Staten kræver udarbejdelse af sammenhængende turistpolitiske overvejelser i kommunerne. De sammenhængende turistpolitiske overvejelser skal tage udgangspunkt i både nationale og lokale forventninger til turismeudviklingen. 

De sammenhængende turistpolitiske overvejelser er en forudsætning for lokalisering af nye feriefaciliteter i kystnærhedszonen samt, at nye feriefaciliteter og større udvidelser af eksisterende faciliteter skal lokaliseres ved eksisterende byer eller større feriefaciliteter og fritidsbebyggelser og efter hovedprincipperne for planlægning i kystnærhedszonen. For at fremme det tværkommunale turismesamarbejde imellem Esbjerg og Fanø Kommune ønskes der udarbejdet sammenhængende turistpolitiske overvejelser for Destination Vadehavskysten. Det vil sige en samlet redegørelse, der rummer de turistpolitiske strategier for begge kommuners fysiske planlægning af anlæg og tilbud til turismeformål. Esbjerg Kommune er medlem af Partnerskab for Vestkystturisme sammen med ni andre vestkystkommuner. Partnerskabet skal styrke kvaliteten af turismeproduktet på Vestkysten, understøtte investeringer i området og samtidig sikre Vestkystens naturressourcer. Fraværet af sommerhusområder, placeringen langs Vadehavet, den store andel af erhvervsturister, storbyoplevelserne i Esbjerg og de skrappe bevarings- og beskyttelsesforanstaltninger der ligger omkring middelalderbyen Ribe adskiller Esbjerg Kommune fra alle de øvrige vestkystkommuner i partnerskabet.

Esbjerg Kommunes egen og meget markante profil i dette samarbejde betyder også at kommunen ikke vurderer, at der er behov for udlæg af større reservationer til anlæg af f.eks. sommerhusområder i kystnærhedszonen. Der vil snarere være behov for at koncentrere og bygge tættere indenfor de eksisterende byer ligesom der løbende skal være mulighed for at udvikle de eksisterende turismeaktiver. 

Ribe, Mandø og Vadehavets nationalpark og verdensarv tiltrækker turister med fokus på natur og kultur. Ribe og Mandø har herudover en stor attraktionsværdi for endagsturister. Esbjerg Kommunes arbejde med stiplanlægning taler ligeledes ind i denne turismeform. Nationalpark Vadehavet har været partner i projekterne ’PROWAD LINK’ og ’NAKUWA’, der begge har haft til formål at udpege vadehavsområdets særlige potentialer inden for natur- og kulturturisme samt opsætte bæredygtige udviklingsmuligheder for det videre arbejde. Udkommet af disse projekter vil over de kommende år blive implementeret i Esbjerg Kommunes arbejde med natur- og kulturturisme. I Esbjerg arbejdes der målrettet med erhvervs- og mødeturisme. Esbjerg kan med afsæt i byens mange oplevelsestilbud og shoppingmuligheder også tiltrække endagsturister fra sommerhusoplandet. Alle former for byliv gavner byen som helhed og detailhandelen i særdeleshed.

Feriefaciliteter er det samlende begreb som staten anvender til at beskrive turismeorienterede ’ferie- og fritidsanlæg’. I Esbjerg Kommune opdeles begrebet feriefaciliteter i:

• Turismeaktiver, der dækker over en bred vifte af aktiver lige fra oplevelsestilbud og restauranter hen over Ribes middelalderby og shopping i Esbjerg til Vadehavet som verdensarv og nationalpark. Det fælles træk ved turismeaktiver er, at de ikke omhandler overnatning.
• Overnatningstilbud udgøres af alle former for overnatning af en vis størrelse, der er målrettet gæster i kommunen. Det vil sige, campingpladser, autocamperpladser, feriecentre, hotel, kursus og konference samt refugium. Mindre overnatningsmuligheder som bed & breakfast, kroer og vandrerhjem betragtes ikke som overnatningstilbud.   

I forhold til anlæg og byggeri er der stor forskel på turismeaktiver og overnatningstilbud. En stor del af turismeaktiverne er knyttet til byoplevelser, der er helt integreret i den bymæssige bebyggelse og ikke kræver blivende eller særskilte anlæg. Større turismeaktiver, som eksempelvis de maritime muligheder ved Esbjerg Strand kræver dog i høj grad anlæg og byggeri, der dog typisk vil være tæt knyttet til den bymæssige bebyggelse. Rekreative og naturorienterede turismeaktiver kan til gengæld være knyttet til sårbare naturudpegninger, hvor beskyttelsen prioriteres frem for benyttelsen, og hvor et eventuelt anlæg dermed skal underordne sig omgivelserne.

