Retningslinjer med redegørelser


Generelle bestemmelser

KU. 1 Placering og byroller

Placeringen af fritidskulturelle tilbud sker med afsæt i byrollerne.

Esbjerg Kommunes kommuneplan opererer med følgende byroller;

  • Landsdelscenter og hovedby: Esbjerg
  • Kommuneby: Ribe og Bramming
  • Lokalby (byzone)
  • Landsby (landzone)
  • Sammenhængende bebyggelse i det åbne land

Byrollerne har betydning for, hvor fritidskulturelle tilbud placeres. Fritidskulturelle tilbud defineres som idrætstilbud, kulturtilbud eller rekreative tilbud i byen og på landet. Udbuddet er størst og mest varieret i hovedbyen Esbjerg. I kommunebyerne Ribe og Bramming er variationen i udbud og faciliteter mindre, mens lokalbyerne og landsbyerne har få fritidskulturelle tilbud.

Multifunktionalitet og fleksibilitet i anlæg og lokaleanvendelse er en gennemgående prioritering for Esbjerg Kommune. Skolernes faciliteter udgør f.eks. en vigtig anlægsressource lokalt, der udenfor skolernes funktionstid anvendes til at understøtte en bred vifte af fritidskulturelle tilbud for lokalområdets borgere. Det er afgørende for anvendelsen af de fritidskulturelle tilbud, at tilbuddene er tilgængelige også med kollektiv trafik, hvilket skolerne ofte er.

Der er og skal være en god geografisk spredning af de fritidskulturelle tilbud samtidig med, at mængden og udbuddet af de fritidskulturelle tilbud løbende tilpasses.

Esbjerg Kommune er opmærksom på at anvende og optimere eksisterende faciliteter så de kan indgå i nye sammenhænge. I byen kan en optimering af faciliteter f.eks. have til formål at understøtte det overordnede arbejde med fortætning og byliv. Kunst kan her spille en væsentlig rolle og må gerne udfordre borgere og besøgende, der færdes i det offentlige rum.  

KU. 2 Bevæg dig for livet

Ved udvikling af byrum skal interiør og faciliteter opfordre til ophold med leg, aktiviteter og mulighed for læring for børn.

Esbjerg Kommune mener, at et aktivt liv bidrager til en større fysisk og mental sundhed og at idræt kan være med til at skabe oplevelser og udvikle hele mennesker. Derfor ønsker kommunen, at så mange som muligt dyrker idræt. Megen idræt bliver udført i foreningsregi i de større eller mindre idrætsfaciliteter, der findes spredt i hele kommunen. Esbjerg Kommune ønsker at give flere muligheder for bevægelse og aktivitet ved at indrette byernes byrum og rekreative områder så de i højere grad opfordrer til selvorganiseret idræt, leg og aktiviteter.

Spændende og aktiverende løsninger, der opfordrer til bevægelse, kan sikre, at idrætten er synlig i dagligdagen og i byens offentlige rum. Masterplan for Tovværks- og Idrætsparkområdet (2010) er et eksempel på et strategisk arbejde, der havde til formål at understøtte og styrke et område med ungdom og aktiv fritid. Masterplanen har således ligget til grund for efterfølgende planlægning, der har arbejdet hen mod målet om at samle områdets aktiver i form af ungdomsliv og uddannelse, idrætsfaciliteter og det grønne for derved at sikre den videre udvikling af et inspirerende, spændende og levende område.  

Byrumsløsninger, hvor der er forskellige muligheder for udendørs aktivitet som supplement til ophold, ønskes derfor videreudviklet og indarbejdet i forbindelse med byfornyelse. Der ønskes også fokus på at indrette byrum, så de kan bruges i undervisningen af børn f.eks. i naturfagslære, historie og matematik.

I de grønne rum skal indretningen også opfordre til bevægelse og aktivitet. Et eksempel er Den Grønne Kile, hvor der udarbejdes en masterplan for Fovrfeldt-dalen. Her indgår Bevæg dig for livet som delelement i planen. Et andet eksempel er Marbækområdet, som er naturpark for Esbjerg Kommunes borgere. Her ønskes via sektorplanlægning sikret en god tilgængelighed til området og rundt i området, således at stier og øvrige friluftsfaciliteter opfordrer til leg, aktiviteter og mulighed for læring for børn (og voksne). Hele Marbækområdet er en del af Nationalpark Vadehavet, hvor Myrthuegård fungerer som center for kulturformidling i området.

KU. 3 Kunst og kultur

Esbjerg Kommune skal gennem sektorplanlægning sikre et stærkt, udviklende og mangfoldigt kulturliv.

Esbjerg Kommunes Kulturpolitik sætter retning for Esbjerg Kommunes ambitioner for kulturområdet. Visionen er et stærkt, udviklende og mangfoldigt kulturliv.  

Kulturpolitisk Handleplan skal udmønte Esbjerg Kommunes Kulturpolitik og er første skridt på vej mod en egentlig sektorplan. Sektorplanlægningen skal styrke dialogen imellem de mange kulturaktører i kommunen og kan sikre en udvikling, der ligger i tråd med Kulturpolitikkens målsætninger.

Esbjerg Kommunes tværgående strategi for kunst i det offentlige rum er en af de 20 handlinger, der er listet op i Kulturpolitisk Handleplan. Strategien indeholder vigtige sammenbindende elementer for alt arbejde med kunst i det offentlige rum i Esbjerg Kommune.

KU. 4 Placering af fritidskulturelle tilbud

Placeringen af fritidskulturelle tilbud skal ske i områder, der egner sig til den påtænkte anvendelse og i områder, der sikrer en god tilgængelighed for brugergrupperne.

Miljøfølsomme fritidskulturelle tilbud må ikke placeres på en sådan måde, at de skærper miljøkravene til omgivelserne.

