Indhold
På denne side finder du et klikbart, digitalt og dynamisk kort, der viser de lokale særegne kvaliteter ved lokalområdet samt de planlagte og aktuelle planer. Der er også en brugervejledning til kortet, information om kulturmiljøplaner, demografiske data om lokalbefolkningens størrelse, sammensætning og fordeling, udvalgte afsnit i kommuneplanen, som er særligt relevante for udviklingen af lokalområderne i Esbjerg kommune og en lokalområdebeskrivelse.
Aktuelle planer for dit lokalområde
Kortet nedenfor viser de nuværende planer for dit område, og hvordan forskellige områder vil blive eller bliver brugt. For eksempel betyder den røde farve, at der er eller er planlagt boliger for området, mens olivenfarven betyder, at der er mulighed for aktiviteter og erhverv, der naturligt passer ind i landsbyens miljø. Det er dog ikke sikkert, at begge farver er vist på kortet, da dette afhænger af hvilken type by man bor i, som nærmere beskrevet i afsnittet om byroller.
Herunder finder du en guide til at forstå farverne og ikonerne på kortet.
Arealanvendelse
Arealanvendelse handler om, hvad et bestemt område skal bruges til. Farverne på kortet viser disse forskellige formål, både nuværende og planlagte. Du kan se, hvad hver farve betyder i signaturforklaringen øverst til højre på kortet. Hvis du vil vide mere om et bestemt område, kan du klikke på det og derefter gå til linket "Retningslinjer med redegørelser", som indeholder detaljer om planerne for området. Du kan også klikke på linket "Kommuneplanens rammedel 2022-2034", som bl.a. fortæller, hvad og hvor meget der kan bygges. Hvis der er en lokalplan for området, er det vigtigt at kigge i den, da den også bestemmer, hvordan området kan bruges. Du kan finde mere information om lokalplaner i afsnittet "Lokalplan" nedenfor.
Læs mere om arealanvendelse her
Ikoner
På kortet er der ikoner, der viser forskellige kommunale tilbud. Hvis du klikker på et ikon, kan du læse mere om, hvad det tilbud indeholder. Signaturforklaringen på kortet fortæller, hvad hvert ikon betyder. Hvis du vil have mere information om de generelle regler for et bestemt ikon, kan du klikke på linket "Læs mere om ikonerne her" og derefter vælge den sektor, du er interesseret i.
Lokalplan
En lokalplan er en detaljeret plan for, hvordan et specifikt område i kommunen skal udvikles og forbedres. Disse planer tager hensyn til den overordnede udvikling i by- og landområder, som er fastlagt i kommuneplanen. Hvis du vil se en lokalplan for et bestemt område, kan du klikke på det farvede område på kortet og derefter klikke på "Link til lokalplan" i boksen nedenfor. Hvis ikke der kommer et link til lokalplan frem, er det fordi, der ikke er en lokalplan for det område, du har valgt. Hvis der ikke er en lokalplan, er det kommuneplanen og bygningsreglementet, der er gældende. Hvis du har spørgsmål om byggemulighederne, kan du kontakte kommunen for yderligere oplysninger.
Læs mere om lokalplaner i Esbjerg kommune her
Høringsportalen
Høringsportalen giver dig mulighed for at følge med i, hvad der sker i dit lokalområde. Her kan du nemt finde oplysninger om nye sager i offentlig høring, afgørelser og planlagte borgermøder. Portalen giver dig et hurtigt overblik over sager og deres klagefrister, så både borgere og virksomheder nemt kan holde sig opdaterede og blive hørt i kommunens beslutninger. Du kan tilmelde dig nyhedsopdateringer og modtage en e-mail, hver gang der oprettes en ny høring, afgørelse eller et borgermøde i dit område. Derudover kan du finde tidligere sager i arkivet.
Læs mere og se Esbjerg kommunes høringsportal her
Levende lokalsamfund
Levende lokalsamfund skal sikre den lokale udvikling ved et samarbejde mellem lokalsamfundene og Esbjerg kommune. Udgangspunktet for den lokale udvikling er lokalområdebeskrivelser for alle lokalsamfund i kommunen. En lokalområdebeskrivelse omfatter en beskrivelse og et dynamisk kort over lokalområdet, der viser kommunens gældende samt fremtidige planer, lokalsamfundenes særegne kvaliteter, tilbud og faciliteter.
Læs mere om levende lokalsamfund her
Byroller
Byer i kommunen kategoriseres som Hovedby, Kommuneby, Lokalby, Landsby og Sammenhængende bebyggelse. Denne kategorisering er en måde at strukturere planlægningen for landsbyerne i kommunen på. Samtidig sikrer denne opdeling, at byrollerne er tydeligt defineret, og danner grundlag for planlægning og prioritering.
Kulturmiljøplaner
Et kulturmiljø er et geografisk afgrænset område, der beskriver kulturhistoriske sammenhænge i by og land. Det kan være kirker, byrum med høj værdi, fredede bygninger og meget mere. Esbjerg kommune har registreret 72 kulturmiljøer i hele kommunen. Kulturmiljøerne indgår som et redskab for byggesagsbehandling og lokalplanlægning generelt. Ved at følge nedenstående link, kan du få et overblik over alle kulturmiljøer i Esbjerg kommune og se, om dit eget lokalområde indeholder et eller flere kulturmiljøer.