Overnatningstilbud vil altid være forbundet med byggeri og/eller anlæg, og vil følgelig have en indvirkning på omgivelserne. Overnatningstilbud er dermed generelt mere indgribende end turismeaktiver.

Nyetablering eller udvidelse af feriefaciliteter vil som følge af sammenhængende turistpolitiske overvejelser kunne ske i tilknytning til Esbjerg, Ribe eller Bramming eller andre typer af bymæssig bebyggelse samt ved større eksisterende feriefaciliteter eller fritidsbebyggelser.  Sammenhængende turistpolitiske overvejelser udformes som en samlet strategi baseret på analyser og behov inden for et fastlagt turismeopland. Når der udlægges nye feriefaciliteter, skal det være baseret på, at der i de sammenhængende turistpolitiske overvejelser er redegjort for et reelt behov for udlægget.

Lokalisering af feriefaciliteter i kystnærhedszonen er omfattet af bestemmelserne i planloven om særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. En sådan begrundelse vil skulle optræde i de sammenhængende turistpolitiske overvejelser. Nye feriefaciliteter skal indpasses i kystlandskabet, så de indgår i et samspil med eksisterende anlæg og ikke virker dominerende i forhold til de eksisterende forhold. Lokaliseringen skal ske ud fra hovedprincipperne om bagved og i tilknytning til eksisterende bebyggelse med størst mulig afstand fra kysten. Nyanlæg må ikke lokaliseres som enkeltanlæg, der opsplitter ubebyggede kyststrækninger.

Etablering af nye og udvidelse af eksisterende feriefaciliteter kan kun ske som følge af sammenhængende turistpolitiske overvejelser og kræver en række tilladelser/dispensationer. En tilladelse kan kun meddeles, hvis det vurderes, at anlægget har helt underordnet betydning i forhold til nationale samt internationale planlægnings- og naturinteresser.

Udenfor kystnærhedszonen og de naturbeskyttede områder, vil der som følge af de sammenhængende turistpolitiske overvejelser kunne udlægges areal til nyetablering eller udvidelse af feriefaciliteter i tilknytning til Esbjerg, Ribe eller Bramming, når der tages hensyn til de nationale og regionale interesser i det åbne land. Nationale og regionale interesser er især landbrug, råstoffer, natur, landskab, kulturarv og miljø. Disse hensyn skal ligeledes tilgodeses ved afgrænsning og afskærmning af eksisterende faciliteter.

Landskabs-, kulturarvs- og miljømæssigt vil det herudover være væsentligt, at nyanlæg eller udvidelser af feriefaciliteter tilpasses størrelsesmæssigt til den nærliggende by eller den eksisterende større feriefacilitet.

Etablering af en ny eller udvidelse af en eksisterende feriefacilitet kan være lokalplanpligtigt, ligesom det kan kræve en kommuneplanændring.

Med vedtagelsen af den reviderede planlov i 2017 har kommunerne fået mulighed for at ansøge om udlæg af udviklingsområder i kystnærhedszonen. Udviklingsområder er områder i kystnærhedszonen, hvor kommunerne får større adgang til at planlægge for udvikling af byer og landsbyer samt give tilladelse til anlæg. Der knytter sig en række betingelser til denne mulighed, herunder at der skal redegøres for behovet i en planstrategi.

Destination Vadehavskysten

Destination Vadehavskysten er et kommunalt etableret destinationsselskab, der dækker Fanø og Esbjerg Kommune. Destinationsselskabet blev etableret i 2021 og varetager turismefremme i begge kommuner i et tæt samarbejde med erhvervets aktører.

Destinationen er en konsekvens af udvikling af et statsligt turismefremmesystem, der pålagde kommunerne at etablere tværkommunale destinationsselskaber. Selskabernes fremmeste opgave er at sikre, at Danmark får stærke destinationer, der kan klare sig i den internationale konkurrence om turisterne og at turismen fortsat kan bidrage til at skabe vækst, beskæftigelse og oplevelser i hele landet.

