Tilrettelæggelsen af Esbjerg Kommunes sociale tilbud til og indsatser overfor børn, unge og voksne bygger på en løbende dialog om spørgsmål, der relaterer sig til disse grupper. Esbjerg Kommunes overordnede arbejde på området sker i dialog med en bred vifte af interessenter som f.eks. Handicaprådet og Udsatterådet.

Esbjerg Handicapråd og Esbjerg Kommune indgår i en tæt dialog om handicappolitiske spørgsmål og formidler synspunkter mellem borgerne og byrådet om lokalpolitiske forhold, der vedrører borgere med handicap. Handicaprådet er et lovbestemt råd med høringsret. Handicaprådet kan derudover behandle alle lokalpolitiske spørgsmål, som har betydning for borgere med handicap, og tage spørgsmål af mere generel karakter op til drøftelse og komme med forslag til såvel politiske som administrative initiativer. Handicaprådet er sammensat af repræsentanter fra Byrådet, lokale handicaporganisationer og forvaltningen.

Udsatterådet i Esbjerg Kommune skal fremme forståelse og rummelighed, så Esbjerg Kommune kan være foregangskommune for indsatsen for udsatte grupper. Udsatterådet har høringsret og rådgiver Byrådet om udsatteområdet. Udsatterådet er et samlet talerør for udsatte grupper i kommunen, som omfatter borgere i en udsat livssituation på grund af f.eks. hjemløshed, stof- eller alkoholmisbrug, sindslidelse, prostitution eller vold. Udsatterådet er sammensat af repræsentanter fra forskellige dele af udsatteområdet, der spænder fra arbejdet med udsatte børn, kriseramte kvinder, udsatte unge i beskæftigelsesindsatsen til gadeplansarbejde og hjemløshed. Tilgangen er tværfaglig, men der fokuseres på de centrale mærkesager, som rådet vurderer, kan gøre den største forskel for målgruppen.

Tilbud under barn-ung-voksen varierer i størrelse. Mindre sociale tilbud kan indeholdes i en lejlighed, en opgang eller et parcelhus og vil kunne passes ind i eksisterende boligområder uden at dette forudsætter en reservation i kommuneplanen. Andre sociale tilbud er af en størrelse og en tyngde, som kræver opretholdelse og drift af en større institution.

Større sociale tilbud omfatter flere bygninger eller en større samlet bygningsmasse samt udendørs opholdsarealer. Placeringen af sociale tilbud sker i offentlige områder reserveret til offentlige institutioner. Områdernes anvendelse er forbeholdt offentlige institutioner og der kan derfor ikke etableres private boliger i områderne. Der gives mulighed for serviceerhverv og liberale erhverv samt mindre caféfunktioner og butiksudsalg i det omfang disse har tilknytning til områdets institutioner. Områdernes fordeling til offentlige institutioner sker i samarbejde med sektorerne.

Sektorplanlægningen er et væsentligt redskab til at sikre, at der til stadighed er offentlige områder nok til at dække det aktuelle og det fremtidige behov. Ved nyetablering søges der sikret et så stort offentligt område, at fremtidige udbygningsbehov er dækket til en vis grad. Omkring eksisterende offentlige institutioner søges de offentlige områder af samme grund fastholdt.

Esbjerg Kommunes kommuneplan opererer med følgende byroller:

• Landsdelscenter og hovedby: Esbjerg
• Kommuneby: Ribe og Bramming
• Lokalby (byzone)
• Landsby (landzone)
• Sammenhængende bebyggelse i det åbne land

Byrollerne har en betydning for, hvor sociale tilbud placeres.

Det specialiserede børneområde arbejder kontinuerligt på at udvikle de sociale tilbud til børn og unge med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt børn, unge og familier i udsatte positioner. Der arbejdes, jævnfør den gældende politik for området, med etablering af lokale løsninger i både by- og landdistriktsområder, alt efter det konkrete behov. Nedlæggelse af eksisterende sociale tilbud sker på baggrund af ændrede behov eller vigende efterspørgsel.

På det specialiserede voksenområde er der ligeledes en løbende udvikling og tilpasning af sociale tilbud efter behov. Der er fokus på borgernes behov, bygningernes stand og geografiske placering. Når behovet for botilbud indenfor en periode er større end den bygningsmæssige kapacitet, undersøges behovet for at etablere nye botilbud tilknyttet allerede eksisterende tilbud. Hvis behovet har en midlertidig karakter, undersøges alternative muligheder.

Esbjerg Kommunes sociale tilbud og sociale indsatser på det specialiserede børneområde er oprettet efter serviceloven og er organiseret i følgende enheder i Esbjerg Kommune:

• Familiecentret med dag- og døgntilbud til børn, unge og familier med særlige behov for støtte efter serviceloven.
• Specialcentret tilbyder aflastning og døgntilbud til børn og unge med betydelige og varige nedsatte fysiske og/eller psykiske funktionsevner.
• Myndighed – Familierådgivningen håndterer underretninger, udarbejder børnefaglige undersøgelser og visiterer til relevante støttetilbud, herunder anbringelser til børn og unge under 18 år.