Sektorplanlægning skal understøtte en prioriteret udvikling af Esbjerg Kommunes fritidskulturelle tilbud.

Fritidskulturelle tilbud grupperes i tre undergrupper; idrætstilbud, kulturtilbud og rekreative tilbud. Idrætstilbud er f.eks. svømmehal, golfbaner og motorsportsanlæg. Musik, teater, kulturskole, bibliotek og museum er eksempler på kulturtilbud, mens shelters, bådpladser og badestrande er eksempler på rekreative tilbud. 

Fritidskulturelle tilbud rummer således en stor variation, der dog har to fællestræk: tilbuddene har en almennyttig karakter, det vil sige, at der ikke er tale om private fritids- og oplevelseserhverv, og at tilbuddene medvirker til at understøtte de overordnede visioner om medejerskab i kommunens udvikling.

Store idrætsanlæg placeres i områder til tekniske anlæg, mens idrætsanlæg og øvrige fritidskulturelle tilbud kan placeres i et bredt spekter af arealudpegninger lige fra offentlige områder og centerområder i byzone til stilleområder i landzone.

Tilladelse til etablering af et tilbud kan først finde sted efter en konkret vurdering af om:

  • tilbuddets lokalisering følger de planlægningsmæssige intentioner for områdets udvikling,
  • området egner sig til det påtænkte tilbud både i forhold til det eventuelle anlægs fysiske udformning, men også i forhold til tilbuddets art,
  • de primære brugergrupper har mulighed for at tilgå tilbuddet på en tryg og sikker måde, og
  • tilbuddets etablering vil medføre skærpede miljøkrav til omgivelserne.

Når fritidskulturelle tilbud placeres i en bymidte:

  • giver det gode muligheder for at præsentere Esbjerg Kommunes bedste fritidskulturelle tilbud for en bred kreds af potentielle brugere, fordi tilbuddene ligger, hvor brugerne kommer alligevel.
  • giver det god tilgængelighed til de forskellige tilbud med bus, tog, bil samt for brugere på cykel eller på gåben.
  • understøtter det bymidternes attraktivitet og giver liv i byen også udenfor butikkernes åbningstider.
  • kan det gavne samarbejdsmulighederne på tværs af institutionerne.

En bymidteplacering imødekommer således på én gang flere af de politiske mål for kultur og fritidsområdet.

Større idrætsanlæg og rekreative tilbud placeres mest hensigtsmæssigt udenfor bymidter. Hvad angår de større idrætsanlæg sker dette for bedst muligt at kunne imødekomme støjkrav og krav til trafikal tilgængelighed til anlæggene. De rekreative tilbud er omvendt tilbud, som kun giver mening, når de er placeret i en tæt tilknytning til et givent naturgrundlag.

Den prioriterede udvikling af Esbjerg Kommunes fritidskulturelle tilbud sker via en række sektorplaner, der relaterer til det fritidskulturelle område. Samlet set skal sektorplanlægningen realisere de politiske ønsker på området, imødekomme de lokale behov og sikre den bedst mulige udnyttelse af eksisterende faciliteter.  

KU. 5 Fritidskulturelle tilbud og beskyttet område

Nye store fritidskulturelle tilbud skal placeres udenfor beskyttede områder med størst muligt hensyn til miljøet, naturen, de landskabelige og kulturhistoriske værdier, samt de jordbrugsmæssige interesser.

Der må ikke udlægges areal til større udvidelser af bestående tilbud i beskyttede områder. Der kan dog planlægges for udvidelse af lystbådehavne, når dette sker i overensstemmelse med retningslinjer for lystbådehavne.

Retningslinjen omhandler de meget begrænsede muligheder for at placere og udvide større fritidskulturelle tilbud i naturbeskyttede områder som kystnærhedszonen og Natura 2000 områder.

Etablering og udvidelse af tilbud kræver en række tilladelser/dispensationer og kan kun meddeles, hvis det vurderes, at tilbuddet har helt underordnet betydning i forhold til nationale samt internationale planlægnings- og naturinteresser. Et fugletårn eller et shelter vil typisk blive betragtet som mindre anlæg, som det på den ene side giver mening at placere i netop disse områder af rekreative årsager og som det på den anden side er muligt at udforme og placere så anlæggene helt underordner sig interesserne i området.

Placering af større feriefaciliteter og/eller fritidskulturelle tilbud i det åbne kystlandskab kan herudover kun ske på baggrund af sammenhængende turistpolitiske overvejelser. De sammenhængende turistpolitiske overvejelser forholder sig strategisk til etablering eller udvikling af feriefaciliteter i kystområderne.  

KU. 6 Lokalt mødested

Der skal sikres areal til og udfoldelsesmuligheder for lokalt mødested.

Lokalt mødested fremgår af kommuneplankortet.

Lokale mødesteder findes f.eks. i fritidscentre, forsamlingshuse, aktivitetshuse, kulturhuse og andre lokaler, der udgør fritidskulturelle tilbud til de omkringliggende boligområder og for alle andre med interesse for at benytte stedernes faciliteter. Lokale mødesteder adskiller sig fra hinanden i størrelse og i udvalget af tilbud og faciliteter, men der findes mindst et lokalt mødested i alle lokalsamfund i Esbjerg Kommune. Lokale mødesteder skal placeres med en god tilgængelighed for målgruppen.