Etableringen af en destination er forudsætning for fremover at kunne ansøge om de øremærkede puljemidler til turismefremme under Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

En destination skal kunne opfylde følgende fem krav:

1. Sammenhængende geografi
   Et destinationsselskab skal dække et afgrænset og sammenhængende geografisk område, der består af mere end én kommune.
2. Kritisk masse af turister
   Et destinationsselskab skal have et vist minimumsniveau af kommercielle overnatninger og/eller samlet turismeomsætning.
3. Kommunal basisfinansiering
   Et destinationsselskab skal have et vist minimumsniveau af kommunal basisfinansiering årligt (eksklusive projektmidler).
4. Ansvar for den lokale turismefremmeindsats
   Et destinationsselskab skal have det overordnede ansvar for destinationsudvikling i området og være den operatør, der varetager den lokale turismefremmeindsats i de deltagende kommuner.
5. Specialiserede kompetencer
   Et destinationsselskab skal have specialiserede kompetencer inden for bl.a. strategisk destinationsudvikling, produkt- og forretningsudvikling samt markedsføring og gæsteservice.

Et destinationsselskab skal have specialiserede kompetencer inden for bl.a. strategisk destinationsudvikling, produkt- og forretningsudvikling samt markedsføring og gæsteservice.

Etableringen af Destination Vadehavskysten var ligeledes en forudsætning for at bevare et fortsat medlemskab af Partnerskab for Vestkystturisme, der efter udviklingen af det statslige turismefremmesystem kun kunne optage destinationsselskaber som medlemmer. Destination Vadehavskysten udgør dermed Esbjerg Kommunes indgang til den tværkommunale turismeudvikling i partnerskabet.

Partnerskab for Vestkystturisme

Partnerskab for Vestkystturisme blev etableret i 2015 som et strategisk samarbejde mellem kommunerne langs den jyske vestkyst: Hjørring, Jammerbugt, Thisted, Lemvig, Holstebro, Ringkøbing-Skjern, Varde, Esbjerg, Fanø og Tønder Kommune.

Dansk Kyst- og Naturturisme repræsenterer sammen med VisitDenmark den nationale turismefremme som medlemmer af partnerskabet.

Formålet for partnerskabet er aktivt at fremme udvikling af vestkystturisme ved gennemførelse af en fælles handlingsplan for vestkystturismen. Hvor vestkystturismen skal være:

• et vækstlokomotiv til inspiration og pejlemærke for dansk og international kystturisme.
• kendt for og kendetegnet ved en mangfoldighed af oplevelses- og overnatningsmuligheder.
• præget af produkter, som til stadighed er absolut attraktive i sammenligning med tilsvarende ydelser på andre destinationer.

Det vil sige, at foreningen arbejder for, at nye attraktive ydelser og services tilbydes områdets gæster.

Partnerskabets seneste udviklingsplan ’Udviklingsplan for Vestkysten. En fælles ambition for bæredygtig turisme 2021-2025’ arbejder med seks udviklingsprincipper:

• Koncentrer udviklingen
• Beskyt og benyt
• Øg kvaliteten
• Styrk de lokale særkender
• Tænk i flere sæsoner
• Sammentænk investeringer

Og fem tilhørende indsatser:

• En samlet destination. Vestkysten skal være blandt Nordeuropas mest attraktive destinationer. Vestkysten skal bindes sammen af et stærkt brand og fælles turismeinfrastruktur og skal fremstå som en markant destination i konkurrencen om at tiltrække turister.
• Stærke feriesteder. Udviklingen langs Vestkysten koncentreres på 20 stærke feriesteder. Ved at arbejde med koncentration, fortætning og strategisk planlægning, skabes levende og bæredygtige kystbyer og feriesteder
• Naturen som hovedattraktion. Naturen er Vestkystens helt store attraktion. Adgangen til oplevelser i naturen skal styrkes og differentieres med flere kulturtilbud. Samtidig skal naturen beskyttes og udviklingen ske med respekt for naturkvaliteterne
• Differentieret overnatningskapacitet. Vestkysten har et relativt ensartet overnatningstilbud med sommerhuset som dominerende overnatningsform. Der skal arbejdes med udvidelse, differentiering, kvalitetsløft og et styrket fokus på og bæredygtighed.
• Strategisk investeringsfremme. Realiseringen af Udviklingsplan for Vestkysten kræver store investeringer i turismen, og det stiller krav om en målrettet og professionel investeringsfremmeindsats.

I stærke feriesteder arbejdes der med koncentration, fortætning, volumen og kritisk masse for målrettet at udvikle feriestederne som attraktive og levende feriebyer; som gode steder at bo og besøge med et aktivt erhvervsliv, mange oplevelsestilbud og høj kvalitet i det fysiske miljø.

