Illustration fra borgermøde januar 2020
Strategiske mål:
Der skal være en balance mellem at beskytte og benytte de grønne områder i og omkring Sønderris.
Fovrfeldt Ådal skal som grøn korridor med sin fredede skove og beskyttede natur også være et naturligt aktiv for Sønderris.
Ådalen og grønne korridorer mellem Sønderris og Vesterhavet samt mellem Sønderris og Esbjerg skal være naturlige rammer for fritids- og friluftsliv.
Det grønne hjerte i Sønderris som udgøres af stiforbindelser, regnvandssøer, fredskove og aktivitetsområder skal invitere til ophold og bevægelse og hjertet skal binde bydelen sammen.
side 26
Nye boligområder skyder op i Sønderris
side 27
Eksempel på håndtering af regnvand i Tjæreborg, Esbjerg Kommune
side 28
Mulige tiltag
For i fællesskab at nå de strategiske målsætninger, kan følgende tiltag bidrage:
Fovrfeldt Ådal - adgang til den fri natur
Som modstykke til det grønne hjerte i Sønderris skal naturen omkring bydelen være ‘urørt’ og der skal etableres adgang med naturstier som gør områderne tilgængelige og anvendelige for borgere i bydelen.
I 2018 blev der vedtaget en Helhedsplan for Fovrfeld Ådal, der skal sikre at forbedring af Ådalens tilstand sker i synergi indenfor de tre områder; vandtilstand, naturtilstand og rekreation. I forbindelse med udarbejdelse af helhedsplanen, var der en omfattende borger-inddragelse. Realisering af planen afventer nu finansiering.
Et grønt hjerte der samler bydelen
Som centrum i Sønderris er et grønt hjerte, som rummer en plejet natur og grønne områder, hvor man kan være aktiv og være sammen. Det grønne hjerte favner både skole og hal som vigtige mødesteder og fra centrum af hjertet i bydelen fører grønne korridorer ud til alle boligområder - nye som gamle. Stierne i de grønne korridorer kan ’mærkes’ med pejlemærker, så de nemt viser vej for legekammerater, venner og bekendte til og fra hverdagens gøremål.
Benytte eller beskytte – eller både og?
For at sikre en balance i mellem det at beskytte naturen i Sønderris og så at benytte naturen i Sønderris, skal der arbejdes med to tilgange henholdsvis i bydelen og uden for bydelen. I det grønne hjerte som er centralt i bydelen skal der være rig mulighed for bevægelse og aktivitet i fortsat grønne områder. Her forbinder asfalterede stier boligområder med hinanden. Her kan laves aktivitetspladser, spilles bold og leges omkring skolen.
Uden om bydelen skal der være en klar grænse mellem det byggede miljø og mod de store naturstrøg, som binder flere bydele sammen i Esbjerg. Grænsen bevares og her bliver alene plads til aktivitet gennem
grusstier, hjulspor og trampestier. På den måde kan Sønderris opleve det bedste fra to verdener. Den grønne hverdags lomme, hvor bydelen bindes sammen i et finmasket stinet og de naturprægede omgivelser med de store stræk, som bidrager til bydelens høje attraktionsværdi.
Boligområder med grønne præg
Boligområdernes skal generelt have grønne præg og afgrænsninger af matrikler udgøres af levende hegn og hække mellem husene. Nye boligområder udlæg- ges med adgang og sammenhæng til det centrale grønne hjerte.
Håndtering af regnvand og våde områder bruges og indrettes som naturlige aktiver i bydelen. Her er det vigtigt at de grønne områder får en størrelse, der er tilstrækkelig til at rumme både rekreation og klimahåndtering i fremtiden i de nye byudviklingsområder.
Der skal prioriteres arealer til grønne fællesområder på en måde så husene ligger tæt. På den måde kan større friarealer samle flere mennesker, end hvis fælles friarealer er fordelt jævnt mellem husene.
Etablering af Hundeskov
Flere familier i Sønderris har hund, og der er et ønske om en hundeskov, hvor det firbenede familiemedlem kan løbe frit. Der er en hundeskov ved kælkebakken i Sædding, med gode stiforbindelser fra Sønderris. Der kan på sigt arbejdes for hundeskov i Sønderris eller man kan lokalt udpege et område, hvor løse hunde er accepteret dog uden indhegning og under hensyntagen til andre borgere.
Et smut over marken
Der er ønske til stiforbindelse mellem Marsvænget og Jupitervænget. Hen over marken med de græssende dyr. Så to boligområder forbindes bedre og den nemme smutvej for bløde trafikanter bliver mere tilgængelig.
side 29