Kulturmiljøer i Esbjerg kommune
Demografisk data
I demografiske data kan du finde information om alle hoved- og underområder i kommunen. Det kan inkludere ting som aldersfordeling og det samlede antal indbyggere i dit lokalområde. Et link er under udarbejdelse.
Udvalgte afsnit i Kommuneplan 2022-34
De udvalgte afsnit i kommuneplan 2022-34 er udvalgte retningslinjer med redegørelser, der beskriver, hvad og hvordan arealer i Esbjerg kommune skal anvendes. De udvalgte afsnit er blevet identificeret som særlig værdifulde for udviklingen af lokalområderne i Esbjerg kommune.
Landskab - Byggeri i det åbne land
Kultur og fritid - Generelle bestemmelser
Bevaring - Værdifuldt kulturmiljø
Boligområde – Generelle forhold
Hvilket lokalråd hører mit lokalområde til
Klik på linket "Kort over lokalråd i Esbjerg kommune" for at se hvilket lokalråd dit lokalområde hører til. Husk at zoome ind for at se navnene på lokalrådene. Nedenfor er der også et link med kontaktoplysninger til lokalrådene.
Kort over lokalråd i Esbjerg kommune
Kontaktoplysninger på lokalråd i Esbjerg kommune
Lokalområdebeskrivelse
Historie og kulturhistorie
Hjortlunds historie går tilbage til mindst 1330, hvor stedet nævnes som "Hyortlwnd". Kirken i Hjortlund blev bygget i begyndelsen af 1200-tallet og har fungeret som et kulturelt og religiøst centrum. I 1530 fandtes der otte gårde i landsbyen, mens antallet ændrede sig flere gange i løbet af de næste århundreder. I 1781 gennemgik landsbyen en jordfordeling (udskiftning), som betød, at landbruget blev organiseret på ny. I løbet af 1800-tallet fik Hjortlund en præstegård, en skole og i 1875 også Hjortlund-Gredsted-kanalen, som blev anlagt af Hedeselskabet. Forsamlingshuset kom til i 1902, og i 1925 havde landsbyen to skoler og et forsamlingshus, hvilket vidner om et aktivt landsbyliv.
Placering i landskabet
Hjortlund ligger på en hedeslette, der markerer overgangen til en erosionsådal, Kongeådalen, nord for byen. Denne slette blev formet under sidste istid, hvor smeltevand fjernede store mængder materiale og efterlod bakkeøer som landskabets højere områder. Hjortlund befinder sig i et relativt fladt område, der dog skråner svagt ned mod Kongeådalen, hvilket skaber et naturligt højdepunkt for kirken, som kan ses tydeligt i landskabet.
Placeringen har historisk været strategisk vigtig. Landsbyens beliggenhed tæt ved Kongeåen har betydet let adgang til både transportmuligheder og ressourcer som fiskeri, hvilket har været afgørende for bosættelser og økonomisk aktivitet. Ådalens engområder har givet gode betingelser for landbrug tæt på landsbyen, mens hedesletten har været velegnet til opdyrkning og beboelse.
Kongeåen danner en naturlig grænse i landskabet og har i århundreder været en vigtig del af Hjortlunds kulturhistorie. Området omkring ådalen har både åbenhed og udsyn, og der er fin visuel forbindelse mellem Hjortlund og de omkringliggende naturarealer.
Karakteristik
Hjortlund fremstår som en vejlandsby med to adskilte dele, hvor den østlige bebyggelse ligger tættere ved kirken, som er placeret på en lille bakke og fungerer som byens samlingspunkt. Landsbyens huse og gårde har en blandet stil med flere ældre bygninger, hvoraf nogle er i den klassiske danske "Bedre Byggeskik"-stil. Bygningerne består af både ældre landbrugsejendomme og enkelte nyere parcelhuse, hvilket giver et blandet visuelt udtryk. Nogle huse har stråtag og traditionelle røde mursten, hvilket understreger den landsbyagtige karakter. Landskabet omkring Hjortlund by rummer store gårde og naturlige beplantninger, som danner små afgrænsede områder og giver landsbyen en klar visuel struktur.
Infrastruktur
Hjortlund er bundet sammen af Hjortlundvej, som løber øst-vest gennem landsbyen. Vejen fungerer som en central del og binder landsbyen sammen med omkringliggende områder. Størstedelen af landsbyens infrastruktur er knyttet til landbrug, og der findes både asfalt- og grusveje, som leder til og fra gårdene. Åbne kig mellem bygningerne og ud over landskabet mod nord giver en fornemmelse af sammenhæng med naturen, især Kongeådalen, som man kan se fra flere steder i landsbyen.
Struktur
Strukturelt består Hjortlund af små samlinger af gårde og beboelseshuse, hvoraf de fleste ligger langs den centrale vej. Byens struktur er præget af kirken, som står på et højdepunkt og danner et samlingspunkt omgivet af et grønt område. Landsbyens struktur er bevaringsværdig, og man ønsker at beskytte det åbne udsyn til og fra kirken samt udsigten over Kongeådalen.