I Esbjerg Kommune er Fanø/Esbjerg og Ribe med ’Udviklingsplan for Vestkysten 2021-2025’ blevet udpeget som stærke feriesteder. I dobbeltdestinationen er udpegningen af Fanø blevet udvidet med Esbjerg, fordi Esbjerg supplerer Fanø med en bymæssig oplevelse, hotelkapacitet, shopping, oplevelser og fordi byen med sin skala kan håndtere flere gæster. Ribe er tilføjet som et kulturelt oplevelsescentrum, som en by der allerede har fokus på turisme, og som et anderledes tilbud i forhold til de mindre kystbyer.

Storbyregion Esbjerg er et samarbejde mellem Esbjerg, Varde og Fanø Kommuner med det sigte at styrke områdets samlede bykvaliteter. Storbyregionen ligger i noget af Danmarks smukkeste natur – området er anerkendt nationalt og globalt for dets høje og helt unikke kvaliteter. I det storslåede landskab er strøet en perlerække af byer, der i deres velbevarede bymiljøer, hver for sig og tilsammen tilbyder byrum fra en periode på fire århundreder med Ribe som den ældste og Esbjerg som den nyeste by. 

Storbyregion Esbjerg

Storbyregionen har bykarakteren som et særligt kendetegn, der kontrasterer alle de øvrige turismetilbud i området. Byoplevelser som kulturarv, livsstil og kunst taler direkte til kulturturisten. Kulturturister kan defineres som turister, der har kulturelle og/eller historiske oplevelser som én af deres grunde til at vælge en destination. Kulturturister vil gerne lære deres feriedestination bedre at kende og er som sådan en del af en større trend, hvor turisterne efterspørger autentiske og unikke oplevelser som de også er klar til at betale for. Ved at samarbejde om at understøtte storbyregionens byturisme styrkes de turismeinitiativer og -samarbejder som de tre kommuner i øvrigt indgår i.

Storbyregionen samarbejder om udvikling og styrkelse af byrollerne i Storbyregion Esbjerg for at kunne udfolde stedets identitet ved byomdannelse og byudvikling. Den fysiske planlægning og bevaringsarbejdet i bymiljøerne kan anvendes som aktiver i forhold til en fælles indsats omkring byturisme.

I områderne omkring storbyregionen findes et veludbygget og godt forankret turistprodukt målrettet sommerhusturismen. Sommerhusturisterne ønsker, i løbet af deres oftest ret lange ophold i området, også at få byoplevelser. Storbyregionens fokus på byturismen supplerer dermed et veletableret turistprodukt.

Esbjergs største målgruppe er erhvervsfolk, der besøger byen i professionelt øjemed. De er her for at deltage i møder eller konferencer, og de efterspørger gode hoteller, udbyggede og varierede restaurant- og kulturtilbud og et interessant byliv, der opfordrer til ophold. Den storbyprofil, som mødeturismen efterspørger, er til gavn for storbyregionens fokus på byturisme, samtidig fremmer storbyprofilen variationen i områdets boligudbud og bosætningen generelt – fordi unge og højt uddannede tiltrækkes af storbyer.

Gæsterne i storbyregionen skal tilbydes et bredt udvalg af overnatningstilbud og skal gøres opmærksomme på de byoplevelser, som Esbjerg, Varde, Ribe og Fanø tilbyder inden for f.eks. shopping, sightseeing og museumsbesøg. Når den fysiske planlægning understøtter byoplevelser, giver det også storbyregionen gode kort på hånden i forhold til alle andre typer af turister, der besøger det vestjyske. Ligegyldigt om det er kysten, sommerhusene, naturen eller byerne, der trækker.

I Esbjerg Kommunes Vision 2025 betones Esbjergs lederskab i samarbejdet med nabokommunerne. I tværkommunal turismesammenhæng udvikles denne rolle via Destination Vadehavskysten.

Verdensarv Vadehavet og Nationalpark Vadehavet er tværkommunale vadehavsrelaterede og turismeorienterede samarbejder som Esbjerg Kommune prioriterer højt. Med det mål at opnå den optimale effekt af Esbjerg Kommunes engagement i disse samarbejder skal der ske en gensidig koordinering af tiltag, der sættes i værk via disse samarbejder. Koordineringen skal inddrage de relevante dele af kommunernes forvaltninger samt Destination Vadehavskysten.

