Grønne rekreative områder

Grønne rekreative områder er grønne arealer, der har en mere intensiv drift og benyttelse. De rekreative områder er beliggende i byzone eller planlagt byzone. Grønne rekreative områder består af:

• Grønne rekreative områder
  Bynære skove, offentligt tilgængelige kvartersparker og pladser, bydelsparker og pladser samt byparker og pladser.

• Kolonihaver
  Nyttehaver og rekreative haver i klynger.

• Kirkegårde
  Begravelsespladser, der med deres grønne islæt også er steder for fordybelse og eftertanke.

• Campingpladser
  Typisk kystnære ferie og overnatningssteder med hytter, campingvogne og telte.

Grønt lokalområde

Grønt lokalområde sikrer grønne rekreative arealer i det åbne land herunder i landsbyer, det vil sige i lokalsamfund eller sammenhænge, der ikke ligger i byzone eller planlagt byzone.

Grønt danmarkskort

Grønt danmarkskort er naturområder og økologiske forbindelser samt områder, der på sigt kan udvikle sig til sådanne. Grønt danmarkskort er beliggende i landzone Grønt danmarkskort samler fire forskellige bindinger:

• Særligt værdifuld natur
  Eksisterende naturområder, der udgør et levested for vilde dyr og planter.
• Økologisk forbindelse
  Forbindelser, der sikrer dyr og planters mulighed for spredning mellem levesteder.
• Potentielt naturområde
  Områder, der på sigt kan udvikle sig til egentlige naturområder, og dermed blive levested for dyr og planter.
• Potentiel økologisk forbindelse
  Områder, der på sigt kan udvikle sig til en spredningskorridor for dyr og planter mellem levesteder.

Adgangen til naturen og landskabet er en vigtig attraktion og et væsentligt bosætningsmotiv uanset lokalsamfundets størrelse. De grønne kiler i byerne er hovedsageligt knyttet til vandløbene og er særligt kendetegnende for Esbjerg. Kilerne består af både grønne rekreative områder og grønt danmarkskort. Kilerne adskiller de enkelte bydele og giver, gennem offentlige arealer og stier/veje på privat jord, adgang til det åbne land.

Adgangen til rekreative oplevelser i kilerne vægtes højt. Kilernes omfang giver oplevelsen af uforstyrrethed; at være væk fra bebyggelse og trafik. Kilernes funktion er dermed i rekreativ forstand, til en vis grad, analog med det åbne lands.

Fremtidige grønne kiler skal lokaliseres ud fra behovet for grønne rekreative områder, samt hensyn til byernes struktur, natur, landskab og klimatilpasning. Kilernes og eventuelle tværgående grønne bånds omfang skal afspejle byernes eksisterende grønne strukturer og byernes størrelse. Det er således hensigtsmæssigt at forlænge de større kiler og grønne bånd i Esbjerg og etablere nye af samme omfang.

Den videre adgang ud i det åbne land skal sikres gennem den kommunale planlægning så enhver byudvikling rummer mulighed for at komme fra eksisterende grønne områder og videre af stier/veje ud i det åbne land.

Også i kommunens mindre lokalsamfund skal samspillet mellem bebyggelse, natur og landskab styrkes. Udvalget for levedygtige landsbyer peger i deres afrapportering fra 2018 på, at netop adgangen til natur og landskab kan være et væsentligt parameter for, hvor tilflyttere ønsker at bosætte sig. Derfor bør der også arbejdes for at udbygge adgangen til netop naturen og landskabet i samarbejde med de lokale lodsejere. 

Med Kommuneplan 2022-34 udlægges en ny ydre grøn ring omkring Esbjerg by. Ringen udlægges som en kombination af grønne rekreative områder og grønt danmarkskort. Med udpegningen er der lagt vægt på at skabe en sammenhængende, grøn forbindelse omkring Esbjerg. Udpegningen er blandt andet sket på baggrund af den nuværende viden om fremtidig oversvømmelsesrisiko således, at de tørreste arealer er friholdt til eventuel senere byvækst, mens den grønne ring mange steder er placeret, hvor der potentielt kan blive vådt i fremtiden. 

