Retningslinjen omhandler eksisterende forhold, radiokæderne, og nye etableringer, sendetracéerne. Kommunen inddrages ofte så sent i etableringen af nye sendetracéer, at det ikke er muligt at tage højde for disse nyetableringer i planlægningen. Der foreligger ingen samlet plan for etablering af nye sendetracéer.

Sendetracéer, radiokæder, vindmøller og andre høje projekter kan forstyrre hinanden. Derfor skal der inden opførelse af nye høje anlæg rettes henvendelse til Energistyrelsen, der administrerer frekvensregistret, hvor radiokæderne er opført.

Der skal i planlægningen tages hensyn således, at konflikter og forstyrrelser mellem anlæggene undgås.

Af hensyn til landskabet og naturen skal det åbne land så vidt muligt friholdes for masteanlæg. Nye master skal derfor, som hovedregel, opstilles i erhvervsområder. Desuden bør antallet af sendemaster og dermed den samlede påvirkning af naturen og landskabet, begrænses. Dette kan ske ved sambenyttelse af masteanlæg. Der stilles således krav om, at tilladelse til nye master, normalt følges af et krav om rådighedsret for andre brugere.

Eksisterende master bør derfor, så vidt muligt, anvendes, når der er behov for nye mastebårne sendeanlæg m.v. Alternativt kan sendeanlæg m.v. monteres på eksisterende høje bygninger, der egner sig til formålet.

Kun hvis ansøger kan godtgøre, at der ikke findes alternative muligheder, kan opstilling af nye masteanlæg m.v. i det åbne land accepteres. I givet fald skal områder udlagt til grønt danmarkskort samt beskyttede landskaber friholdes. Beskyttede landskaber er fællesbetegnelsen for værdifulde landskaber, uforstyrrede landskaber og større sammenhængende landskaber. Esbjerg Kommune udarbejder en arkitekturpolitik og en vejledning for byggeri og anlæg i det åbne land, der kan understøtte en god tilpasning af masteanlæg til beskyttede landskaber. Ved placeringen skal der endvidere tages hensyn til beflyvningen af alle offentlige flyvepladser og lufthavne.

Det vil normalt ikke være muligt at opnå tilladelse til opsætning af højere master, end de tekniske krav til enhver tid foreskriver.

Telekommunikationsanlæg er ikke markeret i kommuneplanens temakort, da radiokædeforbindelserne udbygges relativt ofte. Ved opførelse af vindmøller eller andre høje anlæg, der kan forstyrre forbindelserne mellem telekommunikationsanlæg, skal der forinden rettes henvendelse til Energistyrelsen, der administrerer frekvensregistret, hvor radiokæderne er opført.

Ved etablering af nye sendetracéer skal der tages hensyn til planlagte vindmølleområder.

Ved opsætning af sendemaster i det åbne land skal der tages hensyn til lufthavnens hindringsplan. Lufthavnens hindringsplan sikrer beflyvningen til lufthavnen, herunder højdebegrænsninger og indflyvningszoner.

Opsætning af sendemaster i kystnærhedszonen skal ske på en sådan måde, at det sikres, at masterne ikke fejlagtigt kan antages for at være sømærker.

Fjernelse af tekniske anlæg, når de ikke længere er i brug, skal medvirke til at friholde det åbne land for unødvendige byggerier.

For at undgå miljøkonflikter mellem en forureningsfølsom anvendelse som f.eks. boligområde og et biogasanlæg, skal der holdes en afstand på minimum 250 m mellem de to anvendelser.

Lokal forankring og accept af vedvarende energianlæg (VE-anlæg) er væsentligt for at lykkes med den grønne omstilling. For at sikre en lokal forankring, arbejdes der med en bottom up tilgang til planlægningen for nye VE-anlæg.

Behovet for nye VE-anlæg kan opgøres på flere måder. Med udgangspunkt i Esbjerg Kommunes klimaregnskab og reduktionssti frem mod 2030, skal Esbjerg Kommune reducere udledningen med yderligere 245.965 tons CO²eq for at indfri klimamålsætningen om CO²-neutralitet i 2030. Omsat til konkrete projekter svarer det til i omegnen af 1600 hektar med solenergianlæg eller 43 vindmøller med en total højde på 198 meter eller en kombination af begge.

Behovet er estimeret ud fra kommunens nuværende forbrug set i forhold til standardværdier for solenergianlægs og vindmøllers produktion. Efterhånden som anlæggene bliver mere effektive, vil kommunens behov kunne dækkes med et mindre areal/mindre antal møller. Omvendt vil behovet vokse, hvis Esbjerg Kommune fortsat skal kunne tiltrække nye virksomheder.

Både pris og tid er afgørende faktorer for, at den grønne omstilling ikke alene kan løses med havvindmøller. Dertil kommer et behov for flere typer af energikilder. Solenergi og vindenergi supplerer hinanden godt, da den ene type anlæg ofte producerer meget, når den anden type anlæg producere mindre. Det er med til at give en mere stabil strømforsyning.

Planlægningen for små og mellemstore solenergianlæg sker efter lokalt initiativ og ønske. Der lægges særligt vægt på at understøtte lokale initiativer til fælles anlæg med lokalt ejerskab. Initiativet understøttes gennem planlægning og sagsbehandling. Her er det det lokale initiativ og fælles ejerskab, der er bærende. De enkelte lokalsamfund opfordres til selv at byde ind med mulige områder til små eller mellemstore projekter.

Med det store behov for vedvarende energi, kan den grønne omstilling ikke alene løses gennem mindre anlæg til lokal forsyning eller ved at etablere bygningsbaserede solenergiløsninger. Så selv om begge dele er noget, Esbjerg Kommune arbejder aktivt for at fremme, er der behov for også at etablere større vindmøller, større solenergianlæg eller en kombination af begge. Her vil det normalt ikke være muligt at basere planlægningen på lokale initiativer eller alene med et lokalt, juridisk ejerskab. Her skal det i stedet sikres, at lokalsamfundene inddrages i planlægningen og sikres mulighed for indflydelse på projektets placering og udformning.

I forhold til lovbundne afstandskrav m.m. er der begrænsede placeringsmuligheder for vindmølleprojekter og større solenergianlæg. Med det nuværende behov for nye vedvarende energianlæg, er der behov for at bringe flere af de mulige placeringer i spil. Der vil derfor være områder, hvor der er begrænset mulighed for at diskutere placering. Her inddrages lokalsamfundet i forhold til udformningen af anlægget. Særligt ved planlægning for solenergianlæg er der mulighed for at indtænke flere funktioner i samme område og dermed bidrage med noget positivt til lokalsamfundet.

