Generelle forhold
JF. 1 Byudvikling og planlægning
Byudvikling skal ske på baggrund af eksisterende og løbende opdateret viden om de aktuelle jordforureningsforhold.
Planlægning for et givet areal skal tilpasses den aktuelle viden om jordforureningsforholdene.
Jordforurening kan udgøre en trussel mod natur, miljø, grundvand, udnyttelsen af jorden samt dyrs og menneskers sundhed og færden. De mulige risici er forbundet med:
- direkte kontaktmed den forurenede jord
- udledning til recipienter
- nedsivning til grundvandet
- afdampning til luften, herunder både udeluft og indeklima
- optagelse af forurening i afgrøder
Både lettere forurenede områder og de forureningskortlagte arealer kan indebære anvendelsesbegrænsninger og ekstra udgifter til undersøgelser, jordhåndtering og afværge af den risiko, som en jordforurening kan indebære i forhold til den tiltænkte anvendelse af arealet.
Så vidt muligt bør både byudvikling og planlægning derfor tilpasses den viden, der er om jordforurening i det område, der planlægges for. Ved at inddrage jordforureningsforhold som et vidensgrundlag tidligt i planlægningen, kan der rettes opmærksomhed på de miljømæssige problemstillinger, der skal varetages i forbindelse med den påtænkte arealanvendelse.
JF. 2 Jordforurening V1 og V2
Der skal ved lokalplanlægning tages stilling til forureningskortlagte arealer inden for lokalplanområdet.
Jordforurening V1 og V2 fremgår af kommuneplankortet.
Efter reglerne i jordforureningsloven kan Region Syddanmark kortlægge arealer på vidensniveau 1 (V1), hvis der er kendskab til aktiviteter, der kan have forårsaget forurening på arealet. Et areal kortlægges på vidensniveau 2 (V2), hvis der er dokumentation for jordforurening på arealet. Inden den endelige kortlægning modtager grundejeren en varsling fra regionen herom.
På V1 og V2 kortlagte ejendomme skal der ved ændret anvendelse til eller ved bygge- og anlægsarbejde på ejendomme med særligt følsom eller følsom anvendelse meddeles tilladelse efter jordforureningsloven. På V1 og V2 kortlagte ejendomme, der er beliggende indenfor Regionens indsatsområder for grundvand eller overfladevand, skal der ligeledes meddeles tilladelse efter jordforureningsloven til bygge- og anlægsarbejde.
Håndtering, genanvendelse og rensning
JF. 3 Jordforurening områdeklassificering
Det skal sikres, at områdeklassificeret jord håndteres korrekt i forbindelse med følsom eller meget følsom anvendelse.
Ved inddragelse af nye arealer i byzone skal der, parallelt med lokalplanlægningen, foretages en vurdering af mulighederne for at undtage de berørte arealer fra områdeklassificeringen.
Jordforureningens områdeklassificering fremgår af kommuneplankortet.
I Esbjerg Kommune findes en række arealer, der er områdeklassificeret i henhold til jordforureningsloven. Områdeklassificeret jord anses for at være lettere forurenet.
Udgangspunktet er, at al byzonejord er områdeklassificeret. Kommunen kan dog på baggrund af en overordnet vurdering løbende undtage områder fra eller inddrage områder i områdeklassificeringen. Områdeklassificeringen er med andre ord dynamisk. Retningslinjen sikrer, at jord, der overføres til byzone ikke automatisk klassificeres som lettere forurenet.
I områdeklassificerede områder skal brugeren i tilfælde af, at et areal anvendes til særligt følsom eller følsom anvendelse sikre, at den øverste ½ meter jord er ren eller at der er etableret varig fast belægning.
JF. 4 Genanvendelse af overskudsjord
For at undgå unødig flytning af jord skal mulighederne for genanvendelse af overskudsjord, inden for det enkelte lokalplanlagte område, vurderes som et led i planlægningen.
I takt med de stigende krav om jordflytning og undersøgelser af jord er bortskaffelse af overskudsjord blevet en stadig større udfordring.
