I den overordnede planlægning af kommunens fysiske udvikling spiller den overordnede infrastruktur en væsentlig rolle både når det handler om tilgængelighed, trafikbelastning og støj. Derfor skelnes der i kommuneplanen mellem primærveje og sekundærveje, hvor primærvejene vises på hovedstrukturens kort, mens sekundære veje ikke vises. Motorveje er også primærveje, men vises med en særskilt signatur, da motorveje er af stor betydning for den samlede infrastruktur til hele Vadehavsregionen.

Statens og kommunens veje er inddelt i forskellige vejklasser til brug for planlægning af vejenes udvikling og driften af vejene. Vejene klassificeres i følgende vejklasser:

• Gennemfartsveje er motor- og motortrafikveje samt de primære vejruter mellem landsdelene. Gennemfartsveje er kendetegnet ved at være veje med god fremkommelighed og god sikkerhed for trafikanterne. Det vil sige, veje med få kryds og tilslutninger og få langsomme køretøjer.

• Fordelingsveje er veje, der forbinder gennemfartsvejene med det kommunale vejnet og er typisk de sekundære ruter, der krydser kommunegrænser. Fordelingsveje er karakteriseret ved god fremkommelighed, god tilgængelighed og god sikkerhed. Det vil sige, veje med en del kryds og tilslutninger og også en del langsomkørende trafik.

• Trafikvej i by betjener den gennemkørende biltrafik, trafikken mellem kommunen og omverdenen, mellem de enkelte lokalsamfund og mellem de enkelte kvarterer i den større by.

• Lokalvej, land, der betjener lokaltrafikken og tilgodeser god tilgængelighed og sikkerhed for alle – især de lette trafikanter. Det vil sige, veje med mange kryds og tilslutninger og lave hastigheder af hensyn til sikkerheden.

• Lokalvej, by, der omfatter mindre byveje i kommunen. Lokalvej, by, betjener de lokale områder og de enkelte boliger, arbejdspladser, institutioner og butikker.

Gennemfartsveje er således de største veje (motorveje, motortrafikveje), mens lokalveje er de mindste. Gennemfartsvej, fordelingsvej og trafikvej betragtes i kommuneplanen som primærveje, mens lokalvej betragtes som sekundærveje.

Gennemfartsveje er væsentlige for den helt overordnede tilgængelighed og fremkommelighed i kommunen. Strækningen fra den dansk-tyske grænse til Esbjerg dækkes af primærrute 11 og primærrute 24. Begge disse gennemfartsveje er overbelastede og der arbejdes derfor på en opgradering af disse.

De af kommuneplanens reservationer som omhandler fremtidige vejanlæg og som følgelig foreligger som tracéer til nye primærveje er:

• Omfartsvej øst for Gørding
• Omfartsvej syd for Bramming
• Tilslutningsvej fra Bramming til motorvejen
• Vejføring af Rute 11 omkring og syd for Ribe
• Parallelvej langs motorvejen øst for Esbjerg til havnen

Vejtracéer er underlagt samme beskyttelsesgrad mod byggeri som gældende veje. Ved at friholde tracéer for andet byggeri sikres muligheden for en fremtidig vejudbygning. 

Indenfor afgrænsede områder eller matrikler kan der være interne veje, f.eks. ved boligforeninger, skoler, institutioner og virksomheder. På havnen er der interne veje, som fordeler trafikken indenfor havnens område. Interne veje administreres af lodsejer, for havnens vedkommende administreres havnens interne veje af Esbjerg Havn. Interne veje betragtes som sekundære veje og vises ikke i kommuneplanen.

En samkørselsplads er et etableret parkeringsområde med varierende omfang af udstyr som belysning, overdækket læskur og toilet og/eller sammenhæng til offentlig transport. Pladserne skal understøtte og muliggøre samkørsel og samkørselsordninger.

Samkørselspladser er væsentlige for den daglige pendling og samkørsel skal ses som en brik i det samlede tranportpuslespil, hvor mobilitet er nøgleordet i anerkendelse af, at den individuelle optimale rejse kan være sammensat af flere transportformer.

