Esbjerg Kommune

Politiske mål

EnergiMetropol Esbjerg er et aktiv for Danmarks position og muligheder på energiområdet. Det skal kunne mærkes og anerkendes lokalt, regionalt, nationalt og internationalt.

Esbjerg skal tage lederskabet i udviklingen af det sydvestjyske område her med et særligt fokus på uddannelsesområdet.

Selvforståelsen i Esbjerg fremmes og fortællingen om byen i evig udvikling styrkes.

Sundhed, bæredygtighed og tryghed prioriteres højt ved udvikling af Esbjerg Kommune.

Indbyggertallet i Esbjerg Kommune skal forøges.

 

Erhverv og uddannelse

EnergiMetropol Esbjerg

I Esbjerg Kommune er energi et tværgående tema, der tænkes ind i byudvikling, anlægsprojekter, folkelige events, uddannelse og klimahensyn. Esbjergs arbejdsmarkedsmæssige internationale profil styrker og understøtter energitemaet og gør hele kommunen endnu mere alsidig og attraktiv. For at arbejde specifikt med Esbjerg by udarbejdes der en imageanalyse af Esbjerg by.

Esbjerg har en lang række styrker indenfor energi og energiteknologi:

• Der er strategisk nærhed til eksisterende og planlagte offshore vindmølleparker i Nordsøen og strategiske kompetencer til at udnytte denne nærhed.
• Esbjerg Havn er et trafikalt knudepunkt og Danmarks vigtigste havn for offshore og vindenergi - 75 % af alle danske vindmøller udskibes fra Esbjerg – der er motorvej helt frem til havnen.
• Viden og kompetencer om offshore er baseret på fire årtiers erfaringer – 250 lokale virksomheder råder over alle former for relevant knowhow indenfor offshore, herunder:
  • Udvikling og design af offshoreinstallationer
  • Offshore supply-baser
  • Innovation, produkt- og procesoptimering
  • Service og vedligehold
  • Logistik og transport
  • Reparation og modernisering af rigge
• Klyngeorganisationen offshoreenergy.dk for dansk olie, gas og vedvarende energi er placeret i Esbjerg.
• Esbjerg har Danmarks største offshoreklynge med 2/3 af landets job i sektoren.
• Mere end hvert 9. job i Esbjerg er i energibranchen.
• Der er ansat mere end 1000 rådgivende ingeniører med specialer indenfor energi og offshore.
• Esbjerg er Danmarks repræsentant i WECP (World Energy Cities Partnerships) – verdenseliten indenfor energibyer. Foreningen tæller 19 medlemsbyer. Der optages kun nye byer på anbefaling fra andre byer. Samarbejdet fremmer udveksling af viden i energisektoren samt sikrer gensidig udvikling på en lang række strategiske områder såsom energiteknologi, uddannelse, miljøteknologi og udvikling af turismen.
• Der er væsentlige internationale aktører indenfor offshore- og energisektoren med mere end 1.000 ansatte i Esbjerg.
• Der er en bioenergiklynge i form af et tæt samarbejde mellem lokale virksomheder og universiteter.
• Esbjerg Havn har siden 2013 udvidet havnearealet med 1 million m² og er i dag med sine 4,5 millioner m² Danmarks arealmæssigt største havn.
• Danmarks største heliport ligger ved Esbjerg – heliporten er en forudsætning for servicering af offshoreaktiviteter.
• De over 5.500 studerende i Esbjerg følger de mere en 60 studieretninger, som findes i byen. Mange uddannelser er målrettet offshore og energiteknik.

Opbygningen af et internationalt miljø i Esbjerg gør hele kommunen endnu mere alsidig og attraktiv.

Education Esbjerg

Education Esbjerg er etableret med bestyrelse og sekretariat i januar 2020 med bidrag og støtte fra Esbjerg Kommune samt en række virksomheder og fonde. Education Esbjerg fungerer som bindeled mellem studerende, uddannelser, virksomheder og kommune ved at understøtte og markedsføre udviklingen af Esbjerg som uddannelsesby. Education Esbjerg skal herudover udvikle nye koncepter og initiativer, der kan gøre en forskel i Sydvestjylland for dermed at bidrage til at skabe et Danmark i bedre balance – uddannelsesmæssigt, økonomisk og geografisk.

Den demografiske udvikling med færre unge i det kommende tiår betoner væsentligheden af at tiltrække og fastholde flere unge i området. De tre målsætninger for Education Esbjerg er følgelig at:

• Flere unge skal blive i Esbjerg for at studere,
• Flere unge skal flytte til Esbjerg for at studere, og
• Flere færdiguddannede kandidater skal flytte til området for at arbejde.

