KL. 1 Håndterbar oversvømmelsestrussel
I områder med håndterbar oversvømmelsestrussel skal der foretages nærmere undersøgelse, før der eventuelt planlægges for ny bebyggelse.
Oversvømmelse – håndterbar fremgår af kommuneplankortet.
I områder hvor der kan forventes grundvand i en afstand på mellem 1 og 2 meter fra terræn vurderes oversvømmelsestruslen at være håndterbar. Det samme gælder bluespots større end 2000 m2, som ikke samtidig er en del af de store bluespots i Marsken. Endelig gælder det områder udlagt til havneformål eller til formål, der kræver kystnærhed.
Før der kan ske planlægning i disse områder, skal det afklares nærmere, om og under hvilke betingelser dette kan ske.
Løsningerne skal være omkostningseffektive, hvilket betyder, at der ikke sigtes mod pumpe- og rørløsninger, hvor dette kan undgås.
Der tilstræbes innovative løsninger med multifunktionalitet, så oversvømmelsessikringen kan have andre funktioner end lige blot oversvømmelsessikring.
I nedsivningsegnede områder skal der etableres Lokal Afledning af Regnvand (LAR), så disse løsninger bidrager til grøn bykvalitet og mere biodiversitet i byrummet.
I visse områder vil der blive stillet krav til specifikke sokkelkoter for byggeri.
KL. 2 Alvorlig oversvømmelsestrussel
I områder med alvorlig oversvømmelsestrussel må der ikke planlægges for ny bebyggelse, medmindre det ved nye valide beregninger kan påvises, at der ikke er risiko for denne type oversvømmelse i fremtiden.
Oversvømmelse – alvorlig fremgår af kommuneplankortet.
I områder, hvor der kan forventes grundvand på terræn eller hvor afstanden fra grundvand til terræn forventes mindre end en meter vurderes oversvømmelsestruslen at være af en sådan karakter, at der ikke må planlægges for ny bebyggelse. Det samme gælder områder, som ligger i de meget store bluespots i Marsken og områder, som kan blive oversvømmet af havvand i stormflodssituationer. Her kan der derfor ikke planlægges for ny bebyggelse.
Områder udlagt til havneformål eller til formål, der kræver kystnærhed, er dog undtaget fra bestemmelsen og er i stedet omfattet af retningslinjen for Håndterbar Oversvømmelsesrisiko.
I særlige tilfælde kan der endvidere tillades planlægning for infrastrukturanlæg som vindmøller, højspændingsmaster og lignende, som af andre hensyn vurderes hensigtsmæssigt placeret i disse områder.
Hvis der på et tidspunkt skal planlægges for ny bebyggelse i områder udpeget med alvorlig oversvømmelsesrisiko, skal der foreligge nye valide beregninger, der kan påvise at oversvømmelsestruslen er ændret og der dermed ikke længere er en alvorlig oversvømmelsestrussel.
Dette kan ske ved at der fremkommer et nyt forbedret datagrundlag, der påviser, at oversvømmelsestruslen ikke er så alvorlig, som først kortlagt og dermed i stedet er omfattet af retningslinje for håndterbar oversvømmelsestrussel eller udgår som oversvømmelsestruet.
Alternativt kan det ske ved, at området indgår i en godkendt samlet løsning med afværgeforanstaltninger for et større område.
En sådan løsning må ikke medføre, at den afværgede oversvømmelsestrussel skubbes til naboarealer eller at udgiften til oversvømmelsessikring skubbes til fremtidige ejere af det oversvømmelsestruede areal.
KL. 3 Oversvømmelsesrisiko
I områder, der er udpeget som værende i risiko for oversvømmelse, skal der etableres afværgeforanstaltninger i forbindelse med planlægning for byudvikling, særlige tekniske anlæg og ændret arealanvendelse.
Oversvømmelsesrisiko fremgår af kommuneplankortet.
Udpegningen af områder med oversvømmelsesrisiko sker med baggrund i Esbjerg Kommunes kortlægning af oversvømmelsesrisiko. Denne kortlægning baserer sig på et middelscenarie (A1B) for udledning af klimagasser frem mod 2050. Dette middelscenarie resulterer i en forventet havspejlsstigning på cirka 0,3 m i perioden. Staten har anbefalet kommunerne at anvende A1B middelscenariet ved vurdering af oversvømmelsesrisiko i perioden frem mod 2050. Ved anvendelse af middelscenariet vil der kunne forventes oversvømmelser i cirka kote 3 ved en statistisk forekommende fem års hændelse, og i cirka kote 4 ved en 50 års og en 100 års hændelse. Minimumskravet til gulvkoter i de udpegede områder er følgelig afpasset dette scenarie.