Nationalparksekretariatet har gennem henholdsvis nationalparkbestyrelsen og nationalparkrådet en politisk forankring i Naturstyrelsen, Region Syddanmark samt i vadehavsområdets kommuner, museer og interesse- og erhvervsorganisationer. Der arbejdes løbende for at styrke og fremme forankringen af dette politiske ophæng i de enkelte forvaltninger. Dette sker blandt andet i tværgående samarbejdsfora om bevaring og om kommuneplanlægning. En gensidig koordinering af rollefordelingen mellem Esbjerg Kommune og Destination Vadehavskysten i forhold til håndteringen af nationalparkarbejdet kan ske ved udarbejdelse af sammenhængende turistpolitiske overvejelser for destinationen.

Koordineringen af arbejdet om verdensarven i Danmark sikres gennem ’Strategi for Vadehavet som Verdensarv 2021-2025’. Strategien indeholder fem overordnede temaer:

• Benyttelse og beskyttelse
• Vi synliggør Vadehavet
• Kulturarven
• Fra lokalt til nationalt og internationalt fokus
• Uddannelse og forskning

I turismesammenhæng er det væsentligt, at denne danske strategi er udarbejdet som en udmøntning af de trilaterale strategier som kommuner, nationalparker og ministerier har tiltrådt, herunder ikke mindst den rammesættende ’Strategi for bæredygtig turisme’. Turismeaspektet præsenteres således som bæredygtig turisme under den danske strategis første tre temaer, hvor bæredygtigheden kobles til det fælles beskyttelsesansvar, forankringen lokalt, formidling og til muligheden for at tilbyde kulturoplevelser i høj klasse, der matcher naturoplevelser på højeste niveau.

Esbjerg Kommune har medvirket i etableringen af Strategiforum for Verdensarv Vadehavet, der samler både myndigheder og interessenter på langs af Vadehavet med det formål at samarbejde for at virkeliggøre den fælles strategi. Et samarbejde og et formål som Esbjerg Kommune understøtter og søger at fremme.

Med Ribe har Esbjerg Kommunen en af landets største attraktioner, men den fremgår ikke i VisitDenmarks opgørelser over Danmarks største attraktioner, da der ikke opkræves entré. Kun Tivoli, Dyrehavsbakken, Legoland og Zoo København kan præstere flere besøgende end Ribe.

Det er afgørende, at Ribes turistmæssige attraktionsværdi anerkendes og dermed opnår en passende prioritering. Der skal til stadighed arbejdes for en afstemt fysisk udvikling af middelalderkernen, der balancerer mellem hensynet til historien og erhvervslivets vækstmuligheder. Når Sydvestjyske Museer udvider og opgraderer museumstilbuddet i byen, berører det denne balance. Balancen mellem bevaring og vækst berører også parkeringsmulighederne i Ribe, hvor indførelse af tidsbegrænsninger og p-licenser har medført at gader, pladser og strøg friholdes for store mængder af parkerede biler.

Ribes bygningsmæssige høje bevaringsstatus, og det høje danske prisleje, sætter en forventning hos turisten om, også at møde en tilsvarende kvalitet i alle dele af en dansk attraktion som Ribe. Det gælder her også tilgængeligheden af og kvaliteten af de offentligt tilgængelige toiletfaciliteter.

Vadehavsområdet er Esbjerg Kommunes største natur- og kulturattraktion. Verdensarv Vadehavet og Nationalpark Vadehavet indeholder store turismemæssige potentialer.

Helt centralt for den bæredygtige turisme i vadehavsområdet står begrebet ’Code of conduct’. Det vil sige et sæt retningslinjer for hensigtsmæssig adfærd i naturen. Nationalpark Vadehavets ’Friluftsguide’ indeholder en række gode råd til, hvordan man som gæst kan besøge og færdes i Vadehavsområdet på en bæredygtig måde. Det handler primært om netop at betragte sig selv som gæst i naturen, at man således følger de regler der gælder og i øvrigt forstyrrer mindst muligt. 

Det er denne tænkning, der står bag nationalparkens formidlingsprojekt ’Velkommen til Nationalpark Vadehavet’, hvor der arbejdes med ’Porte’, ’Velkomststeder’ og ’Infosteder’ og forbindelserne mellem disse som et stort sammenhængende formidlingsprojekt, der skal gøre oplevelsen af naturen så tilgængelig som mulig.

• ’Porte’ er eksisterende og bemandede formidlingsinstitutioner a la Myrthuegård.
• ’Velkomststeder’ etableres ved offentlige naturområder og er knyttet til støttefaciliteter som madpakkehuse, toiletter, indendørs rum til formidling eller lignende som f.eks. ved Kammerslusen.
• ’Infosteder’ er typisk skilteformidling ved en parkeringsplads og etableres primært ved offentlige naturområder.