Udgangspunktet er at uddannelse er en driver for vækst og velfærd, hvormed uddannelse bliver et centralt omdrejningspunkt for Esbjergs videre udvikling. Der arbejdes med fem indsatsområder:

• Fyrtårn. Etablering af et fysisk, unikt og markant vartegn i form af et internationalt kraftcenter i bæredygtighed, der sætter Esbjerg på landkortet
• Målet er etableringen af nye, attraktive og relevante uddannelser i byen for at nå op på 7.500 studerende
• Esbjerg som danmarksmester i samarbejde mellem studerende, uddannelser og virksomheder – at binde området sammen med en række ordninger
• Top 5 studieby. Esbjerg skal kendes som en attraktiv uddannelsesby med gode job- og karrieremuligheder
• Ambassadøradfærd, samarbejde, udvikling af muligheder og faciliteter – alt sammen i tæt involvering med unge

Tværgående indsatser og temaer

Fastholdelse

Esbjerg Kommune arbejder målrettet på at skabe en attraktiv kommune, hvor folk gerne flytter til og bliver boende. Kommunen samarbejder med Business Esbjerg, Education Esbjerg og Esbjerg Havn om at definere en fælles retning for Esbjerg by. Den grundige og involverende udviklingsproces med at definere Esbjergs fremtid startede i marts 2021, og forventes at resultere i en masterplan og en brandingstrategi. Dette udgør en vidensbank, hvor indenfor de fire aktører og samarbejdspartnere i fællesskab skal prioritere de initiativer, der bidrager til den ønskede retning for Esbjerg.

Målet er at forene kræfterne for at skabe en stærk og attraktiv by med øget vækst, bosætning og livskvalitet i hverdagen for alle esbjergensere. Esbjerg skal fortsat være det lokomotiv, der styrker kommunen og hele Sydvestjylland.

Esbjerg Kommune har i 2015 og i 2017 fået lavet bosætningsanalyser med fokus på, hvordan Esbjerg Kommune opfattes og på tilflytternes vurdering af, hvad der gør forskellen for om de bliver boende eller flytter igen. Derudover er der i 2021 udarbejdet en imageanalyse af Esbjerg by og en kortlægning af byens styrker og udfordringer. Kortlægningen har fremhævet en række styrker:

• Esbjerg by er rå, upoleret og levende med et behov for at det industrielle image vendes til en unik og positiv kvalitet ved at kombinere det rå med bløde værdier
• Nærvær og nærhed. Her er korte afstande og tryghed for f.eks. børnefamilier. Fagligt kan de tætte relationer bane vej for karrieremuligheder
• Potentiale til at skabe en uddannelsesby, og med en smørhulsplacering midt mellem Ribe og Fanø har Esbjerg med sin helt egen profil også et stort potentiale inden for turisme
• Energisektoren fremhæves gentagne gange som en driver for vækst, og der fokuseres nu især på grøn energi
• Grønne kiler bringer naturen ind i byen, og havet er altid nærværende. Der vurderes at være potentiale til f.eks. at skabe flere ruter, cafeer og kulturtilbud ude i naturen

Kortlægningen i 2021 peger på disse udfordringer:

• De unge savner steder og aktiviteter, der gør Esbjerg til et spændende sted for dem. Det kræver udvikling af byrum, udnyttelse af havnen, kreative og kulturelle events – i det hele taget liv, hvis byen skal være for de unge
• Bymidten i Esbjerg er ikke så befolket som andre sammenlignelige byer, og der mangler aktivitet og liv i bymidten
• Esbjerg ligger spektakulært ud til havet, men det er svært at komme til vandet eller bruge vandet aktivt. Bymidten og havet er ikke forbundet, og de tilgængelige områder på havnen bliver ikke udnyttet
• Der er behov for velvilje til langsigtede investeringer i de bløde værdier for at kunne udvikle byturisme og fastholde og tiltrække unge og familier
• Esbjerg mangler boliger i højere kvalitet, byggegrunde, attraktive rækkehuse, ungdomsboliger og alternative bofællesskaber
• Der er behov for mere samarbejde, så alle trækker i samme retning i udviklingen af fremtidens Esbjerg

En meget væsentlig forudsætning for at være en attraktiv bosætningskommune er, at Esbjerg Kommune kan tilbyde alle former for boliger. Arbejdet med at understøtte differentierede lokalsamfund med sjæl og identitet er, sammen med udviklingen af storbyatmosfæren i Esbjerg by, derfor også en del af den samlede bosætningsindsats. En kommune med attraktive lokalsamfund, globalt anerkendt natur, effektiv infrastruktur og byliv inden for rækkevidde har de bedst mulige kort på hånden, når fremtidens borgere skal finde ud af, hvor de vil bo.