For at undgå unødig flytning af jord skal mulighederne for genanvendelse af overskudsjord inden for det enkelte lokalplanområde vurderes. Det skal i videst muligt omfang tilstræbes at al overskudsjord genanvendes i det enkelte lokalplanområde, således forstået, at der i forbindelse med planlægningen skal laves realistiske beregninger på jordbalancen i området. I nogle tilfælde vil der ikke kunne skabes jordbalance inden for lokalplanområdet, og der bør undersøges andre genanvendelsesmuligheder inden for kommunen i forbindelse med planlægningen. I vejprojekter med overskudsjord, vil der ofte være mulighed for at genanvende overskudsjorden i andre vejprojekter.
JF. 5 Rensning af forurenet jord
Kraftigt forurenet jord skal, så vidt det er muligt, sendes til rensning på et godkendt jordbehandlingsanlæg, så jorden efterfølgende kan genanvendes.
For at mindske forbruget af råstoffer, er det vigtigt, at kraftigt forurenet jord renses, så det kan genanvendes efterfølgende. Den kraftigt forurenede jord er kategoriseret med et forureningsindhold over Miljøstyrelsens afskæringskriterier, som er nedre grænseværdier for, hvornår jorden er kraftigt forurenet.
Beskyttelse
JF. 6 Beskyttelse af grund- og drikkevandsinteresser
Arealer der er udpeget til områder med særlige drikkevandsinteresser, indvindingsoplande til vandværker, kildepladszonen omkring almene vandforsyningsboringer, beskyttelseszonen omkring private drikkevandsboringer samt indsatsområder ved overfladerecipienter, skal som udgangspunkt friholdes for deponering af forurenet jord.
For at sikre at ovennævnte følsomme områder ikke modtager overskudsjord, der kan udgøre en forureningsrisiko, kan der stilles skærpede krav til jordens indhold af miljøfremmede stoffer, der går ud over Miljøstyrelsens kvalitetskriterier. De skærpede krav knytter sig til jord, der efter lovgivningen er analysepligtig ved flytning.
Derudover vil det normalt ikke kunne accepteres, at der sker genanvendelse af restprodukter og jord, der jævnfør restproduktbekendtgørelsen kan kategoriseres i kategori 3 til bygge- og anlægsarbejder indenfor områder, hvor der skal tages særlige hensyn til grundvand og overfladevand. Dette beror på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde.
JF. 7 Beskyttelse af landskabs-, naturmæssige og kulturhistoriske værdier
Områder af særlig landskabelig værdi, områder med værdifulde kulturhistoriske elementer, samt områder med beskyttet natur skal friholdes for terrænregulering.
Udlæg af jord i landzone med en mægtighed på over 30 cm anses for at være terrænregulering og forudsætter, at kommunen meddeler landzonetilladelse hertil. Der meddeles som udgangspunkt kun tilladelse til udlæg af ren jord. Gentagne udlæg af jord på arealet, også med mægtigheder på under 30 cm, vil altid være omfattet af planlovens landzonebestemmelser.
Det åbne land rummer værdier i form af bevaringsværdige landskabstræk, fortidsminder, kulturmiljøer og kulturhistoriske enkeltelementer. Dertil kommer en lang række mere eller mindre sjældne naturtyper.
Udlægning af jord kan forandre landskabet drastisk. Ådale, kystlandskaber, kanten af bakkeøer, slugter eller lavbundsarealer kan fyldes op og planeres ud, hvorved de forsvinder. Tilsvarende kan udsynet til åbne vidder skæmmes af kunstigt anlagte volde og bakker. Selv små mængder jord kan i visse tilfælde ødelægge et værdifuldt natur- eller landskabsområde, fortidsminder, kulturmiljøer og kulturhistoriske elementer i det åbne land.
Derfor skal områder af særlig landskabelig værdi eller områder, der indeholder værdifulde kulturhistoriske elementer samt områder med beskyttet natur friholdes for terrænregulering.
På øvrige arealer kan udlæg af jord ske, når de egnskarakteristiske landskabstræk bevares og eventuelt understøttes. Udlæg af jord skal generelt ske på lokaliteter, hvor omgivelserne understøtter placeringen i terræn, og hvor jordudlægget ikke efterfølgende vil fremstå som et fremmedelement. Der skal udvises særlig opmærksomhed omkring overgangen fra jordudlægget til det omkringliggende landskab. Jordudlægget bør således ikke fremstå med bratte overgange eller skarpe kanter.
Når der foretages udlæg af jord gentagne gange på samme matrikel i landzone forudsætter det gyldig zonetilladelse, også selv om der er tale om udlæg, der ikke overstiger 30 cm.