Staten har i efteråret 2018 offentliggjort en vejledning til kommunerne om anvendelse af udledningsscenarier. Heri anbefales at anvende udledningsscenariet RCP 8,5 ved planlægning med en tidshorisont ud over 2050 og ved anlæg med høj værdi. RCP-tallene udtrykker mål for, hvor meget klimaet påvirkes af en øget koncentration af drivhusgasser i atmosfæren frem mod 2100. Scenariet RCP 8,5 angiver således en udvikling i udledningen af drivhusgasser, der svarer til øget strålingspåvirkning på 8,5 watt per kvadratmeter i år 2100.
Valg af afværgeforanstaltninger skal være lokalt tilpassede både i forhold til oversvømmelseskilden og til den planlagte anvendelse af området. Generelt skal afværgeforanstaltningerne prioritere løsninger, som tilbageholder mest muligt regnvand før afløb til kloaksystemet. I stedet skal løsningerne prioritere nedsivning, hvor jordbundsforholdene muliggør dette, og alternativt forsinkelse af regnvandet.
Der skal arbejdes med helhedsorienterede løsninger, som i videst muligt omfang er robuste i forhold til senere ændringer i klimaet, og som inddrager hensynet til økonomi, miljø, natur og menneskers trivsel.
KL. 4 Vanddisponeringsplaner
Der skal udarbejdes vanddisponeringsplaner på vandoplandsniveau.
For at kunne tilrettelægge den mest hensigtsmæssige klimatilpasning i forbindelse med planer og projekter skal der, jævnfør ’Klima- og risikostyringsplanen for Esbjerg by og havn 2022-28’, udarbejdes vanddisponeringsplaner på vandoplandsniveau.
Vanddisponeringsplanerne skal udarbejdes i samarbejde med blandt andet DIN Forsyning og skal være besluttende for hvordan vand inden for oplandet skal håndteres, så der reserveres de nødvendige arealer til nedsivning, opbevaring eller forsinkelse af vand fra større regnhændelser.
KL. 5 Udbygning af områder til fremtidig byudvikling
Det skal sikres, at der ikke sker udbygning i områder til fremtidig byudvikling, før det er påvist at en eventuel oversvømmelsesrisiko kan afhjælpes.
De fremtidige byudviklingsområder er udpeget i kommuneplanens tids- og rækkefølgeplan og hovedstruktur. Det drejer sig om områder med tids- og rækkefølgebestemmelser og områder der er reserveret til byformål. Før ibrugtagning af områderne skal det påvises, at der ikke er risiko for oversvømmelse, eller at oversvømmelser kan afværges på en hensigtsmæssig måde, hvilket sker ved udarbejdelse af en vandhåndteringsplan.
Hvis det ikke er muligt at eliminere risikoen for oversvømmelse via hensigtsmæssige og forebyggende tiltag, skal udlæggene udtages af kommuneplanen.
KL. 6 Minimumskote for erhverv i havneområde
Der skal stilles krav til minimumskote i forbindelse med tilladelse til byggeri i havneområde.
Der er i rammerne fastlagt minimumskoter for erhverv i havneområde.
Ved lokalplanlægning og byggetilladelse skal der foretages en risikovurdering for at anlægge en minimumskote. Minimumskoten skal i disse tilfælde være højere end den, der er fastlagt i rammedelen.
KL. 7 Bebyggelse i marsken
Udpegede områder i marsken friholdes for byggeri.
Bebyggelse i marsken fremgår af kommuneplankortet.
På grund af risiko for oversvømmelse ved digebrud i stormflodssituationer, må der ikke ske ny bebyggelse inden for det udpegede område i Ribe Marsken. Dette er ifølge en aftale mellem Kystdirektoratet, det tidligere Ribe Amt, tidligere Ribe Kommune og tidligere Bramming Kommune. Aftalen er senere opdateret mellem Kystdirektoratet og Esbjerg Kommune og afgrænsningen er ved denne lejlighed trukket et stykke mod vest.
Undtaget er dog bebyggelse, som er nødvendig for fortsat drift af eksisterende landbrug, mindre tilbygninger til eksisterende beboelsesbygninger og under forudsætning af, at der ikke skabes nye lejligheder samt nybygninger til erstatning for eksisterende beboelsesbygninger, hvis dette skyldes ælde, brand eller af anden årsag findes nødvendigt. Her kan Esbjerg Kommune give tilladelse.
KL. 8 Klimatilpasning og byudvikling
Der skal stilles klimatilpasningskrav ved udformningen af nye byudviklingsområder.