Særtransporter er kørsel med køretøj og vogntog, der overskrider de grænser for dimensioner, totalvægt og/eller akseltryk, som er fastsat i Færdselsloven eller forskrifter i henhold til denne. Særtransporter i Esbjerg Kommune indeholder ofte dele til vindmøller, herunder dele til de meget store havvindmøller. Dette gods udfordrer Færdselslovens forskrifter i forhold til både bredde, tyngde, højde og længde.   

Ved høje transporter kan der opstå problemer med at komme under broerne, mens det ved lange transporter kan være et problem med vejbanens krumning, ligesom mange broer ikke kan klare belastningen fra de meget tunge køretøjer.

Esbjerg Kommune har reserveret særtransportruter med slutdestination på Esbjerg havn. En stor del af særtransportruterne foregår ad eksisterende vej. Bindingen omhandler således ændringer i vejforløb, krydsninger, broer eller lignende som kan hindre vejens anvendelse til særtransporter.

Et trafikcenter er en stor rasteplads med særligt fokus på servicering af lastbiler. Det vil sige, med tank- og øvrige serviceanlæg til lastbiler. Området kan indeholde en lukket del til sikker parkering af lastbilerne, herunder med gode faciliteter for chauffører, der skal overholde hviletidsbestemmelserne.

Et trafikcenter skal ligge centralt i forhold til det overordnede vejnet. Der er reserveret areal til trafikcenter ved Korskroen. 

Stisystemet er opdelt i hovedstier og lokale stier. Etablerede hovedstier vises i kommuneplanens kort, det gør lokale stier ikke.

Hovedstier betjener den overordnede gang- og cykeltrafik og er dermed hovedfærdselsårer for de bløde trafikanter. Hovedstier skal være fremkommelige og forbundet med det overordnede stinet. Hovedstier forbinder byer og bydele.

Lokale stier omfatter alle lokale stiforbindelser i boligområder og mindre byer, der betjener den gang- og cykelstitrafik, som har ærinde i det pågældende område. Ønsker om lokalstier behandles løbende, blandt andet sammen med ønsker om byggemodninger samt ønsker fra møder afholdt i lokalrådene.

Der skabes et sammenhængende hovedstinet bestående af:

• Separate stier, hvor trafikken som hovedregel er skilt fra biltrafikken, ligesom stierne normalt ikke krydses af biltrafik. Rekreative naturstier til cyklister og til vandrere er separate stier, der ikke indgår i hovedstinettet.
• Stier langs trafikveje indgår i hovedstinettet, hvor der er etableret, eller planlagt etableret, cykelstier eller cykelbaner langs vejen. Trafikvejene udgør ofte de mest direkte ruter til de vigtigste trafikmål og er derfor benyttet af mange cyklister og fodgængere.
• Hovedruter ad lokalveje indgår i mindre omfang i hovedstinettet, men kun i form af udpegede lokalveje med begrænset trafik. Disse veje fredeliggøres, hvor det er nødvendigt, for at sikre de bløde trafikanter.
• Gågader er fodgængerområder, hvor eventuel færdsel skal ske på de gåendes præmisser. Visse steder er der tilladt krydsende trafik. I Ribe, Bramming og Esbjerg er der etableret gågader med færdsel tilladt, hvor færdsel ligeledes skal ske på de gåendes præmisser.

Der er udarbejdet en stiplan, der angiver de overordnede mål for stier til cyklende og gående i Esbjerg Kommune. Langs en stor del af Vadehavet findes der sammenhængende stisystemer til cyklende og gående.

Cykelstinettet

Cykelstinettet har overordnet set til formål at skabe fremkommelighed med trygge og sikre forbindelser for cyklister. Gode cykelstier er en forudsætning for at øge cyklismen i Esbjerg Kommune. Esbjerg Kommune har derfor prioriteret etableringen af cykelstier mellem kommunens tre større byer. Disse cykelstier er på relevante steder udstyret med cykelrastepladser (med bord, bænke, vand, infoskilt og luftpumpe) og opsamlingspladser for pendlercyklister (med bænke og infoskilt). I Esbjerg by er der flere steder opsat cykelpumpestationer og cykeltællere. Af tryghedshensyn arbejdes der for at pendlercyklisten også altid kan vælge en sti langs en trafikvej frem for en separat sti, for dermed at kunne cykle i et rum med andre trafikanter.