Uanset størrelsen på det ønskede VE-anlæg, skal opstilleren gå i dialog med naboer og berørte lokalsamfund. Beslutningen om, hvem der er berørt af et konkret projekt træffes i samarbejde mellem opstiller, Esbjerg Kommune og lokalrådene eller anden lokal repræsentation tidligt i planlægningen. Esbjerg Kommune har i den forbindelse forpligtet sig til at sikre en proces, der fra start til slut er gennemskuelig og åben for naboer, berørte lokalsamfund og opstillere.

Esbjerg Kommune benævner alene solenergianlæg og vindmøller som VE-anlæg eller VE-projekter. Det vil sige, at biogasanlæg, geotermiske anlæg eller øvrige typer af alternative energianlæg ikke benævnes som VE-anlæg.

VE-bekendtgørelsen (2021) fastlægger en række ordninger, som skal sikre accept og fremme af vedvarende energianlæg (VE-anlæg). De ordninger, der er relevante i denne sammenhæng, omhandler solenergianlæg og store vindmøller. De lovfastsatte kompensationsordninger er sjældent nok til at skabe accept af VE-anlæggene. Kommunerne har ikke hjemmel til at kræve en større økonomisk honorering af lokalsamfundene end det VE-bekendtgørelsen lægger op til. Det er derfor op til projektmagerne i de konkrete projekter at gå i dialog med lokalsamfundene om eventuel honorering for at lægge areal til et VE-anlæg.

Sol og vind er værdifulde ressourcer, som vi som samfund har brug for. Der er derfor også et stort fokus på, at de berørte lokalsamfund honoreres for at lægge jord og landskab til fremtidens energiproduktion. Det kan være i form af et økonomisk honorar til lokalsamfundet, udbud af ejerandele eller billigere strøm. Det kan også være ved, at anlæggene tilfører nye muligheder og faciliteter i området. Særligt de større solenergianlæg giver mulighed for at udforme multifunktionelle projekter, der kombinerer energiproduktion med for eksempel nye rekreative anlæg som stier, shelters med mere i den omkransende beplantning, skovrejsning eller naturgenopretning.

I forbindelse med ansøgningsrunder for vedvarende energiprojekter vil Esbjerg Kommune prioritere de indkomne forslag på baggrund af kommuneplanens retningslinjer. Her vil multifunktionelle projekter, der skaber merværdi for lokalsamfundene blive vægtet højt.

En eventuel økonomisk honorering af det eller de berørte lokalsamfund skal ske efter en gennemsigtig og retfærdig model. De der får den største påvirkning ved etablering af et VE-anlæg skal have den største honorering. I forbindelse med ansøgninger om konkrete VE-projekter forventes ansøger at redegøre for, hvordan projektet forventes at påvirke de nærmeste naboer og lokalsamfund.

Grøn pulje er en lovbestemt støtteordning til fremme og accept af vedvarende energianlæg (VE-anlæg). Ordningen pålægger opstillerne af VE-anlæg til at indbetale et beløb per opstillet MW til den kommune, hvor anlægget opstilles. Kommunen opretter og administrerer den pulje, hvor midlerne placeres, og gennem ansøgningsrunder kan borgere og foreninger søge om tilskud fra puljen. Hensigten med grøn pulje er, at midlerne fortrinsvis skal støtte projekter ansøgt af nære naboer til VE-anlæg samt grønne tiltag i kommunen. Betalingen af midlerne skal ske direkte fra opstiller til kommunen som en engangsbetaling efter nettilslutning.

Esbjerg Kommunes Byråd fastlægger i forbindelse med etablering af puljen en række kriterier for tildeling af puljens midler. Kriterierne skal sikre, at de borgere, der påvirkes mest af et kommende anlæg, er dem, der primært honoreres gennem puljen. Kriterierne skal desuden medvirke til gennemsigtighed i administration af ordningen.

Igangsætning af planlægning for nye vedvarende energiprojekter (VE-projekter) sker på baggrund af offentlige ansøgningsrunder. Formålet med ansøgningsrunderne er:

• at sikre, forudsigelighed og indsigt for offentligheden i planlægningen,
• at give lige vilkår for ansøgerne,
• og at sikre en politisk afvejning af aktuelle projekter, så det sikres, at det er de bedste projekter, der arbejdes videre med.

Ansøgningsrunder annonceres på Esbjerg Kommunes hjemmeside med en ansøgningsfrist, formelle krav til
ansøgningen og eventuelle vurderingskriterier.

Ansøgningsrunderne omfatter alle lokalplanpligtige VE-anlæg. I praksis vil det typisk betyde, at der skal ansøges om alle solenergianlæg større end en hektar og alle vindmølleprojekter med vindmøller over 25 meter i totalhøjde.

På baggrund af ansøgningsrunden foretages der en politisk behandling og prioritering af de indkomne projekter, hvor det besluttes, hvilke projekter der skal arbejdes videre med. Herefter opstartes en egentlig planlægningsproces med kommuneplanændring, lokalplan og normalt også miljørapport og miljøkonsekvensrapport. Planlægningsprocessen omfatter inddragelse af lokalsamfund og lokalråd, samt flere høringer af de berørte naboer og lokalsamfund. Ansøgerne kan vælge at indlede en dialog med et lokalsamfund eller berørte naboer inden ansøgningsrunden.

Ved prioritering mellem indkomne projektforslag vægtes lokalforankring og realiserbarhed højt. At et projekt udvælges i en ansøgningsrunde, betyder ikke, at projektet er endeligt godkendt i den form, det er præsenteret i ansøgningen. I forbindelse med detailplanlægningen og miljøvurderingen skal det være muligt for det eller de berørte lokalsamfund at påvirke projektet, ligesom konkrete miljøundersøgelser kan vise et behov for at tilpasse projektet.

Ansøgninger modtaget uden for annoncerede ansøgningsrunder behandles ikke politisk, men henvises til næstkommende ansøgningsrunde.

Areal er en knap ressource. Der er et stort behov for arealer til mange formål; byvækst, mere natur, skovrejsning, lavbundsjorde til vådområdeprojekter og landbrugsjord til produktion af fødevarer. Særligt solenergianlæg optagerstore arealer og det bør altid undersøges, om der det pågældende sted vil være mulighed for at placere solenergianlæg og vindmøller på det samme areal for at optimere udnyttelsen.