Esbjerg Kommunes klimatilpasningskrav til planlægningen skal være lokalt tilpassede, men generelt prioritere en sikring af flere grønne områder, færre befæstede arealer samt en velovervejet håndtering af overfladevandet.
Klimatilpasningsindsatser skal fremme håndtering af overfladevand ved brug af LAR (Lokal Afledning af Regnvand) principper. Der stilles krav om at prioritere indsatsen for at løse oversvømmelsesudfordringer på overfladen ved hjælp af nedsivning, opmagasinering og forsinkelse, før løsninger med udelukkende større ledninger og bassiner overvejes. Der stilles krav om udarbejdelse af vandhåndteringsplaner ved byudvikling i områder med oversvømmelsesrisiko. Vandhåndteringsplanerne skal godtgøre, at oversvømmelsesrisikoen kan håndteres på forsvarlig vis uden at skubbe vandet til naboarealer og uden at skubbe udgiften til afværgeforanstaltninger til fremtidige grundejere.
KL. 9 Risikokortlægning af bebyggede områder
Bebyggede områder, som påvirkes af klimaændringerne, skal kortlægges nærmere med henblik på at fastlægge en rækkefølge for indsatser og valg af løsning.
For at kunne prioritere indsatserne i de bebyggede områder, og vælge de rigtige løsninger til håndtering af eventuelle klimaudfordringer, skal den eksisterende risikokortlægning udbygges. Dette er sket for området omfattet af ’Klima- og risikostyringsplanen for Esbjerg by og havn 2022-28’. For den resterende del af Esbjerg Kommune forventes det at ske i forbindelse med udarbejdelse af klima- og risikostyringsplaner for henholdsvis Ribe, Bramming og resten af Esbjerg Kommune.
Risikokortlægningen består af både oversvømmelseskort og værdikort.
KL. 10 Sikring af bygninger og infrastruktur
Der skal etableres afværgeforanstaltninger for bygninger og infrastruktur i risikoområder i den rækkefølge, som fremgår af klima- og risikostyringsplanerne.
I forbindelse med udarbejdelse af klima- og risikostyringsplanerne foretages der en kortlægning af bygninger, infrastruktur mv., herunder væsentlige samfundsmæssige og/eller kulturhistoriske værdier, der ligger i oversvømmelsestruede områder. De væsentligste bygninger og infrastruktur skal sikres først.
Kystbeskyttelse i Esbjerg Kommune
KL. 11 Stormflodssikring af Esbjerg by
Esbjerg by skal sikres mod stormflod.
Jævnfør Klima- og risikostyringsplanen for Esbjerg by og havn 2022-28 skal der gennemføres et projekt for sikring af Esbjerg by mod stormflod for dermed at nedsætte de store tabs- og skadesomkostninger som dette vil kunne medføre.
Projektet skal gennemføres som et forprojekt med et faciliteret forløb som grundlag for beslutning om sikringsniveau og linjeføring. Dette sker i 2022 og 2023 og med deltagelse af blandt andet interessenterne Esbjerg Havn og DIN Forsyning. Projektet skal resultere i en beslutning om gennemførelse af de nødvendige anlægsprojekter.
KL. 12 Stormflodssikringszone
Byudvikling skal ske med respekt for etablering af en robust og sammenhængende stormflodssikring af Esbjerg by.
Stormflodssikringszonen fremgår af kommuneplankortet.
Der er i forbindelse med udarbejdelsen af ’Klima- og risikostyringsplan for Esbjerg by og havn’ arbejdet med tre forskellige muligheder for linjeføring til stormflodsbeskyttelse.
Stormflodssikringszonen afgrænser den del af byen, hvori den endelige placering af linjeføringen kommer til at ske, og er herudover forlænget ud langs det nye erhvervsområde i Måde. Byudvikling inden for denne zone skal ske med respekt for en senere beslutning om den endelige placering af linjeføringen. Zonen skal således friholdes for byggeri eller anlæg, som på et senere tidspunkt kan hindre eller besværliggøre linjeføringen.
Stormflodssikringen forventes etableret som et rekreativt forløb med cykelsti, grønne elementer samt spots med kunst, arkitektur og/eller land art.
KL. 13 Klimasikring af diger og sluser i forbindelse med renovering.
I forbindelse med renovering af diger og sluser skal renoveringen tage højde for sikring mod fremtidige klimaforandringer.
Når der arbejdes med renoveringer eller forstærkninger af eksisterende diger eller sluser er der oftest tale om meget dyre og ressourcetunge anlægsprojekter. Det er derfor nødvendigt, at der i forbindelse med dette arbejde tages beslutning om hvilket sikringsniveau, der bedst beskytter mod fremtidige oversvømmelser og med hvilken tidshorisont.
