Esbjerg Kommune er høringsberettiget i forhold til kravet til efterbehandling og regionerne har samordningspligten. Samordningspligten er et udtryk for regionernes pligt til at samordne sagen med øvrige myndigheder, idet sager om indvinding af råstoffer oftest er meget komplekse. En lang række af de lovområder, der er knyttet til regionens samordningspligt, hører under kommunens myndighedsansvar. Esbjerg Kommune spiller derfor en central rolle i forhold til indvinding af råstoffer.

Råstofgravning under grundvandsspejlet i nærheden af Esbjerg Lufthavn kan medføre åbne vandflader, der kan tiltrække fugle. Dette kan medføre en forøget risiko for kollision med fugle og flytrafik. Hensynet til lufttrafikkens sikkerhed vægter højt, hvorfor råstofindvinding og efterbehandling i nærheden af Esbjerg Lufthavn skal indrettes med henblik på at formindske risikoen for fugles kollision med flytrafikken. Det er for Esbjerg Lufthavns vedkommende særligt vandfugle og måger, der udgør en fare for flytrafikken, da væsentlige trækruter for fuglene er at finde i området. Risikoen skal formindskes ved at undgå etablering af vandflader i lufthavnens umiddelbare nærhed.

Overgangen til landskabet udenfor råstofgraveområdet

Indvinding og efterbehandling af råstofgrave skal ske så de egnskarakteristiske landskabstræk bevares og eventuelt understøttes.

Råstofindvinding undgås tæt på markante ådale eller bakkeformationer, da dette vil kunne ’udhule’ landskabet eller efterlade skarpe kanter, der ikke er i harmoni med landskabsformerne. Sker råstofindvindingen alligevel, bør arealet efterbehandles så højdekurverne er identiske med de oprindelige, dog parallelforskudt med jævne overgange.

Skarpe overgange i terræn og terrænspring fra f.eks. infrastrukturanlæg, søer etc. til omkringliggende terræn bør undgås.

Råstofgravning sætter sig spor i landskabet, både midlertidigt i indvindingsperioden og permanent ved reetableringen. Aftrykket på landskabet er afhængigt af det stedlige landskabs beskaffenhed, ressourcens omfang/placering og ansøgers ønsker for reetablering.

Esbjerg Kommune anser efterbehandlede graveområder som en potentiel ressource, der kan indgå i fremtidige projekter med blik for natur, rekreative formål eller byudvikling. Forudsætningen herfor er, at graveområdernes udviklingspotentiale maksimeres ved hensigtsmæssig gravning og efterbehandling. Udviklingspotentialet er det potentiale et graveområde har, i forhold til muligheden for efterfølgende at benytte området til andre formål. Jo flere formål området efterfølgende kan benyttes til, jo større potentiale.

Det er Esbjerg Kommunes ambition, at graveområdernes udviklingspotentiale skal være så højt som muligt.

Det lokale landskab i råstofgraven

Indenfor graveområdet bør arealet efterbehandles, så det fremstår varieret under hensyn til overgangen til det omkringliggende landskab. Det kunne f.eks. være varierende skråningsanlæg, ujævn fordeling af overjord indenfor gravearealet, der tillader større fremspring i terræn eller bugtende skrænter og bund.

Til trods for ønsket om efterbehandling til landbrugsformål bør der rummes mulighed for at dele af gravearealet kan efterbehandles til natur, f.eks. i form af sydvendte skråningsanlæg med blotlagt mineraljord/sand eller etablering af en sø/vandhul på den vådeste del af det efterbehandlede areal.

Naturen i den tidligere råstofgrav

Ved efterbehandling til natur bør arealet være så varieret som muligt. Dog bør der så vidt muligt tilgodeses naturtyper og arter, der er under pres i det intensive landbrugsland.

Ved efterbehandling til natur bør arealet efterlades så ubehandlet som muligt, så den naturlige succession kan råde, hvilket på sigt giver den største variation og artsrigdom.

Variationen i efterbehandlingen kan blandt andet bestå af udlæg af våde og tørre partier, partier med overjord og mineralblottede partier, terrænforskelle og egentlige mindre volde og småbakker udført i grovere materialer, hvori og hvorpå der kan etablere sig en anden flora og fauna end i den øvrige del af graven.