Udformningen af de grønne byrande skal understøtte de stedlige landskabelige og kulturhistoriske værdier. Randene skal ikke nødvendigvis bestå af tæt beplantning, men kan nogle steder være en mosaik af åbne grønne arealer og spredt bevoksning, hvor der rummes mulighed for ind- eller udsigt til/fra den bagvedliggende bebyggelse. Andre steder er det ikke hensigtsmæssigt med beplantning som afslutning på byen, f.eks. omkring Ribe. Her er det byens fremtoning i landskabet, der skal fremhæves og understreges. Der kan ligeledes være steder, hvor byen har en markant, flot og arkitektonisk afslutning, f.eks. steder, hvor bebyggelsen afslutter og understreger en bakke. 

Gennem hensigtsmæssig udformning af de grønne byrande styrkes overgangene mellem by og land.

De grønne byrande kan have forskellig karakter og funktion

Offentlighedens adgang til det åbne land er flere steder under pres. Det er derfor væsentligt, at der etableres rekreative muligheder for kommunens borgere i de grønne byrande og videre ud i det åbne land.

De grønne byrande kan med fordel indtænkes som elementer i klimasikringen.

De grønne områder, herunder både grønne kiler, parker og pladser, skal gives en størrelse og funktion, så de kan rumme forsinkelsesbassiner og midlertidige regnvandsbassiner i forbindelse med ekstremhændelser i form af vandstandsstigninger og nedbør, således at oversvømmelser undgås.

Der skal findes steder, hvor vandet kan løbe hen, når det regner meget. Disse steder skal placeres så de ikke er til gene for borgere og infrastruktur. Lavtliggende arealer skal derfor forbeholdes nedsivning, og skal være med til at sikre bebyggede områder mod oversvømmelse i forbindelse med ekstremhændelser. Disse områder er i reglen områder, der i dagligdagen bruges til andre formål, så som boldbaner eller pladser i byen.

I udvalgte områder skal der indpasses forsinkelsesbassiner naturligt i terræn. Disse områder kan eksempelvis udformes som søer i de grønne områder. Her vil vandstanden variere alt efter, hvor meget vand der er brug for at lede væk.

Ved nye bolig- og erhvervsområder bør der vest for disse, udlægges arealer til lægivende bevoksninger, der kan mindske vindhastigheden, hæve luftfugtigheden samt regulere temperaturen og dermed skabe bedre byer at leve og opholde sig i.

Træer og grønne tage er med til at skabe et behageligere mikroklima i bymiljøerne. Eksempelvis kan træer og planter regulere temperaturen, så det bliver køligere i varme perioder og varmere i kolde perioder. Derudover kan træer og planter binde luftens støv og forurenende partiklerDet grønne bidrager således til en renere luft i byerne.

I bymæssige bebyggelser skal der afsættes tilstrækkeligt med plads til, at træerne kan trives og dermed få en reel klimaforbedrende effekt.

For at et område opleves trygt og sikkert at færdes i, er der tre kategorier af tryghed, der bør være opfyldt, og som der altid bør tages højde for i planlægningen og projekteringen af offentligt tilgængelige grønne rekreative områder:

Den fysiske tryghed

Et grønt rekreativt område skal overholde gældende regler og retningslinjer for den fysiske fremtræden. Eksempelvis skal legepladsen være sikker, trappen skal have et gelænder, inventaret skal være i en ordentlig stand, og befæstningen skal være uden huller. Derudover skal der ikke være konkrete muligheder for, at overfaldsmænd kan gemme sig. Stier og lignende skal være dimensioneret efter den konkrete brug således, at cyklister, motionsløbere og den stille vandrer eksempelvis ikke kæmper om den samme smalle sti.