I denne vurdering skal indgå en afvejning af forventede tabs- og skadesomkostninger mod omkostninger til opnåelse af et givet sikringsniveau.
KL. 14 Kysterosion
I områder truet af erosion, må der kun planlægges for byudvikling, særlige tekniske anlæg og ændret arealanvendelse forudsat, at der er etableret passende afværgeforanstaltninger.
Kommunalbestyrelsen skal, efter bestemmelser i planloven, udpege områder, der kan blive udsat for erosion på grund af klimaændringer.
Staten har via Kystdirektoratet stillet data og kortlægning til rådighed for kommunen i form af værktøjet ’Kystplanlægger’.
Kystplanlæggerværktøjet har dannet grundlag for udpegningen af de erosionstruede områder i Esbjerg Kommune.
Inden for et tidsperspektiv på 20 år ses kun en meget lav risiko for erosion på strækningen fra nord for Hjerting til syd for Esbjerg (strategistrækning J1.03.01). Risikoen på strækningen forventes dog forhøjet inden for et tidsperspektiv på 50 og 100 år.
På strækningen fra syd for Esbjerg til kommunegrænsen (inden for strategistrækning J1.02.01), ses kun meget lav og lav risiko for erosion på både 20, 50 og 100 års sigt.
På strækningen fra nord for Hjerting til kommunegrænsen (inden for strategistrækning J1.04.02) ses kun meget lav risiko for erosion på 20 og 50 sigt, og meget lav til lav risiko på 100 års sigt.
Ved behov for afværgeforanstaltninger mod erosion skal der som udgangspunkt vælges den mindst indgribende løsning i forhold til natur og landskab, tilpasset de stedbundne forhold på den aktuelle strækning.
KL. 15 Kystbeskyttelse syd for Esbjerg
Kystbeskyttelsen skal foretages i rette tid og der skal anvendes bløde løsninger frem for hårde konstruktioner.
Kystbeskyttelse skal så vidt muligt udføres som projekter for flere ejendomme. Der skal ske en bedre tilpasning af individuelle kystbeskyttelser til større kyststrækninger.
Kystbeskyttelse kan kun foretages efter godkendelse fra Kystdirektoratet. Kystbeskyttelse udføres kun, hvor det er nødvendigt. Det vil sige, hvor der er risiko for menneskeliv, bebyggelse og infrastruktur som følge af havets nedbrydende virkning.
For at kystbeskyttelsen i fremtiden kan fungere bedst muligt i krydsfeltet mellem beskyttelse af menneskeskabte og natur- og landskabsmæssige værdier, skal den udføres optimeret, langsigtet og ud fra en helhedsbetragtning om, at der ikke skal anlægges mere end nødvendigt.
Kystbeskyttelse har fokus på helheder frem for enkeltproblematikker. Kystbeskyttelse af enkeltanlæg eller -bygninger, såkaldt individuel kystbeskyttelse, kan flytte problematikken længere ned ad kysten, hvor der måske ikke tidligere har været problemer. Det er derfor nødvendigt at foretage en helhedsvurdering af den samlede kyststrækning ved alle former for kystbeskyttelse.
Det er afgørende, at kystbeskyttelsen ud fra en samlet betragtning passer til det, den skal beskytte.
KL. 16 Eksisterende kystbeskyttelse nord for Esbjerg
Kystbeskyttelsen nord for Esbjerg sikres med diger og skræntfodsbeskyttelse.
Nord for Esbjerg findes to typer kystbeskyttelse: diger og skræntfodsbeskyttelse.
Diger har til formål at sikre bagvedliggende arealer mod oversvømmelse:
- Hjerting Syd diget er bygget i 1994 og beskytter ådalen omkring Guldager Møllebæk mod oversvømmelse. Diget er cirka 620 m langt. I diget findes en afvandingssluse til Guldager Møllebæk.
- Fovrfeld diget beskytter Fovrfeld-kilden mod oversvømmelse. Diget er cirka 1.435 m langt. I diget findes en afvandingssluse til Fovrfeld bæk.
Skræntfodsbeskyttelse har til formål at sikre bagvedliggende skrænter mod erosion:
- Hjerting Nord er bygget i 1996 og lavet som en skræntfodsbeskyttelse, der beskytter cirka 650 m af klinten mod erosion.
- Sædding er bygget i 1990-1991 og lavet som en skræntfodsbeskyttelse, der beskytter cirka 3.362 m af klinten mod erosion.
