Der skal udlægges arealer til byformål i et omfang, der svarer til behovet i planperioden.
Der reserveres områder til byformål for at sikre en sammenhængende bystruktur samt for at sikre de overordnede og langsigtede mål om en økonomisk, social og miljømæssig bæredygtig udvikling.
Udstykning og bebyggelse af arealer til byformål eller andet, der forudsætter offentlige følgeinvesteringer, skal i videst muligt omfang ske i tilknytning til eksisterende infrastruktur.
Fortætning og udnyttelse af ledige arealer skal prioriteres frem for nyanlæg.