Indhold
På denne side finder du et klikbart, digitalt og dynamisk kort, der viser de lokale særegne kvaliteter ved lokalområdet samt de planlagte og aktuelle planer. Der er også en brugervejledning til kortet, information om kulturmiljøplaner, demografiske data om lokalbefolkningens størrelse, sammensætning og fordeling, udvalgte afsnit i kommuneplanen, som er særligt relevante for udviklingen af lokalområderne i Esbjerg kommune og en lokalområdebeskrivelse.
Aktuelle planer for dit lokalområde
Kortet nedenfor viser de nuværende planer for dit område, og hvordan forskellige områder vil blive eller bliver brugt. For eksempel betyder den røde farve, at der er eller er planlagt boliger for området, mens olivenfarven betyder, at der er mulighed for aktiviteter og erhverv, der naturligt passer ind i landsbyens miljø. Det er dog ikke sikkert, at begge farver er vist på kortet, da dette afhænger af hvilken type by man bor i, som nærmere beskrevet i afsnittet om byroller.
Herunder finder du en guide til at forstå farverne og ikonerne på kortet.
Arealanvendelse
Arealanvendelse handler om, hvad et bestemt område skal bruges til. Farverne på kortet viser disse forskellige formål, både nuværende og planlagte. Du kan se, hvad hver farve betyder i signaturforklaringen øverst til højre på kortet. Hvis du vil vide mere om et bestemt område, kan du klikke på det og derefter gå til linket "Retningslinjer med redegørelser", som indeholder detaljer om planerne for området. Du kan også klikke på linket "Kommuneplanens rammedel 2022-2034", som bl.a. fortæller, hvad og hvor meget der kan bygges. Hvis der er en lokalplan for området, er det vigtigt at kigge i den, da den også bestemmer, hvordan området kan bruges. Du kan finde mere information om lokalplaner i afsnittet "Lokalplan" nedenfor.
Læs mere om arealanvendelse her
Ikoner
På kortet er der ikoner, der viser forskellige kommunale tilbud. Hvis du klikker på et ikon, kan du læse mere om, hvad det tilbud indeholder. Signaturforklaringen på kortet fortæller, hvad hvert ikon betyder. Hvis du vil have mere information om de generelle regler for et bestemt ikon, kan du klikke på linket "Læs mere om ikonerne her" og derefter vælge den sektor, du er interesseret i.
Lokalplan
En lokalplan er en detaljeret plan for, hvordan et specifikt område i kommunen skal udvikles og forbedres. Disse planer tager hensyn til den overordnede udvikling i by- og landområder, som er fastlagt i kommuneplanen. Hvis du vil se en lokalplan for et bestemt område, kan du klikke på det farvede område på kortet og derefter klikke på "Link til lokalplan" i boksen nedenfor. Hvis ikke der kommer et link til lokalplan frem, er det fordi, der ikke er en lokalplan for det område, du har valgt. Hvis der ikke er en lokalplan, er det kommuneplanen og bygningsreglementet, der er gældende. Hvis du har spørgsmål om byggemulighederne, kan du kontakte kommunen for yderligere oplysninger.
Læs mere om lokalplaner i Esbjerg kommune her
Høringsportalen
Høringsportalen giver dig mulighed for at følge med i, hvad der sker i dit lokalområde. Her kan du nemt finde oplysninger om nye sager i offentlig høring, afgørelser og planlagte borgermøder. Portalen giver dig et hurtigt overblik over sager og deres klagefrister, så både borgere og virksomheder nemt kan holde sig opdaterede og blive hørt i kommunens beslutninger. Du kan tilmelde dig nyhedsopdateringer og modtage en e-mail, hver gang der oprettes en ny høring, afgørelse eller et borgermøde i dit område. Derudover kan du finde tidligere sager i arkivet.
Læs mere og se Esbjerg kommunes høringsportal her
Levende lokalsamfund
Levende lokalsamfund skal sikre den lokale udvikling ved et samarbejde mellem lokalsamfundene og Esbjerg kommune. Udgangspunktet for den lokale udvikling er lokalområdebeskrivelser for alle lokalsamfund i kommunen. En lokalområdebeskrivelse omfatter en beskrivelse og et dynamisk kort over lokalområdet, der viser kommunens gældende samt fremtidige planer, lokalsamfundenes særegne kvaliteter, tilbud og faciliteter.