KL. 17 Kystbeskyttelse og havdige
Der må ikke planlægges eller gives tilladelse til at etablere forhold, der hindrer drift og vedligehold af digerne.
Kystbeskyttelse og havdige fremgår af kommuneplankortet.
I Esbjerg Kommune findes fem havdiger:
- Novrup diget er bygget i 1988 og beskytter Rute 11 og cykelstien. Diget er cirka 1.070 m langt. I diget findes en sluse til Novrup Bæk.
- Darum-Tjæreborg diget er bygget i 1924-1925 og beskytter området omkring Allerup Enge og Sneum å. Diget er 6.000 m langt. I diget findes afvandingsslusen Sneum sluse til Sneum å.
- Ribe diget er bygget i 1911-1914. Diget beskytter hele Ribemarsken, landsbyerne og Ribe. Diget består af to fløjdiger og et havdige. Ndr. fløjdige er 505 m, Sdr. fløjdige er 2.700 m og havdiget er 15.222 m langt. I diget findes Ribe Kammersluse og tre afvandingssluser: Darum sluse, Kongeå sluse og Vester Vedsted sluse.
- Rejsby diget (Kong Chr. d. X’s dige) er bygget i 1923-1925. Diget beskytter marsken og de lavtliggende områder mellem Vester Vedsted og Brøns. Diget er 13.373 m langt. I Esbjerg kommune findes en afvandingssluse, Råhede sluse.
- Mandø Havdige består af to diger: Mandø havdige og Mandø bydige. Mandø havdige er bygget i 1935-1937. Diget er 6.336 m langt. Diget beskytter Gammel Mandø. I diget findes en afvandingssluse. Mandø bydige er bygget i 1887. Diget er 3.484 m langt. I diget findes en afvandingssluse. Diget beskytter Mandø by. Digelandskabet er alle steder præget af får, der plejer og vedligeholder græsset på digerne. Det er netop et stærkt og sundt græstæppe, der er forudsætningen for et stærkt dige. I de områder, hvor fårene ikke afgræsser, slås der hø.
Samarbejder
KL. 18 Samarbejde med nabokommuner om vandløb
Der skal igangsættes samarbejde med nabokommuner omkring fælles løsninger for forsinkelse og bufferområder langs vandløbene.
Fremtiden vil byde på stigende vandmængder i vore vandløb. Vandoplandene til de vandløb, som har deres udløb i Vadehavet, strækker sig langt ind i Jylland. Den stigende vandmængde i vandløbene berører således de indlandskommuner, der grænser op til Esbjerg Kommune. Det er derfor vigtigt, at der etableres et samarbejde således, at de forventede stigninger og medfølgende problemer kan løses med en fælles indsats.
KL. 19 Kystbeskyttelsens organisering
Det skal sikres, at kystbeskyttelsen organiseres gennem de syv digelag i Esbjerg Kommune.
Kystbeskyttelsen er organiseret i de dertil oprettede dige- eller kystbeskyttelseslag (herefter digelagene). Digelagene varetager den daglige drift af og tilsyn med digerne og de dertil knyttede anlæg blandt andet sluserne. Kystdirektoratet er øverste ansvarlige myndighed for kystbeskyttelsen. To gange om året foretages der digesyn med Kystdirektoratet, Esbjerg kommune og digelagene.
Digebeskyttelsen finansieres som udgangspunkt af dem, der beskyttes. De områder, der beskyttes, omregnes til og fordeles på parter. Digelagene opkræver bidrag for parterne hos de respektive lodsejere via ejendomsskatterne. Størrelsen på bidraget per part fastsættes af lagenes bestyrelser/generalforsamling.
For Ribe, Rejsby, Mandø og Tjæreborg digerne afholder Esbjerg Kommune lodsejerbidragene. Den praksis er for Ribe diget indført i 1982 som en aftale mellem daværende Bramming og Ribe kommuner, samt Ribe Amt. Senere er bidraget for Tjæreborg diget blevet omfattet af en lignende ordning. Efter kommunalreformen i 2007, er ordningen blevet udvidet til også at omfatte Esbjerg Kommunes del af Rejsby diget, samt diget på Mandø.
For Hjerting Nord og Syd samt Sædding Kystbeskyttelseslag opkræves fortsat lodsejerbidrag via partsfordelingen. Da Esbjerg Kommune er en betydelig lodsejer i alle tre lag, bidrager kommunen, som lodsejer, med henholdsvis 34 %, 24 % og 65 %. For Sædding Kystbeskyttelseslag er der dog ikke siden 1995 blevet opkrævet bidrag, da økonomien ikke nødvendiggør det.