I Esbjerg by er der etableret en nord-sydgående supercykelsti, samt en tilsvarende øst-vestgående supercykelsti. Supercykelstier er cykelruter med høj fremkommelighed og synlighed – her får cyklisterne prioritet frem for bilerne.

Supercykelstier giver direkte forbindelser for pendlere til Esbjergs midtby, og nedbringer derved antallet af bilture både i relation til nye cykelture alene samt med flere kombinationsrejser med den kollektive trafik. Supercykelstier understøtter således Esbjerg Kommunes overordnede strategi for transportområdet.

Supercykelstier kombineres med gode cykelparkeringer, som kan sikre en god overgang mellem at være cyklist og fodgænger i Esbjerg midtby, ligesom både cykelparkering og andre cykeltiltag brander supercykelstien. Udover at skabe god sammenhæng mellem Esbjerg Indre by og forstadskvartererne, så skaber flere cykler i midtbyen og så en god dynamik og meget byliv.

Tryggere og mere fremkommelige ruter er med til at flere børn får bedre mulighed for at cykle til skole, ligesom der generelt set motiveres til mere aktiv transport med de sundhedseffekter, der kan opnås hermed.

Et udbygget cykelstinet langs skolevejene skaber sikre skoleveje for børn. Når både børn og forældre, via sikre skoleveje, oplever en større tryghed ved at børnene færdes på cykel i trafikken, øges andelen af børn, der cykler til skole. På længere sigt vil dette øge sundheden for de børn, der i dag bliver kørt til skole af forældrene, eller som har kørt med bus. Når der er flere børn, der cykler til skole, vil biltrafikken på skolevejene ligeledes mindskes. Dette giver igen en øget sikkerhed og tryghed, hvilket vil generere endnu mere cykeltrafik.

Cykel- og vandreruter

Der er fem større cykel- og vandreruter i Esbjerg Kommune med betydning for den turistmæssige tilgængelighed til Destination Vadehavskysten:

• National Cykelrute 1 (Vestkystruten) / EuroVelo 12.
• National Cykelrute 6 (Esbjerg – København).
• North Sea Trail / Drivvejen.
• Kongeåstien.
• Grænsestien.

De nationale cykelruter 1 og 6 indgår i Danmarks nationale cykelrutenet. Cykelnetværket blev anlagt med det formål at forbinde landsdele, større byer og knudepunkter ad nogenlunde direkte ruter og i mindre grad som cykelturismeruter, der lægger vægt på turistattraktioner, seværdigheder og service. De nationale cykelruter udpeges, planlægges og ændres af de kommuner, i hvis område, de forløber. Hvis ruten forløber langs en statsvej, sker udpegning, planlægning og ændring i samarbejde med Vejdirektoratet. Etablering af nye nationale ruter samt ændring og nedlæggelse af eksisterende nationale ruter skal indberettes til Vejdirektoratet med henblik på ajourføring af kort over ruterne.

Rute 6. Esbjerg – København er 330 km lang og krydser på sin tværgående vej gennem Danmark en række nationale og internationale cykelruter.

Vestkystruten går fra Skagen til Rudbøl og har vist sig at have så stor attraktionsværdi, at den nu også indgår i det europæiske netværk af langdistance cykelruter. Vestkystruten udgør dermed 560 km ud af et samlet europæisk ruteforløb på 7.050 km, der går hele vejen rundt om Nordsøen gennem i alt otte lande. I europæisk sammenhæng omtales ruten som Nordsøruten eller EuroVelo 12. Der arbejdes for at ændre rutens forløb gennem Esbjerg Kommune. Aktuelt renoveres Darum-Tjæreborgdiget, hvilket giver anledning til at overveje en mere attraktiv ruteføring, der giver mulighed for at se hen over diget på visse stræk. Der arbejdes i Esbjerg by for at kombinere en ny ruteføring med den stormflodssikring, der skal etableres i et strøg mellem havn og by. Dette strøg har oplevelsesmæssigt stor værdi i sig selv, men forventes løftet yderligere med kunst, arkitektur og/eller land art på udvalgte spots undervejs. Der ønskes således et generelt kvalitetsløft af Vestkystruten i Esbjerg Kommune.

