Hostrup By

Hostrup udgøres af bebyggelsen langs Hostrupvej nær Hostrup Kirke samt parcelhuskvarteret ved Gåsebakken. Området udgør i 2019 et areal på ca. 12 HA med omkring 46 husstande og ca. 101 indbyggere.

Historisk baggrund

Hostrup (tidl. Horstthorp 1330-48) har sin oprindelse i middelalderen og nævnes fra 1330´erne, men der har været beboelse i området helt tilbage i jernalderen. Byen er opstået parallelt med Kokspang og de to byer har altid været et lokalsamfund, hvor borgerne har delt funktionerne i de to byer. Byen er opstået parallelt med Kokspang og de to byer har altid været ét lokalsamfund, hvor borgerne har delt funktionerne i de to byer. Kokspang havde skolen (opført i 1950) og Brugsen (opført i 1937) mens Hostrup havde kirken (nævnt første gang i 1350) og forsamlingshuset (opført i 1929).
Hostrup var og er en ren landbrugslandsby, som er blevet udtyndet ved gårdenes udflytning, især til hederne mod øst. Landbrugets placering i selve landsbyen er typisk for marsklandskabet, hvor arronderingen afhænger af jordens kvalitet. Det vil sige at den enkelte gårds jord typisk lå spredt på op til 10-20 forskellige steder.
For enden af de lavtliggende enge omkring Hostrup Bæk ligger resterne af Breinholtgård og danner en smuk afslutning på landskabet. Området er nu golfbane.

Stedets ånd

Hostrup er den ene halvdel af tvillingebyen Hostrup-Kokspang. Den er i dag en udpræget boligby med få gamle gårde og et nyere parcelhuskvarter med trygge børnevenlige boligveje. Et hyggeligt lille landsbysamfund med et godt fællesskab, hvor alle hilser på alle. Det betyder også, at man som tilflytter nemt inddrages i fællesskabet. Mange af byens fællesaktiviteter foregår i forsamlingshuset og i den omkringliggende natur.
Der er ikke udlagt traditionelle erhvervsområder. De eneste erhverv er landbrug og minkfarme. De er alle pakket fint ind i beplantning, og ligger dermed tilpasset i landskabet.
Helt markant er de mange læhegn fra tiden, hvor landskabet var inddelt i små smalle parceller. Det skaber små intime rum omkring Hostrup og gode levevilkår for fuglene, hvilket er en unik oplevelse, når man færdes i landsbyen. Overalt høres fuglekvidder, og der er sat fuglekasser op mange steder.

Arealanvendelse

Byen består hovedsageligt af boliger, enkelte rekreative grønne områder, og er i kommuneplanen udlagt som landsby.

Bystruktur

Hostrup er en kirkeby, men nær kirken ligger i dag kun forsamlingshuset og enkelte gårde. Ved udskiftningen i slutningen af 1700-tallet lå flere gårde omkring kirken samt en klynge længere ude ved Kravnsøvej. Af denne bebyggelse er også kun en lille del tilbage.
Byen er en udpræget vejlandsby, der er vokset langs en vej uden sideveje. Byen har henvendt sig til Hostrup bæk, som dannede et godt grundlag for landbrugsdrift.
Hostrups ældste eksisterende bebyggelse ligger omkring kirken og først i nyere tid er husene begyndt at skyde op omkring hjørnet af Kokspang Kirkevej. Landsbyen er ikke udbygget mellem de oprindelige huse og har i høj grad bevaret det åbne landsbypræg med markerne, der går helt ind til bygaden.

Arkitektur og facader

Arkitekturen i Hostrup er varieret. Omkring kirken ligger enkelte typiske gårde fra 1800-tallet med mindre huse fra 1900-tallet placeret indimellem. Parcelhuskvarteret er udbygget over en længere periode fra 1950’erne og frem til i dag. Her finder man derfor både huse inspireret af bedre byggeskik og nyklassicismen, muremestervillaer, typehuse, 70’er og 80’er parcelhuse samt bjælkehuse. Parcelhusområdet ligger som en selvstændig del af landsbyen.

Pejlemærker

Hostrup Kirke er markant placeret i landskabet og danner centrum i landsbyen. Kirken fungerer som pejlemærke både i og udenfor Hostrup by. Tæt ved kirken ligger forsamlingshuset som også er et pejlemærke i landsbyen.

Bevaringsværdige sammenhænge

De tre tilbageværende gårde er alle interessante og danner sammen med kirken og forsamlingshuset en fin helhed, hvis værdi yderligere styrkes af de fundne jernalder- og vikingetidslandsbyer mellem kirken og åen.
Kirken og kirkegården samt stengærdet og trærækken er et dominerende træk.
Det unikke og helt særlige ved Hostrup-Kokspang er placeringen ved Hostrup Bæk, der ligger som en tynd tråd i en fordybning i landskabet. Hostrup ligger på den ene side af bakken med denne som et bærende landskabstræk, som landsbyen knytter sig til.
Hostrup har, som ankerpunkter med historiske og bevaringsværdige bygninger, et særligt værdifuldt kulturmiljø. Der findes en kulturmiljøplan på Esbjerg kommunes hjemmeside.
https://www.esbjergkommune.dk/borger/kommune--og-byplan/kommuneplan/kulturmiljøplan.aspx

Rekreative og grønne områder

Hostrup har et meget grønt præg med mange store træer samt marker og enge, der går helt ind til bygaden. Der er mange fine kig fra byen og ud over ådalen og Kokspang samt til landskabet.
Mangfoldigheden i landskabet omkring Hostrup er markant med de store åbne vidder ved Varde Å, plantagen og det mere intime omkring landsbyen med bløde bevægelser i fladen og de små lukkede rum mellem læhegnene.
Boligerne har alle tilknyttet egen, ofte stor, have. I parcelhuskvarteret er der grønne områder med mulighed for leg og boldspil.

Trafik og infrastruktur

Det er helt karakteristisk for Hostrup, at der er meget få veje. Hostrupvej og Kokspang Kirkevej er de to hovedveje i landsbyen, men generelt er gennemkørende trafik begrænset og vejene bruges hovedsageligt af de lokale beboere.
Der går regionalbus til Esbjerg og Varde gennem byen.