De største lokale mødesteder er:

  • Sædding Fritidscenter og Gammelby Fritidscenter som anvendes af en lang række forskellige foreninger. I Sædding er der tilhørende boldbaneområder.
  • Fritidshuset i Kirkegade i Esbjerg by som anvendes af en række forskellige foreninger.
  • SeminarieHuset i Ribe, som udover at huse ungdomsskole, kulturskole, bibliotek og arkiv også stilles til rådighed for folkeoplysende foreninger og som lokalt mødested.
  • Kultur & Fritidshuset Esbjerg, som har til formål at skabe rammer og muligheder for sociale og kulturelle aktiviteter for efterlønsmodtagere, førtidspensionister og pensionister bosat i Esbjerg Kommune.
  • Det Maritime Center på Esbjerg Strand, der med en placering meget nær ved vandet er målrettet foreninger og aktiviteter knyttet til vandsport, men som i øvrigt fungerer som lokalt mødested for almindelig foreningsaktivitet.
  • GAME Streetmekka Esbjerg placeret i Esbjerg by, som er et asfalteret gadeidræts- og kulturhus, hvor Esbjergs børn, unge og voksne kan mødes og dyrke street basket, gadefodbold, floor hockey, parkour, hiphop, break, skate, street art og meget andet.
  • Mødestedet i Bramming, som anvendes af en række forskellige foreninger og hvor der herudover foregår planlagte aktiviteter (billard, knipling, porcelænsmaling, gymnastik, frimærker, håndarbejde, krolf, engelsk, dans og meget mere) for borgere i området.
  • Jernved Aktivitetshus, som sammen med Jernved Kulturhus skaber rammerne for både fritids- og kulturaktiviteter i Jernved.

Esbjerg Kommune ønsker med de lokale mødesteder at sikre og understøtte et levende foreningsliv. De lokale mødesteder udgør ofte – sammen med rækken af faciliteter på idrætsområdet og på folkeskolerne – også den fysiske ramme for Esbjerg Kommunes lokalemæssige tilbud på folkeoplysningsområdet. Esbjerg Kommune fordeler tilskud til foreninger, der driver folkeoplysende virksomheder og stiller egnede kommunale lokaler til rådighed efter gældende regler. Det drejer sig om følgende grupper af foreninger:

  • Folkeoplysende foreningsaktiviteter (idrætsforeninger, børn- og ungeforeninger samt hobbybetonede foreninger m.fl.)
  • Fritidsundervisning for voksne (aftenskoler)

Mødestederne skal samlet set have tilbud, faciliteter og muligheder for alle aldersgrupper og nationaliteter.

Idrætstilbud

KU. 7 Stort idrætsanlæg

Der skal sikres areal til og udfoldelsesmuligheder for store idrætsanlæg.

Stort idrætsanlæg fremgår af kommuneplankortet.

Store idrætsanlæg er udpeget ud fra den støjbelastning som anlæggene påfører omgivelserne. De største idrætsanlæg i Esbjerg Kommune er følgelig omgivet af en støjisolinje.

Der er store og støjende idrætsanlæg i Esbjerg, Bramming og Ribe:

  • Esbjerg Idrætspark med Svømmestadion Danmark på Gl. Vardevej i Esbjerg by. Her findes en række forskellige faciliteter som anvendes af den professionelle idræt, de folkeoplysende foreninger, Sport & Event Park Esbjergs egne initiativer og selvorganiserede aktiviteter med mere. Det er visionen, at faciliteterne på Gl. Vardevej skal være af en sådan kvalitet, at der kan afvikles større events, elite- og talentudvikling. Herudover er visionen, at der søges skabt et aktivt og attraktivt område, der kan være udgangspunkt for selvorganiseret idræt.
  • Guldager Idrætscenter i den nordvestlige del af Esbjerg Kommune placeret mellem forstæderne Guldager, Sønderris, Sædding og Hjerting.
  • Veldtofte Idrætspark med EFI-hallerne i den østlige del af Esbjerg by.
  • Bramming Kultur- & Fritidscenter med Bramming Svømmehal og tæt tilknyttede boldbanearealer i Bramming by. Samlet tilbyder området faciliteter til mange forskellige indendørs og udendørs idrætter og aktiviteter. Fokus er rettet mod idræt og bevægelse, men idrætsanlægget skal også kunne rumme en mangfoldighed i forhold til aktiviteter og samtidig være det lokale samlingspunkt.
  • I Ribe by findes Ribe Fritidscenter med tæt tilknyttede boldbanearealer samt Skatepark Ribe. Samlet tilbyder området faciliteter til mange forskellige indendørs og udendørs idrætter og aktiviteter. Etableringen af Ribe Aktivitets- og Historiepark vil bidrage til det fokus, der er på at videreudvikle anlæggene til at være byens og områdets naturlige samlingssteder for fritids- og kulturaktiviteter samt faciliteter til turister på tværs af alle aldersgrupper og interesser.

Store idrætsanlæg placeres i områder til tekniske anlæg udenfor bymidterne, men stadig på centrale placeringer i de tre byer. Store idrætsanlæg skal have en god trafikal tilgængelighed herunder parkeringsarealer til brugerne af anlæggene.

De store idrætsanlæg tilbyder hver for sig både indendørs og udendørs faciliteter til mange forskellige former for idræt. Store idrætsanlæg kan herudover have betydning som besøgsmål for byens gæster.

KU. 8 Idrætsanlæg

Der skal sikres areal til og udfoldelsesmuligheder for idrætsanlæg.

Sektorplanlægningen sikrer mulighed for et udbud af idrætsanlæg, der er afstemt med det lokale behov.

Idrætsanlæg fremgår af kommuneplankortet.

Idrætsanlæg er idræts- og foreningsfaciliteter, i form af klubhuse og boldbaner, som er placeret i lokalbyer og landsbyer eller, for Esbjerg bys vedkommende, i forstæderne.

Der sektorplanlægges for prioriteringen af idrætsanlæg, så det kan klarlægges, hvorvidt der skal ske nyanlæg eller om de enkelte idrætsanlæg skal udbygges, fastholdes eller nedlægges samt om det skal ske indenfor de nuværende rammer eller eventuelt i tilknytning til skoler eller andre institutioner private eller offentlige.

