Indhold
På denne side finder du et klikbart, digitalt og dynamisk kort, der viser de lokale særegne kvaliteter ved lokalområdet samt de planlagte og aktuelle planer. Der er også en brugervejledning til kortet, information om kulturmiljøplaner, demografiske data om lokalbefolkningens størrelse, sammensætning og fordeling, udvalgte afsnit i kommuneplanen, som er særligt relevante for udviklingen af lokalområderne i Esbjerg kommune og en lokalområdebeskrivelse.
Aktuelle planer for dit lokalområde
Kortet nedenfor viser de nuværende planer for dit område, og hvordan forskellige områder vil blive eller bliver brugt. For eksempel betyder den røde farve, at der er eller er planlagt boliger for området, mens olivenfarven betyder, at der er mulighed for aktiviteter og erhverv, der naturligt passer ind i landsbyens miljø. Det er dog ikke sikkert, at begge farver er vist på kortet, da dette afhænger af hvilken type by man bor i, som nærmere beskrevet i afsnittet om byroller.
Herunder finder du en guide til at forstå farverne og ikonerne på kortet.
Arealanvendelse
Arealanvendelse handler om, hvad et bestemt område skal bruges til. Farverne på kortet viser disse forskellige formål, både nuværende og planlagte. Du kan se, hvad hver farve betyder i signaturforklaringen øverst til højre på kortet. Hvis du vil vide mere om et bestemt område, kan du klikke på det og derefter gå til linket "Retningslinjer med redegørelser", som indeholder detaljer om planerne for området. Du kan også klikke på linket "Kommuneplanens rammedel 2022-2034", som fortæller, hvad og hvor meget der kan bygges. Hvis der er en lokalplan for området, er det vigtigt at kigge i den, da den også bestemmer, hvordan området kan bruges. Du kan finde mere information om lokalplaner i afsnittet "Lokalplan" nedenfor.
Læs mere om arealanvendelse her
Ikoner
På kortet er der ikoner, der viser forskellige kommunale tilbud. Hvis du klikker på et ikon, kan du læse mere om, hvad det tilbud indeholder. Signaturforklaringen på kortet fortæller, hvad hvert ikon betyder. Hvis du vil have mere information om de generelle regler for et bestemt ikon, kan du klikke på linket "Læs mere om ikonerne her" og derefter vælge den sektor, du er interesseret i.
Lokalplan
En lokalplan er en detaljeret plan for, hvordan et specifikt område i kommunen skal udvikles og forbedres. Disse planer tager hensyn til den overordnede udvikling i by- og landområder, som er fastlagt i kommuneplanen. Hvis du vil se en lokalplan for et bestemt område, kan du klikke på det farvede område på kortet og derefter klikke på "Link til lokalplan" i boksen nedenfor. Hvis ikke der kommer et link til lokalplan frem, er det fordi, der ikke er en lokalplan for det område, du har valgt. Hvis der ikke er en lokalplan, er det kommuneplanen og bygningsreglementet, der er gældende. Hvis du har spørgsmål om byggemulighederne, kan du kontakte kommunen for yderligere oplysninger.
Læs mere om lokalplaner i Esbjerg kommune her
Høringsportalen
Høringsportalen giver dig mulighed for at følge med i, hvad der sker i dit lokalområde. Her kan du nemt finde oplysninger om nye sager i offentlig høring, afgørelser og planlagte borgermøder. Portalen giver dig et hurtigt overblik over sager og deres klagefrister, så både borgere og virksomheder nemt kan holde sig opdaterede og blive hørt i kommunens beslutninger. Du kan tilmelde dig nyhedsopdateringer og modtage en e-mail, hver gang der oprettes en ny høring, afgørelse eller et borgermøde i dit område. Derudover kan du finde tidligere sager i arkivet.
Læs mere og se Esbjerg kommunes høringsportal her
Levende lokalsamfund
Levende lokalsamfund skal sikre den lokale udvikling ved et samarbejde mellem lokalsamfundene og Esbjerg kommune. Udgangspunktet for den lokale udvikling er lokalområdebeskrivelser for alle lokalsamfund i kommunen. En lokalområdebeskrivelse omfatter en beskrivelse og et dynamisk kort over lokalområdet, der viser kommunens gældende samt fremtidige planer, lokalsamfundenes særegne kvaliteter, tilbud og faciliteter.
