01-040-341 - Haraldsgade, Kronprinsensgade og Svendsgade
Bestemmelser
-
Rammenummer
01-040-341
-
Rammenavn
Haraldsgade, Kronprinsensgade og Svendsgade
-
Zonestatus
Byzone
-
Planlagt zone
Fastholdes som byzone.
-
Hovedanvendelse
Blandet boligområde
-
Centerboliger
Anvendelsen fastlægges til centerboliger som tæt-lave og åben-lave boliger samt til etageboliger. Der kan gives mulighed for friluftsfaciliteter, institutioner, sundhedserhverv, serviceerhverv og liberalt erhverv i en bolig, boligområdebutik, små håndværkserhverv og beslægtede aktiviteter.
-
B% max 50/50 el. 200 for området
Bebyggelsesprocenten fastsættes for åben-lav bebyggelse til max 50 for hver ejendom og for tæt-lav bebyggelse fastsættes den til max 50 for området under et. For etageejendomme fastsættes bebyggelsesprocenten til max 200 for området under et.
-
Max 2/4 etager
Bygningshøjden fastsættes for ny bebyggelse til max 2 etager for lav bebyggelse og til max 4 etager for etagebebyggelse.
-
Opholdsarealer centerboliger
For erhverv skal der som minimum etableres rimelige, velbeliggende og anvendelige opholdsarealer, der svarer til 2 % af erhvervets etageareal. For boliger skal der som minimum etableres velbeliggende og anvendelige opholdsarealer svarende til 10 % af boligernes etageareal. Dette areal kan udlægges som privat eller fælles opholdsareal. Derudover, skal der ved etablering af mere end 3 boliger, udlægges et velbeliggende, anvendeligt og sammenhængende fælles opholdsareal til rekreativ brug på mindst 5 % af det samlede grundareal. Opholdsarealer kan tilvejebringes som et hævet gårdareal eller som altaner og tagterrasse.
-
Virksomhedsstøj 45
Støjbelastningen fra hver virksomhed fastsættes for perioderne dag/aften/nat til:
- max 45/40/35 dB(A) uden for egen grundgrænse i området,
- max tilladte støj i naboerhvervsområder,
- max 50/45/40 dB(A) i etageboligområder.
- max 45/40/35 dB(A) for områder med lav boligbebyggelse og erhverv.
-
Klasse 2
Der kan placeres virksomheder og anlæg, der i Håndbog om Miljø og Planlægning er klassificeret i klasse 2. Klasse 2 virksomheder påvirker omgivelserne i ringe grad.
-
Trafikbetjening med kollektiv trafik
I området skal der sikres en hensigtsmæssig trafikbetjening og gives mulighed for kollektiv trafikbetjening.
-
Bevaringsværdig bygning
De bevaringsværdige bygninger skal tilstræbes bevaret i forbindelse med tiltag i området. Af hovedstrukturens retningslinjer for kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger i det åbne land fremgår det, hvilke kategorier af bevaringsværdige bygninger, der tilstræbes bevaret i det enkelte område.
-
Oversvømmelsesrisiko
Området er udpeget som værende i risiko for oversvømmelse på grund af klimaforandringer.
-
Gulvkote +4,95 m (DVR90)
For nye bygninger til beboelse skal gulvkoten være +4,95 m eller derover.
Bindinger
-
Isolinje for vejstøj
Inden for støj-isolinjen må der ikke tillades etableret støjfølsom anvendelse, med mindre det i henhold til de til enhver tid gældende love, vejledninger og lignende godtgøres, at grænseværdierne med f.eks. støjdæmpende foranstaltninger kan respekteres, og det i øvrigt ikke er en belastning over for den tilladte aktivitet, der er baggrund for støjisolinjen.
-
Vådområderestriktioner
Etablering af søer, vådområder eller lignende, der tiltrækker fugle, kan kun ske efter aftale med Esbjerg Lufthavn og efter gældende retningslinjer fra Statens Luftfartsvæsens.
-
Skovrejsning ønsket
Inden for det af Esbjerg kommunes udpegede skovrejsningsområde må der foretages privat og offentlig skovtilplantning.
-
Kollektiv varmeforsyningspligt
Indenfor varmeforsyningsområder har forsyningsselskaberne forsyningspligt til kollektiv varmeforsyning. De viste områder er vejledende
-
Kystnærhedszonen
Indenfor kystnærhedszonen må der kun inddrages nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering.
-
Værdifuldt kulturmiljø
Bevaringsværdige helheder, bebyggelser og anlæg skal fastholdes som værdifulde kulturmiljøer. Inden for kulturmiljøer skal bebyggelse og anlæg placeres og udformes, så det indpasses bedst muligt i kulturmiljøet og på en måde så det bidrager til at fastholde, forbedre og genskabe det værdifulde kulturmiljø. Yderligere information om kulturmiljøerne fremgår af Esbjerg Kommunes Kulturmiljøplan.
-
Jordforurening områdeklassificering(Fagdata)
Ved planlægning af nye arealer, der inddrages i byzone, skal det vurderes, om området skal undtages af områdeklassificeringen.
-
Mini- og mikromøller
Der kan opsættes mini- og mikromøller i området, hvis det kan godtgøres, at det ikke påvirker landskabelige, naturmæssige, rekreative, arkitektoniske eller kulturhistoriske værdier betydeligt.
-
Hovedvandledning
Der må ikke planlægges eller gives tilladelse til at etablere forhold, der hindrer udbygning eller drift af hovedvandledning. De viste ledningstraceer er vejledende, så der henvises til ledningsejerne.
-
Hovedkloakledning
Der må ikke planlægges eller gives tilladelse til at etablere forhold, der hindrer udbygning eller drift af hovedkloakledning. De viste ledningstraceer er vejledende, så der henvises til ledningsejerne.
-
Fjernvarmeledning
Der må ikke planlægges eller gives tilladelse til at etablere forhold, der hindrer udbygning eller drift af fjernvarmeledninger. De viste ledningstraceer er vejledende, så der henvises til ledningsejerne.