Læs mere om levende lokalsamfund her
Byroller
Byer i kommunen kategoriseres som Hovedby, Kommuneby, Lokalby, Landsby og Sammenhængende bebyggelse. Denne kategorisering er en måde at strukturere planlægningen for landsbyerne i kommunen på. Samtidig sikrer denne opdeling, at byrollerne er tydeligt defineret, og danner grundlag for planlægning og prioritering.
Kulturmiljøplaner
Et kulturmiljø er et geografisk afgrænset område, der beskriver kulturhistoriske sammenhænge i by og land. Det kan være kirker, byrum med høj værdi, fredede bygninger og meget mere. Esbjerg kommune har registreret 72 kulturmiljøer i hele kommunen. Kulturmiljøerne indgår som et redskab for byggesagsbehandling og lokalplanlægning generelt. Ved at følge nedenstående link, kan du få et overblik over alle kulturmiljøer i Esbjerg kommune og se, om dit eget lokalområde indeholder et eller flere kulturmiljøer.
Kulturmiljøer i Esbjerg kommune
Demografisk data
I demografiske data kan du finde information om alle hoved- og underområder i kommunen. Det kan inkludere ting som aldersfordeling og det samlede antal indbyggere i dit lokalområde. Et link er under udarbejdelse.
Udvalgte afsnit i Kommuneplan 2022-34
De udvalgte afsnit i kommuneplan 2022-34 er udvalgte retningslinjer med redegørelser, der beskriver, hvad og hvordan arealer i Esbjerg kommune skal anvendes. De udvalgte afsnit er blevet identificeret som særlig værdifulde for udviklingen af lokalområderne i Esbjerg kommune.
Landskab - Byggeri i det åbne land
Kultur og fritid - Generelle bestemmelser
Bevaring - Værdifuldt kulturmiljø
Boligområde – Generelle forhold
Hvilket lokalråd hører mit lokalområde til
Klik på linket "Kort over lokalråd i Esbjerg kommune" for at se hvilket lokalråd dit lokalområde hører til. Husk at zoome ind for at se navnene på lokalrådene. Nedenfor er der også et link med kontaktoplysninger til lokalrådene.
Kort over lokalråd i Esbjerg kommune
Kontaktoplysninger på lokalråd i Esbjerg kommune
Lokalområdebeskrivelse
Historie og kulturhistorie
Andrup blev første gang nævnt i historiske kilder i 1380 som "Arnthorp," og senere under navnet "Arndrup." Udskiftningen af landsbyens marker i 1793 betød, at fæstegårdene, der hovedsageligt var underlagt Krogsgård Hovedgård i Tjæreborg, blev fordelt og placeret spredt omkring landsbyens nuværende centrum. Landsbyen udviklede sig langs landevejen og blev udbygget i takt med den voksende betydning af hovedlandevejen, som løber fra Kolding og forbinder området med resten af Jylland. Omkring år 1900 opførte man flere centrale bygninger, herunder en smedje og et forsamlingshus, som har været vigtige samlingspunkter for landsbylivet.
I 1787 oprettede justitsråd Johan Ludvig Bruun fra Krogsgård den lokale Briksbøl Skole, der fungerede som fællesskole for børn fra både Andrup, Skads og Oksvang. Sammen med Skads Kirke, som havde hele sognet, var skolen med til at skabe en forbindelse mellem landsbyerne. De ældre dele af Andrup fremstår som et eksempel på stationsbystilen og Bedre Byggeskik, som prægede dansk byggeri i begyndelsen af 1900-tallet og markerer urbaniseringen fra den tid. Andrup blev dog især udbygget med parcelhuse fra midten af 1960'erne, hvilket afspejler områdets udvikling fra en landbrugsdomineret landsby til et boligområde.