Der vil være steder, hvor en kombination ikke er mulig af forskellige grunde. Det kan eksempelvis være nærheden til boliger, hvor de lovbundne afstandskrav mellem vindmøller og boliger ikke muliggør samlokalisering.

Hensynet til eksempelvis fugles trækruter kan betyde, at en given lokalitet er egnet til solenergianlæg men ikke til vindmøller. Der kan også være kulturmiljøer, hvor en særlig udskiftningsstruktur er det bærende element i landskabet. Her vil solenergianlæg med omkransende beplantning kunne udviske strukturen, mens vindmøller måske kan indpasses. Muligheden for samlokalisering af vindmøller og solenergianlæg vil derfor altid bero på en analyse af det konkrete areal.

Store vedvarende energianlæg (VE-anlæg) i form af større solenergiparker og vindmøller vil ofte kræve, at der udarbejdes en miljøkonsekvensrapport, som danner grundlag for godkendelsen af projektet. I miljøkonsekvensrapporten beskrives de positive og negative miljømæssige konsekvenser ved projektet.

I Esbjerg Kommune stilles der krav om, at materialernes bæredygtighed også vurderes. Ved bæredygtighed forstås her økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed.

Ved planlægning for og godkendelse af konkrete vedvarende energiprojekter (VE-projekter), stilles der krav om antirefleksbehandling af anlægget, hvis der er fare for genskinsgener for naboer og trafikanter. Det kan også være relevant for anlæg placeret tæt på Esbjerg lufthavn, hvor genskin kan genere flytrafikken. Kravet om antirefleksbehandling gælder både solenergianlæg og vindmøller.

Alle typer af solenergianlæg og vindmøller skal nedtages uden udgifter for det offentlige, såfremt de ikke har produceret energi inden for det seneste år, for at undgå, at udtjente tekniske anlæg står og skæmmer i landskabet.

Solenergi er en vedvarende energikilde, og solenergianlæg bidrager dermed positivt til den grønne omstilling.

Lovgivningsmæssigt stilles der forskellige krav til solenergianlæg afhængigt af deres størrelse. Derudover kan der være planlægningsmæssige begrundelser for at stille større krav til meget store anlæg, fordi de optager en stor arealressource og potentielt kan blive en væsentlig barriere i landskabet.

Bygningsbaserede anlæg er anlæg, der monteres på eksisterende eller nye bygninger.

Små terrænbaserede anlæg defineres som anlæg på mindre end en hektar inklusive hegn, afskærmende beplantning, teknikbokse med mere. Anlæg af denne størrelse vil ofte kræve en landzonetilladelse. Hvis anlægget forventes at udgøre en væsentlig ændring i det bestående miljø, kan det betyde, at der skal udarbejdes lokalplan, selv om anlægget er under en hektar.

Større terrænbaserede anlæg defineres som anlæg med en udbredelse på over en hektar inklusive hegn, interne køreveje, afskærmende beplantning, tekniske installationer med videre. Større terrænbaserede anlæg vil som udgangspunkt altid kræve, at området udlægges som teknisk anlæg i kommuneplanen, og at der udarbejdes en lokalplan. Ofte vil det konkrete projekt også skulle miljøvurderes.

Solenergianlæg kan enten bestå af solfangere, der opvarmer vand eller anden væske, eller af solceller, som producerer strøm. Kommuneplanens retningslinjer for solenergianlæg omfatter både solfangere og solceller.

Solenergianlægget skal være foreneligt med bygningens arkitektur og udtryk. Derfor stilles der krav om, at eftermonterede solenergianlæg på skrå tagflader skal følge tagfladens hældning. Esbjerg Kommunes ’Vejledning for Solceller og Solfangere’ anvendes i dialogen med lodsejere om muligheden for at opsætte solenergianlæg på bygninger.

Ved opsætning af solenergianlæg på bevaringsværdige bygninger bør der ske en vurdering af anlæggets påvirkning af bygningen og dens udtryk med henblik på at sikre, at opsætningen ikke forringer bygningens bevaringsværdi.

Solenergianlæg på bygninger kan placeres, hvor de ikke har en væsentlig negativ påvirkning af henholdsvis værdifulde landskaber, værdifulde geologiske områder, større uforstyrrede landskaber, større sammenhængende landskaber og kulturmiljøer. Når anlægget er placeret i umiddelbar nærhed til disse udpegninger, og når anlægget forudsætter enten ændret planlægning eller en tilladelse, vil indvirkningen på områderne skulle vurderes særskilt.

For at sikre, at der på sigt skabes tilstrækkeligt store flader med solenergianlæg til, at det kan måles i klimaregnskabet, skal solenergianlæg søges indtænkt i forbindelse med nybyggeri. I forbindelse med lokalplanlægningen undersøges det, om solenergianlæg kan indgå som en del af et bæredygtigt byggeri. Ved at indtænke solenergianlægget fra starten, er det muligt at integrere anlægget i byggeriet, så det indgår som en naturlig del af helheden.

Esbjerg Kommune arbejder for at sikre, at alle store, energiforbrugende bygninger får solenergianlæg på tagene. Det sker for at sikre en lokal energiforsyning, og reducere det samlede arealforbrug til solenergianlæg. 

Trådhegn opleves som tekniske fremmedelementer i det åbne land. For at minimere den visuelle påvirkning fra anlægget, skal hegnet placeres mellem solenergianlægget og den afskærmende beplantning.

Der skal etableres så lave hegn som muligt, for at sikre, at den afskærmende beplantning dækker for hegnet i løbet af en kort årrække.

Retningslinjen gælder uanset anlæggets størrelse.

For at sikre en bedre landskabelig tilpasning og reducere den visuelle påvirkning af landskaber og naboer, skal solpaneler opføres med mørke rammer, medmindre det kan godtgøres, at lyse kanter ikke vil udgøre en forskel. Det kan for eksempel være ved mindre anlæg eller på lokaliteter med begrænset indsyn på grund af eksisterende læhegn i området.

Der stilles krav til anlæggets udformning for at sikre, at det opleves som en harmonisk helhed i landskabet og dermed minimerer forstyrrelsen af det omkringliggende miljø og eventuelle naboer. Det betyder, at anlægget skal være ensartet, og formen på det skal være letopfattelig i landskabet. Afslutningen af anlægget skal være jævn, det vil sige, at panelrækkerne som udgangspunkt skal være lige lange. Der kan være lokale forhold, der betinger en anden udformning.