Læs mere om levende lokalsamfund her
Byroller
Byer i kommunen kategoriseres som Hovedby, Kommuneby, Lokalby, Landsby og Sammenhængende bebyggelse. Denne kategorisering er en måde at strukturere planlægningen for landsbyerne i kommunen på. Samtidig sikrer denne opdeling, at byrollerne er tydeligt defineret, og danner grundlag for planlægning og prioritering.
Kulturmiljøplaner
Et kulturmiljø er et geografisk afgrænset område, der beskriver kulturhistoriske sammenhænge i by og land. Det kan være kirker, byrum med høj værdi, fredede bygninger og meget mere. Esbjerg kommune har registreret 72 kulturmiljøer i hele kommunen. Kulturmiljøerne indgår som et redskab for byggesagsbehandling og lokalplanlægning generelt. Ved at følge nedenstående link, kan du få et overblik over alle kulturmiljøer i Esbjerg kommune og se, om dit eget lokalområde indeholder et eller flere kulturmiljøer.
Kulturmiljøer i Esbjerg kommune
Demografisk data
I demografiske data kan du finde information om alle hoved- og underområder i kommunen. Det kan inkludere ting som aldersfordeling og det samlede antal indbyggere i dit lokalområde. Et link er under udarbejdelse.
Udvalgte afsnit i kommuneplan 2022-2034
De udvalgte afsnit i kommuneplan 2022-2034 er udvalgte retningslinjer med redegørelser, der beskriver, hvad og hvordan arealer i Esbjerg kommune skal anvendes. De udvalgte afsnit er blevet identificeret som særlig værdifulde for udviklingen af lokalområderne i Esbjerg kommune.
Landskab - Byggeri i det åbne land
Kultur og fritid - Generelle bestemmelser
Bevaring - Værdifuldt kulturmiljø
Boligområde – Generelle forhold
Hvilket lokalråd hører mit lokalområde til
Klik på linket "Kort over lokalråd i Esbjerg kommune" for at se hvilket lokalråd dit lokalområde hører til. Husk at zoome ind for at se navnene på lokalrådene. Nedenfor er der også et link med kontaktoplysninger til lokalrådene.
Lokalområdebeskrivelse
Historie og kulturhistorie
Varming er en landsby med en historie, der strækker sig tilbage til middelalderen. Landsbyen nævnes første gang i 1317 under navnet "Warmhøgh" og har siden været en vigtig del af områdets landbrugskultur. I 1530 bestod Varming af 11 gårde, og i 1682 var antallet steget til 15 gårde og tre huse. Disse gårde udgør rygraden i landsbyens struktur, som den fremstår i dag. I løbet af 1800-tallet gennemgik Varming en række udviklinger, herunder opførelsen af gendarmhuse efter 1864, da Varming lå tæt på den tidligere dansk-tyske grænse. Denne periode markerer også etableringen af Seem-Varmings skole i 1872, der blev et vigtigt centrum for uddannelse i området. Skolen blev senere omdannet til beboelse. Varming er kendt for sin evne til at bevare sin oprindelige struktur og charme, hvilket gør byen til et vidnesbyrd for Danmarks landbrugshistorie.
Karakteristik
Varming er en typisk vejrandby, hvor bygningerne ligger langs hovedvejene, primært Varming Vesterby og Stavnagervej. Byen udstråler en unik charme med sine velbevarede gårde, der strækker sig som en tæt række mod syd, mens mindre huse ligger mere spredt mod nord. Disse bygninger, mange af dem fra 1600-tallet, giver Varming dens karakteristiske udtryk. Den ældste gård i byen, Varming Vesterby 23, stammer fra omkring år 1600 og repræsenterer en vigtig del af byens arkitektoniske arv. Varming er også præget af sin beliggenhed langs en øst-vestgående indlandsklit, der har haft en betydelig indflydelse på byens udvikling. Denne placering har gjort det muligt for byen at bevare sin traditionelle struktur, selvom den også har tilpasset sig moderne krav. Byens nyere huse er diskret placeret på højderyggen nord for de oprindelige gårde, hvilket gør, at de ikke forstyrrer det historiske bybillede. Helheden gør, at fortidens landbrugsmiljø stadig kan fornemmes.