Esbjerg Kommunes Tilflytterservice arbejder på at gøre det lettere at flytte til Esbjerg og at falde godt til. Tilflytterservice fokuserer især på:

• En god modtagelse
• Jobsøgning for medflyttende ægtefæller/partnere
• Bidrag til at nye borgere falder godt til og har lyst til at blive boende – sker blandt andet ved at sikre at de forstår dansk kultur, finder fritidsinteresse i f.eks. foreningslivet
• Skabe relationer på tværs af tilflyttere og mellem tilflyttere og lokale
• Sikre at virksomheders behov for arbejdskraft dækkes
• Arrangere tilflytterevents og faglige og sociale netværk for tilflyttere
• Sikre sammenhæng med andre regionale og nationale indsatser på bosætningsområdet

Esbjergs Tilflytterservice har til huse i Esbjergs internationale hus på Esbjerg Torv.

Samlet set ligger arbejdet med tilflytning og fastholdelse i tråd med aftalerne i Storbyregion Esbjerg om byomdannelse som en del af fastholdelsesstrategien. Når stedets identitet og særlige karakteristika ikke kun bliver formidlet til byens gæster, men også til byens borgere, giver det historier, der kan fortælles videre. For stolte bysbørn bliver boende og er gode ambassadører for det sted de bor. Mund til mund-metoden og den personlige anbefaling virker – især på det lange stræk.

Storbyregionens byomdannelsesbegreb tager således afsæt i stedets identitet og udfoldes som led i en samlet planlægning, der har det som mål at flest mulige føler ejerskab til udviklingen af byliv og styrkelse af tilflytningen.

Events og turisme

Esbjerg Kommune har en strategisk tilgang til store events for at sikre en profilering af Esbjergs og kommunens karakteristika via de events som udbydes. Denne tilgang understøtter målsætningen i Vision 2025 om at styrke den gode kernefortælling om livet i Esbjerg Kommune. Det understøtter kommunens borgeres stolthed ved at bo her samtidig med, at det styrker den turistmæssige profil.

Turistmæssigt har Esbjerg Kommune en helt anden profil end nabokommunerne. For mens strandene og sommerhusene præger nabokommunerne, har Esbjerg Kommune et stort udvalg af spændende, anderledes og attraktive oplevelsesmuligheder. Ribes middelalderby er her et stort og veletableret trækplaster. Den Danske Naturfonds interesser i Mandøs fugleliv samt udvikling af Dark Sky Mandø kan tilføre ny turistmæssig interesse til øens særlige afsondrethed og placering midt i de stærke naturkræfter, der karakteriserer Vadehavet, nationalparken og verdensarven. En vinkling der også understøtter Vadehavscentret, der, efter modernisering og opgradering af udstillingerne, er klar til yderligere fokus på vadehavsområdets fugleliv. I Esbjerg er shoppingmulighederne styrket med et nyt shoppingcenter og en stor opgradering af bykernens rum. Samtidig udbygges Esbjerg Strand som et bynært rekreativt område med vandaktiviteter, lystbådehavn og maritimt miljø som et tilbud både til Esbjergs borgere, og som en unik oplevelsesmulighed for kommunens gæster.

Etableringen af Destination Vadehavskysten sikrer en tæt kobling af turismeindsatsen mellem Fanø og Esbjerg Kommuner og ligger helt i tråd med aftalerne i Storbyregion Esbjerg om at arbejde sammen om at udvikle turismemæssige styrkepunkter.  

Storbyregion Esbjergs fokus på byturisme tager afsæt i fem byer, der præsenterer en fortælling om menneskets stræben efter at etablere fungerende havne i det dynamiske Vadehavslandskab. Nordby er samlingens eneste skipperby, mens de fire købstæder langs Vadehavets danske kystlinje afspejler fire århundreders byggeskik; Ribes 1600-tal, Tønders 1700-tal, Vardes 1800-tal og Esbjergs 1900-tal. De fire århundredes byhistorie ligger som et turismemæssigt potentiale, der venter på at blive løftet som en samlet fortælling.  

Sundhed i Esbjerg Kommune

Sundhed prioriteres højt i Esbjerg Kommune. Esbjerg Kommune vil sammen med borgerne sikre energi og overskud til at sikre den enkeltes livskvalitet og sundhed. Med visionens strategiske indsatsområde ’Livskvalitet og sundhed’ tegnes fremtidens velfærdssamfund i Esbjerg Kommune.

Livskvalitet og sundhed omfatter brede og helt personlige forebyggelsesinitiativer, den livsglæde som natur og grønne områder tilbyder samt udviklingen og afprøvningen af digitale velfærdsløsninger.