Princip for opstilling af solpaneler i lige lange rækker.

Hvis det er nødvendigt at lave udsparinger/huller, skal disse placeres og udformes med letopfattelige, geometriske former, så anlægget stadig har et harmonisk udtryk. Ved flere huller skal det tilstræbes, at der ikke er små partier af solceller ind imellem, men snarere, at hullerne er færre og større.

Princip for udsparing i solenergianlæg.

Det skal tilstræbes, at panelrækkerne opstilles, så overkanten af panelerne i hver række flugter og danner en lige linje. Der må ikke opleves mange ”knæk” i rækkerne, som virker forstyrrende, når man ser ind på anlægget. Der skal derfor kompenseres for mindre ujævnheder i terrænet ved at tilpasse højden på de stativer, som solpanelerne opstilles på. Da der er tale om midlertidige anlæg, skal tilpasningen som udgangspunkt ske gennem tilpasning af anlægget og ikke gennem terrænregulering.

Princip for opstilling af solpaneler med lige overligger.

Retningslinjen gælder uanset anlæggets størrelse.

Der skal holdes en passende afstand til beboelser, og anlæg må som udgangspunkt ikke omgrænse beboelser på flere sider. En passende afstand defineres på baggrund af en konkret og individuel vurdering af hvert enkelt projekt.

Ved placering af solenergianlæg, uanset type eller størrelse, skal det sikres, at landsbyer, sammenhængende bebyggelser eller fritliggende boliger i det åbne land ikke omkranses på flere sider af anlægget. Undtaget er ejendomme ejet af opstilleren af solenergianlægget.

Placeres der anlæg meget tæt på naboer eller på flere sider af naboer, forventes projektudvikler at indgå aftaler med pågældende naboer. Projektudvikler skal fremlægge dokumentation for indgåede aftaler.

Retningslinjen gælder uanset anlæggets størrelse.

Solenergianlæg påvirker oplevelsen af landskaber og byer. Ved at placere små terrænbaserede anlæg i tilknytning til bebyggelse, større tekniske anlæg eller infrastruktur minimeres den samlede visuelle påvirkning af det åbne land.

For yderligere at minimere den visuelle påvirkning, skal solenergianlæg placeres på jævnt terræn, da det gør anlægget mindre synligt for omgivelserne og højner muligheden for, at anlægget helt kan afskærmes med beplantning.

Ved placering af små terrænbaserede solenergianlæg skal det sikres, at der tages hensyn til naboerne og miljøet. Solenergianlæg kan have en indirekte gavnlig effekt for klimaet og for lokale natur- og miljøforhold. Det gælder eksempelvis, hvor konventionelt drevet landbrugsjord tages ud af omdrift, og arealerne under solenergianlægget afgræsses uden brug af gødskning og pesticider. Nogle typer af anlæg forudsætter overfladebehandling eller afvaskning med midler, der mistænkes for at kunne påvirke grundvandskvaliteten. Inden for indvindingsoplande til almene vandværker skal anlægget, og den efterfølgende drift derfor opfylde en række miljøkrav.

Solenergianlæg skal placeres uden for værdifulde landskaber. Inden for de øvrige landskabsbindinger skal der laves en konkret vurdering af om anlægget strider mod de hensyn, som bindingerne skal sikre.

Inden for de udpegede kulturmiljøer skal kulturmiljøets udpegningsgrundlag og værdisætning tages i betragtning, når det vurderes, om der kan opføres et mindre solenergianlæg. Kulturmiljøerne er beskrevet i Esbjerg Kommunes Kulturmiljøplan.

Arealer i det åbne land er en begrænset ressource, så der skal arbejdes multifunktionelt, hvor det er muligt. Mange lavbundsarealer vil i fremtiden blive taget ud af produktion af hensyn til natur, vandmiljø og klima. Hvor det er foreneligt med natur- og landskabshensyn, kan der opstilles solenergianlæg på lavbundsarealer. I så fald kræver det, at anlægget etableres på en måde, så det tåler en hævning af vandstanden.

Små terrænbaserede anlæg kan være et væsentlig skridt i en grøn omstilling af de mindre samfund. Set i forhold til det samlede kommunale behov for mere vedvarende energi betyder anlæg på under en hektar mindre. Det samlede arealbehov er på cirka 1600 ha. Hvis dette behov alene skal dækkes af solenergianlæg, kan det betyde mange små anlæg i kommunen. Derfor prioriteres de små terrænbaserede anlæg, der kan bidrage til en lokal forsyning. Det kan eksempelvis være gennem lokalt ejerskab, borgerenergifællesskaber eller lignende. 

Ved placering af små terrænbaserede solenergianlæg skal det sikres, at anlægget underordner sig områdets struktur og skala. Det er vigtigt for, at anlægget ikke kommer til at dominere i lokalområdet. Der vil i de kommende år skulle findes plads til mange hektar med solenergianlæg, og derfor skal det sikres, at de enkelte anlæg placeres hensigtsmæssigt og tilpasses omgivelserne uanset størrelsen på anlægget.

Terrænbaserede anlæg skal afskærmes med beplantning for at mindske indbliksgener og den samlede visuelle påvirkning af landskabet. Ved projektering af anlægget, er det derfor vigtigt at tage i betragtning, hvor høj en afskærmende beplantning må forventes at kunne blive på den givne lokalitet. Det er væsentligt for indpasningen, at solenergianlægget er lavere, end den i området naturligt forekommende vegetation.

Beplantningen skal være af en størrelse og karakter, der sikrer, at anlægget er afskærmet indenfor en rimelig tidshorisont. Ny beplantning skal bestå af hjemmehørende arter. Der kan efter en konkret vurdering stilles krav om indblanding af hurtigt voksende og ikke-løvfældende arter, der ikke er hjemmehørende for at sikre en hurtigt visuel afskærmning. Ved fravigelse af princippet om hjemmehørende arter skal det ske med arter af europæisk oprindelse. Ved godkendelse af et anlæg stilles der krav til, hvor hurtigt anlægget skal være helt skærmet af beplantningen. På udvalgte steder kan terrænregulering i kombination med beplantning være nødvendigt, for at sikre en hensigtsmæssig afskærmning. Det kan eksempelvis være nær Esbjerg Lufthavn, hvor etablering af beplantning med høje træer ikke er ønskeligt, da det tiltrækker fugle. Fugleflokke kan kollidere med fly og udgøre en fare for luftfartssikkerheden.

