Ambitionen med den strategiske udviklingsplan er at justere for fremtiden, så den store tiltrækningskraft, der er i bydelen også balanceres. Bydelen skal optage de mange nye borgere, alt imens bydelen fastholder sine værdier og attraktivitet. Den strategiske udviklingsplan skal bidrage til, at en stærkfælles ånd fastholdes, og at nye Sønderrisborgere kan se sig i det fællesskab.
I udviklingsplanen er fem strategiske retninger for Sønderris’ videre udvikling beskrevet under fem kapitler med overskrifterne:
’Hele livet i Sønderris’
’Fællesskab i Sønderris’
’Vi mødes i Sønderris’
’Natur med værdi i Sønderris’
’Find vej i Sønderris’
Der er en indbyrdes afhængighed mellem de fem tematikker, og alle kigger de ind mod bydelen, samtidig med at de forholder sig til, at bydelen er del af en større sammenhæng – nemlig Esbjerg og Esbjerg Kommune. Under hver af de fem tematikker er oplistet et udvalg af tiltag, som kan bidrage til at realisere ambitionerne lokalt. Der kan over tid komme flere ideer og tiltag, som kan være med til at understøtte de fem retninger og den overordnede vision.
side 7