Kommunens arbejde med stier, stisystemer samt skiltning og way finding understøtter tilgængeligheden til naturen og er væsentlige for færdslen i de store naturområder. Velplanlagte og velanlagte stier og skiltesystemer bringer gæsterne ud i de sårbare områder, men de samler også belastningen af de sårbare områder til nogle få strøg frem for at risikere nedslidning, belastning og forstyrrelser i et større område. Det er på den baggrund nødvendigt med en fortsat og løbende dialog med nationalparken for at sikre en synergi mellem nationalparkens formidling og kommunens anlæg.

En række både små og store turismeaktørers virksomheder er knyttet til Vadehavet som attraktion. De to største formidlingscentre om Vadehavet i Esbjerg Kommune er Vadehavscentret i Vester Vedsted og Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg. Der arbejdes løbende med udviklings- og udbygningsplaner i disse formidlingscentre. Der bliver her især lagt vægt på at skabe attraktioner som er så professionelle og unikke, at endagsturister fra oplandet vil prioritere at besøge begge disse formidlingscentre i løbet af et ferieophold.

Nævnes bør også Myrthue Natur, Kultur & Læring, hvis virksomhed i høj grad er knyttet til Vadehavet, men hvor formidlingen primært henvender sig til kommunens dagtilbud og skoler. Myrthue Natur, Kultur & Læring er en samling af mange forskellige formidlingssteder i kommunen. Størstedelen af disse har en fantastisk beliggenhed, der kobler direkte til formidlingsfeltet. Myrthue Natur, Kultur & Lærings formidlingssteder rummer således generelt et stort turismemæssigt potentiale. Dette gælder især for muligheden for at anvende Myrthuegård, her eventuelt i kombination med Marbækgård, som en indgang til Marbækområdet for områdets turister.

Mandø

Mandø ligger helt omgivet af verdensarvsområdet og huser en af de største og mest sammensatte koncentrationer af ynglende engfugle og vandfugle i Danmark. En række parter med Den Danske Naturfond i spidsen, ønsker, gennem naturgenopretning og naturforbedringer at skabe bedre forhold for ynglende og trækkende fugle på Mandø. Jordfordeling af øens jorder, skal sikre og optimere naturindholdet på knap 2/3 af Mandø. Dette fugleparadis og naturområde forventes at komme til at tiltrække flere naturinteresserede og ikke mindst overnattende turister til Mandø i fremtiden.   

Mandø er allerede, sammen med 14 andre naturområder i Danmark, blevet udnævnt til Danmarks Naturkanon. Danmarks Naturkanon har til formål at fremme danskernes kendskab og adgang til særlige unikke naturområder i Danmark.

Mandø gør det, som et de mørkeste steder i Danmark, muligt at opleve stjernehimlen uden forstyrrende lysforurening. Begrebet lysforurening henviser til kunstigt og menneskeskabt lys, som forstyrrer og oplyser det naturlige nattelandskab og blandt andet resulterer i forringede muligheder for observationer af nattehimlen, energispild og ikke mindst forstyrrelser i økosystemer med store konsekvenser for dyreliv og mennesker. Esbjerg Kommune samarbejder med en lang række interessenter frem mod en certificering af Mandø som Dark Sky Park. En Dark Sky Park er et område med ekstraordinære stjerneklare nætter. Projektet Dark Sky Mandø har tre fokuspunkter:

• at udvikle bæredygtig helårsturisme af høj kvalitet.
• at understøtte en øget bosætning, der er med til at sikre, at Mandø også i fremtiden er en levende og attraktiv ø.
• at etablere et observatorium, der både fungerer on-site og long distance, så der kan indsamles relevante data til uddannelses- og forskningsmæssige øjemed.

Projektet taler ind i et af formålene med at beskytte og bevare Vadehavet, hvor en af de fremhævede problematikker er lysforurening. I samarbejde med Tyskland og Holland arbejdes der i verdensarvsregi med at udvikle et Dark Sky-program, der skal bidrage til at reducere lysforurening og sætte fokus på betydningen af at lade mørket falde på hele vadehavsområdet.

