I områder til tekniske anlæg kan der placeres

Forsyningsanlæg som:

• Vandværker
• Varmeværker og kraftvarmeværker, herunder affaldsforbrændingsanlæg
• Naturgasanlæg
• Biogasanlæg
• Solenergianlæg
• Transformeranlæg
• Kommunikationsanlæg

Deponeringsanlæg som:

• Deponi
• Genbrugsplads
• Affaldshåndteringsanlæg
• Renovations- og slamværk

Spildevandsanlæg som:

• Renseanlæg
• Regnvands- og klimaanlæg
• Nedsivningsanlæg
• Pumpestation

Trafikanlæg til landbaseret trafik som:

• Jernbane og station
• Rangeranlæg
• Godsbaneterminal
• Lufthavn
• Transportcenter
• Parkeringsareal
• Sporbetjente arealer

Øvrige tekniske anlæg som:

• Motorsportsanlæg
• Streetrace bane
• Skydebane
• Stort idrætsanlæg
• Materielgård

Hvor det skønnes hensigtsmæssigt, kan et område i kommuneplanens rammedel helt eller delvist forbeholdes, reserveres eller på anden måde sikres til et bestemt formål.

Forsyningsanlæg opfylder vigtige samfundsmæssige behov for vand, varme, elektricitet, signaler til telefoni og internet, etc. og omfatter en bred vifte af anlæg: Varmeværker, kraftværker, vandværker, naturgasanlæg, højspændingsanlæg, transformeranlæg, solenergianlæg og lignende.

Anlæggene er meget forskellige i deres pladskrav og i forhold til deres fysiske udformning.

Forsyningsanlæg er karakteriserede ved, at de oftest er tilkoblet et distributionsnet, som sikrer forsyningen ud til forbrugerne. Dette kan stille krav til placering af anlæggene, fordi der ofte, af effektivitetshensyn, vil være et ønske om at minimere ledningsnettets længde. Disse hensyn skal ligeledes indgå i vurderingen, når der udlægges nye arealer til byudvikling. Oftest vil en placering tæt på de byområder, der skal forsynes via anlægget, være hensigtsmæssigt.

For de store kraftvarmeværker kan der, af hensyn til forsyning af brændsel, være behov for en havnenær placering.

Transformatorstationer, pumpestationer og lignende tekniske anlæg med en vis arealmæssig udstrækning og/eller miljømæssig påvirkning af omgivelserne udlægges som tekniske anlæg. De forbindende strækningsanlæg som højspændingsledninger, spildevandsledninger og gasledninger er sikret med bindinger og udlægges ikke som tekniske anlæg.

Tekniske anlæg kan medføre gener for omgivelserne. Det kan handle om lugt fra biogasanlæg med driftsforstyrrelser. Fra kraftvarmeværker og varmeværker kan der forekomme gener i form af emissioner af forurenende stoffer, men disse vil som regel forekomme i lang afstand fra anlæggene og på den måde ikke være udslagsgivende for placering af disse.

For de øvrige forsyningsanlæg vil oplevede gener hovedsageligt bestå i den visuelle påvirkning, som anlæggene kan medføre ved deres fremtræden i landskabet. Anlæggene kan også medføre støjgener, hvorfor anlæggene afkaster en støjisolinje.

Kategorien omfatter deponeringsanlæg som deponi, genbrugsplads, affaldshåndteringsplads, renovations- og slamværk og lignende samt kontorer i tilknytning hertil.

Deponeringsanlæg, herunder affaldshåndteringsanlæg, opfylder vigtige samfundsmæssige behov for en hensigtsmæssig håndtering og bortskaffelse af affald.

Anlæggene er oftest meget pladskrævende og kan medføre støjgener ved håndtering og behandling af det tilførte affald. De kan i visse tilfælde være forbundet med lugtgener, og der kan, især ved ældre anlæg med deponering af organisk affald, være risiko for udsivning af perkolat og gasdannelse. Perkolat er regnvand, der er blevet forurenet efter at have været i kontakt med miljøfremmede stoffer på et deponeringsanlæg.

Genbrugspladser skal placeres, så de er trafikalt tilgængelige for mange mennesker, som selv fragter genbrugeligt affald til pladserne i bil.

Affaldshåndteringsanlæg, og deponeringsanlæg i øvrigt, skal placeres, så de er trafikalt tilgængelige for større køretøjer, som indsamler affald hos private husstande og hos virksomheder og eventuelle omlastestationer.

Kategorien spildevandsanlæg omfatter rensningsanlæg og øvrige spildevandsanlæg som overløbsbassin, nedsivningsanlæg, pumpestationer og lignende.

Spildevandsanlæg opfylder vigtige samfundsmæssige behov for en hensigtsmæssig og hygiejnisk afledning af spildevand fra husstande, virksomheder og institutioner.

Spildevandsanlæg bør placeres i hensigtsmæssig afstand til det ledningsnet, der skal servicere husstande, virksomheder og institutioner.
Der kan ved driftsforstyrrelser forekomme lugtgener fra renseanlæg.

Pladskravet varierer efter hvilken type spildevandsanlæg, der er tale om. Et egentligt renseanlæg er forholdsvis pladskrævende, mens et forsinkelses- eller overløbsbassin tager mindre plads. Alt efter område og udformning kan forsinkelsesbassiner have en arealmæssig dobbeltfunktion som rekreativt og grønt indslag i området.