Solenergianlæg i det åbne land skal placeres på jævnt terræn, da anlæg placeret på skrånende terræn vil være synligt over større afstande og dermed give flere indbliksgener. For at minimere den samlede landskabelige påvirkning skal større solenergianlæg søges placeres i tilknytning til eksisterende bebyggelse eller større tekniske anlæg. Eksisterende bebyggelse kan eksempelvis være erhvervsområder eller større landbrugsbyggerier. Ved større tekniske anlæg forstås eksempelvis biogasanlæg, transformatorstationer, store luftledningsanlæg eller infrastrukturanlæg som motorvejen. Langs vejene skal eventuelle byggelinjer respekteres.

Placering af større solenergianlæg skal ske uden for eksisterende naturområder. Det vil sige fredede områder, natura 2000-områder og områder beskyttet efter naturbeskyttelseslovens §3. Områder udlagt til grønt danmarkskort består udover eksisterende naturområder også af planlagte naturområder og forbindelser. Etablering af større solenergianlæg inden for grønt danmarkskort kræver en forudgående planproces, der skal vurdere, hvorvidt områdets anvendelse kan ændres til teknisk anlæg. Der skal i givet fald ske en samlet afvejning af interesser og det skal undersøges, hvor der kan udlægges nyt grønt danmarkskort som erstatning for det, der ophæves. Eksisterende og planlagte naturområder udlagt som grønt danmarkskort kan indgå som faunapassager, vildtkorridorer og rekreative forbindelser gennem et større solenergianlæg. På den måde kan solenergianlæg bidrage til et multifunktionelt landskab.

Solenergianlæg tillades ikke i §3-beskyttet natur, men mindre §3-beskyttede arealer kan indgå i et samlet projekt, når det gennem lokalplanlægningen og godkendelsen af det enkelte projekt kan sikres, at der skabes den fornødne afstand til den beskyttede natur og, at den samlede naturkvalitet i området højnes.

Princip for placering af solenergianlæg i forhold til grønt danmarkskort og mindre naturområder.

Etableringen af et større solenergianlæg vil altid ændre landskabets udtryk. Det er derfor særligt vigtigt, at landskabshensynet inddrages allerede ved udvælgelsen af lokaliteter til solenergianlæg. Ved varetagelsen af landskabsinteressen er udgangspunktet altid kommuneplanens landskabsbindinger samt landskabskarakterkortlægningen for Esbjerg Kommune. Solenergianlæg skal placeres udenfor de værdifulde landskaber. Solenergianlæg skal som udgangspunkt placeres uden for de større sammenhængende og de større uforstyrrede landskaber. Planlægning for solenergianlæg inden for de større sammenhængende og de større uforstyrrede landskaber, vil kræve en konkret vurdering af, om et anlæg det pågældende sted vil stride mod de hensyn som bindingerne skal varetage.

I forbindelse med detailplanlægningen for et konkret projekt vil der altid skulle laves en landskabsanalyse af området. Her er Esbjerg Kommunes karakterkortlægning udgangspunktet for en mere detaljeret analyse af lokaliteten. Større solenergianlæg bør placeres i landskaber, hvis skala modsvarer størrelsen på det ønskede anlæg, eller hvor landskabet er tilstrækkelig robust til at rumme anlægget. Det kan være i småskalalandskaber med en høj grad af beplantning.

Inden for de udpegede kulturmiljøer skal kulturmiljøets udpegningsgrundlag og værdisætning tages i betragtning, når det vurderes, om der kan opføres et større terrænbaseret solenergianlæg. Udpegningsgrundlaget findes i Esbjerg Kommunes Kulturmiljøplan. Kulturmiljøer, som er værdisat som havende høj, national værdi friholdes for opstilling af større solenergianlæg.

Større terrænbaserede solenergianlæg vurderes som udgangspunkt ikke at være forenelige med de udpegede kirkeomgivelser. Kirkeomgivelser skal beskytte ind- og udkig fra kirkerne. Der kan være lokale topografiske forhold, der gør, at solenergianlæg undtagelsesvist godt vil kunne indpasses inden for kirkeomgivelserne, fordi der er tale om anlæg med en meget begrænset højde.

Solenergianlæg kan have en indirekte gavnlig effekt for klimaet og for lokale natur- og miljøforhold. Det gælder eksempelvis, hvor konventionelt drevet landbrugsjord tages ud af omdrift, og arealerne under solenergianlægget afgræsses uden brug af gødskning og pesticider. Nogle typer af anlæg forudsætter overfladebehandling eller afvaskning med midler, der mistænkes for at kunne påvirke grundvandskvaliteten. Dette skal belyses nærmere i forbindelse med detailplanlægningen, men boringsnære beskyttelsesområder friholdes typisk for solenergianlæg.

Arealer i det åbne land er en begrænset ressource, så der skal arbejdes multifunktionelt, hvor det er muligt. Mange lavbundsarealer vil i fremtiden blive taget ud af produktion af hensyn til natur, vandmiljø og klima. Hvor det er foreneligt med natur- og landskabshensyn, kan det opstilles solenergianlæg på lavbundsarealer. I så fald kræver det, at anlægget etableres på en måde, så det tåler en hævning af vandstanden.

Opstilling af større solenergianlæg vil ofte ske på landbrugsjord, da der her er færrest konflikter med natur-, miljø- og landskabsinteresser. Landbrugsjord er dog også en begrænset ressource, og det skal derfor tilstræbes at placere større solenergianlæg på de dårligste boniteter. På grund af jordbundens meget komplekse sammensætning, vil det næppe være muligt helt at friholde gode dyrkningsjorde ved planlægning for store solenergianlæg.

I Esbjerg Kommune er der ca. 66,5 % landbrugsjord mod ca. 61 % på landsplan. Opstilles der 1600 ha solceller inklusiv beplantningsbælter m.m. vil det optage 2 % af Esbjerg Kommunes samlede areal og 3 % af Esbjerg Kommunes landbrugsareal.

Betydningen af, at der udtages landbrugsjord bør belyses i forbindelse med miljøvurderingen af de konkrete projekter.

På grund af tidligere tiders landboreformer er der spredt bebyggelse over alt i det åbne land. Større terrænbaserede solenergianlæg vil derfor ikke kunne placeres uden, at det kan ses fra en eller flere ejendomme. Ved at arbejde med udformningen og afskærmningen af anlægget gennem lokalplanlægning skal det sikres, at negative konsekvenser minimeres.

