Jerne

Jerne er afgrænset mod nord af henholdsvis Spangsbjerg Møllevej og Novrupvej, og mod øst af henholdsvis Degnevej og Motorvejen. Mod vest afgrænses området af jernbanens nordgående spor samt Vibevej og mod syd af jernbanens østgående spor. Området udgør et areal på ca. 246 HA og der er omkring 6.210 indbyggere og ca. 3.180 husstande.

Historisk baggrund

Esbjerg var oprindeligt under Jerne sogn og Jerne har dermed en fortid som sognecentrum både kirkeligt og administrativt. Landsbyen Jerne, som lå et stykke øst for kirken, er nu stort set væk med kun to små gårde bevaret. 

I nyere tid, efter 1850, begyndte sognets bønder at anlægge nye fællesforetagender så som mølle og forsamlingshus, og i løbet af 1890’erne begyndte både købmandshandler og håndværkerhuse at skyde op langs Storegade. Jerne var således en spirende stationsbylignende bebyggelse da Esbjerg by for alvor begyndte at vokse.

Det er svært at sige hvornår, Jerne blev en forstad til Esbjerg, men en af de første begivenheder, der trak i den retning var anlægget af tarmrenseriet (det senere DAT Schaub) ved Storegade i 1892. Det medførte at mange arbejdere bosatte sig i Jerne, hvor der blev bygget mange småhuse omkring århundredeskiftet.

Området nord/vest for den oprindelige landsby har en fortid som gartneriområde, og først i tiden op til og under anden verdenskrig begyndte jorden at blive udstykket til haveforeninger. Haverne var i starten, i langt de fleste tilfælde, udelukkende nyttehaver, men efterhånden som havefolket kom til at eje den jord de havde haven på, fik de også ret til at bebygge parcellen. Efterhånden udviklede området sig til det parcelhuskvarter det er i dag.

Stedets ånd

I Jerne finder man mange forskellige typer af boligområder med både meget bymæssige gader og mere grønne og rolige villaveje. Desuden ligger en af Esbjergs største uddannelsesinstitutioner i området, UC Syd.

Arealanvendelse

Størstedelen af Jerne er udlagt til boligområde. Derudover er der centerområder med butikker langs Storegade og Strandby Kirkevej. Enkelte områder er desuden udlagt til offentlige institutioner og grønne byområder.

Bystruktur

Den mest bymæssige del af Jerne er koncentreret omkring Storegade og har en nærmest stationsbylignende struktur, hvor Storegade er hovedgaden, mens sidegaderne på begge sider rummer byhuse og villaer i en-to etager. Her er kro, kirke, og indkøbsmuligheder, der understøtter fornemmelsen af en mindre stationsby frem for en forstadsbebyggelse.

Den vestlige og nordlige del af bydelen bærer, med sin meget blandede bebyggelse, præg af oprindeligt at have været planlagt som kolonihaver. Den oprindelige udstykningsplan for kolonihaveparcellerne kan stadig i dag aflæses i bydelens vejstruktur. Området har desuden stadig en meget åben og grøn karakter med mange vej- og allétræer.

Udover parcelhuse og villaer, er der desuden flere samlede boligkomplekser i området med både etage- og tæt-lave boliger. Områderne ligger som mere eller mindre lukkede enklaver med store grønne fællesområder.

Arkitektur og facader

I området omkring Storegade findes arkitektur som normalt forbindes med mindre stationsbyer fra omkring 1900. Her er byhuse i op til tre etager, et enkelt med et tårn der på sin vis markerer centrum i Jerne by. Stilen har historicistisk præg og flere af byhusene er prydet med fine detaljer i murværket.

Det store område, hvor der oprindeligt var kolonihaver, er bebygget over en længere årrække og er derfor meget forskellig i arkitekturen fra hus til hus. Her er både ’Bedre Byggeskik’, arkitekttegnede huse, og typehuse fra flere forskellige perioder.

Endelig er der de større planlagte boligkomplekser både etage- og rækkehuse som blev bygget fra 1950erne og 20 år frem. Bebyggelserne fremstår som arkitektoniske helheder og er meget homogene i deres udtryk. Dette står i stor kontrast til de omkringliggende villakvarterer.

Pejlemærker

Flere bygninger eller bebyggelser virker som pejlemærker i området som følge af deres arkitektur og/eller volumen, og er med til at lette orienteringen i området.

Jerne kirke er, som noget af det ældste bebyggelse i området, et vigtigt pejlemærke både i det fysiske miljø, som følge af arkitekturen, og mentalt, fordi kirken simpelthen ”altid” har været i området.

I den østlige del ligger etageboligbyggerierne Frejaparken og i den vestlige del ligger Skoleparken, som markerer sig med deres størrelse og markante arkitektur og planløsning også som pejlemærker i bydelen. I den nordlige del af boligområdet ligger rækkehusklyngen Fuglebakken.

Endelig fungerer de to institutionsbyggerier Bakkeskolen Cosmos og UC Syd som pejlemærker både via deres omfang og funktion. I det østlige område findes Novrup Kapel som et kendt pejlemærke.

Bevaringsværdige sammenhænge

Området omkring Storegade og sidegaderne udgør en bevaringsværdi sammenhæng med mange fine byhuse og arkitekttegnede villaer. Det er det ældste tilbageværende del af Jerne by, og det er også her den tidligere landsby lå.

Rekreative og grønne områder

Jerne har et større grønt område i det østlige hjørne, der danner en del af en af Esbjergs store grønne kiler. Området danner en grøn oase i bydelen og forbinder området med resten af Esbjergs rekreative netværk.

Villa- og parcelhuskvartererne fremstår grønne med private haver, allé træer og grønne rabatter mange steder. Dog er der ikke mange kvartersparker, opholdslommer eller legepladser i forbindelse hermed. Disse finder man dog i forbindelse med de større planlagte boligbyggerier.

Trafik og infrastruktur

De mest trafikerede veje igennem Jerne er de gennemgående veje Storegade, Strandby Kirkevej og Spangsbjerg Møllevej, som benyttes af mange til at komme på tværs af Esbjergs bydele. Desuden er vejene Kvaglundvej, Jagtvej, Degnevej og væsentlige forbindelser. I den østlige kant af området løber motorvejen.

Området er godt forbundet til det kollektive transportsystem med flere busruter kørende igennem området, plus en planlagt jernbanestation i den sydlige del af Jerne.