Der er involveret 26 regioner i Norge, Sverige, Danmark, Tyskland, Holland, England og Skotland i vandreruten North Sea Trail. Drivvejen er den danske del af North Sea Trail. Drivvejen kombinerer et net af historiske veje med nye stiforløb gennem Vest- og Sønderjylland startende ved landegrænsen til Tyskland / Rudbøl og sluttende ved Limfjorden. I Esbjerg Kommune deler Drivvejen sig i to stiforløb omkring Bramming. Stiforløbene samles igen ved Forum, hvorfra ruten fortsætter videre nordpå mod Varde. Drivvejen er over 200 km lang. 

Kongeåstien følger Kongeåen fra Kongeåslusen og ind i landet via Vilslev, Gredstedbro, Jernvedlund og fortsætter ind i Vejen Kommune ved Villebøl. Vandrestien følger Danmarks grænse i 1864-1920 over 67 km til Skodborghus syd for Vejen. Etableringen af stien er sket som et samarbejde mellem Esbjerg og Vejen Kommune med støtte fra en lang række fonde.

Grænsestien er en 48 km lang vandresti, der kan deles op i tre etaper: Fra Vester Vedsted til Høm, fra Høm til Obbekær og fra Obbekær til Kongeåen. Flere steder kan man tage en rundtur, og der er shelters med mulighed for overnatning

Ansgarruten går fra Immervad Bro i Haderslev Kommune tværs hen over Sønderjylland til Ribe som en levendegørelse af den rute som Ansgar gik i 826 fra Slesvig til Ribe. I dag forbinder ruten Hærvejen, som krydser Immervad Bro i nord-sydgående retning, og Ribe. Ansgarruten kommer ind i Esbjerg Kommune via Stavnsager Plantage og går over Varming langs Ribe Å til Ribe.

Der findes fem regionale cykelruter i Esbjerg Kommune. Regionale cykelruter supplerer og forbinder de nationale stier, hvilket giver gode muligheder for mindre rundture.  Regionale cykelruter udpeges, planlægges, koordineres og ændres i samarbejde mellem de kommuner, i hvis område, de forløber. Etablering af nye regionale ruter samt ændring og nedlæggelse af eksisterende regionale ruter skal indberettes til Vejdirektoratet med henblik på ajourføring af kort over ruterne. Ruterne i Esbjerg Kommune rækker ind i Tønder, Haderslev, Vejen og Varde kommuner og fordrer følgelig et samarbejde med disse kommuner om de enkelte stiforløb.

De nationale og regionale cykelruter henvender sig til cykelturister, men de finder også stor anvendelse som rekreative cykelstier for Esbjerg Kommunes borgere. Derfor lægges der vægt på at forbinde disse overordnede stiforløb med stiforløb af mere lokalt tilsnit. Dele af de nationale og regionale cykelruter ligger på Esbjerg Kommunes hovedstinet. Ruterne fremgår af Esbjerg Kommunes cykelstikort.  Det kan overvejes, om de regionale og nationale cykelruter skal fremhæves i en senere stiplan. Det ville gøre det muligt at se, hvilke dele af Esbjerg Kommunes hovedstinet, der benyttes af ruterne. En sådan synliggørelse kan også medvirke i en vurdering af, hvorvidt der skal ske ændringer af ruternes forløb i Esbjerg Kommune.

