Udvikling af handelslivet

Møllegade omlægges

Møllegade foreslås omlagt hen over Lægegrunden, så den føres lige igennem til Plantagevej. Der er to mål med det. Byudviklingen i Østbyen vil betyde mere øst-vest-gående trafik, der skal passere bymidten. Omlægningen vil gøre det mere attraktiv for den øst-vest-gående trafik at benytte Møllevej og Plantagevej og vil derfor aflaste Storegade på strækningen frem til Sct. Knuds Allé, som er belastet af meget trafik. Det andet mål er at gøre området mellem SuperBrugsen og handelsstrøget i Nørregade til det trafikale centrum, som kunderne fra de forskellige dele af byen ledes naturligt frem til, og det hænger sammen med et andet vigtigt element i planen for en levende bymidte, som handler om at give Bramming et centralt beliggende torv.

Nyt torv ved den gamle brugsbygning

Den gamle brugsbygning foreslås erstattet af et stort centralt torv. Det vil komme til at ligge på det helt rigtige sted i bymidten, hvor trafikken fra Nordvestbyen vil ankomme via Gabelsvej, fra Nordøstbyen via Plantagevej, fra Tværsigvej og Nygårdsvej og fra Vestbyen via Møllegade. Trafik fra Sydbyen og Østbyen vil ankomme naturligt til centrum med Trianglen som indgang til handelsstrøget i Nørregade. Fra torvet vil det være let at gå videre til butikkerne i Nørregade til den ene side og til SuperBrugsen til den anden side. SuperBrugsen tiltrækker hver dag mange kunder, som med den nye parkeringsplads i højere grad kan få positiv effekt på handlen i Nørregade.

Torvet tænkes anlagt som en stor parkeringsplads i den vestlige del og med Nørretorv, eventuelt i udvidet format, som opholds- og aktivitetstorv i den østlige del. Det nye torv vil give Bramming det torv, som byen mangler, som har den rigtige beliggenhed midt i byen, og som har den rette størrelse, så det kan bruges til at samle byen til aktiviteter og arrangementer. Der kunne f.eks. være en legeplads, muligheder for de unge eller muligheder for fitness, eller et grønt område, som også giver mulighed for nedsivning af regnvand.

Torvet kan indrettes fleksibelt, så parkering kan indskrænkes, når der er brug for mere plads til aktiviteter. Torvet vil også give mulighed for er markant kunstværk eller andet, som kan give torvet kvalitet og bidrage til Brammings profil.

I sammenhæng med anlæg af torvet kan trafikken på Nørregade på strækningen langs torvet drosles ned, så gaden sammen med torvet udgør et fredeligt og rart byrum at færdes og opholde sig i.

Torvet vil få hovedadgang fra Møllegade, Plantagevej og Gabelsvej-Nørregade, men pladsen vil også være tilgængelig fra Borgergade og gågadedelen af Nørregade.

Møllegade omlægges hen over Lægegrunden. Foto: Esbjerg Kommune

Området ved den gamle brugsbygning vil være ideelt til et stort torv med parkeringsmuligheder og plads til aktiviteter. Foto: COWI

Nørretorv vil blive udvidet. Foto: Esbjerg Kommune

Højhus ved det nye torv

Det nye torv er tænkt sammen med et forslag om et nybyggeri, som kan afgrænse torvet mod nord, og som kan udnytte den gode beliggenhed ud mod torvet og den nye parkering til butikker og spisesteder, som kan have udeservering på det sydvendte torveareal.

Under arbejdet med udviklingsplanen har der været forslag om et højhus i Bramming bymidte. Arealet lige nord for det nye torv vil være en god placering af et højhus. Her vil det markere byens centrum, og med den rigtige udformning kan det blive et nyt vartegn. Det vil også give mulighed for flere boliger, der er stor efterspørgsel på i bymidten, og de ulemper, der vil være med indblik fra et højhus, vil være begrænsede ved en placering ved nordsiden af torvet.

Der tænkes i første omgang et hus i op til 6 etager. Hvor høj en bygning i Bramming skal være for at blive opfattet som et højhus og samtidig passe til byen og beliggenheden må afgøres senere i en lokalplan, der tager stilling til både torvet og højhusbyggeriet. Torvet og byggeriet vil forudsætte nedrivning af den gamle brugsbygning. Området rummer også en benzinstation og en nyopført vaskehal. Hvorvidt, de kan forblive i området, eller må flyttes eller nedlægges må en helhedsplan finde løsninger på.

