Som en del af kommuneplanen, udarbejdes der egentlige retsgyldige tids- og rækkefølgebestemmelser. Det sikrer, at udbygningstakten tilrettelægges så den er koordineret mellem de mange arealer, der er udlagt til bolig- og erhvervsformål.

Udbygning af nye, større boligområder fører ofte til en stigning i børnetallet på nærområdets skole, derfor er det vigtigt, at boligudbygningen sker i takt med ledig skolekapacitet. Samtidig er det vigtigt, at byggemodning sker indefra og ud. Begge dele er parametre, når udbygningstakten fastsættes i Tids- og rækkefølgeplanen.

Tids- og rækkefølgeplanen henvender sig til rammedelens enkeltområder. Planen består af tabellen i retningslinjen samt bestemmelser i rammedelen, der angiver:

• rækkefølgen for udstykning og bebyggelse af enkeltområderne
• hvornår enkeltområdet tidligst kan udstykkes og bebygges.

Planen revideres i forbindelse med hver kommuneplanrevision.

Byzone er arealer til bymæssig bebyggelse eller offentlige formål. Byzonearealer er ikke omfattet af samme restriktive tilgang til bebyggelse og anlæg som landzoneområderne er.

Der er sammenhæng mellem kommuneplanens arealanvendeler og zonestatus. Boligområder, erhvervsområder, centerområder, offentlige områder og grønne rekreative områder planlægges alle i byzone. En del områder til tekniske anlæg planlægges desuden i byzone afhængigt af deres placering og karakter.

Der er sammenhæng mellem kommuneplanens arealanvendeler og zonestatus. Jordbrugsområder, grønt danmarkskort og landsbyer planlægges altid i landzone. En del områder til tekniske anlæg planlægges desuden i byzone afhængigt af deres placering og karakter.

I landzone gælder planlovens landzonebestemmelser, der har til formål at friholde det åbne land for spredt og uplanlagt bebyggelse samt sikre en tydelig grænse mellem land og by.

Sommerhusområder dækker kun over arealanvendelsen sommerhusområder. I disse områder gælder et særligt regelsæt, der adskiller sig fra det, der gælder i by- og landzone. Planlovens regler for sommerhusområder har til formål at fastholde sommerhusområderne med en særlig karakter således, at sommerhusområderne ikke kommer til at ligne boligområder i byzone.  

Den planlagte zonegrænse omfatter alle de arealer, som enten er eller planlægges overført til byzone eller sommerhusområde. Det omfatter således:

• allerede udbyggede områder i byzone eller sommerhusområde,
• områder, der i kommuneplanen er udlagt til byformål og som vil blive overført i forbindelse med lokalplanlægningen samt
• områder der er ’reserveret til byformål’ og som først forventes, at blive taget i brug efter den nuværende planperiode på 12 år.

Der vil altid være enkelte områder i kommuneplanen, hvor den planlagte zonegrænse afviger fra den gældende zonegrænse. Når der udlægges nye byudviklingsområder i kommuneplanen, får disse områder en zonestatus, der kaldes ’planlagt byzone’. Først når disse områder lokalplanlægges, kan zonegrænsen ændres fra landzone til byzone eller sommerhusområde.

Områder på kanten af byen skal planlægges i byzone, hvis de har bymæssige funktioner eller på anden måde betjener byen. Det kan eksempelvis være boldbaner eller regnvandsbassiner.  

For at sikre udbygning på lang sigt, er der reserveret arealer til byformål flere steder i kommunen. Disse områder tænkes først anvendt efter den nuværende planperiode. Områder reserveret til byformål fastholdes som landzone. 

Områderne er ikke reserveret til et bestemt formål, men kan f.eks. anvendes til boliger, erhverv eller offentlige formål. Først efter fornyet kommuneplanlægning kan områder reserveret til byformål udlægges til specifikke formål og dermed indgå i tids- og rækkefølgeplanen. Herefter vil der kunne lokalplanlægges og i den forbindelse, skal områderne overføres til byzone.

Ved at reservere et område til byformål, markeres det på kommuneplanens hovedstrukturkort, hvor byen forventes at vokse.