Ved efterbehandlingen bør overjorden ikke udlægges jævnt på arealet, men hovedsaligt benyttes, hvor der eventuelt ønskes etableret beplantning. Dette giver mulighed for, at der andre steder kan etableres næringsfattige biotoper med større temperaturudsving.

Sydvendte skråninger bør etableres uden udlæg af overjord.

Ved udlæg af søer bør de etableres efter Esbjerg Kommunes vejledning om etablering af søer og vandhuller. I stedet for én større sø på arealet, bør der etableres en række mindre søer eller vandhuller.

Der bør ikke udlægges overjord indenfor de nærmeste 10 meter fra en sø eller et vandhul. Ej heller bør der fyldes overjord i søer eller vandhuller.

Der bør ikke etableres beplantning indenfor søernes/vandhullernes umiddelbare nærhed.

Der bør ikke udsås græs- /urteblandinger eller andre afgrøder.

Ej heller bør der etableres beplantninger med træer eller buske. Såfremt der ønskes beplantning, må der ikke benyttes invasive arter, og der bør kun benyttes hjemmehørende danske træer og buske, der ikke er pionerarter. Disse plantninger bør placeres i udkanten af gravearealet i grupper og ikke spredes jævnt på arealet.

Visse arter af hjemmehørende danske træer og buske kan understøtte specielt insekters levegrundlag. Pil giver eksempelvis tidlig blomstring, mens bævreasp giver fødegrundlag for larver af visse sommerfuglearter.

Vegetation i den tidligere råstofgrav

Ved etablering af beplantning af en råstofgrav bør der benyttes hjemmehørende danske træer og buske og de for skovbruget traditionelt benyttede arter.

En eventuel beplantning bør være varieret og der bør efterlades lysåbne partier.

Klæg er fed og lerblandet marskjord med et stort indhold af organisk materiale. Klæg er en væsentlig ressource i forhold til bygning og vedligehold af havdiger og anden kystsikring. Klægressourcen er knap og bør kun udnyttes til havdiger og anden kystsikring.

Store dele af kystlandskabet i Esbjerg Kommune er marsk. Marskens uforstyrrede flade landskab er meget sårbart overfor tekniske anlæg og terrænreguleringer. Planlægning for, gravning og efterbehandling af klæggrave i marsken bør derfor ske med særligt hensyn til kystlandskabets natur, kultur og landskabsinteresser idet selv små uhensigtsmæssigheder kan have store konsekvenser.

Placering af klæggrave på arealer udpeget til natura 2000-område er ikke nødvendigvis problematisk såfremt nuværende og fremtidigt naturindhold indgår som et væsentligt element i planlægningen af klægindvindingen. Klæggrave bør derfor placeres steder med et lavt naturindhold, men med et stort potentiale som levested for især de fuglearter, der fremgår af natura 2000-områdets udpegningsgrundlag. Efterbehandlingen af graveområderne bør tilgodese de krav yngle- og rastefugle har med hensyn til lavvandede fødesøgeområder samt rævesikre ynglepladser.

Klæggravning i natura 2000-områder kan være VVM-pligtigt.

Sømaterialer er sand, grus og sten fra havet, der graves op og sejles til land med ral- og sandsugere. Her bliver materialerne vasket og sorteret i de fraktioner, der kendetegner de forskellige produkter. Importerede råstoffer er typisk granit i alle sorteringer fra grus op til kampesten.

De sydvestjyske råstofforekomster er begrænsede. Grovere materialer skal derfor tilføres længere væk fra. Enten fra området omkring Rødekro eller via Esbjerg havn som sømaterialer eller importerede råstoffer. Transport af råstoffer er den fjerdestørste bidragyder til transport på det overordnede vejnet.

Landing af sømaterialer og importerede råstoffer på Esbjerg Havn er derfor vigtig, ikke kun i forhold til forsyningssituationen regionalt i Sydvestjylland, men også af hensyn til reduktion af den tunge trafik på vejene og den deraf følgende miljøbelastning.