Den visuelt oplevede tryghed

For at et rekreativt område er, og opleves, visuelt trygt skal området være indbydende, velplejet, overskueligt og let at aflæse både i dag- og aftentimerne.

Den visuelle tryghed vil oftest kunne ændres, forbedres og styrkes gennem en ændring af stedets drifts- og plejemålsætninger, ligesom den visuelle utryghed kan forøges gennem en manglende opfølgning eller en dårlig drifts- og vedligeholdelsesstandard.

Den psykisk oplevede tryghed

Om et grønt rekreativt område opleves psykisk trygt, kan være meget individuelt, men stedet skal som udgangspunkt være let aflæseligt i både form og funktion. Brugeren skal ikke være bange for at færdes der, og de påtænkte brugere skal kunne færdes i området uden at skabe utryghed hinanden imellem.

Den psykiske tryghedsoplevelse er tit bundet op på det visuelle indtryk. Den psykiske tryghed kan være oplevelsen af, at der er for få mennesker i området – eller for mange i forhold til det forventelige ud fra lokalitetens beliggenhed og karakter. For den psykiske tryghed er det vigtigt, at brugeren eksempelvis har oplevelsen af, at der er hjælp at hente, hvis brugeren falder eller bliver overfaldet.

Sundhedsfremmende tiltag kan være tiltag, der styrker både den psykiske sundhed som den fysiske. De enkelte grønne områder skal indrettes derefter og kan, afhængig af områdets størrelse og indretning, ikke nødvendigvis indeholde alle funktioner idet nogle funktioner er mere pladskrævende/intensive end andre. Hvert byområde bør dog indeholde funktioner, der tilgodeser både den psykiske og den fysiske sundhed.

Sundhedsfremmende tiltag kan f.eks. være nye stiforløb, rydning af beplantning for sikring af særlige udsigter, MTB-baner, opstilling af træningsredskaber, nye legepladser, shelters/bålhytter, sansehaver og grønne områder med særlig ro for både støj og trafik.

Nedlæggelse af eksisterende grønne rekreative områder og grønne kiler i byen, kan kun komme på tale, når der er væsentlige samfundsmæssige hensyn, der begrunder ændringen, og andre anvendelige placeringer ikke kan lokaliseres.

I forbindelse med, en undtagelsesvis, inddragelse af et grønt rekreativt område, skal det vurderes hvorvidt den planlagte ændring vil påvirke de rekreative muligheder i nærområdet. Såfremt der er en væsentlig påvirkning, skal der, så vidt muligt, udlægges et erstatningsreal. Alternativt kan kvaliteten af et eksisterende grønt rekreativt område højnes.

Det er vigtigt for bevarelsen af de grønne rekreative områder og opfattelsen af deres uforstyrrethed, at områderne friholdes for bebyggelse, tekniske anlæg samt andre installationer, der ikke etableres til områdets drift. Byggeri til driften kan være friluftsfaciliteter i det åbne land og andre rekreative installationer som legepladser, bålhytter, shelters, fugletårne, MTB-baner og lignende.

I særlige tilfælde kan det være nødvendigt at etablere byggeri til andet end områdets drift. Byggeriet kunne være pumpehuse for drikkevandsforsyning, omformere og lignende. Byggeriet skal gennem placering, arkitektur og materiale/farvevalg tilpasses området bedst muligt

Ved byudvikling i bolig-, erhvervs-, center- og offentlige områder skal grønne rekreative områder og grønne enkeltelementer, så vidt muligt, indtænkes i planlægningen for det enkelte område.

Grønne rekreative områder og grønne enkeltelementer er væsentlige for byernes udtryk, rekreation og det lokale klima, hvilket bidrager til attraktive bosætningsmuligheder og forøget livskvalitet.

Etablering, bevarelse og udbygning af grønne rekreative områder og grønne enkeltelementer er derfor vigtig. Særligt i indre by i Esbjerg, hvor der er en begrænset mængde grønne rekreative områder og hvor den største byfortætning sker. Der bør derfor, både i den overordnede planlægning samt i planlægningen for enkeltprojekter, indtænkes nye kvarterspladser, mindre grønne rekreative områder og grønne enkeltelementer.