I Esbjerg Kommune findes et net af vandrestier primært på naturstier og lokalstier. Den største koncentration af rekreative vandrestier findes i Marbækområdet, her findes blandt andet Marbækstien som udgår fra strandpromenaden i Hjerting og ender 10 kilometer senere med at støde til Kyst til Kyst-ruten i Varde Kommune. Der arbejdes for at skabe overblik over og udvikle stiforbindelser og friluftsfaciliteter i Marbækområdet via sektorplanlægning.

Jernbanetracéerne skal fastholdes, fordi jernbanestrækningerne i kommunen sikrer, at togdriften kan fungere. Bindingen med jernbanetracé sikrer eksisterende jernbanespor og fremtidige jernbanetracéer.  

I Esbjerg Kommune er der jernbanestrækninger både i øst-vestgående og i nord-sydgående retning. Togdrift har en stor betydning for tilgængeligheden til Destination Vadehavskysten.

Varde – Ribe-banen løber igennem hele kommunen og betjener eksisterende og nye boligområder i en række lokalsamfund langs banen. En etablering af nærbane på strækningen Varde – Ribe er afgørende for attraktiviteten ved den fremtidige togdrift i kommunen. Der arbejdes for at nærbanen får en hyppig frekvens og dermed kan understøtte pendling med tog fremfor bil. For Esbjerg Kommune er en indpendlingskommune, hvor den største indpendling sker fra Varde Kommune. Når der sker indpendling til en kommune betyder det, at der her findes flere arbejdspladser end bosatte borgere i beskæftigelse. Nærbanen er et væsentligt tværkommunalt initiativ, der kan understøtte og fremme Storbyregion Esbjerg og nærbanen fremstår dermed også som en målsætning for storbyregionssamarbejdet. Nærbanen vil medvirke til en smidig og bæredygtig trafikafvikling i den mest trafikbelastede del af vadehavsregionen og vil styrke mobiliteten for storbyregionens befolkning med hurtig, let, sikker, klimarigtig og billig transport. I Esbjerg Kommune vil en nærbane fremme Esbjergs målsætning om at blive fremtidens uddannelsesby og øge attraktiviteten i boligbyer som f.eks. Bramming samtidig med, at en nærbane vil bidrage til kommunens samlede CO₂-reduktion. Ved at udnytte stationsnære områder til byudvikling, kan den fysiske planlægning understøtte et langsigtet arbejde med at flytte den daglige pendling fra bil til tog.

Der er udlagt jernbanetracé, som sikrer mulighed for at føre en godsbane øst om Esbjerg og direkte til den reserverede godsbaneterminal på Esbjerg havn. Bindingen skal ses i sammenhæng med det overordnede ønske om at fremme en effektiv og klima- og miljøvenlig vare- og godstransport. 

Togdriften på strækningen fra Bramming og nordpå mod Grindsted er nedlagt. Tracéet bevares men forventes fremover anvendt som stiforbindelse, der kobler på den ’skæve bane’ i Grindsted.

Retningslinjen har til hensigt at sikre, at der ved planlægning af jernbanestationer sikres areal til eventuelle beslægtede aktiviteter som f.eks. busterminaler og busstationer.   

Under jernbanestationer hører banegård, station og standsningssted:

• I Esbjerg Kommune er der en enkelt banegård, beliggende i Esbjerg. Esbjerg Banegård er indrettet til både passager- og godstrafik og indeholder en række driftsanlæg. Der er et større baneareal på en banegård end på en station. Til banegården hører banegårdsbyggeri, busterminal, parkering og forplads.
• Der findes flere stationer i Esbjerg Kommune. Stationerne betjener tog, der standser for udveksling af passagerer og gods. På stationer findes en stationsbygning, busstation, parkering og forplads.
• Standsningssteder er oftest kun udstyret med en læskærm. Der kan være parkering tilknyttet standsningssteder.

Busterminaler og andre trafikknudepunkter for den kollektive trafik ønskes placeret i bymidter og ved jernbanestationer for at sikre borgerne en god tilgængelighed til den kollektive trafik, for at give liv i bymidterne og for at udnytte den allerede eksisterende trafikale infrastruktur. En central placering af trafikknudepunkter med en god og synlig adgang til bymidterne understøtter tilgængeligheden til Destination Vadehavet.  