Sektorplanlægning for det specialiserede børneområde skal udstikke mål og retningslinjer for sociale tilbud til børn og unge med betydeligt og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne samt børn, unge og familier i udsatte positioner. Det fokus sektorplanlægningen har på sociale tilbud medfører at de organisatoriske enheder, der er relevante i sektorplansammenhæng, er Familiecentret og Specialcentret, da der ikke er knyttet fysiske anlæg til opgaverne i Myndighed – Familierådgivningen.

Esbjerg Kommunes sociale tilbud og sociale indsatser på det specialiserede voksenområde er oprettet efter serviceloven eller almenboligloven og er organiseret i følgende enheder:

• Udviklingscenter Vest med botilbud, beskæftigelsestilbud og aktivitets- og samværstilbud– fysiske rammer i Esbjerg og Ribe samt et enkelt botilbud i Bramming.
• Center for Socialpsykiatri med botilbud og aktivitets- og samværstilbud – fysiske rammer i Esbjerg, Ribe og Bramming.
• Center for Misbrug & Socialt Udsatte med botilbud og aktivitets- og samværstilbud– fysiske rammer i Esbjerg.

Alle de ovennævnte enheder indenfor voksenområdet indeholder fysiske anlæg og er følgelig relevante i sektorplansammenhæng. Sektorplanlægningen skal sikre sociale tilbud til borgere over 18 år med betydelig og varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne samt voksne med særlige sociale problemer.

Det varierede udbud af boliger gælder boligernes tilknytning til by- og landmæssige miljøer og begrundes i et ønske om, at Esbjerg Kommune skal være et tilgængeligt og inkluderende levested, hvor voksne med særlige behov har mulighed for at deltage i samfundslivet på lige fod med andre. Disse ønsker kræver at boligudbuddet i lokalsamfundene i byen eller på landet kan fungere som en funktionel og meningsfuld base for den enkelte borger.

Det varierede udbud af boliger i både by og på land skal således sikre den overordnede målsætning for sociale tilbud om, at alle mennesker i Esbjerg Kommune skal have mulighed for et godt og aktivt liv.

Borgere med særlige behov er borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne samt socialt udsatte borgere f.eks. hjemløse og borgere med særlige sociale problemer.

De forskellige målgrupper har forskellige behov. Nogle borgere trives i et fællesskab med de øvrige borger i botilbuddet, mens andre borgere kun magter et begrænset socialt fællesskab. For nogle målgrupper er det vigtigt med en bolig i et byområde tæt på indkøb, aktiviteter og kollektiv trafik. For andre målgrupper er en afsides og skærmet placering at foretrække.

Inden for det specialiserede voksenområde arbejdes der udviklingsorienteret og fleksibelt med afsæt i det gode hverdagsliv. Der er en bred vifte af indsatser fra kortvarig støtte til mere længerevarende indsatser og botilbud. Indsatserne bygger på, at borgerne skal have en indsats med mindst mulig indgriben. Sektorplan for det specialiserede voksenområde indeholder en række målsætninger for at sikre en variation af boliger, der er tilpasset borgernes behov:

• Små enheder skal så vidt det er muligt og hensigtsmæssigt i forhold til målgruppen, samles i større boenheder, der som minimum udgør 18 boenheder.
• Afveje kommunens muligheder for at gentænke målgruppen i det enkelte tilbud samt at kunne tilbyde borgeren det mest relevante tilbud sat overfor den billigere etablering af botilbud via lov om almene boliger.
• I planlægningen af fremtidigt byggeri af botilbud skal det tænkes ind, at der er behov for flere mindre lejeboliger med en lav husleje.
• Nytænkning for at understøtte tendensen til at flere borgeres behov kan løftes i egen bolig frem for i et botilbud. Boliger, der kan understøtte fællesskab og nedbringe ensomhed, er i den sammenhæng et udviklingsområde.
• At sikre kommunens muligheder for at gentænke målgruppen i det enkelte tilbud.

Ved reservation af grunde til botilbud kan der alt efter målgruppen fokuseres på følgende kriterier:

• Afstand til byområde
• Offentlig transport
• Afstand til indkøbsmuligheder
• Afstand mellem botilbud og borgernes beskæftigelsestilbud eller aktivitets- og samværstilbud
• Aktiviteter i frivilligt regi
• Afstand til misbrugsbehandling (hvor det er relevant)
• Eventuelt nabohensyn
• Grundarealets størrelse skal give mulighed for en passende afstand mellem de boliger, der ønskes opført i botilbuddet og for at bygge større enheder
• Prisen på grundarealet

Det specialiserede børneområde omfatter sociale tilbud og indsatser for børn og unge med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt børn, unge og familier i udsatte positioner.