Oversigt over indre bys parker og pladser

Ved byfortætning sker der ofte en transformation af større dele af et byrum. Dette kan blandt andet have konsekvens for de grønne områder og for grønne enkeltelementer. Det er derfor hensigtsmæssigt at prioritere nye grønne arealer og enkeltelementer som supplement eller erstatning for nedlagte grønne områder eller enkeltelementer.

Når der ved byfortætning skal lokaliseres muligheder for begrønning, kan forarealer, facader, tagflader og de nærmeste byrum inddrages i planlægningen. Herigennem opnås arkitektoniske helheder og differentierede bybilleder.

Undtaget for bestemmelserne er Ribes bykerne, idet middelalderbyen historisk ikke har haft gadetræer, men bagvedliggende gårdrum, anlæg og pladser kan begrønnes.

Begrønning betragtes som det overordnede begreb for etablering af grønne arealer og grønne enkeltelementer.

Grønt danmarkskort skal – på tværs af kommunegrænser og andre administrative inddelinger – vise, hvordan nuværende natur sammen med ny natur kan bindes sammen i ét landsdækkende netværk. Staten leverer digitale naturkort, som, sammen med kommunens egne registreringer, skal anvendes i planlægningen.

Grønt danmarkskort skal indeholde natur- og skovområder, herunder alle Natura 2000-områder og økologiske forbindelser, som fungerer som spredningskorridorer for vilde dyr og planter. Der skal i planlægningen lægges særlig vægt på at sikre og forbedre sammenhængen mellem naturområder, hvor kommunen har registreret et værdifuldt indhold af plante- eller dyrearter. Små og isolerede naturarealer med et lavere indhold af plante- eller dyrearter, og hvor der ikke vurderes at være reel mulighed for at skabe bedre forbindelser til andre naturområder, skal ikke indgå i udpegningen.

Landbrugsarealer i omdrift kan udlægges som grønt danmarkskort, hvor de grænser op til eller sammenbinder eksisterende naturarealer. Landbrugsarealer beliggende i Natura 2000-områder skal indgå i grønt danmarkskort. Hensigten med at udpege disse arealer er at beskytte de eksisterende naturarealer og give mulighed for at skabe bedre forbindelse mellem dem, så de kan fungere som spredningsveje for dyr og planter.

Omkring vandløbene er der ofte mange eng- og moseområder, som gennem tiden er blevet drænet og dyrket op. Disse områder bør derfor udlægges som en del af det sammenhængende netværk i grønt danmarkskort. Landbrugsarealer indenfor grønt danmarkskort er ofte omfattet af udpegningerne til potentiel natur eller potentiel økologisk forbindelse. 

Esbjerg Kommune nedsatte i samarbejde med de øvrige vadehavskommuner et Naturråd i 2018. Naturrådet var sammensat af interessenter fra henholdsvis jordbrugserhvervene samt natur- og friluftsorganisationer. Naturrådets formål var at rådgive kommunerne om udpegningen og revisionen af grønt danmarkskort. Naturrådet afsluttede deres arbejde med en række anbefalinger til kommunerne. Ved revision af det grønne danmarkskort skal Naturrådets anbefalinger og principper for udpegning søges efterlevet for at sikre en balance mellem naturbeskyttelsesinteresser og erhvervsinteresser.

Arealer udpeget til grønt danmarkskort er i vid udstrækning forbundet med arealer i nabokommunerne. Også ved fremtidige udpegninger eller revisioner af grønt danmarkskort, skal der sikres sammenhæng på tværs af kommunegrænsen for at det overordnede formål med udpegningen kan opnås.

Formålet med grønt danmarkskort er at skabe større og bedre naturområder, der hænger bedre sammen, så vilde dyr og planter i højere grad kan sprede sig. En gradvis etablering af et netværk af naturområder indenfor udpegningen af grønt danmarkskort skal sikre, at den mest værdifulde natur ikke ligger som isolerede øer i omgivelser af intensivt dyrkede marker, motorveje og andre tekniske anlæg.