Sundhed er et fælles anliggende og et fælles ansvar for alle i Esbjerg Kommune. Kun et tæt samarbejde mellem kommunen, lokalsamfundet, sygehusene, de praktiserende læger og andre sundhedspersoner kan sikre den rette proaktive og målrettede indsats. Sundhed indgår af samme grund som et væsentligt aspekt ved kommunens fysiske planlægning, hvorfor sundhedsaspektet optræder i mange forskellige dele af kommuneplanen.

Tryghed

En vigtig faktor, når eksisterende byområder udvikles og når der planlægges for nye byområder er, at områderne bliver trygge at færdes og opholde sig i, og at de ikke i deres indretning giver mulighed for kriminalitet.

Esbjerg Kommune er en af ni danske kommuner i ’Bo Trygt Kommune-partnerskaber’. Partnerskaberne arbejder ud fra de fire Bo Trygt-principper:

1. Vi samarbejder tæt i kommune og politi om at forebygge indbrud og øge trygheden
2. Vi arbejder for at sætte forebyggelse af indbrud højt på borgernes dagsorden
3. Vi arbejder for en konstruktiv og tryghedsskabende kommunikation om indbrud
4. Vi arbejder databaseret og der sættes ind der, hvor det gør en forskel

Erfaringen er, at kommuner, politi og Bo Trygt gør hinanden bedre ved at tage fælles ansvar, og at den fokuserede lokale indsats kan noget særligt, når det gælder indbrudsforebyggelse og tryghed. Bo Trygt er en indsats skabt af TrygFonden og Foreningen Realdania i samarbejde med Videncentret Bolius og Det Kriminalpræventive Råd.

Planlægning er en forebyggende indsats, der både kan højne trygheden og sænke antallet af indbrud ved hjælp af nogle ret enkle tiltag. Det simpleste er at sikre mange øjne på gaden, der uformelt overvåger et område. Det vil sige, at der for det første er mennesker, der færdes i området i løbet af hele dagen, for det andet, at bebyggelsen i området er placeret sådan, at de rum, der bruges mest, vender ud mod vej og fællesarealer. På den måde opnår man byrum, der virker levende og trygge. Næste skridt er at gade- og byrum skal være overskuelige og beplantning og inventar skal vedligeholdes. Til sammen giver det mere indbydende gade- og byrum, hvilket skaber en større grad af tryghed. Modsat indbyder misvedligeholdte byrum til hærværk, hvilket gør et sted mindre trygt. Det er derfor vigtigt, at vores byrum ikke kun etableres, men også vedligeholdes.

Bevidst og aktiv brug af kriminalpræventive og tryghedsfremmende tiltag i planlægningen gør en forskel for antallet af indbrud, og dermed oplevelsen af tryghed, i vores boligområder. I kommuneplanen er der derfor på flere områder udstukket rammer for, hvordan lokalplanlægningen kan indtænke tryghedsfremmende og kriminalpræventive tiltag, når nye områder detailplanlægges.

Bæredygtighed

Planlægningen i Esbjerg Kommune skal være i overensstemmelse med Agenda 21 principperne:

• Mindskelse af miljøbelastningen
• Fremme bæredygtighed og byomdannelse
• Fremme biologisk mangfoldighed
• Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21 arbejde
• Fremme af et samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold.

I Esbjerg Kommune er disse Agenda 21 principper indarbejdet direkte i kommuneplanen, for herved at opnå den størst mulige sammenhæng mellem de overordnede principper og kommunens konkrete planlægning.

Esbjerg Kommune har tilsluttet sig DK2020 og har forpligtet sig til en målsætning om at blive CO₂ neutrale i 2030.

For at mindske miljøbelastningen arbejdes der for at fremme transport af tungt gods med skib eller tog frem for lastbiler ligesom der arbejdes målrettet for byer med flere cykler, gående og mere kollektiv trafik. I det åbne land arbejdes der for at landbruget vælger den rigtige driftsform i forhold til jorderne. Jordbehandling og pløjning af marskjorder frigør store mængder CO₂.

Bæredygtigheden i byudvikling og byomdannelse imødekommes i planlægningen for boligområder og bymidter, hvor der er fokus på fortætning i dele af Esbjerg, Bramming og Ribe.

Fremme af den biologiske mangfoldighed understøttes af naturhandleplanerne, der giver ændrede retningslinjer i kommuneplanen. Ved udlæg af boliger skal både natur- og beskyttelsesinteresser prioriteres.

Inddragelsen af befolkningen og erhvervslivet sker dels ved udarbejdelsen af kommuneplanen, ligesom den øvrige fysiske planlægning samt kommunens projekter f.eks. for de grønne rekreative områder i kommunen i meget høj grad inddrager befolkningen og erhvervslivet i arbejdet.

I alle kommuneplanens kapitler er der overvejelser i forhold til miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold, for at kunne lave den bedst mulige kommuneplan.