Jernbanestationer og banenet indrettes med henblik på nærbanedrift. I Esbjerg Kommune berører nærbaneetableringen følgende jernbanestationer:

• Guldager
• Gjesing
• Spangsbjerg
• Esbjerg
• Jerne
• Tjæreborg
• Bramming
• Gørding
• Sejstrup
• Gredstedbro
• Ribe Nørremark
• Ribe

Ved at prioritere boligudbygningen i nærbanens stationsbyer understøttes nærbanedriften og brugen af toget til pendling.

I kommuneplanens rammedel er der reserveret areal til godsbaneterminal og hertil knyttede spor- og vejanlæg på Esbjerg havn.

En multimodal godsterminal indgår i Esbjerg Havns Masterplan. En multimodal terminal vil ikke kun være forbeholdt gods, der håndteres over kaj, men vil kunne danne et multimodalt transport- og logistikcenter, hvor gods fra skib, bane og vej kan håndteres. Et transport- og logistikcenter defineres som et center beliggende i et afgrænset område, hvorunder alle aktiviteter vedrørende transport, logistik og distribution af varer – både for national og international transit, kan udføres. Et transport- og logistikcenter skal være åbent for alle interessenter, hvilket vil sige, at der skal sikres lige adgang for aktører indenfor lager, distribution, vognmænd og lignende. Et transport- og logistikcenter skal desuden være udstyret med de fornødne logistikfaciliteter til fælles brug for transport- og logistikcentrets brugere. For at fremme intermodal transport i forbindelse med håndtering af gods, skal et transport- og logistikcenter helst være betjent af flere forskellige transportformer (vej, jernbane, søfart, indre vandveje, luft).

Alle virksomheder på Esbjerg havn lejer areal og/eller bygninger af Esbjerg Havn for en kortere eller en længere periode. For at bevare friheden til at disponere udlejede arealer til blandt andet overordnede infrastrukturelle formål, er der i de lejekontrakter, som Esbjerg Havn benytter, en mulighed for at opsige en lejer før aftaleperiodens udløb mod at havnen tilbyder en alternativ placering og kompensation.

Udlejningsreglerne giver Esbjerg Havn en stor fleksibilitet i forhold til planlægning og de vil f.eks. kunne benyttes til disponering af arealer til et fuldt udbygget multimodalt transport- og logistikcenter. I kommuneplanens rammedel er arealreservationen til en fremtidig multimodal godsterminal i Østhavnen placeret som en reservation til godsbaneterminal netop på grænsen mellem enkeltområde 01-100-160 og 01-100-170 for derved at give Esbjerg Havn de friest mulige rammer for den endelige placering af terminalen. Der arbejdes fra Esbjerg Kommune for at få fastlagt en placering og et overordnet koncept for etableringen.

Elektrificering af banen mellem Esbjerg og Lunderskov er afsluttet, hvilket muliggør at eltog kan køres på hele strækningen mellem Esbjerg og København og på strækningen Esbjerg og Padborg/Flensborg.

Elektrificeringsprogrammet af det danske banenet er sat i værk for at understøtte og fremme en klima- og miljøvenlig vare- og godstransport, for at løfte togbetjeningen i Danmark samt for at give bedre mulighed for at tilrettelægge materielanvendelsen. Der er i kommuneplanen reserveret mulighed for en elektrificeret jernbaneforbindelse øst om byen og direkte til de i kommuneplanen reserverede godsbaneterminaler på Esbjerg havn. Investeringer i direkte jernbaneforbindelser med el-drift til Esbjerg havn er med til at styrke den intermodale transport, hvor gods transporteres med flere forskellige transportmidler.

Elektrificering er en væsentlig forudsætning for at timemodellen kan udvides til at dække Esbjerg. Når timemodellen også kommer til at omfatte Esbjerg, styrker det togtrafikken på tværs af Danmark.

Havnen skal til stadighed kunne fungere og udvikles som havn – det vil sige, at havnen kan besejles, at skibene kan betjenes, og at havneværker, som kajanlæg med videre, fungerer.