Virkeliggørelse af torvet og højhusbebyggelsen forudsætter, at COOP, som ejer arealet, ønsker at realisere det. Ud over at være til fordel for byen, så vil det også være til fordel for SuperBrugsen. COOP får med projektet en betydelig byggeret, som vil øge det økonomiske incitament til at realisere projektet.

Et højhus kan udformes på mange måder og vil blive et vartegn for byen. Foto: COWI

Nye og tidssvarende butikslokaler

Flere lokaler i bymidten står tomme. En af årsagerne er, at lokalerne er små og generelt ikke attraktive for moderne butikker og andre forretninger. Udviklingsplanen lægger derfor op til, at eksisterende bygninger kan erstattes med nyt, der er højere end i dag men selvfølgelig under hensyntagen til bevaringsværdierne i de eksisterende bygninger. Mulighederne for at bygge i op til 3-4 etager ud mod gaden vil gøre det mere attraktivt at erstatte eksempelvis en ejendom på 1½ etager med nybyggeri i 4 etager med nye og attraktive forretningslokaler i stueetagen og boliger oven på. De øgede byggemuligheder vil gøre det mere attraktivt at bygge nyt, men det er op til grundejerne at realisere mulighederne.

Kundevenlig parkering

Under arbejdet med udviklingsplanen har der været synspunkter om, at de nuværende tidsbegrænsningerne på parkeringen i bymidten giver for begrænsede muligheder for kunderne. Ønsket er, at tidsbegrænsningen giver god tid til at handle, men samtidig sikrer, at ansatte og andre, der har behov for længerevarende parkering, ikke benytter pladserne. Der blev foreslået tidsbegrænsninger på 2 eller 3 timer.

Aktive forretningsfacader

Oplevelsen af at færdes i en levende og attraktiv handelsby hænger bl.a. sammen med, at der i stueetagen, er aktive facader med butikker, spisesteder, fitness, kulturtilbud og andet, der bidrager til at skabe liv.

Den strategiske udviklingsplan lægger op til, at der skal være aktive facader i Storegade fra Sct. Knuds Allé til Borgergade, i Nørregade fra Trianglen til og med SuperBrugsen og langs østsiden af Borgergade. Det vil fastholde den centrale del af bymidten som et aktivt område, hvor facaderne i de enkelte ejendomme bidrager til at skabe oplevelsen af at færdes i en levende bymidte. SuperBrugsen og den nye bebyggelse langs det nye torv inkluderes også i området med aktive facader.

Med aktive facader tænkes der ikke kun på butikker men på alle erhverv og institutioner, som lever af kunder, der kommer ind fra gaden.

Nye og tidssvarende forretningslokaler vil være lettere at udleje. Foto: COWI

Koncentration af butikker og andre forretninger i bymidten

Et attraktivt sted at handle er et sted, hvor kunderne har let adgang til et stort antal butikker, der ligger tæt samlet ved siden af hinanden. Jo mere der er koncentreret på ét sted, jo mere attraktivt er det for kunderne at komme, og jo større et opland vil de komme fra.

Handelslivet i Bramming har mistet butikker og mangler i dag den koncentration, der skal til for at kunderne i højere grad vil vælge byen. For at vende udviklingen er det vigtigt, at samle butikker mest muligt i bymidten, men butikkerne gør det ikke alene. Udespisning, pleje af vores sundhed og skønhed, kultur- og fritidsaktiviteter er i vækst og hører i dag til i et attraktivt center. Det er derfor også en del af løsninger, at spisesteder, frisører, skønhedsklinikker, terapeuter, læger, speciallæger, fitness, kulturtilbud, kommunal service og alt andet, der trækker folk til, koncentreres i bymidte og sammen med butikkerne skaber det attraktive sted at komme.

Store butikker langs Vardevej

Store butikker har svært ved at finde plads i bymidten, og derfor lægger den strategiske udviklingsplan op til, at store udvalgsvarebutikker kan placeres langs Vardevej, som i dag rummer XL-Byg og Jem & Fix.

Mange nye boliger i bymidten

Den strategiske udviklingsplan lægger op til at øge antallet af boliger i bymidten med op til i størrelsesordenen 200 nye boliger. Mange nye boliger betyder mere liv og flere kunder til gavn for bymidtens handelsliv.

Det er vigtigt at ikke bare butikker men også spisesteder og andet, der trækker kunder til, koncentreres i bymidten. Foto: Esbjerg Kommune