Sektorplanen tager afsæt i mål og rammer for de fysiske faciliteter i Politik for Fritids- og Idrætsliv og fastlægger en handleplan for de fysiske faciliteter i såvel foreningslivet som i de offentligt tilgængelige faciliteter.

KU. 9 Svømmehal

Der skal sikres areal til og udfoldelsesmuligheder for svømmehal.

Svømmehal fremgår af kommuneplankortet.

I svømmehaller, der er markeret på hovedstrukturens kort, tilbydes offentlig svømning. Svømmeklubbernes talenttræning samt større stævner og mesterskaber foregår i Svømmestadion Danmark i Esbjerg som er Esbjerg Kommunes største svømmefacilitet, der også er offentlig tilgængelig. Der findes herudover faciliteter til offentlig svømning i Bramming og Ribe.

Der findes en række svømmefaciliteter i kommunen, der anvendes i foreningsregi og til folkeskolernes svømmeundervisning. Da disse svømmefaciliteter ikke tilbyder offentlig svømning, er de ikke markeret på hovedstrukturkortet.

KU. 10 Ridesportsanlæg

I udpegede områder kan der etableres ridesportsanlæg.

Nye ridesportsanlæg skal placeres udenfor fremtidige byudviklingsområder og skal indpasses landskabeligt.

Ridesportsanlæg fremgår af kommuneplankortet.

Ridesportsanlæg kan omfatte ridehaller, ride- og springbaner, stalde og hestefolde.

Ved anlæg af nye ridesportsanlæg anbefales det af sikkerhedshensyn, at der etableres forbindelse til eksisterende ridestianlæg, således at hesteridning på offentlig vej så vidt muligt undgås.

Placeringen udenfor fremtidige byudviklingsområder har til hensigt at give investeringssikkerhed og at forebygge interessekonflikter i forbindelse med fremtidig byudvikling. En landskabelig indpasning er en forudsætning for at der kan meddeles tilladelse til et nyt anlæg.

KU. 11 Golfbane

Der skal sikres areal til og udfoldelsesmuligheder for afgrænsede golfbaner.

Golfbanearealer skal i deres udformning afspejle de naturområder, som de er placeret i med hensyn til terrænbehandling og valg af beplantning.

Ved anlæg af golfbaner skal eksisterende stier, markveje og lignende respekteres.

Golfbane fremgår af kommuneplankortet.

Som udgangspunkt skal golfbanearealer have et naturpræget udseende, hvor der også er muligheder for levesteder for vilde dyr og fugle.

Der findes fire golfbaner i Esbjerg Kommune:

  • Golfbanen i Sønderhede, Esbjerg Golfklub, beliggende lige nord for Marbæk Plantage, indeholder to 18-hullers baner med tilhørende klubfaciliteter. Banen omfatter cirka 123 ha.
  • Breinholtgård Golf Center, Breinholtgård Golfklub, beliggende nord for Esbjerg indeholder tre ni-hullers baner med tilhørende klubfaciliteter. Banen omfatter cirka 107 ha.
  • Golfbanen ved Bramming, Kaj Lykke Golfklub, indeholder en 18-hullers bane med tilhørende klubfaciliteter. Banen omfatter cirka 65 ha. Banen ligger dels på nedlagt landbrugsjord med skov og hegn, dels i et engområde omkranset af Sneum Å og Bramming Å.
  • Golfbanen ved Snepsgårdevej, Ribe Golfklub, beliggende sydøst for Ribe, indeholder en 18-hullers bane med tilhørende klubfaciliteter. Banen omfatter cirka 67 ha. De omkringliggende områder er fredede naturområder. Ophører golfbanen, skal området tilbageføres til landbrugsformål.

Stier og markveje sikrer offentlighedens adgang til det åbne land. Anlæggelse af golfbaner skal følgelig respektere den eksisterende sti- og markvejsinfrastruktur og den færdsel der foregår her. Offentligheden skal trygt kunne færdes og tage ophold uden at genere golfspillet eller risikere at blive ramt af golfbolde. Det skal synligt fremgå, hvilke ruter og områder, der er offentligt tilgængelige.

KU. 12 Skydebane

Der skal sikres areal til og udfoldelsesmuligheder for eksisterende civile skydebaner, så længe de overholder kravene i deres miljøgodkendelser.

Skydebane fremgår af kommuneplankortet.

I Esbjerg Kommune findes der to typer skydebaner; skiveskydningsbaner og flugtskydningsbaner. På begge typer baner skydes med håndvåben fra faste standpladser. På skiveskydningsbaner skydes mod et fast mål og i en bestemt retning. Der er såvel indendørs- som udendørs skiveskydningsbaner. På flugtskydningsbaner skydes mod bevægelige mål og i forskellige retninger. Flugtskydningsbaner er altid udendørs baner.

I Esbjerg Kommune findes der skytteforeninger med civile skiveskydningsbaner ved Esbjerg, Bramming, Vejrup og Ribe samt skytteforeninger med civile flugtskydningsbaner ved Esbjerg, Tjæreborg, Vejrup og Ribe.

Skydebaner er typisk placeret i landzone. Udendørs skydebaner markeres med en støjisolinje. 

KU. 13 Ny skydebane

Der må kun etableres nye civile skydebaner, når kapaciteten på eksisterende anlæg i området er fuldt udnyttet, eller hvis behovet af andre årsager kan sandsynliggøres.

Skydebaner er særligt støjende idrætstilbud. For at reducere den miljømæssige belastning af omgivelserne skal antallet af anlæg begrænses til det nødvendige. Denne begrænsning opnås ved, at kapaciteten på de eksisterende anlæg så vidt muligt udnyttes, før der anlægges nye anlæg. Nyanlæg, der modsvares af nedlæggelser af eksisterende anlæg, eller hvor behovet af andre årsager kan sandsynliggøres, kan dog også være acceptable.