Naturforvaltningen skal målrettes områder, hvor den gør størst nytte. En omkostningseffektiv indsats for biodiversiteten vægter beskyttelsen af den eksisterende værdifulde natur først. Det vil sige, at projekter i første omgang bør rettes mod naturarealer med et højt indhold af følsomme, truede eller sjældne arter. Først når der er sikret en god tilstand af den eksisterende natur, bør indsatsen rettes mod at skabe ny natur på for eksempel intensivt drevet landbrugsjord. Ved indsatser på landbrugsjord bør indsatsen målrettes arealer med et højt potentiale, såsom lavbundsarealer, eller arealer, hvor eksempelvis nyetablerede vandhuller vil kunne fungere som trædesten for arter i sådanne intensivt udnyttede landskaber.

Da der på baggrund af Naturrådets anbefalinger er foretaget en ny udpegning af grønt danmarkskort, er det ikke muligt at angive, hvor stor en andel af grønt danmarkskort der er realiseret siden vedtagelsen af Kommuneplan 2018-30. Naturindsatsen i den forgangne planperiode har været prioriteret inden for grønt danmarkskort med særlig vægt på projekter i Natura 2000 og øvrig særlig værdifuld natur. Ud over vedligehold af den eksisterende Natura 2000-indsats kan konkret nævnes følgende projekter:

• Ved Endrup er der gennemført et tværkommunalt naturplejeprojekt i Sneum Ådal med rydning, hegning og afgræsning af værdifulde rigkær og overdrev.
• Ved Hviding er der realiseret et naturplejeprojekt på 3,5 ha i et særligt værdifuldt naturområde med flere arter af orkideer i samarbejde med den private lodsejer.
• På Mandø realiseres i sommeren/efteråret 2021 et naturgenopretningsprojekt på 187 ha på fonds- og privatejede arealer.
• I Kongeåmarsken er et større vådområdeprojekt under planlægning i tæt samarbejde med lodsejerne inden for et område på 650 ha. Vådområdeprojektet vil medføre en ekstensivering af omdriftsarealer til natur.

Udpegningen til grønt danmarkskort skal medvirke til at sikre, at områderne friholdes for byggeri og anlæg, der er uforenelige med de naturmæssige og landskabelige interesser og som kan forhindre, at området senere kan udvikle sig til egentlig natur. Indenfor grønt danmarkskort kan der derfor ikke forventes tilladelse til byggeri, anlæg og andre projekter, der ikke er forenelige med naturbeskyttelsesinteresserne.

Udpegningen af grønt danmarkskort er ikke til hinder for, at lovligt etablerede jordbrug kan fortsætte, og at der kan opføres byggeri, der er nødvendigt for driften af en jordbrugsejendom. Ligeledes kan der etableres byggeri, der er nødvendigt for driften af det pågældende område.

Vindmøller kan placeres indenfor grønt danmarkskort såfremt væsentlige funktionelle og planlægningsmæssige interesser taler for.

Naturen skal i højere grad være tilgængelig for borgerne. Adgang til naturen er en forudsætning for et aktivt friluftsliv og for gode naturoplevelser både for lokale og turister. 

I de enkelte lokalsamfund er muligheden for at komme ud og opleve naturen og landskabet et vigtigt aktiv, der kan være med til at understøtte bosætningen i området. Adgang til naturen er ligeledes væsentlig for forståelsen for vores fælles naturværdier og vigtigheden af at passe på dem.

Adgangen til de udpegede områder skal derfor søges opretholdt og forbedret blandt andet gennem planlægning for rekreative stier i samarbejde med lokale lodsejere.

I forbindelse med naturgenopretningsprojekter, skovrejsning og lignende skal den offentlige adgang søges styrket under hensyntagen til naturbeskyttelsesinteresserne.