Esbjerg havn er en del af det nationale transportnetværk og udgør en port i Danmarks internationale transportkorridorer. Med sin unikke placering og som Danmarks største vestvendte havn, indtager Esbjerg havn en særstatus som trafikalt knudepunkt for skibstrafikken.

Esbjerg har i over 40 år været basehavn på olie- og gasområdet og har på den måde en yderst veletableret offshore-sektor, hvor blandt andet lufthavnen og byens uddannelses- og forskningsinstitutioner har vigtige roller. Esbjerg Havn har brugt denne offshore-erfaring til at vækste på vindmøller og er i dag Danmarks største udskibningshavn på området. Havnen indtager ligeledes en førsteplads på omsætningen af ro-ro enheder. Ro-ro er en forkortelse af fagudtrykket roll-on-roll-of, der er lastning og lodsning af skibe, hvor godset køres til og fra borde i modsætning til lift-on-lift-of (lo-lo), hvor der anvendes kraner. Ro-ro-systemet kræver ramper som ved bilfærger, men ikke så meget kranarbejde.

I Esbjerg består en stor del af ro-ro-aktiviteterne af løstrailere. Løstrailerer er lastbiltrailerer, der fragtes uden trækkende lastbil og dermed uden en omkostningskrævende chauffør. Løstrailere leveres per lastbil eller tog på havnen og losses herefter på skib til videre søtransport. Pointen er her at udnytte fordelen ved den intermodale transportform. Intermodal transport er forenklet sagt transport af gods via forskellige transportformer som lastbil, tog og skib uden at varerne i sig selv skal håndteres eller pakkes om. Det bedste eksempel er containerfragt, hvor indholdet af containeren forbliver uforstyrret selvom transportformen ændres.

Havnens styrkepositioner på import og eksport ligger indenfor projektgods og uniteret gods. Projektgods er særligt krævende gods som stålskorstene, energianlæg, vindmøller og boreudstyr. Uniteret gods dækker over havnens arbejde med intermodal godstransport, herunder ro-ro og lo-lo. Både projektgods og uniteret gods sætter krav til kajer og en effektiv og velfungerende baglandsinfrastruktur. Indenfor uniteret gods har havnen trafik til blandt andet England, Belgien, Tyskland, Norge og Middelhavsområdet. Herudover har havnen en betydelig godsomsætning indenfor de mere traditionelle bulksegmenter (flydende og fast) såsom olie, kul samt sten og grus.

Som det ses på kortet, består Esbjerg havn af i alt ni havneafsnit.

• Esbjerg Strand er under udbygning til lystbådehavn og domicilbyggeri.
• Nordhavn indeholder reparation, oplægning, flydedok, servicefartøjer og museumsskibe.
• Trafikhavn her findes kajanlæg til containergods, stykgods, offshore, ro-ro, lo-lo og flydende bulk.
• Dokhavn med kajanlæg til korn, offshore og oplægning.
• Sydhavn med kajanlæg til bulk, stykgods, offshore, ro-ro, kul, oplægning,passagertrafik, færgetrafik, krydstogt og multipurpose.
• Østhavn er udnyttes til mulitpurpose.
• Måde er et interesseområde for en kommende havneudbygning.

Nordhavn, Trafikhavn, Sydhavn og Østhavn er udpeget som trafik- og færgehavn.

Havnens kerneaktiviteter indenfor offshore og import og eksport skal sikres udviklingsmuligheder.

Fanøfærgen besejler ruten mellem Esbjerg og Nordby på Fanø. Terminal og parkeringsarealer i Esbjerg Havn er placeret i den nordlige ende af Sydhavn. Færgen udgør livsnerven for Fanø Kommune og er også det fysiske bindeled mellem Fanø og Esbjerg Kommune i Destination Vadehavskysten. For den almindelige pendlertrafik til og fra Fanø er det i terminalområdet vigtigt med tilstrækkelige og oversvømmelsessikrede parkeringspladser, en velfungerende overgang til bybustrafiknettet i Esbjerg samt gode opholds- og ventearealer for passagerer uden bil.