Placering i landskabet
Varming ligger placeret på en hedeslette, der strækker sig mellem Rødding Bakkeø og Toftlund Bakkeø, med Munkesø mod sydøst. Byens unikke placering på overgangen mellem en indlandsklit, kendt som Varming Bjerge, og den flade hedeslette skaber et varieret landskab, der giver byen en særlig karakter. Terrænet skråner ned mod Ribe Ådal, som snor sig rundt om byen, og giver en naturlig afgrænsning mod det omgivende landskab. Den nordlige del af Varming ligger på en indlandsklit, hvilket skaber en visuel kontrast mellem det bakkede terræn og de lavere liggende engarealer. Området omkring Varming er bemærkelsesværdigt for sin biodiversitet med en blanding af enge, moser, heder, overdrev, søer, åer og skovområder, hvilket er sjældent at finde samlet i et så lille geografisk område. Disse naturtyper bidrager til landskabets skønhed og giver Varming et naturskønt udseende med smukke udsigter til Ribe Ådal og videre mod Ribe by.
Infrastruktur
Varmings infrastruktur primært består af to vigtige veje. Den første er Varmingvej/Stavnagervej, der fungerer som en vigtig vej for de, der rejser mellem Tønder, Ribe og Rødding. Denne vej har også en vigtig historisk betydning, da den har forbundet byen med omkringliggende områder i århundreder. Den anden hovedvej er Haderslevvej, som forbinder Varming direkte med Ribe og sikrer, at landsbyen har gode transportforbindelser til en af Danmarks ældste byer. Ud over disse hovedveje findes der flere mindre veje og stier, som væver sig gennem landskabet og skaber forbindelse til nærliggende naturområder og seværdigheder. En af de mest bemærkelsesværdige stier er Ansgarruten, som ikke kun fungerer som en cykelrute, men også som en historisk rute, der er med til at formidle fortællinger om områdets fortid. Varming er forbundet med denne rute, der strækker sig fra Immervad Bro ved Skovby til Ribe, og bringer både lokale og besøgende tættere på landskabets historie og kultur. I den nærliggende landsby Skallebæk har infrastrukturen også spillet en rolle i landsbyens udvikling. Skallebæk har tidligere haft flere centrale funktioner som skole, kro og mølle, men stadig markerer landsbyens tidligere rolle som et lokalt centrum. Disse omdannelser afspejler landsbyernes tilpasning til moderne tid, mens de stadig bevarer deres historiske rødder.
Struktur
Varming er en landsby, der har bevaret sin traditionelle opbygning, som tydeligt viser dens historie. Byen er kendetegnet ved, at de fleste bygninger ligger langs de to hovedveje, Varming Vesterby og Stavnagervej. Denne lineære opbygning skaber en naturlig sammenhæng mellem husene og deres omgivelser. Gårde og mindre huse ligger tæt sammen, men man kan tydeligt se forskel på de større gårde mod syd og de mindre bygninger mod nord. Byens udseende er også præget af landskabet, hvor jorden skråner ned mod Ribe Ådal, hvilket visuelt adskiller den ældre del af byen fra den nyere. De ældste bygninger ligger tættere på vejene, mens nyere huse ofte er lidt tilbagetrukket eller placeret højere i terrænet, hvilket bevarer det historiske bymiljø. Gårdene langs Varming Vesterby er særligt bemærkelsesværdige, da de udgør en ubrudt række af bevaringsværdige bygninger, som skaber en harmonisk helhed. Byens åbne områder, med marker og grønne områder, understreger dens landlige karakter og giver en fri udsigt til det omkringliggende landskab. Varmings opbygning er velbevaret, og forbinder fortidens landbrugsliv med nutidens boligområder og fortsat sikrer en sammenhængende og harmonisk landsby.