For at reducere støjbelastningen kan nye skydebaner med fordel placeres i færdiggravede råstofindvindingsområder. Forudsætningen er blandt andet, at værdifulde grundvandsressourcer ikke trues derved.

Ved vurderingen af den samlede belastning af omgivelserne fra nye skydebaneanlæg, skal der tages vidtstrakte hensyn til konsekvenserne i forhold til:

  • Støj
  • Fremtidig byudvikling
  • Naturen
  • Landskabelige og kulturhistoriske værdier
  • Mulig forurening af nedslagsområder

En ny skydebane kan kun etableres ved ændring af kommuneplanen og efter udarbejdelse af miljøgodkendelse samt lokalplan.

KU. 14 Motorsportsanlæg

Der sikres areal til og udfoldelsesmuligheder for motorsport.

Motorsportsanlæg fremgår af kommuneplankortet.

Et større areal ved Korskroen øst for Esbjerg Lufthavn har i mange år været udlagt til motorsport med tilhørende faciliteter i kommuneplanens rammer. Udpegningen har til formål så vidt muligt at samle motorsportsaktiviteter i kommunen ét sted, for dermed kun at skulle håndtere støj fra et stort motorsportsanlæg fremfor fra en række mindre anlæg. Den mangeårige udpegning har forhindret og forhindrer stadig udbygning med støjfølsomme anvendelser indenfor motorsportsanlæggets støjisolinje. Placeringen tæt ved Esbjerg Lufthavn i et forholdsvis tyndt befolket område er meget velegnet til formålet, da området allerede, qua nærheden til lufthavnen, er støjbelastet.

På arealet findes Korskro Motorsportscenter, der består af følgende baner:

  • Speedway – en bane godkendt til 85CC samt en bane godkendt til 500CC. Sidstnævnte er i internationale mål og benyttes også af Esbjerg Motorsport Speedways eliteafdeling.
  • Motocross – en junior og en maxi bane, sidstnævnte i internationale mål.
  • Auto – en bane i internationale mål som er godkendt til folkerace, crosskart og rallycross.

Området benyttes af tre motorsportsforeninger til træning og konkurrencer.

KU. 15 Nyt motorsportsanlæg

Der må kun etableres nye motorsportsanlæg, når kapaciteten på eksisterende anlæg i området er fuldt udnyttet, eller hvis behovet af andre årsager kan sandsynliggøres.

Motorsportsanlæg er et særligt støjende idrætstilbud. Derfor skal antallet af anlæg begrænses til det nødvendige for at reducere den miljømæssige belastning af omgivelserne. Denne begrænsning opnås ved at kapaciteten på de eksisterende anlæg så vidt muligt udnyttes, før der anlægges nye anlæg. Nyanlæg, der modsvares af nedlæggelser af eksisterende anlæg, eller hvor behovet af andre årsager kan sandsynliggøres, kan dog også være acceptable.

Ved vurderingen af den samlede belastning af omgivelserne fra nye motorsportsanlæg skal der tages vidtstrakte hensyn til konsekvenserne i forhold til:

  • Støj
  • Fremtidig byudvikling
  • Naturen
  • Landskabelige og kulturhistoriske værdier
  • Mulig forurening af nedslagsområder

Et nyt motorsportsanlæg kan kun etableres ved ændring af kommuneplanen og efter udarbejdelse af miljøgodkendelse samt lokalplan.

KU. 16 Udendørs idrætsanlæg i det åbne land

I udpegede områder kan der etableres udendørs idrætsanlæg i det åbne land.

Ved etablering af nye og udvidelse af bestående idrætsanlæg i det åbne land skal der udvises størst muligt hensyn til miljøet, naturen, de landskabelige og kulturhistoriske værdier, samt de jordbrugsmæssige interesser.

Udendørs idrætsanlæg i det åbne land fremgår af kommuneplankortet.

Udendørs idrætsanlæg i det åbne land kan være paintball-baner, fodboldgolf, fiskefiskeri, hundeskove, løbe- og cykelbaner, mountainbikespor og lignende. Disse aktiviteter karakteriseres ved:

  • at de foregår udendørs,
  • at de ofte er støjende og dermed kan belaste omgivelserne støjmæssigt,
  • at de skal være tilgængelige med bil,
  • at de kræver anlæg af en parkeringsplads,
  • at selve aktiviteten kræver en del plads, og at
  • aktiviteten ofte kræver etablering af mere eller mindre permanente anlæg.

Anlæggene bør placeres med en god tilgængelighed og altid med hensyntagen til natur, miljø og landskabelige interesser.

Placeringen af udendørs idrætsanlæg i det åbne land kræver zonetilladelse. Der skal ved placeringen af alle typer anlæg og ved valg af anlæggets udformning og materiale- og farvevalg udvises størst muligt hensyn til miljøet, naturen, de landskabelige og kulturhistoriske værdier samt de landbrugsmæssige interesser. Hvis arealerne kan genanvendes til jordbrugsmæssige formål, vil der normalt blive stillet vilkår om tilbageførsel til jordbrugsmæssig drift ved ophør af anlæggets brug.

En afvejning af disse forhold sker i forbindelse med sagsbehandling af det enkelte projekt. Etablering af større idrætsanlæg kan udløse lokalplanpligt og ændring af kommuneplanen.

Kulturtilbud

KU. 17 Musik og teater

Der skal sikres areal til og udfoldelsesmuligheder for musiktilbud og teater.

Musik og teater fremgår af kommuneplankortet.

I Esbjerg Kommune skal borgerne tilbydes en bred vifte af musik- og teateroplevelser. Musikhuset Esbjerg og det rytmiske spillested Tobakken er Esbjerg Kommunes største musiksteder. Musikhuset Esbjerg rummer ligeledes Esbjerg Kommunes største teatersal.

Esbjerg Ensemble og Den Ny Opera tilbyder store oplevelser med koncerter med henholdsvis klassisk musik og opera. Musik- og teaterområdet er i øvrigt præget af mange foreninger og kommunalt støttede aktiviteter.