Adgangen til terminalområdet sker fra Adgangsvejen/Toldbodvej ad Dokvej. For den bilende trafik giver tilkørslen via Toldbodvej en let adgang til motorvejsnettet. Gående og cyklister, herunder turister, der ønsker at bevæge sig fra færgen til Esbjergs bymidte mødes af tung havneorienteret trafik på Dokvej og af et stærkt trafikeret kryds samt en ikke helt indlysende stiadgang til bymidten. Der ligger her et stort potentiale i at videreføre Landgangens placering på Dokken til, med en overførsel hen over den spidse ende af Dokhavn, at være en langt mere attraktiv, direkte og sikker rute for både cyklister og gående gæster i begge retninger. For Destination Vadehavskysten vil en sådan direkte forbindelse være til glæde for sommerhusgæster, der ønsker at besøge Esbjerg. Det vil herudover også bidrage til Esbjerg bys samlede attraktivitet, både for erhvervsturisten og bosætningsmæssigt, at adgangen til en af Danmarks bedste badestrande på denne måde rykkes helt tæt på. En velfungerende mobilitetsløsning på dette sted løfter således både Fanø og Esbjerg Kommuner. En overførsel hen over Dokhavn vil skulle tilpasses og afstemmes færdslen med skib til og fra Dokhavn.  

For at bevare muligheden for anvendelse af eksisterende fyr, til gavn for skibstrafikken ved Esbjerg, sikres det gennem kommuneplanen, at der ikke kan opføres byggeri eller anlæg, der hindrer skibes udsyn til fyr.

Det sydvestjyske område har behov indenfor passager- og fragtflyvning, indenrigs såvel som udenrigs. Således har Esbjerg Lufthavn en nøglerolle for udvikling af erhvervslivet i Esbjerg Kommune samt for at understøtte og fremme erhvervsturismen i Destination Vadehavskysten. De offshore orienterede erhverv ville ikke kunne fungere uden en velfungerende og nært beliggende lufthavn. Offshoreaktiviteterne har ligeledes stor betydning for Esbjerg Lufthavns faste passagerruter til Aberdeen og Stavanger. Selv om det er ruter, som er knyttet tæt til disse byers offshoreaktiviteter, er der tale om flyruter, som er tilgængelige for almindelige rejsende. Esbjerg Lufthavn arbejder herudover løbende på udvikling af nye ruter og aktiviteter.  

Et muligt forretningspotentiale ligger i de øgede forsvarsaktiviteter i Oksbøl. Esbjerg Lufthavn er den nærmest beliggende lufthavn til Oksbøl, så i det omfang, der er behov for et støttepunkt for danske og udenlandske troppetransporter, kan Esbjerg Lufthavn komme til at spille en væsentlig rolle.

Esbjerg Lufthavn har erfaring med at håndtere sværgods gennem mange års fragtflyvninger for offshoresektoren. Esbjerg Lufthavn kan således betjene selv meget store fragtfly og er den eneste danske lufthavn uden for Kastrup med en main deck loader, der kan håndtere op til 14 tons last ad gangen.

Esbjerg Lufthavn har 2.600 m start- og landingsbane med tilhørende lys- og instrumentlandingsanlæg. Lufthavnens brugere betaler for at benytte lufthavnen. Større infrastrukturelle tiltag på eller ved Esbjerg Lufthavn udføres af Esbjerg Kommune efter gældende regler.

Udmøntes ønsket om øget beflyvning, kan der opstå behov for bygningsudvidelser samt udvidelse af parkeringsplads til biler. Ved en øget militær aktivitet i lufthavnen vurderes det at baneanlægget på selve lufthavnen skal udbygges.

Beflyvningen til lufthavnen, herunder højdebegrænsninger og indflyvningszoner, sikres ved hjælp af lufthavnens hindringsplan. Det vil sige, at bygninger og anlæg indenfor lufthavnens hindringsplan ikke må have en højde, der overskrider lufthavnens hindringsplan. I så fald vil det påtænkte byggeri være i konflikt med flys muligheder for at lette og lande.