingsmuligheder for energierhverv blandt andet via brede samarbejder.
  • et godt, sammenhængende og relevant uddannelsesudbud inden for sektoren, hvor især samarbejdet mellem erhvervet og uddannelsesinstitutionerne tillægges meget stor vægt.
  • styrkelse af Esbjergs internationale profil som et bosætningselement.

Samarbejder er væsentlige for at sikre en samlet planlægning, der kan håndtere de mange og komplekse sammenhænge, som kan understøtte og fremme Esbjergs Havns vækst og udvikling.

ER. 29 Havnebassin og -værker

Arealer ved Esbjerg Havn er udlagt til havneområde med havnebassin og -værker.

Havneområdet omfatter havnebassiner og -værker på Esbjerg Havn. Det vil sige, sejlbare vandarealer, kajanlæg, ramper, losningsgrej og lignende i vandarealet.

Formålet med udpegningen er at sikre sejlbarheden i havnebassinerne. De mere specifikke rammebestemmelser i disse rammer omhandler anvendelserne på de broer, ramper eller andet der findes i vandet samt anvendelserne på de eventuelle arealer, der måtte blive resultatet, hvis hele eller dele af et havnebassin opfyldes.

Vandarealets omgivende kajer ligger i byzone. Rammeafgrænsningen af det sejlbare vandareal følger således byzoneafgrænsningen.

ER. 30 Lettere havneerhverv

Udpegede havneområder anvendes til lettere havneerhverv.

Der må ikke etableres boliger i erhvervsområder i havneområde.

Skovbyggelinjen har til formål at sikre skovenes værdi som landskabselementer samt opretholde skovbrynene som værdifulde levesteder for plante- og dyrelivet.

Ved skove forstås arealer, der er bevoksede med træer, der på sigt kan danne en højstammet skov, medmindre der er tale om deciderede landbrugsafgrøder, såsom juletræer og pyntegrønt. Skovbegrebet i § 17 omfatter således også de skove, der ikke er pålagt fredsskovpligt.

Skovbyggelinjen er på 300 m. Den gælder for alle offentlige skove, det vil sige, skove, der tilhører staten, kommuner, kirker, præsteembeder og offentlige stiftelser, samt for private skove, hvis sammenhængende areal udgør 20 ha eller derover uanset om skoven har forskellige ejere. Skovbyggelinjen omfatter såvel eksisterende skove, som nye skove over 20 ha, der plantes f.eks. som skovrejsningsprojekter. Såfremt en privat skov på under 20 ha ved erhvervelse overgår til offentlig skov, opstår der en skovbyggelinje. Det samme gælder, hvis skoven ved nytilplantning får et areal på over 20 ha.

ER. 31 Havneerhverv

Udpegede havneområder anvendes til havneerhverv.

Der må ikke etableres boliger i erhvervsområder i havneområde.

Havneområdet skal anvendes til havneorienterede erhverv og havneområdet friholdes fra aktiviteter uden relation til havnen og havet, eller fra miljøfølsomme anvendelser, der forhindrer eller vanskeliggør erhvervsaktiviteterne på havnen.

Områder til havneerhverv er udlagt i størstedelen af Esbjerg Havns havneområde og består af en blanding af havneorienterede erhverv, her især transporttunge serviceerhverv, virksomheder med særlige beliggenhedskrav og havneorienterede industrierhverv. Der er herudover mulighed for at etablere mindre belastende havneorienterede erhverv inden for håndværk, engroshandel og service. I områder til havneerhverv kan der placeres virksomheder, der i Håndbog om Miljø og Planlægning er klassificeret mellem klasse 4 og 7. Der kan følgelig ikke placeres boliger i områderne.

ER. 32 Skorsten, antenne eller lignende teknisk installation

I området kan der etableres skorstene, antenner eller lignende tekniske installationer med en højde på op til 100
meter over terræn.

Skorsten, antenne eller lignende teknisk installation skal udformes, så installationen fremstår som en del af den samlede bygningshelhed.

Skorsten, antenne eller lignende teknisk installation kan, efter en særskilt vurdering, etableres med højder, der overstiger den samlede bygningshelhed.

Skorsten, antenne eller lignende teknisk installation fremgår af kommuneplankortet.

Kendelsesfredede arealer kan være fredede ud fra landskabelige, biologiske eller kulturhistoriske hensyn. Der kan være tale om større sammenhængende landskabsområder, f.eks. Kongeådalen, eller mindre lokaliteter som f.eks. Exner-fredningerne omkring en del af kommunens kirker.

Naturarealer, som eksempelvis Marbæk Hede, Horslund Krat, Lustrup Fællesjord og Ribe Holme, er omfattet af en fredning. Bindingerne på de fredede arealer fremgår af fredningskendelserne, der er tinglyst på de pågældende matrikler og kan findes på fredningsnaevn.dk. Indenfor nogle fredninger er det eksempelvis ikke tilladt at foretage terrænændringer, opstille skure og master eller plantning af træer og buske. I visse tilfælde skal der udføres løbende naturpleje enten af lodsejer eller af kommunen. Fredningsnævnet er den overordnede myndighed for de fredede områder, og kan i særlige tilfælde give dispensation til indgreb, som ellers ikke er tilladt ifølge bestemmelserne for det pågældende område.

Exner-fredninger er frivilligt tinglyste fredninger, som kun dækker kirkens nærmeste omgivelser. Fredningsdeklarationernes hovedindhold er bestemmelser om, at der ikke må foretages ændringer i den bestående tilstand, som kan virke skæmmende eller hindrende for udsigten til eller fra kirken.