Reservationen til musik og teater har således til formål at give alle former for kulturaktører mulighed for udøvelse af musik og teater.

KU. 18 Bibliotek

Der skal sikres areal til og udfoldelsesmuligheder for bibliotek.

Bibliotek fremgår af kommuneplankortet.

Den fysiske betjeningsstruktur er fastlagt ud fra ønsket om at etablere et Hovedbibliotek og et antal lokalbiblioteker med lang åbningstid, højt kvalificeret bemanding og et bredt udbud af medier og aktiviteter tilpasset de respektive områder, herunder aktiviteter på kultur- og læringsområdet. Der er endvidere etableret et antal bydelsbiblioteker med kortere åbningstid og med inddragelse af frivillige. Samtlige bibliotekstyper tilbyder som integreret del af Esbjerg Kommunes bibliotekstilbud selvbetjent åbningstid.

KU. 19 Museum

Der skal sikres areal til og udfoldelsesmuligheder for museum.

Museum fremgår af kommuneplankortet.

I Esbjerg Kommune findes et bredt udbud af museer. Det store udbud af museer indenfor forskellige genrer findes i og omkring Esbjerg og Ribe.

De største museer i Esbjerg Kommune er Sydvestjyske Museer, Esbjerg Kunstmuseum, Ribe Kunstmuseum samt Fiskeri- og Søfartsmuseet. Museerne dækker det kulturhistoriske og kunsthistoriske felt bredt. De kulturhistoriske museer afspejler områdets kulturhistorie fra oldtid til nutid, herunder den maritime historie, mens Byhistorisk Arkiv indsamler og formidler arkivalier af privat oprindelse med tilknytning til Esbjerg. Samlingerne i de kunsthistoriske museer dækker dansk kunst fra 1750-1950 og moderne og eksperimenterende kunst frem til i dag. Naturhistorien og naturformidlingen – især den der knytter sig til Vadehavet – er også repræsenteret, her med Vadehavscentret som det største tilbud.

KU. 20 Natur- og kulturformidling

Der skal sikres udfoldelsesmuligheder for drift og udbygning af natur- og kulturformidling på kommunens arealer.

Natur- og kulturformidling fremgår af kommuneplankortet.

Det største samlede tilbud findes i MYRTHUE – Natur, Kultur & Læring. MYRTHUE tilbyder natur- og kulturformidling til kommunale dagtilbud og folkeskoler i Esbjerg Kommune samt til andre målgrupper, herunder en bred vifte af større og mindre arrangementer til borgerne ligesom der arbejdes med kompetenceudvikling og efteruddannelse med afsæt i natur- og kulturformidling.

Under MYRTHUE – Natur, Kultur & Læring findes et meget bredt udbud af formidlingsaktiviteter. Det er aktiviteter, der både knytter sig til etablerede museer, besøgssteder af meget forskellig art, men også til institutioner placeret i naturarealer som f.eks. Guldager Naturskole og Jernalderlandsbyen (i Guldager Plantage), Digehytten (i Vester Vedsted), Midtgård (nær Fourfelt Bæk) og Natur- og Kulturformidlingscentret Myrthuegård, som ligger i Marbækområdet og er udpeget som port til Nationalpark Vadehavet og Verdensarv Vadehavet.

MYRTHUE – Natur, Kultur & Læring står for projektkoordineringen af undervisningstilbuddet Mit Vadehav på vegne af Nationalpark Vadehavet og Vadehavets Formidlerforum. Vadehavets Formidlerforum er et tværkommunalt arbejdsfællesskab mellem de natur- og kulturformidlingsinstitutioner, der arbejder professionelt med formidling og undervisning af Vadehavets natur og kultur gennem bl.a. undervisningsmateriale, kurser, naturvejledning, kulturhistorisk formidling m.m.

På kommuneplanens kort markeres natur- og kulturformidlingstilbuddene under MYRTHUE – Natur, Kultur & Læring. 

KU. 21 Religiøse institutioner og foreninger

I udpegede områder kan der etableres religiøse institutioner og foreninger.

Religiøse institutioner og foreninger fremgår af kommuneplankortet.

Religiøse institutioner og foreninger omfatter den romersk-katolske kirke, frikirker, islamiske trossamfund, det mosaiske trossamfund, Jehovas Vidner, missionsselskaber mv. I Esbjerg Kommune findes f.eks.:

  • Apostolsk Kirke
  • Syvendedags Adventist kirken
  • Esbjerg Alevi Kultur Center
  • Frelsens Hær
  • Jehovas Vidner
  • The Church Assembly of God i Danmark
  • Den Katolske Kirke i Danmark
  • KirkeCenter Livets Kilde
  • Esbjerg Frikirke
  • Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse
  • Metodistkirken i Esbjerg
  • Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige (Mormonerne)
  • Pinsekirken
  • Islamisk Kulturforening
  • Buddha Ramsi Den Burmesiske Forening

Kommuneplanen forholder sig ikke til, hvorvidt religiøse institutioner og foreninger er anerkendt som trossamfund uden for folkekirken, men forholder sig til et behov fra religiøse institutioner og foreninger for at finde lokaler eller bygninger, hvor fællesskabets religiøse handlinger kan gennemføres.

Ved placeringen af religiøse institutioner og foreninger sker det ud fra en forventning om, at aktiviteter fortrinsvis finder sted udenfor normal arbejdstid, om aftenen og i weekenden, samt at den støjmæssige belastning af omgivelserne knytter sig til parkering af biler og det sociale samkvem i forbindelse med ankomst og afgang. Som udgangspunkt betragtes religiøse institutioner og foreninger som en miljøfølsom aktivitet.

Lokaler eller bygninger til religiøse institutioner og foreninger kan placeres i boligområder, offentlige områder, centerområder og i visse erhvervsområder.