Kategorien omfatter trafikanlæg til landbaseret trafik, som vej- og stianlæg, havneanlæg, jernbane og stationer, rangeranlæg, godsbaneterminal, lufthavn, trafikcenter, parkeringsareal og lignende.

Trafikanlæg er af stor samfundsmæssig vigtighed, fordi de sikrer menneskers mobilitet mellem hjem, arbejde og fritid og transport af varer og gods mellem producenter og aftagere.

Samtidig kan der være mange gener forbundet med trafikanlæg, såsom støj, partikler, lugt, risiko for trafikulykker og visuel påvirkning af byområder og landskaber.

For trafikanlæg er tilgængeligheden for brugerne altafgørende. For både anlæg til kollektiv transport som busser og tog, samt parkeringsanlæg vil placeringen dermed ofte skulle være tæt på større boligkoncentrationer, bymidter, store arbejdspladser og servicefunktioner etc., selvom genepåvirkninger vil følge disse områder.

For lufthavne vil genepåvirkningerne i form af støj og risiko for ulykker dog være så betragtelige, at lufthavne skal placeres i god afstand fra bymæssig bebyggelse.

For anlæg til transport af varer og gods vil hensyn til videre distribution med andre typer i transportkæden ofte være afgørende.

Kategorien øvrige tekniske anlæg omfatter store og støjende anlæg, som motorsportsanlæg, street race bane, skydebane, idrætsanlæg og lignende.

Øvrige tekniske anlæg har primært betydning for muligheden for at udøve fritids- og idrætsaktiviteter af mere arealkrævende og/eller støjende karakter.

Motorsportsanlæg, street race-baner og idrætsanlæg tiltrækker typisk mange publikummer og kræver derfor god tilgængelighed i form af mulighed for såvel kollektiv transport som for gode adgangsforhold og parkering for privatbiler.

Gener fra øvrige tekniske anlæg er typisk støj, lyssætning, parkering og trafik.

Kommunens materielgårde tilhører også gruppen af øvrige tekniske anlæg. Materielgårde er primært oplagspladser for diverse udstyr og maskinel. Der kan dog være nogen trafik af større køretøjer ved en materielgård. Det er trafik der foregår i almindelig arbejdstid, hvorfor den støj, der måtte være forbundet hermed, sjældent er til gene.

Materielgårde anvendes til kommunal opbevaring af udstyr og maskinel, som bruges i driften af kommunal infrastruktur som veje, stier, parkdrift etc.

Der vil ofte i forbindelse med materielgårdene være etableret tankanlæg til brændstoftankning af køretøjer og maskinel.

Jævnfør bekendtgørelsen om miljøvurdering af planer og konkrete projekter er der en række anlæg, hvor der, inden en anlæggelse eller udbygning kan gennemføres, skal udarbejdes en redegørelse for anlæggets virkning på miljøet i form af en miljøkonsekvensrapport. Indholdet af redegørelsen skal være i overensstemmelse med bekendtgørelsens regler.

Der er en række anlæg, hvor der som udgangspunkt skal udarbejdes en miljøkonsekvensrapport. Disse anlæg er beskrevet i bekendtgørelsens bilag 1. Derudover er der en række anlæg, hvor der skal foretages en indledende vurdering af miljøpåvirkningen, en såkaldt VVM-screening, inden det kan fastslås om en egentlig miljøkonsekvensrapport er nødvendig. Disse anlæg er beskrevet i VVM-bekendtgørelsens bilag 2.

Kommunen er som udgangspunkt myndighed i forhold til VVM-bekendtgørelsen. For visse anlæg er Staten dog myndighed. Det gælder blandt andet for anlæg, hvor staten er bygherre.

Siden udarbejdelsen af Kommuneplan 2018-30 er der udarbejdet miljøkonsekvensrapporter for: 

• Etablering af et datacenter øst for Esbjerg,
• Udvidelse af Esbjerg havn mod syd,
• Udvidelse af Ribe Biogas,
• Opførelse og drift af en Ikea butik i Kjersing,
• Opførelse og drift af virksomheden Quantafuel i Veldbæk.

En miljøkonsekvensrapport udstikker de nøjagtige retningslinjer for, hvor et givet projekt skal placeres, hvordan det skal se ud og hvordan det må påvirke omgivelserne. I tilfælde af ændringer i forhold til miljøkonsekvensrapporten, skal den ansvarlige myndighed vurdere væsentligheden af ændringerne gennem en VVM-screening, før disse kan gennemføres.

VVM-bekendtgørelsens væsentlighedsprincip indebærer, at afvigelser fra den eksisterende miljøkonsekvensrapport kræver en vurdering af om ændringen er til skade for miljøet. Hvis det er ændringer, der forbedrer nogle af de parametre, der har været behandlet i miljøkonsekvensrapporten, kan ændringen umiddelbart tillades.

Ved andre typer ændringer, skal der udarbejdes en VVM-screening, der belyser, om det er en mindre ændring af projektet, der ikke påvirker miljøet eller om omfanget af ændringerne er så store, at der igen skal udarbejdes en miljøkonsekvensrapport.