Større terrænbaserede solenergianlæg skal uanset størrelse tilpasses de stedgivne forhold, hvorfor der kan stilles krav om udformning, omfang, placering og afskærmende beplantning.

Store anlæg vil ofte bryde med områdets struktur og skala. Særligt hvis der er tale om store anlæg på mere end 50 hektar. Derfor skal planlægningen have fokus på områdets fremtidige struktur, skala og funktionalitet.

Større terrænbaserede solenergianlæg vil langt de fleste steder bryde med lokalområdets nuværende skala. Ved at arbejde med at nedbryde meget store anlæg i mindre dele, arbejde med indre skovbryn/læhegn, mindre beplantninger med videre, opleves anlægget i en skala, vi som mennesker bedre kan forholde os til.

I mange tilfælde vil store solenergianlæg også ændre strukturen og funktionen af landskabet. Ved at arbejde med rekreative forbindelser, vildtpassager, åbne naturområder eller mindre skovpartier kan det sikres, at landskabets økologiske funktion og rekreative værdi højnes i området. På samme måde skal planlægningen for det konkrete anlæg sikre, at der tages stilling til anvendelsen og driften af arealerne under solpanelerne.

Terrænbaserede anlæg skal afskærmes med beplantning for at mindske indbliksgener og den samlede visuelle påvirkning af landskabet. Ved projektering af anlægget, er det derfor vigtigt at tage i betragtning, hvor høj en afskærmende beplantning må forventes at kunne blive på den givne lokalitet. Det er væsentligt for indpasningen, at solenergianlægget er lavere, end den i området naturligt forekommende vegetation.

Den afskærmende beplantning skal som udgangspunkt være minimum seksrækket og skal bestå af hjemmehørende arter. Der kan efter konkret vurdering stilles krav om indblanding af hurtigt voksende og ikke-løvfældende arter, der ikke er hjemmehørende for at sikre en hurtig visuel afskærmning. Ved fravigelse af princippet om hjemmehørende arter skal det ske med arter af europæisk oprindelse. Ved godkendelse af et anlæg stilles der krav til, hvor hurtigt anlægget skal være helt skærmet af beplantningen. På udvalgte steder kan terrænregulering i kombination med beplantning være nødvendigt, for at sikre en hensigtsmæssig afskærmning. Det kan eksempelvis være nær Esbjerg
Lufthavn, hvor etablering af beplantning med høje træer ikke er ønskeligt, da det tiltrækker fugle. Fugleflokke kan kollidere med fly og udgøre en fare for luftfartssikkerheden.

På udvalgte strækninger kan der gives mulighed for indkig til større terrænbaserede solenergianlæg, hvor det vurderes at have en brandingmæssig værdi. Det kan eksempelvis være fra en kortere strækning langs motorvejen eller ved en indfaldsvej til Esbjerg. Indblik til større solenergianlæg kan understøtte brandingen af Esbjerg som Energimetropol. Steder med indblik skal vælges med omhu og på baggrund af en udførlig landskabsanalyse. Der stilles større krav til det visuelle udtryk på et anlæg, hvor der skal gives mulighed for indblik.

Ved udvælgelse af strækninger uden afskærmende beplantning tages der særligt hensyn til naboer. Hensynet til naboer vægtes generelt højere end hensynet til forbipasserende trafikanter.

Kravet til afskærmende beplantning øger det samlede arealforbrug til solenergianlæg. Dels optager beplantningen i sig selv et areal, men der skal også sikres afstand mellem beplantningen og selve anlægget for at undgå skyggegener. Beplantningen vurderes dog at være afgørende for at minimere solenergianlæggenes visuelle påvirkning af naboer og landskab.

Store, hegnede anlæg vil udgøre en barriere i landskabet for både mennesker og dyr. Der kan derfor stilles krav om passager til gavn for vildtet og/eller den rekreative anvendelse af området. Passager kan være et effektivt greb i forhold til at sikre en mere multifunktionel arealanvendelse. Hvornår et anlæg er så stort, at der skal etableres passager, afhænger af det konkrete område.

Vindenergi er en vedvarende energikilde, og vindmøller bidrager dermed positivt til den grønne omstilling.

Vindmøller opdeles i følgende typer:

• Små vindmøller dækker lovgivningsmæssigt over begreberne mikro- og minivindmøller samt husstandsvindmøller. I forhold til definition af de forskellige vindmølletyper har Miljøstyrelsen udarbejdet et vejledende notat med referencen j.nr. BLS-154-00001 revideret den 23. marts 2010.
  • Mikrovindmøller er defineret som vindmøller med et rotorareal på under 1 m² , det vil sige, en rotordiameter på maksimalt 1,13 meter.
  • Minivindmøller er defineret som vindmøller med et rotorareal over 1 m²  og under 5 m² , det vil sige, en rotordiameter mellem 1,13 meter og 2,52 meter.
  • Husstandsvindmøller er defineret som vindmøller med en navhøjde på maksimalt 18 meter over terræn og en totalhøjde på maksimalt 25 meter, samt en rotordiameter på maksimalt 18 meter eller et rotorareal på mere end 5 m².
• Store vindmøller er alle vindmøller over 25 meter totalhøjde, eller vindmøller med en rotordiameter på mere end 18 meter.
  • Produktionsmøller er vindmøller, der opsættes som et vindkraftværk, det vil sige, et produktionsområde til strøm.
  • Prototypemølle er den første, ikke seriefremstillede, vindmølle af en ny type.
  • Serie 0-møller er den første, mindre produktionsserie af en ny vindmølletype.
  • Forsøgsmøller er serie 0-møller eller vindmøller, der er prototypecertificeret eller ombygget til brug for forsøg i henhold til bekendtgørelse om teknisk godkendelsesordning for konstruktion, fremstilling, opstilling, vedligeholdelse og service af vindmøller.

Der udvikles løbende nye typer af vindmøller og vindturbiner. De kan have et forskelligartet udseende og anvendelse. Er der tale om en maskine, der omdanner vindenergi til mekanisk eller elektrisk energi, kategoriseres det som en vindmølle, og er dermed omfattet af kommuneplanens retningslinjer herfor.

Husstandsvindmøller er små vindmøller, der alene forsyner en enkelt ejendom med elektricitet og/eller  varme.

Husstandsvindmøller kan opstilles udenfor de udpegede vindmølleområder ved fritliggende ejendomme i umiddelbar tilknytning til ejendommens øvrige bygninger. I umiddelbar tilknytning tolkes som regel til en maksimalafstand 
mellem nærmeste bygning på den ejendom,  husstandsvindmøllen, og vindmøllen på cirka 20 meter. Opstillingen forudsætter en landzonetilladelse fra kommunen.