Placering i landskabet
Andrup ligger på Esbjerg Bakkeø, som er dannet under sidste istid, og terrænet skråner jævnt mod sydøst. Landsbyen er beliggende på et højdedrag ved ådalen Krogsgård Møllebæk, som skaber en tydelig adskillelse i landskabet med enge og moser. Fra området er der udsigt til Solbjerg Plantage i øst og Østskoven mod sydvest, mens motorvej E20 afgrænser området mod nord. Andrup ligger desuden tæt på Esbjerg, hvilket har været en afgørende faktor for landsbyens udvikling, da tilgængeligheden til byen har skabt gode pendlerforbindelser og mulighed for vækst. Landskabet omkring Andrup er præget af det åbne land, hvor flere gravhøje markerer områdets historiske betydning og fungerer som synlige pejlemærker.
Karakteristik
Skads og Andrup er to byer, der tilsammen udgør et landsbysamfund tæt forbundet med Esbjerg. Selvom de to byer ligger tæt, har de forskellige karakteristika, der afspejler deres udviklingshistorie og bygningstyper. Skads’ bybillede er præget af ældre bygninger fra begyndelsen af 1900-tallet, især langs Skads Byvej, hvor man finder rødstenshuse. Byens udvikling har været langsommere end Andrups, hvilket har betydet, at en del af Skads’ ældre struktur er bevaret, blandt andet gennem bevarede gårde og den middelalderlige kirkebygning. Omkring kirken er flere gamle huse placeret tæt på vejen, hvilket skaber en autentisk landsbyoplevelse. Samtidig har der været en nyere parcelhusudvikling syd for Skads Byvej, hvilket dog kun i begrænset omfang har ændret det landsbypræg, der kendetegner området. Andrup er mere præget af parcelhusbyggeri og har haft flere udbygninger, især fra 1960'erne og frem. Andrup fungerer hovedsageligt som boligområde, og den oprindelige landsbykerne kan stadig ses ved de gamle gårde nord for Andrup Byvej. Landsbyens karakteristiske bygninger, som forsamlingshuset og nogle af de ældre villaer, giver området en tydelig forbindelse til landsbyens oprindelige funktioner og miljø.
Infrastruktur
Den gamle hovedvej A1, som forbinder Esbjerg med København, har været en central del af Skads’ infrastruktur og forbinder landsbyen direkte med større byområder. Langs hovedvejen er der etableret både cykel- og gangstier, som gør det let for beboere at færdes mellem Skads og Andrup. Hovedvejen forbinder byerne og bidrager til at skabe en sammenhæng på tværs af området. Udover hovedvejen har Skads og Andrup også flere mindre boligveje, der knytter de forskellige kvarterer sammen. Skads er også tæt forbundet til motorvej E20, som løber mod nord, og der er adskillige afkørsler i området, der gør det let for beboere at komme til og fra byen. Lufthavnen i Esbjerg er ligeledes tæt på, hvilket tilføjer et ekstra element til områdets infrastruktur og tilgængelighed. Derudover findes der også en lokal skole, der både servicerer børn fra Skads og Andrup, og forsamlingshuse i begge byer, som bruges til lokale arrangementer og fællesskabende aktiviteter. Cykelstierne forbinder de to byer med Esbjerg og fungerer som et vigtigt bindeled mellem byerne og oplandet.
Struktur
Skads og Andrup opleves som to adskilte, men nært forbundne bysamfund. Skads’ struktur er præget af en række markante bygninger langs Skads Byvej. Kirken, forsamlingshuset og den gamle brugsforening ligger tæt ved hovedvejen, og de skaber tilsammen en lille plads, der fungerer som byens naturlige samlingspunkt. Det nyere boligområde med parcelhuse mod sydøst er mere åbent, men området fastholder en vis landsbykarakter, da vejudlæggene er mindre og området generelt er fri for fortove og større vejstrukturer, hvilket gør det muligt at bevare et landsbymiljø. I Andrup er strukturen mere moderne og præget af parcelhuskvarterer, især omkring Majgårdsparken, hvor der er anlagt grønne områder og legepladser som rekreative tilbud. Andrup har desuden en række spredte gårde og ældre bygninger, der skaber variation i bystrukturen og minder om landsbyens oprindelige opbygning, selvom de fleste boliger nu er nyere.