Esbjerg Kommunes samarbejde med Mandø Fællesråd om udviklingsprojektet ’Smart Island – Slow living’, der handler om at støtte øens erhvervsliv og udviklingen af bæredygtig turisme på øen, er central for at sikre en forankring og et ejerskab til de to store turismeudviklingsprojekter. Begge de store projekter er rigtigt gode eksempler på bæredygtig turismeudvikling, hvor beskyttelsen og udviklingen af øens store naturværdier samtidig ses som en potentiel oplevelsesmulighed, men hvor der aldrig er tvivl om, at beskyttelsen prioriteres frem for benyttelsen. Den lokale forankring skal sikre en konstant afvejning, hvor øens faste borgere, og dem der kunne overveje at flytte til øen, fortsat betragter den øgede turisme som noget positivt og som en udviklingsmulighed.

Den konstante afvejning af interesser, som er et uadskilleligt element i bæredygtig turismeudvikling, sikrer, at vadehavsområdet sammen med Ribe også i fremtiden udgør Esbjerg Kommunes største attraktion.

Esbjerg Kommune kan tilbyde et rigt udvalg af oplevelsestilbud indenfor idræt, kultur, shopping og natur, der primært henvender sig til kommunens borgere, men også til kommunens gæster. Et styrket offentligt – privat samarbejde i regi af Destination Vadehavet om at understøtte turismeaktørernes aktiviteter bedst muligt kan fremme det turistmæssige aspekt i oplevelsestilbuddene. Esbjerg Kommune skal sikre en konstant afvejning af et øget fokus på turismefremme overfor de interesser som borgerne måtte have i de enkelte eller det samlede oplevelsestilbud. 

I gennemgangen af oplevelsestilbud er det væsentligt at skelne mellem tilbud, der er placeret i byen og tilbud i det åbne land. I byen, og her især i Esbjerg by, er der vide muligheder for udvikling af store events og anlæg, der kan understøtte oplevelsesmulighederne for borgerne og gæsten. De tilbud der placeres i det åbne land skal altid afvejes i forhold til de stedlige beskyttelsesforanstaltninger. Som udgangspunkt skal tilbud i det åbne land indpasses bedst muligt og i øvrigt underordne sig landskab og natur.

Idræt

Esbjergs større idrætsanlæg kan året rundt tilbyde en bred variation af idrætsbegivenheder præsenteret i professionelle rammer. Der er gode muligheder for, at såvel borgere som turister får egne idrætsoplevelser fra besøget i Esbjerg Kommune, via aktiverende gadeinventar, via de etablerede anlæg til idræt og leg eller måske via viften af fritids- og oplevelseserhverv f.eks. i form af baner til paddeltennis eller paintball.

De mange maritime oplevelsesmuligheder ved Esbjerg Strand præsenterer idrætsmuligheder, der taler ind i esbjergensernes selvforståelse af at bo i en havneby – i en by ved vandet.

Events

Esbjerg Kommune gennemfører eller understøtter hvert år events, der markerer kommunen som aktiv og attraktiv for både egne borgere, gæster og potentielle tilflyttere. Det overordnede mål for kommunens ’Eventstrategi’ er at skabe et aktivt eventmiljø i kommunen med gensidig inspiration og videndeling. Fokusområder for Esbjerg Kommunes events er:

• maritime events, hvor Esbjerg i en årrække har haft succes med at gennemføre The Tall Ships Races. Maritime events er velegnede til at sætte fokus på Energimetropolen og udviklingen i kommunens vækstskabende erhverv.
• sportsevents, der bygger på den generelt store interesse og tradition for sport i kommunen. Der findes herudover en række velegnede faciliteter og et udbygget netværk, der understøtter dette eventområde.

Events skal styrke kommunens image ved at tiltrække publikum, synliggøre kommunens mål og værdier, og ved at give medieeksponering og omsætning i turisterhvervet. 

For udviklingen af erhvervslivet i Esbjerg Kommune er det af stor betydning, at Esbjerg aktivt udbydes som et internationalt og nationalt mødested for events om energi og IT-infrastruktur. Størstedelen af disse vil være professionelt orienterede begivenheder for en sluttet og inviteret kreds. Energiens Folkemøde fremstår i den sammenhæng som et vindue ind til en folkelig orienteret faglig debat om energi, miljø og klima for at sætte fokus på energibranchens betydning for Danmarks økonomi og velstand. 

Kultur

For kultur- og byturisten spiller museerne i Esbjerg Kommune en vigtig rolle. Det samme gør Ribes middelalderlige byrum og Esbjergs moderne ditto. Bygningsarv og velbevarede kulturmiljøer er til daglig glæde for borgerne, men udgør også attraktive besøgsmål for byturisten.