Rekreative tilbud

KU. 22 Fritidshuse

Fritidshuse ved Sjelborg, Marbæk, Sneum Sluse og Kammerslusen skal bevares i deres omfang og udtryk.

Fremtidig planlægning for området skal afspejle hensynet til landskab, natur og kulturmiljø.

Fritidshuse fremgår af kommuneplankortet.

I området ved Sjelborg, Marbæk, Sneum Sluse og Kammerslusen er der opført bebyggelser, der har karakter af fritidshuse.

Fritidshuse defineres som mindre huse på små grunde, med brugsret som almindelige sommerhuse. Fritidshusene er beliggende i landzone.

Der er bevarende lokalplaner for fritidshusene i Sjelborg og ved Sneum Sluse.

Det er væsentligt, at fritidshusene af hensyn til landskab, natur og kulturinteresser bevares i deres omfang og udtryk. Områderne er beskrevet i analysen ’Kulturmiljøer i Esbjerg Kommune’.

KU. 23 Friluftsfacilitet

I udpegede områder kan der etableres friluftsfaciliteter, der kan understøtte det aktive udeliv i Esbjerg Kommune.

Friluftsfacilitet fremgår af kommuneplankortet.  

I det åbne land vil friluftsfaciliteter typisk være faciliteter som spejderhytter, shelter og teltplads, toiletfaciliteter, kano- og kajakfaciliteter, bål- og grillfaciliteter, madpakkehus og lignende.

I eller tæt ved byen kan friluftsfaciliteter også omfatte faciliteter som:

  • Legeplads
  • Agility
  • Minigolf
  • Discgolf
  • Udendørs fitness
  • Petanque
  • Cykelservicestation
  • Kælkebakke
  • Skateranlæg
  • Beachvolley
  • Vandaktivitet
  • Cricket
  • Krolf
  • Klubhus
  • Ophalerplads og slæbested til lystsejlads

Friluftsfaciliteter understøtter:

  • Borgernes aktive udeliv,
  • foreningslivet i lokalområdet, og
  • den turisme, der knytter sig til Nationalpark Vadehavet og Verdensarv Vadehavet.

Ved at udpege placeringen af friluftsfaciliteter kan det sikres, at udviklingen af disse, samt den aktivitet som faciliteter af denne art understøtter, sker udenfor sårbare områder. Der sker i samarbejde med de relevante sektorer en løbende kortlægning og udpegning af friluftsfaciliteter. Mens der i kommuneplanen ikke skelnes mellem de forskellige typer af friluftsfaciliteter, indeholder sektorernes egen kortlægning mere detaljerede informationer om friluftsfacilitetens art, driftsdata, ejerforhold og lignende.

Der er tale om meget forskellige aktiviteter, der rækker fra støjende, mindre støjende og helt over til støjfølsomme faciliteter. Friluftsfaciliteter kan derfor som udgangspunkt placeres i næsten alle typer af arealanvendelse. Som hovedregel vil de mest støjende friluftsfaciliteter dog skulle placeres i byzone i områder til tekniske anlæg, i erhvervsområde, i centerområde eller i offentligt område.  

KU. 24 Lystbådehavn

Der skal sikres areal til og udfoldelsesmuligheder for lystbådehavn i Esbjerg.

I område udpeget til lystbådehavn er der mulighed for at etablere havneorienterede lettere erhverv.

Lystbådehavn fremgår af kommuneplankortet.

Der er reserveret mulighed for etablering af lystbådehavn nord for Esbjerg Havn i Esbjerg Strand. Esbjerg Strand tilbyder bådebroer med plads til omkring 200 lystbåde. Klubfaciliteter, der understøtter lystbådehavnen, findes i Maritimt Center.

Det tilhørende havneareal til bådebroerne udbygges med tekniske faciliteter, værksteder og lignende, der knytter sig til lystbådehavnen. Området kan herudover anvendes til havneorienterede lettere erhverv som håndværkserhverv, sundhedserhverv, serviceerhverv, liberalt erhverv, kontorerhverv, butikker, restaurant samt fritids- og oplevelseserhverv.

KU. 25 Brætsejlads

Der skal sikres areal til og udfoldelsesmuligheder for brætsejlads i områder, hvor Vadehavsfredningen giver mulighed for brætsejlads.

Brætsejlads fremgår af kommuneplankortet.

Brætsejlads skal foregå i overensstemmelse med Vadehavsfredningen. Vadehavsfredningen udmøntes i ’Bekendtgørelse om fredning og vildtreservat i Vadehavet (Vadehavsbekendtgørelsen)’. Vadehavsfredningen forbyder generelt sejlads med vandscootere, jetski, vandski, flerskrogsjoller og fartøjer, der fremdrives med luftpropel, samt brætsejlads i Vadehavet. Bekendtgørelsen giver imidlertid mulighed for brætsejlads med høj hastighed i ét afgrænset område i Ho Brugt og Naturstyrelsen har givet dispensation til sejlads med vandski i sommerhalvåret i et andet nærmere afgrænset område.

Afmærkning til to typer sejlads i Vadehavet ud for Hjerting. 

På kortet ses opdelingen af de to områder. I det røde område tillades vandski og motordrevet sejlads med mere end 10 knob, i det gule område tillades surf og kitesurf. Det røde område er udpeget via en dispensation fra Vadehavsfredningen. Det gule område er afmærket på hovedstrukturkortet, og på kysten ved Hjerting er det gule område afmærket med skiltning.

Naturstyrelsen har givet en tidsubegrænset tilladelse til anvendelse af flerskrogsjoller i Vadehavet, hvor sejlads i øvrigt er tilladt.

KU. 26 Sejlads

Vadehavsfredningen giver mulighed for, at der, udenfor afgrænsede områder med færdselsforbud, kan udøves sejlads.