Fokus er på hjemmebaserede indsatser og løsninger med inddragelse af barnet/den unge, forældre, netværk og andre ressourcer omkring barnet/den unge. Der tilstræbes sammenhængende løsninger, hvor barnet/den unges dagtilbud/skole forpligtes i et tæt samarbejde.

Der er herudover behov for indgribende foranstaltninger, der så vidt muligt skal tilgodeses i nærmiljøet, for på den måde at sikre børnene og de unges fortsatte tilknytning til daginstitution, skole, klub og/eller foreningstilbud. Foranstaltningerne kan tilbydes i eget hjem eller ved fremmøde til f.eks. psykologbehandling, gruppeforløb for unge eller støttende samtaler i Familieværkstedet.

Aflastning og anbringelse foregår i plejefamilier eller i opvækstmiljøer, aflastningstilbud eller døgninstitutioner. Aflastningstilbud og døgninstitutioner vil typisk have en karakter og en størrelse, der kræver en reservation til sociale tilbud i kommuneplanen.

Housing First er baseret på otte grundprincipper, der tager udgangspunkt i den hjemløses ret til at have en bolig og få en helhedsorienteret social støtte. De otte grundprincipper er:

• Boligen som en basal menneskeret
• Respekt, empati og medmenneskelighed over for alle borgere
• Forpligtelse til at arbejde med borgerne, så længe de har behov
• Selvstændige boliger i almindeligt byggeri
• Adskillelse af bolig og støttetilbud
• Udgangspunkt i borgerens behov og selvbestemmelse
• Recovery-orientering
• Skadesreduktion

Esbjerg Kommunes ‘Hjemløsestrategi’ sætter den enkelte borger i centrum og benytter housing first-tilgangen som en platform for en fælles helhedsorienteret indsats på tværs af fagområder i kommunen i et tæt samarbejde med frivillige og boligforeninger.

Visionen for hjemløsestrategien er at afskaffe hjemløshed i Esbjerg Kommune. Hjemløse defineres som personer, der ikke disponerer over egen (ejet eller lejet) bolig eller værelse, men som er henvist til midlertidige boalternativer, eller som bor midlertidigt og uden kontrakt hos familie, venner eller bekendte. Som hjemløse regnes også personer uden et opholdssted den kommende nat.

Første prioritet for Esbjerg Kommunes arbejde med hjemløse er:

• At finde en bolig til borgeren.
• At sikre, at der er tilgængelige boliger, som matcher i pris og behov f.eks. skæve boliger.
• Så vidt det er muligt at undgå boliger i belastede boligkvarterer og tilgodese ønsker om at bo i centrum.
• At arbejde på at undgå boligkontrakter med bagkant f.eks. i studieboliger.
• At finde andre løsninger, hvis borgeren ikke er klar til egen bolig.
• At være undersøgelse på at udvikle alternative boformer til borgere, der har svært ved at bo i en almindelig bolig.

Strategiens fokus på etablering af små, billige og centralt beliggende boliger bør samles op af sektorplanlægning for området.

Regeringen har peget på flere boligområder i Esbjerg som hører under parallelsamfundslovgivningen. Parallelsamfundslovgivningen arbejder ud fra en række socioøkonomiske kriterier, der definerer og afgrænser boligområder med behov for særlige indsatser.

I Esbjerg arbejdes der med afsæt i denne lovgivning op mod 1. januar 2030 med boligområder som Stengårdsvej, Hedelundgårdparken og Syrenparken/Præstebakken. Målet er at udvikle socialt bæredygtige boligområder. I Esbjerg Kommune defineres social bæredygtighed på følgende måde: ’Social bæredygtighed lægger vægt på menneskelige faktorer og ser menneskers liv, adfærd og velbefindende som afgørende for at skabe et bæredygtigt samfund. I forhold til byer og arkitektur handler social bæredygtighed om at sikre inklusion og diversitet, boligtilbud til alle samt skabe trygge omgivelser. Socialt bæredygtige byområder udvikler sig ud fra den måde mennesker bruger dem på.’

Fællesskab og samskabelse er de to begreber, der binder udviklingsarbejdet sammen på tværs af de mange involverede interessenter og ikke mindst de nuværende beboere i områderne. Esbjerg Kommunes Stengårdsvejssekretariat er etableret for at varetage det krævede udviklingsarbejde. Esbjerg Kommune har i en årrække været en del af Bo Trygt Kommune-partnerskaberne i Danmark, hvor kommunen, politiet og ’Bo Trygt’ arbejder i en koordineret indsats for at sikre tryghed og forebygge indbrud. Bo Trygt-indsatsen indgår i Stengårdsvejssekretariatets arbejde.