Esbjerg Kommune kan herudover byde på ualmindeligt meget musik og teater for både borgere og gæster i kommunen, der kan møde danske og internationale topnavne indenfor opera, teater, dans, musicals, kammermusik og rytmisk musik. Den elektroniske og eksperimenterende musik, det eksperimenterende teater, børneteatret og gadeteatret er også repræsenteret i udbuddet. Med over 500 arrangementer om året, herunder også kunstarrangementer som Blå Døre og containerkunst på havnen, har Esbjerg Kommune for alvor taget kulturen til sig og har gennem årene udviklet sig til Vestjyllands kulturelle højborg, hvilket er en væsentlig kvalifikation for erhvervsturistens samlede oplevelse af området.

Shopping

Esbjerg By er regionens største udbudspunkt på detailhandelsområdet. En meget stor del af turisterne i sommerhusområderne besøger bymiljø og shopper på deres ferie.

Opgraderingen af gågademiljøet i Esbjerg, herunder etableringen af shoppingcentret samt det store antal caféer og restauranter, understreger ikke blot Esbjerg som udbudspunkt for borgerne, men også for det sydvestjyske områdes, og her især Fanøs, kystferieturisters endagsudflugter. Placeringen af fritidskulturelle tilbud i Esbjergs bymidte understøtter det levende bymiljø også uden for butikkernes åbningstid ligesom tilbuddene kan understøtte den shoppende gæsts positive oplevelse af byen. Indtrykket af at besøge en by med et levende byliv, er af meget stor betydning for erhvervsturistens samlede oplevelse af besøget i Esbjerg.

En attraktiv og let tilgængelig adgang til midtbyen fra Fanøfærgen gerne via en gangbro hen over Dokhavnens spidse ende vil aktivere Landgangen som del af en akse, der forbinder bymiljøerne i Esbjerg og i Nordby. Aksen vil være til glæde for turister på Fanø, der søger shoppingmulighederne i Esbjerg og for midtbyens borgere, herunder erhvervsturisterne på midtbyens hoteller, der herigennem får en direkte adgang til Fanø. 

Nethandelen har haft en stor negativ effekt for udvalgsvarebutikkerne i kommunen, bortset fra i Ribe, der på grund af byens mange gæster har formået at fastholde omsætningen i byens butikker til direkte gavn og glæde for byens borgere.

Friluftsliv

Esbjerg Kommune har gode faciliteter til friluftsliv – det vil sige alle former for udendørs aktivitet fra golf og legepladser over cykling, ridning, vandring til fiskeri, sejlsport og vandaktiviteter. Området understøttes af et stærkt foreningsliv og en rig variation af fritids- og oplevelseserhverv. 

Den forbindende infrastruktur for friluftslivet er stisystemerne. Stisystemer sætter krav til at det tværkommunale samarbejde kan sikre brugeren sammenhængende forløb med stor variation. Esbjerg Kommune har med Kongeåstien og Grænsestien etableret sådanne forløb. Der er herudover to langsgående stier gennem kommunen, hvor Vestkystruten er i fokus for en opdatering både rutemæssigt og oplevelsesmæssigt. Det gælder især for den del af ruten, der forløber gennem Esbjerg by, hvor ruten ønskes omlagt til det langt mere spændende stræk mellem havn og by, hvor ruten skal indeholde landskabsarkitektoniske greb og kunst i samme høje kvalitet som Landgangen og Mennesket ved Havet. Opdateringen af ruten kan kombineres med en stormflodssikring af byen, der skal etableres i samme område. Esbjerg Kommune forventer at inddrage Dansk Kyst- og Naturturisme (DKNT) i dette arbejde, da DKNT arbejder for at understøtte den bæredygtige turismeudvikling ved at samtænke klimatilpasning langs kysterne og rekreativ infrastruktur. En opdateret ruteføring vil være til glæde for cykel- og vandreturisten, men tilførslen af kunst, arkitektur og land art tilbyder også nye oplevelsesmuligheder for mødeturister i byen.     

Der arbejdes generelt for at friluftsfaciliteter til stadighed udvikles og at deres tilstedeværelse er synlig for såvel borgere som turister. Et væsentligt redskab er i denne forbindelse en god og professionel skiltning, herunder digital way finding, både til den enkelte oplevelse som til praktiske forhold som toiletter og parkering. Det gælder såvel for turisten på landevejen som for gæsten på Torvet i Esbjerg.