Vadehavsfredningen udmøntes i ’Bekendtgørelse om fredning og vildtreservat i Vadehavet (Vadehavsbekendtgørelsen)’, der administreres af Naturstyrelsen. Vadehavsfredningen omfatter Vadehavet samt visse tilgrænsende landarealer.

Vadehavsfredningen forbyder al sejlads med højere hastighed end 10 knob i Vadehavet udenfor de større dyb. Sejles der med hastigheder under 10 knob kan næsten hele Vadehavsområdet besejles.

Al sejlads er forbudt i ganske få områder, herunder området mellem Skallingen og Langli samt området omkring Låningsvejen til Mandø.

Naturstyrelsen har undtaget tre dyb ud for Esbjerg Kommune, hvor det er tilladt at sejle med en højere hastighed end 10 knob:

  • Gennem Grådyb til og fra Esbjerg
  • Gennem Fanø Lo og Slunden ved færgesejlads mellem Esbjerg og Fanø
  • Gennem Knudedyb til og fra Kammerslusen

Vadehavsfredningen indeholder herudover en række nærmere specificerede tilfælde, der også er undtaget fra hastighedsbegrænsningen på 10 knob.

Parallelt med Vadehavsfredningen reguleres sejlads i Vadehavet også af anden regulering som eksempelvis Sejladsreglement for Syd- og Sønderjyllands Politikreds. Sejladsreglementet indeholder krav til den, der sejler om at iagttage krav til duelighed, hastighed, afstande, badende og lignende samt anden regulering.

KU. 27 Sejladsregulativ

Privat sejlads eller sejlads baseret på udlejning af robåde, kanoer, tømmerflåder mv. på offentlige og private vandløb reguleres af det til enhver tid gældende sejladsregulativ.

Der er generelt mulighed for sejlads med kano, kajak og robåd på kommunens større vandløb, men ofte vil sejladsen være begrænset til bestemte perioder på året og/eller på dagen.

Afgrænsningerne fremgår af det til enhver tid gældende sejladsregulativ, der findes på Esbjerg Kommunes hjemmeside. 

For øvrige forhold knyttet til sejlads på vandløb i Esbjerg Kommune gælder ’Tillægsregulativ vedrørende sejlads på amtsvandløb i Ribe Amt (1999).’

KU. 28 Bådpladser i Ribe Vesterå

I Ribe Vesterå må det samlede antal bådpladser for kølbåde og større motorbåde ikke overstige 250 i alt.

Ribe Sejlklub har 140 bådpladser samt omkring fem gæstepladser i Ribe Vesterå. Der findes herudover et ikke nærmere bestemt antal bådebroer af varierende art ved Kammerslusen langs fritidshusene ved Kanalstien. Disse bådebroer er dog langt fra alle til kølbåde og større motorbåde. 

KU. 29 Nye bådpladser i Ribe Vesterå

Vandløbsmyndigheden skal godkende anlæg af nye bådpladser, og renovering af eksisterende skal følge vandløbsmyndighedens anvisninger.

Anlæg af nye bådpladser i Ribe Vesterå, vil kræve en nærmere kvantificering af det totale antal bådpladser og efterfølgende stillingtagen.

Ribe Vesterå – tilladelse til nye bådpladser

I gældende tillægsregulativ for sejlads på Ribe Vesterå, fastslås det, at vandløbsmyndigheden skal give tilladelse til nye bådpladser, og at sådan kun gives på strækningerne:

  1. Midtmøllestrømmen til Stampemølleåens udløb, og
  2. Kanalhuset til Kammerslusen.

I tillægsregulativets tilhørende redegørelse nævnes det, at der ønskes et loft over motorbådssejladsen i vandløbet.

 

KU. 30 Havsvømning og badning

Der arbejdes for gode forhold for havsvømning og badning fra strandene nord for Esbjerg.

Der foregår havsvømning fra strandene nord for Esbjerg. I en del af det farvand, der ligger ud for disse strande, er der tilladelse til brætsejlads, herunder, som en dispensation med tidsmæssig begrænsning, også tilladelse til anvendelse af vandski.

Disse anvendelser konflikter med ønsket om havsvømning, hvilket medfører, at der løbende skal arbejdes for at finde en løsning, hvor der bliver plads til alle de vandrelaterede sportsgrene, som i sommerhalvåret udfolder sig fra strandene nord for Esbjerg.

Navne på strande nord for Esbjerg 

Ved højvande er strandene fra Esbjerg op mod Marbæk lavvandede, børnevenlige sandstrande, og ved lavvande inviteres til fangst af smådyr.  Der er meget sjældent problemer med tang og alger.

Marbæk og Sjelborg Strande mod nord karakteriseres som fredelige og tæt på naturen, mens især Strandpromenaden ved Hjerting myldrer af liv på sommerdagene. Både Strandpromenaden og Hjerting Strandpark giver gode muligheder for, at gangbesværede kan komme helt tæt på vandet. Strandpromenaden har desuden forskellige aktivitetsredskaber og Hjerting Strandpark har badebro. Langs Sædding Strand findes gang- og cykelsti samt græsklædt skråning.

I de tilfælde hvor der ved kraftig regn sker overløb af fortyndet spildevand til området ved Hjerting Strandpromenade varsles der hele året med rødt flag. Ved strandene nord for Hjerting Strandpromenade er der ingen risiko for overløb. Man kan således vinterbade fra Hjerting Strandpromenade og nord på, der er dog ingen badebroer i området i vinterhalvåret.

Ved Esbjerg Strand forventes en vandkvalitet, der muliggør vandaktiviteter og badning om muligt hele året. Det vil være nødvendigt med en varslingsordning, der advarer om periodisk dårlig vandkvalitet. Ved Esbjerg Strand udbygges Aqtiv Strand, der kan understøtte badeaktiviteter herunder vinterbadning.