Husstandsvindmøller er underlagt samme støjkrav som øvrige vindmøller, herunder også pligt til dokumentation af støjpåvirkning. Kommunen vil ved en ansøgning vurdere om vindmøllen kan indpasses i det aktuelle landskab, og om opstillingen er i overensstemmelse med det øvrige plangrundlag.

Husstandsvindmøller kan være svære at forene med landskabsbeskyttelsen indenfor kystnærhedszonen, de udpegede landskaber samt indenfor det grønne danmarkskort.

For at husstandsvindmøller opleves harmoniske i landskabet, skal der være en ensartethed og sammenhæng til de væsentligt større store vindmøller. Det er derfor nødvendigt med krav til husstandsvindmøllernes udseende og udformning.

Moderne vindmøller er høje og kan ses over store afstande. Vindmøllerne er et kendt element i det danske landskab, men de kan også give landskabet et mere teknisk præg. For at minimere den samlede påvirkning af naboer, lokalsamfund og landskaber skal vindmøller søges placeret i nærheden af eksisterende tekniske anlæg og store infrastrukturanlæg. Det kan eksempelvis være biogasanlæg, store luftledningstracéer og motorvejen. Mange menneskers oplevelse af landskabet foregår fra motorvejen og andre større veje. Dette oplevelsesaspekt indgår i overvejelserne forud for en motorvejs placering. Planlægning for vindmøller skal derfor også her ske med omtanke. Generelt vægtes hensynet til naboer højere end hensynet til forbipasserende.

De væsentligste naturinteresser er knyttet til Natura 2000-områderne, de fredede områder og områder beskyttet efter naturbeskyttelseslovens §3. Her kan der ikke opstilles vindmøller. Udover de beskyttede naturområder, er der med grønt danmarkskort planlagt for nye naturområder, der skal bidrage til at udvide og binde eksisterende natur bedre sammen. Grønt danmarkskort friholdes som udgangspunkt for vindmøller. Planlægning for vindmøller indenfor grønt danmarkskort kræver, at der laves en kommuneplanændring først. Der skal i givet fald ske en samlet afvejning af interesser og det skal undersøges, hvor der kan udlægges nyt grønt danmarkskort som erstatning for det, der ophæves.

Kommuneplanen rummer tre typer af landskabsbindinger, hvoraf de værdifulde landskaber er de bedst beskyttede. Inden for de værdifuldelandskaber og de større sammenhængende landskaber, kan der som udgangspunkt ikke opstilles vindmøller. Det betyder blandt andet, at marsken og områderne langs de store vandløb i kommunen friholdes for vindmøller. Inden for de større uforstyrrede landskaber vil der som udgangspunkt skulle laves en konkret vurdering af, om vindmøllerne vil stride imod beskyttelseshensynet, og dermed udpegningsgrundlaget, det pågældende sted. Udpegningsgrundlaget fremgår dels af de aktuelle kommuneplanretningslinjer og af landskabskarakterkortlægningen for Esbjerg Kommune. Karakterkortlægningen er desuden et godt udgangspunkt for vurderingen af et landskabs sårbarhed. Vindmøller bør fortrinsvis placeres i mellem- og storskalalandskaber, der kan karakteriseres som robuste.

Inden for de udpegede kulturmiljøer skal kulturmiljøets udpegningsgrundlag og vurdering tages i betragtning, når det vurderes, om der kan opføres vindmøller. Kulturmiljøerne er beskrevet i Esbjerg Kommunes Kulturmiljøplan. Kulturmiljøer, som er værdisat som havende høj, national værdi friholdes for vindmøller.

De udpegede kirkeomgivelser skal beskytte ind- og udkig fra kirkerne. Kirkeomgivelserne skal som udgangspunkt friholdes for vindmøller. Ved placering af vindmøller i nærheden af kirker, stilles der krav om visualiseringer.

Lovgivningen fastsætter et afstandskrav på minimum fire gange møllens totalhøjde til nærmeste beboelse. Totalhøjden måles fra møllens bund til vingespids, når spidsen er højest over terræn. Medejere af vindmøllen er undtaget fra dette afstandskrav. Kommunen har ikke hjemmel til at fastsætte generelle retningslinjer, der øger afstandskravet.

I forbindelse med planlægning for nye vindmølleområder er der en lang række tekniske hensyn til andre tekniske installationer, der skal varetages. Det sker i forbindelse med, at der udlægges nye vindmølleområder i kommuneplanen.

Ledningsejere til naturgas- og olietransmissionsledninger skal høres, hvis der planlægges for vindmøller under seks gange vindmøllehøjden fra en sådan ledning. Dette skyldes blandt andet risikoen for lynnedslag i vindmøllen og havari af vindmøllen. Af samme grund bør vindmøllerne placeres væk fra luftledninger, større veje og jernbaner. Vindmøller placeres således som udgangspunkt minimum en gange totalhøjden fra luftledningernes respektafstand.

Deklarationsarealer omkring Energinets el-kabelanlæg (jordkabler) og en bufferzone på 50 meter omkring disse skal friholdes for vindmøller, da der kan ske skader på nærved liggende jordkabler ved lynnedslag i vindmøllen.

For at sikre en sikker afvikling af skibstrafikken er det vigtigt, at vindmøller ikke skygger for sømærker. Søfartsstyrelsen skal derfor høres ved planlægning af vindmøller indenfor kystnærhedszonen.

Vindmøller kan påvirke Forsvarets skyde- og øvelsesterræner samt Forsvarets radaranlæg. Der foretages derfor en høring af Forsvaret tidligt i processen.

Vindmøller må ikke opstilles, hvor de kan udgøre en fare for lufttrafikken. Esbjerg lufthavn inddrages derfor tidligt i planlægningen ligesom Naviair høres i forhold til påvirkningen af radarer på Esbjerg Lufthavn.

Af sikkerhedsmæssige grunde skal vindmøller placeres med en passende afstand til overordnede veje og jernbaner. Ved en afstand til overordnede veje og jernbaner på mere end 1,7 gange mølles totalhøjde eller mere end 250 meter, vurderes der ikke at være nogen sikkerhedsmæssige problemer ved at opstille vindmøller. I zonen mellem 1 og 1,7 gange møllehøjden kan der være sikkerhedsmæssige spørgsmål, som skal afklares. Vindmøllerne kan placeres i denne zone, medmindre vejmyndigheden eller Banedanmark kan komme med en specifik begrundelse for, hvorfor den påtænkte placering er problematisk.

Når der udarbejdes lokalplan og eventuelt miljørapport, skal det sikres, at også etableringsfasen kan gennemføres uden væsentlig gene og risiko for ovenstående anlæg.

For at den enkelte vindmølle opleves harmonisk er det vigtigt, at vindmøllerne opføres, så de er så rolige som muligt i deres udtryk. Det er vigtigt for oplevelsen, at vindmøllerne ligner de vindmøller, som normalt optræder i landskabet. Ved at synkronisere vingernes rotationer inden for et vindmølleområde, opleves vindmøllerne mere rolige og harmoniske.

Vindmøller skal som udgangspunkt være i farven RAL-7035.

Der laves løbende forsøg med vindmøller for at optimere dem i forhold til støj, refleksion, lysgener, risiko for kollision med trækfugle med videre. Såfremt der er fagligt belæg for at arbejde med alternative udformninger af møllerne kan dette ske i lokalplanen. Baggrunden for at afvige fra retningslinjens udgangspunkt bør belyses i en miljøkonsekvensrapport.

Langt de fleste steder vil en moderne vindmølle på mellem 150 og 200 meter i totalhøjde bryde med landskabets skala. Som udgangspunkt bør der kun placeres vindmøller i mellem- til storskalalandskaber, der kan karakteriseres som overvejende robuste. Der er en markant effektforøgelse per mølle, når man går fra en totalhøjde på eksempelvis 120 meter til 180 meter. Udgangspunktet er derfor, at der skal opstilles så effektive møller som muligt på den givne Ændring lokalitet. Det sikrer, at der ikke skal findes plads til flere møller end højest nødvenligt.

Af hensyn til luftfartssikkerheden stilles der krav om, at høje vindmøller skal markeres med lys. I hvert enkelt projekt skal det undersøges, om der kan gives tilladelse til brug af radarstyret lys, som kun tænder, når der er fly eller helikoptere i nærheden.

Miljøstyrelsen anbefaler, at naboejendomme maksimalt udsættes for skyggekast i 10 timer årligt, beregnet som reel skyggetid. Der stilles derfor krav om, at skyggetiden beregnes for hver enkelt ejendom, og at vindmøllens drift programmeres, så dette overholdes.

Udskiftning af eksisterende, ældre møller med nye og mere effektive møller kaldes repowering.

Ved udgangen af januar måned 2022 stod der 53 vindmøller i Esbjerg Kommune, der er større end husstandsvindmøller, det vil sige over 25 meter i totalhøjde. Af de 53 vindmøller er det kun 21, der har en installeret effekt på mere end 1 MW, og 45 af møllerne er 20 år eller ældre. Mange af de eksisterende møller må derfor formodes at være udtjente i løbet af få år.

Fordelene ved at genbruge de samme lokaliteter til nye møller er, at der her allerede er en påvirkning af nærmiljøet. Perspektivet i repowering skal være, at vi samlet set får færre, men større og mere effektive møller placeret i landskabet.

Repowering er dog langt fra en mulighed alle de steder, hvor der i dag står vindmøller. Afstandskrav til boliger og støjkravene er blevet skærpet siden mange af de eksisterende møller er sat op. Mange steder vil møllerne derfor ikke kunne udskiftes med større møller. Det kan på de konkrete lokaliteter undersøges, om der i stedet kan opstilles solenergianlæg.

Repowering er kun en mulighed, hvor der faktisk er tale om udtjente vindmøller. I forbindelse med repowering skal projektmager derfor godtgøre, at vindmøllerne reelt er udtjente, og at det ikke blot vil være økonomisk, men også samfundsmæssigt og miljømæssigt bæredygtigt at udskifte dem.

Ved planlægning for opstilling af vindmøller, skal der tages omfattende hensyn til nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og jordbrugsmæssige interesser. Ved udskiftning af vindmøller skal der tages samme hensyn til omgivelserne som ved nyanlæg.

Ved udskiftning eller renovering af nacelle, udskiftning til anden vingetype, udskiftning/renovering af tårn, samt større renoveringer af vindmøllen, skal kommunen underrettes, og der skal tages stilling til om ændringen er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 2 pkt. 13. Såfremt ændringen kan medføre en øget støjudsendelse, skal der indgives støjanmeldelse i henhold til § 8 i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller. 

Forudsætningen for at der kan udvikles mere effektive møller, der producerer mere strøm samtidig med at de medfører færre gener, er, at der løbende kan udføres forsøg med vindmøller.

De løbende forsøg med vindmøller skal optimere dem i forhold til effektivitet, støj, refleksion, lysgener, risiko for kollision med trækfugle med videre. For at give mulighed for at udvikle sådanne nye tekniske aspekter omkring vindmøller, er det nødvendigt med vindmølleområder, hvor disse nye teknikker kan afprøves. Ofte vil disse nye teknikker give en mindre miljøpåvirkning f.eks. udvikling af nye tårntyper, der ikke er så transporttunge, brug af mindre lys til lysmarkering på vingerne, uden at gå på kompromis med flysikkerhed, eller nye vingetyper, der ikke støjer så meget som ældre typer.

Områder med forsøgsmøller kan af samme grund indeholde møller, der er i gang med forskellige typer af forsøg, hvilket betyder at deres udtryk kan være forskellig fra hinanden indenfor det samme vindmølleområde. Det tilstræbes dog at vindmøllerne så vidt muligt ligner hinanden med hensyn til højde, navhøjde, rotordiameter og tårnets udformning.

Udviklingen betyder også, at effekten af de møller, der opstilles som havvindmøller, øges. Dermed falder det samlede behov for landbaserede vindmøller.

Placeringen af forsøgsmøller på land gør det let at komme til møllerne for løbende at kunne udskifte og ændre de elementer, der ønskes afprøvet. Derudover kan der være et sikkerhedsmæssigt aspekt i at placere forsøgsmøllerne på land, for de medarbejdere, som skal installere og teste nye komponenter på møllerne. Da der skal udføres forsøg med møllerne, kan der være behov for at opsætte ekstra master, etablere mere permanente adgangsveje med videre i området omkring forsøgsmøllerne.

Udpegning af områder til forsøgsmøller sker inden for de samme retningslinjer som udpegning af områder til vindmøller.

De særlige forhold der gør sig gældende i forhold til opstilling af forsøgsmøller skal belyses i en miljøkonsekvensrapport.